Skip to main content

Full text of "Samlinger til jydsk historie og topografi"

See other formats


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


^  ^''-'^)  V  .<, 


H,  *'• 


^■^  -^ 


-fy.*". 


4  -  ■'#^*  ^^T^' 


^. 


:pSco.v.    A'^'^ 


(io) 


i 
i 
i 
i 
i 
i 
1 
i 
i 
i 
i 
i 
i 
i 
i 
1 
i 
i 
i 
i 


PPPPIilliBipPPIiBlPPIiilliBljg 


Harvard  College 
Library 


FROM  THE  (TND  BEQUEATHED  BY 

Archibald  Cary  Coolidge     (^ 

Classofl887  \~ 


PROFESSOR  OF  HISTORY 

DIRBCTOR  OF  THE  UNTVERSITY  UBRARY 
1910-193« 


m 


Digitized  by 


Google 


SAMLINGER 


TIL 


JYDSK  HISTORIE  06  TOPOGRAFI 

UDGIVNE  AP 

DET  JTDSKE  HIST0RISK-T0P06RAFISKE  SELSKAB. 


3.  RÆKKE.  U.  BIND. 


REDIGERET  AF 


CHB.  VILLADS  CHBISTEITSEIV: 

SIL8KABETS  SEKRETÆR. 


-•>d-*€>»-o<^ 


KØBENHAVN. 

I  KOMMISSION  HOS  TILLGES  BOGHANDEL. 

TRYKT    HOS    NIELSEN    «    LYDICHE 

1899-1900. 

Digitized  byCjOOQlC 


FSca.v)     ^H-^'^(isr,i>-) 


HARVARD 

lUNIVERSITYl 

LIBRARY 


Digitized  byCjOOQlC 


INDHOLD. 

Side 

!•  Om  Baareprøvens  Anvendelse  i  Jylland.  Uddrag  af 
Retssager  fra  Viborg  Landsting  ved  Chr,  VUlads 
Christensen 1 

2.  Bøndernes  Kaar  paa  Frisenvold,  Løjstrup  og  Kolle- 
rup Gods  i  Tidsrummet  1670—1702.    Ved  Kaptejn 

Th.  Søegaard 26 

3.  Nogle  Vider  og  Vedtægter  fra  det  17.  og  18.  Aar- 
hundrede.     Ved  Kaptejn  Th,  Søegaard 51 

4.  Biskop  Søren  Lintrups  Visitatsbog.  Med  Indledning 
og  Anmærkninger  ved  Arkivassistent  cand.  mag.  S, 
Nygård 68 

6.  Præsten  Peter  Lorentz  Nørholm  til  Taarup  og  Kvols. 
Af  J.  Aakjær 165 

6.  Randers  Befæstning  i  Slutningen  af  det  16.  Aar- 
hundrede.  Af  Stiftamtmand  Stemann.  Med  en  Gen- 
givelse af  Resens  Kort  over  Randers 203 

7.  Besættelsen  paa  Rosborg.  En  Heksehistorie  ved  Ghr. 
VUlads  Christensen,  med  et  Tillæg  af  Overlæge,  Dr. 
med.  Fr,  Hallager   226 

8.  Meddelelser  om  Slettegaard  og  dens  Ejere.  Ved  Post- 
ekspedient C.  Klitgaard  i  Aalborg 261 

9.  Randers  Bys  Indhegning  i  Slutningen  af  det  17.  Aarh. 

Af  Stiftamtmand  Stemann 293 

10.  Det  danske  Fyrvæsens  Historie  1560—1660.    Af  Dr. 
jur.   V.  A.  Secher.    Med  3  Billeder 329 

11.  Vadgaard  i  Himmerland  som  Præstebolig  og  Bonde- 
hjem.   Af  Lærer  A.  C.  Nielsen 401 

12.  Meddelelser  om  Hornslet  Sogn  og  Omegn  i  16.  Aarh. 
I.  Et  gammelt  Haandskrift,   meddelt  af  Sognepræst 


Digitized  by 


Google 


Side 

Vilhelm  Bang.    II.  Tillæg  til  foranstaaende  af  Cand. 
mag.  Søren  Hansen  i  Vejle) 437 

13.  Gudenaa,  Gudenkjær,  Gudensø,  Gudenfjord.  En  Rede- 
gørelse af  Cand,  mag.  Søren  Hansen  i  Vejle  ....  465 

14.  En  Stranding  paa  Vestkysten  i  1808.    Af  Sognepræst 

F.  Rømer-Sanne • 487 

15.  Nogle  Meddelelser  om  Erik  Lange  den  yngre  til  En- 
gelsholm.    Af  F,  R,  Friis 495 

16.  Randers  Porte  og  Broer  i  sidste  Halvdel  af  17.  Aarh. 

Af  Stiftamtmand  Stemann 508 

17.  Boganmeldelser  (H.  F.  Feilberg:  Dansk  Bondeliv 
I — II.  Ole  Lund:  Livet  i  en  Provindsby  ved  Aar- 
hundredets  Midte)  ved  Sognepræst  Vilhelm  Bang  .   308 

Smaastykker: 

1.  Svend  Feldings  Klokke.     Meddelt  af  Dr.  jur.  F.  A. 
Secher 218 

2.  En  Stavnsbundens  Frihedsbrev.     Meddelt  af  Sogne- 
præst Vilhelm  Bang 220 

3.  Et  Sognevidne  af  Smollerup  Sogn   1591.     Meddelt 

af  Cand.  jur.  A,  E,  Bryndum 222 

4.  Lidt  stedsnavnegranskning.  Af  stud.  mag.  Jisws  Jensen  316 

5.  Fjellerupgaard-Fjerupgaard.     Af  Cand.   mag.   Søren 
Hansen  i  Vejle 325 

6.  En  Tilføjelse  til  Artiklen  om  Lorents  Peter  Nørholm. 
Yed  Chr.  V  Chr 463 

7.  Mordet  på  Peder  Jensen  Blusser  og  hustru  i  Skagen 
1615.     Yderligere  oplysninger  meddelte  af  Dr.  jur. 

V  A.  Secher 520 

8.  Nedre  Bro,   Nedde  Aa  og  Wedthug  Mark  ved  Vejle. 

Af  Cand.  mag.  Søren  Hansen  i  Vejle 524 

9.  Rettergang  om  en  Begravelse.  Af  Lærer  A.  C.  Nielsen  528 

10.  En  Heldvadsk  Gravskrift.  Ved  Th.  Hauch  FausbøU  635 

11.  Et  forsvundet  Epitafium.  Ved  Th,  Hauch  FausbøU  540 


Regnskab  1898—99 543 

Rettelser 544 

Register.     Ved  Chr.  Villads  Christensen 545 

Fortegnelse  over  Selskabets  Medlemmer  1900 569 


Digitized  by 


Google 


Om  Baareprevens  Anvendelse  i  Jylland. 

Uddrag  af  Retssager  fra  Viborg  Landsting 

ved 

Chr.  Villads  Christensen. 


Blandt  de  mange  for  vor  Retshistorie  og  Kulturhistorie 
interessante  Træk,  som  afdøde  Dr.  Kinch  har  fremdraget 
af  Ribe  Bys  Tingbøger,  findes  ogsaa  en  Del  Eksempler 
paa,  at  den  saakaldte  »Baareret«  —  eller,  som  vi  hellere 
vil  kalde  den,  Baareprøve,  —  har  været  anvendt  i  denne 
By.  Han  kender  i  alt  6  Tilfælde  fra  Ribe,  hvor  Prøven 
enten  er  bleven  afholdt  eller  dog  tilbudt;  det  ældste  er 
fra  1576,  det  yngste  fra  1646.  i) 

Ogsaa  fra  andre  Egne  af  Danmark  er  der  fremdra- 
get Eksempler,  skønt  ganske  faa,  paa  denne  Overtros  Til- 
stedeværelse og  dens  Anvendelse  i  Praksis.  Den  fore- 
kommer i  København  1680  2)  og  i  Kærteminde  1622.^) 

Da  den  nævnte  københavnske  Retssag  første  Gang 
blev  fremdraget  i  Aaret  1836  (i  Nye  danske  Magasin  6te 


*)  De  findes  i  Jydske  Saml.  I,  291—92  og  III,  138—41,  Ribe  Bys 
Historie  II,  891—92.  —  Prøven  grundede  sig  som  bekendt  paa 
den  Overtro,  at  den  myrdedes  Lig  vilde  bløde,  naar  Morderen 
kom  i  Nærheden  af  det 

*)  Kbhvns.  Diplomatarium  IV,  675. 

8)  Danske  Saml.  II,  275-76.  -  Smlgn.  Jydske  Saml.  IX,  255,  og 
Severin  Kjær:  Fra  Stavnsbaandets  Dage,  S.  266. 

1 


Digitized  by 


Google 


Bd.  S.  170),  kunde  Meddeleren,  Kancellisekretær  V.  Jacob- 
sen, endnu  tilføje  den  Anmærkning,  at  vi  her  havde 
»utvivlsomt  det  eneste  Eksempel,  der  er  levnet  os.  paa 
at  Prøven  ved  Baaren  er  anvendt  i  Danmark.« 

Senere  Forskninger  har  tilfulde  vist,  at  dette  ikke 
forholder  sig  rigtigt.  Og  vi  kan  rolig  gaa  ud  fra,  at  naar 
der  fra  en  enkelt  By  som  Ribe  nu  kendes  5  Eksempler 
i  et  Tidsrum  af  70  Aar,  har  Baareprøven  været  helt  al- 
mindelig ogsaa  i  andre  Egne;  men  det  er  jo  kun  faa 
Købstæder  og  slet  ingen  Landjuridsdiktioner,  der  har 
deres  Retsprotokoller  saa  fuldstændig  bevarede  som  Ribe. 

Derimod  har  det  nørrejyske  Landsting  efterladt  os 
et  værdifuldt  Arkiv,  hvis  ældste  Dele  gaar  tilbage  til  1567. 
Og  da  vistnok  de  fleste  Drabssager  kom  for  Landstinget, 
maa  man  her  kunne  gøre  Regning  paa  at  finde  i  hvert 
Fald  en  Del  af  de  Sager,  der  var  af  en  saadan  Beskaf- 
fenhed, at  der  kunde  blive  Tale  om  Afholdelsen  af  en 
Baareprøve.  I  Jylland  blev  jo  Drabssager,  forsaavidt  de 
ikke  henhørte  under  en  speciel  Jurisdiktion,  paakendte 
af  Sandemænd.  Sandemændene  fra  Herrederne  skulde 
sværge  deres  Tov  paa  Landstinget;  de  fra  Birkerne  og 
Byerne  svor  derimod  paa  Birketinget  eller  Bytinget,  men 
det  er  jo  rimeligt,  at  Sager  af  en  saadan  Betydning  ofte 
blev  appellerede  til  Landstinget.  I  Trolddomssager  var 
det  ved  den  kallundborgske  Reces  1576  Art.  8  paabudt, 
at  Dommen  skulde  appelleres  til  Landstinget,  forinden 
Eksekution  maatte  finde  Sted. 

Baareprøven  anvendtes  kun  i  tvivlsomme  Drabs- 
sager, altsaa  i  saadanne,  hvor  enten  Gerningsmanden  var 
ubekendt,  eller  hvor  det  endogsaa  var  uvist,  om  der  fore- 
laa  et  Drab,  et  Selvmord  eller  et  Ulykkestilfælde.  Den 
omtales  derfor  aldrig  i  de  Drabssager,  hvor  Sandemænd 
var  opkrævede  »for  Manddød  at  sværge  over  N.  N.,  for 
N.  N.   han  ihjelslog«.    Thi  her  er  Gerningen  jo  faktisk 


Digitized  by 


Google 


og  Gerningsmanden  kendt,  og  Sandemændenes  Opgave 
bestod  kun  i  at  undersøge,  om  tiltalte  skulde  sværges  til 
eller  fra  sin  Fred.  Men  naar  Sagen  er  tvivlsom,  og  naar 
Sandemændene  altsaa  opkræves  »for  N.  N.,  som  er  død 
bleven,  hans  Bane  at  udlede«,  bliver  der  Plads  for  et 
Inkvisitionsmiddel  som  Baareprøven;  og  i  et  ret  betyde- 
ligt Antal  Sager  fra  Viborg  Landsting  finder  vi  da  ogsaa 
en  saadan  Prøve  omtalt. 

Nørrejyllands  Landsting  har  efterladt  os  to  store  Pro- 
tokolrækker, JustitsprotokoUeme  og  Dombøgerne.  De  før- 
ste indeholder  et  stærkt  sammentrængt  Referat  af,  hvad 
der  er  passeret  i  hver  enkelt  Sag.  De  anfører,  hvilke  Per- 
soner der  mødte  for  Retten,  og  hvilke  Dokumenter  der 
blev  fremlagte,  lige  som  de  i  stor  Korthed  angiver  disse 
Dokumenters  Indhold.  Hvis  en  af  Parterne  personlig  er 
tilstede  i  Retten  og  dér  fremkommer  med  nve  Oplysninger 
eller  Tilstaaelser,  som  ikke  findes  i  Dokumenterne  fra 
Hjemtinget,  indføres  ligeledes  disse  i  Justitsprotokollen. 
Denne  giver  fremdeles  Oplysning  om,  hvad  mærkværdigt 
der  under  Sagen  kan  have  tildraget  sig  paa  Tingstedet 
eller  i  Retssalen,  som  f.  Eks.  naar  den  anklagede  gør 
Dommeren  Ulyd,  eller  det  endogsaa  kommer  dertil,  at  hans 
Venner  trænger  ind  med  Vaaben  i  Haand  og  rydder  Salen^). 
Endelig  giver  den  et  sammentrængt  Uddrag  af  den  ende- 
lige Dom. 

Dombøgeme  indeholder  i  3  jævnsides  løbende  Ræk- 
ker, der  hver  omfatter  en  Trediedel  af  Jylland  og  udgør 
et  Bind  for  hvert  Aar,  Koncepterne  til  Domsakten,  kun 
med  Udeladelse  af  Landsdommernes  Navne  og  de  øvrige 
Formalia  i  Dommens  Begyndelse  og  Slutning.  Alle  de 
fremlagte  Dokumenter  indføres  in  extenso  eller  i  udførlige 

*)  Dette  skete  saaledes  en  Gang  i  1621,  da  Møllerens  Søn  fra 
Tindbæk  gjorde  Oprør  paa  Domhuset  med  en  dragen  Værge. 
(Justitsprotokol  1621,  fol.  97). 

1* 


Digitized  by 


Google 


Uddrag,  og  de  erstatter  saaledes  for  de  appellerede  Sa- 
gers Vedkommende  de  sjældent  eksisterende  Tingbøger 
fra  Underretterne.  Uheldigvis  er  alle  3  Rækker  fulde  af 
Huller,  saa  vi  for  mange  Aars  Vedkommende  ikke  har 
andet  tilbage  end  Justitsprotokollerne,  der  gennemgaaende 
er  ret  fuldstændig  bevarede.  Men  som  det  ogsaa  af  det 
efterfølgende  vil  ses,  er  disse  ofte  en  tarvelig  Erstatning. 
Den  Lapidarstil,  hvori  de  er  førte,  giver  ofte  kun  en  An- 
tydning af  noget,  som  vi  gerne  vilde  have  fuld  Besked 
om;  andet  bliver  dunkelt  og  uforstaaehgt. 

Uden  at  komme  ind  paa  Undersøgelser  over  Baare- 
prøven  i  Almindelighed,  hvortil  dette  Tidsskrift  ikke  er 
Stedet,  skal  jeg  her  meddele  de  Bidrag  til  dette  Spørgs- 
maals  Oplysning,  som  jeg  har  fundet  i  Viborg  Landstings 
Arkiv.  Hvor  Dombøgerne  haves,  er  de  benyttede,  i  mod- 
sat Tilfælde  Justitsprotokollerne.  Dombøgeme  betegnes 
med  det  Bogstav,  hvormed  de  3  Rækker  er  mærkede  i 
Provinsarkivel  i  Viborg.  A.  omfatter  Aalborg  Stift  til- 
ligemed SaUing,  Fjends  og  Nørlyng  Herreder;  B.  det  øv- 
rige af  Viborg  Stift  samt  Aarhus  Stift;  C.  Ribe  Stift. 


(Dombog  C.  1616). 

Den  17de  August  1616  havde  Lensmanden  paa  Ri- 
berhus  indstævnet  Sandemændene  af  Lø  Herred  »for  Hans 
Madsen,  født  i  Ullerup,  som  boede  i  Borrig,  som  for- 
menes skal  være  dræbt  og  ihjdslagen,  hans  Bane  at  op- 
lede, hvad  hannem  vorde  til  Bane  og  Livs  lagt.  Og  først 
fremlagde  for  Sandemændene  et  Tingsvidne  af  Hvidding 
Herredsting  sidst  forgangen  Aar  d.  26.  Juni  udgivet,  at 
5  Mænd  med  oprakte  Fingre  udi  deres  Hellig  Aands  Ed 
havde  vundet  og  bestyrket,  at  da  nogen  kort  Tid  forleden 


Digitized  by 


Google 


5 

siden,  som  var  d.  6.  Juni,  da  var  for°«  Mænd  hos,  der 
salig  Hans  Madsen  sin  Lig  blev  begravet.  Da  som  sin 
Ligkiste  blev  opslagen  ved  Graven,  da  fandtes  paa  salig 
Hans  Madsens  Lig,  at  paa  sin  højre  Kindben  var  nylig 
Huden  af,  og  der  var  nogen  Skade  paa  sin  venstre  Haand, 
og  sin  Mund  stod  fuld  af  størknet  Blod.  Og  samme  Tid 
begærede  Anders  Skræder  i  Skærbæk,  at  Thyge  Hansen 
og  sine  Folk  skulde  gøre  Åarsag^)  paa  Hans  Mad- 
sens Lig,  og  ikke  de  vilde.  Og  derover  begærede  de, 
at  samme  Lig  maatte  stande  over  Jord  eller  i  en  aaben 
Grav,  indtil  de  fik  en  uviUig  Syn  paa  ham,  eller  de  gjorde 
Aarsag  paa  ham  .  .  .  .* 

»Sammeledes  fremlagde  et  Vinde  af  Lø  Herredsting 
samme  Aar  d.  8.  JuK  udgivet,  8  Mænd  vundet  haver, 
at  de  saa  og  hørte  samme  Dag  paa  for**®  Ting,  Klaus 
Knudsen  [Lensmandens  Fuldmægtig]  at  have  staaet  per- 
sonlig inden  Tinge  og  for  Tingsdom  tilspurgte  Thyge 
Hansen  i  Borrig,  om  han  og  hans  Søn  Hans  vilde  gøre 
deres  Aarsag  paa  salig  Hans  Madsens  Lig,  som  boede  i 
Borrig,  om  de  var  uskyldig  i  hans  Død.  Og  tilspurgte 
for^«  Klaus  Knudsen  saa  vel  som  og  de  8  Sandemæad  i 
Lø  Herred,  om  for"*«  Thyge  Hansen  med  for*^®  sin  Hustru, 
Datter  og  Søn  vilde  møde  der  den  Dag  8  Dage  og  gøre 
deres  Aarsag  paa  salig  Hans  Madsens  Lig,  som  døde  i 
Borrig.  Dertil  for''«  Thyge  Hansen  at  have  svaret,  at  der- 
som sit  Herskab  vilde  det  tilstede,  vilde  han  med  sit  Folk 
gerne  møde  og  gøre  Aarsag  .  .  .  .« 

Item  fremlagde  et  Vinde  af  for**®  Ting  d.  15.  Juli 
samme  Aar  udgivet,  6  Mænd  at  have  vundet  med  op- 
holden  Finger  og  Ed,  at  de  den  Dag  var  paa  Brede 
Kirkegaard,  efter  som  de  den  Dag  var  udnævnt  af  Tinget 
til  at  bese  og  syne  salig  Hans  Madsen  Lig,   som  døde  i 


')  o:  bevidne  deres  Uskyldighed. 

Digitized  byCjOOQlC 


Borrig.  Og  der  for°«  Lig  blev  optagen,  kom  der  meget 
Folk  tilsammen,  Mand  og  Kvinde,  at  beskue  samme  Lig, 
og  der  de  var  forsamlet,  og  Ligkisten  blev  opladt,  da 
faldt  de  alle  paa  deres  Knæ  og  bad  til  Gud  alsommæg- 
tigste,  vilde  gøre  Tegn  med  for"<»  Lig,  om  der  var  nogen, 
som  var  skyldig  udi  hans  Død.  Derefter  gik  Thyge  Han- 
sen i  Borrig,  hans  Hustru  Mette,  sin  Datter  Maren  og  sin 
Søn  Hans,  den  ene  efter  den  anden,  og  lagde  deres 
Haand  paa  salig  Hans  Madsens  Lig,  og  bad  derhos  til 
Gud  alsommægtigste,  vilde  gøre  synlig  Tegn  med  ham, 
om  nogen  af  dem  var  i  nogen  Maade  skyldig  i  hans  Død. 
Og  for''®  Mænd  med  opholden  Finger  og  Ed  at  have  vun- 
det, at  der  samme  Tid  ikke  skete  nogen  synlig  Tegn 
i  nogen  Maade  paa  for''®  salig  Hans  Madsens  Lig,  som 
de  Vinder  videre  bemelder  .  .  .  .« 

Dernæst  gjorde  Sandemændene  deres  Ed;  efter  at 
der  var  sat  Fylding  paa  dem,  og  udlagde  for«*«  Thyge 
Hansen  i  Borrig  at  være  for''®  Hans  Madsens  Bane  og 
svor  hannem  Manddød  over  og  fra  hans  Fred,  efter  som 
de  selv  haver  udspurgt.  — 

Sandemændene  har  saaledes  ikke  taget  noget  Hen- 
syn til  Baareprøvens  Udfald.  Hvad  de  dømmer  Thyge 
Hansen  paa,  er  kun  1)  den  Omstændighed,  at  den  dødes 
Hals  og  højre  Arm  var  leggen  (bøjelig,  brækket),  da  han 
d.  15.  Juli  blev  optaget  af  Graven  paa  Brede  Kirkegaard, 
og  2)  det,  at  der  ikke  kunde  bevises  at  have  været  andre 
tilstede,  da  Hans  Madsen  døde,  end  Thyge  Hansen  og 
hans  Folk.  Men  da  Liget  blev  synet  før  Begravelsen  d. 
6.  Juni,  tales  der  ikke  om  noget  Brud  paa  Hals  eller  Arm 
men  kun  om  nogle  Hudafskrabninger,  og  Thyge  Hansen 
førte  forskellige  Vidner  paa,  at  den  afdøde  havde  været 
syg  i  flere  Dage,  før  han  døde.  Thyge  Hansei>  var  selv- 
følgelig ikke  tilfreds  med  Sandemændenes  Afgørelse,  og 


Digitized  by 


Google 


14de  Dagen  efter  var  Sandemandseden  atter  indanket  for 
Landstinget.  —  Herom  meddeles  under  31.  Aug.: 

>Var  skikket  Peder  Thygesen  i  Brede  paa  den  ene, 
og  havde  hid  i  Rette  stævnet  Sandemænd  i  Lø  Herred 
paa  den  anden  Side.  for  de  d.  17.  Aug.  sidst  forleden 
der  til  Landstinget  skal  have  udlagt  for°«  Peder  Thyge- 
sens Fader,  Thyge  Hansen  i  Borrig,  at  skulle  være  Hans 
Madsens  Bane,  og  svoret  hannem  Manddød  over  og  fra 
hans  Fred,  eftersom  de  selv  Lejlighed  derom  skulde  have 
udspurgt,  uanset  at  det  ikke  for  dennem  skulde  have 
været  bevist  med  Vindesbyrd  af  Grander  og  Naboer 
eller  andre  uviDige  Vindesbyrd,  det  for«*«  Thyge  Hansen 
og  for"*®  afgangne  Hans  Madsen  med  hverandre  lønlig  eller 
aabenbarlig.  Nat  siler  Dag,  skulle  have  været  i  nogen  Par- 
iamente enten  med  Ord  eller  Gerning  tilsammen,  eller  med 
hverandre  at  skulle  have  været  udi  nogen  Baardag  (o: 
Slagsmaal),  som  kunde  give  Aarsag  til  nogen  Slagsmaal  el- 
ler Ulykke  i  nogen  Maade,  men  noksom  for  for*^«  Sande- 
mænd med  lovlige  og  sandfærdige  Vinder  af  Grander  og 
Naboer  skulde  have  været  bevist,  det  for°«  Hans  Madsen, 
førend  han  døde,  nogen  Tid  været  syg.  Ikke  heller  skulde 
være  bevist  for  dem  med  Synsvinde,  som  paa  ferske  Fod 
burde  at  have  været  taget  til  for"«  Hans  Madsens  Lig,  om  det 
havde  nogen  dødelig  Saarmaal  eller  Slag  i  nogen  Maade, 
ej  heller  at  skulle  have  lyst  Manddød  over  Graven,  til- 
med ikke  heller  for"«  Thyge  Hansen  for  slig  Gerning  at 
skulle  være  sigtet  og  beskyldt,  det  han  udi  for"«  Hans 
Madsens  Død  skulde  være  skyldig,  anderledes  end  han 
langsommelig  Tid  efter  skulde  udaf  hans  Venner  ved 
usandfærdig  Mundsnak  være  saadan  Gerning  tillagt,  som 
han  aldeles  udi  skulde  findes  at  være  uskyldig,  hvilken 
Lejlighed  for"«  Sandemænd  skulde  have  fraganget,  og  ikke 
skulde  have  villet  anset,  ej  heller  skulde  have  anset  Syns- 
vinde,  som  lovligen   skulde  være  udnævnt  og  taget  til 


Digitized  by 


Google 


8 

samme  Ting,  ej  heller  skulde  have  anset,  og  som  den- 
nem selv  skulde  have  været  vitterligt,  at  for  Thyge  Han- 
sen selv  personUg  med  hans  Hustru,  Børn  og  Folk,  efter- 
som slig  Mundsnak  hannem  paasagdes,  en  efter  anden 
paa  Kirkegarden  skulde  have  ganget  til  for***  Hans 
Madsens  Lig,  og  med  Bøn  og  Paakaldelse  til  Gud  om- 
bedet, at  dersom  nogen  af  dennem  var  skyldig  i  hans 
Død,  at  Gud  da  vilde  gøre  Tegn  paa  hannem  efter  dens 
Haand,  som  da  lagdes  paa  hannem.  Men  for*«  Sande- 
mænd mere  at  skulle  have  anset  en  ulovlig  Syn,  som 
formenes  at  have  været  udaf  for''*  Hans  Madsens  egen 
Slægt  og  Blodsforvandte 

Efter  saadan  forberørt  Lejlighed  formener  samme 
deres  Ed  ikke  saa  lovlig  og  retfærdig  at  være,  som  den 
med  Loven  skulde  kunne  forsvares,  og  burde  magtesløs 
at  være 

Dernæst  mødte  Peder  Oxen  paa  sine  egne  og  hans 
Medbrødre  Sandemænds  Vegne,  at  de  var  hos  og  tilstede, 
der  samme  Lig  blev  optagen,  og  saa,  at  den  ene  Arm 
og  hans  Hals  var  leggen.  Og  gav  for"«  Peder  Oxen  til- 
kende, at  for"®  Hans  Madsen  skal  have  været  slaget,  og 
ikke  nogen  Bevisning  skulde  fremlægges,  nogen  anden 
hannem  samme  Gerning  at  skulle  have  gjort;  ej  heller 
skulde  bevises,  for"«  Thyge  Hansen  at  have  været  udi 
andre  Riger,  da  samme  Gerning  er  sket,  og  formente 
dennem  ret  at  have  svoret,  og  at  deres  Ed  burde  ved 
Magt  at  blive.« 

Dom: 

>Saa  og  efterdi  hvor  Tvivl  om  Manddrab  findes,  da 
tilhør  det  Sandemændene  Sanding  derom  at  udlede,  og 
for»«  Sandemænd  bekender,  dennem  Sandinge  at  have 
udspurgt,  og  selv  set,  at  for"«  Hans  Madsens  Arm  og 
Hals  var  leggen,  og  ikke  gøres  bevisUgt,  nogen  anden  at 
være  beskyldt  og  tillagt  samme  Gerning  end  for"«  Thyge 


Digitized  by 


Google 


9 

Hansen  at  gøre,  ej  heller  for"*«  Thyge  Hansen  at  have 
været  udi  nogen  anden  Eliger  eller  Syssel,  da  Drabet  sket 
er,  og  for"*«  Sandemænd  fordi  haver  udlagt  for*«  Thyge 
Hansen  at  være  for''«  Hans  Madsens  Bane  og  svoret  han- 
nem fra  hans  Fred,  da  vide  vi  efter  saadan  Lejlighed 
ikke  imod  samme  Sandemænds  Ed  at  sige  eller  mag- 
tesløs dømme.« 


n. 


(Dombog  B.  1616). 

En  Dag  i  Sommeren  1616  var  Bonden  Peder  Ander- 
sen i  Gimming  kommen  ridende  hjem  til  sin  Gaard  fra 
Randers,  noget  drukken,  svingende  en  Økse  i  Haanden 
og  med  et  blodigt  Saar  i  det  højre  Knæ.  Han  blev  straks 
ført  tilbage  igen  til  Randers  og  lagt  under  Badskærs 
Haand,  og  der  døde  han  nogle  Dage  efter.  —  Det  blev 
aldrig  oplyst,  hvorledes  han  havde  faaet  det  Saar  i  Knæet, 
som  formentes  at  være  Aarsag  i  hans  Død.  Men  hans 
Slægt  og  Venner  nærede  Mistanke  om,  at  det  skyldtes 
hans  Bysbarn  Jens  Frandsen,  der  havde  været  i  Randers 
samme  Dag,  og  som  kort  i  Forvejen  havde  haft  noget 
udestaaende  med  Peder  Andersen.  Lensmanden  paa 
Dronningborg,  der  var  den  afdødes  Forsvarer,  lod  da  op- 
kræve Sandemænd  i  Randers  for  at  sværge  i  Sagen, 
og  d.  29.  Juli  mødte  de  paa  Randers  Byting  og  gjorde 
deres  Tov.  Dog  var  kun  4  Sandemænd  tilstede:  De  to 
Fyldinger  gjorde  Skudsmaal  for  de  øvrige,  at  de  var 
udeblevne  med  lovligt  Forfald:  2  var  paa  Rejser  i  Ud- 
landet og  2  til  Marked  i  Grenaa.^) 

Til  Oplysning  i  Sagen  fremlagdes  for  disse  4  Sande- 


*)  Rand««  Bys  Tingbog  "/^  1616. 

/Google 


Digitized  by* 


10 

mænd  i  alt  16  Tingsvidner,  dels  fra  Randers  Byting,  dels 
fra  Støvring  Herredsting.  De  gik  ud  paa,  at  der  3  Uger 
før  Pinse  havde  været  Uenighed  mellem  de  to  Mænd, 
hvilken  Uenighed  dog  sagdes  atter  at  være  bleven  bilagt. 
Endvidere  omhandlede  Vidneforhørene  de  Forsøg,  der 
var  bleven  gjort  paa  at  faa  Peder  Andersen  til  at  for- 
klare, hvorledes  han  var  bleven  saaret.  Spørgsmaalet  var 
blevet  stillet  i  den  Form :  om  han  skyldte  Jens  Frandsen 
for  sit  Saar?  Men  det  Svar,  man  fik  af  ham,  refereredes 
forskelligt  af  Vidnerne.  Den  ene  havde  hørt  ham  svare, 
»at  dersom  han  vilde  skylde  Jens  Frandsen,  da  var  han 
skyldig  i  hans  Død«.  Et  andet  Vidne  havde  hørt  det 
samme,  men  da  Vidnet  derpaa  atter  spurgte,  om  han  da 
vilde  klage  paa  Jens  Frandsen,  svarede  han:  »Alt  klager 
jeg.«  En  tredie  havde  hørt  Peder  Andersen  svare,  at 
han  ingen  andre  beskyldte  for  samme  Skade,  end  Jens 
Frandsen  i  GimmiAg.^)  Jens  Frandsen  selv  benægtede 
at  have  gjort  den  afdøde  nogen  Skade. 

Det  sidste  Dokument  i  Rækken,  som  blev  forelagt 
Sandemændene,  var  et  Vidne  af  Støvring  Herredsting  d. 
24.  Juli,  »at  den  Søndag,  som  salig  Peder  Andersen 
skulde  begraves,  som  var  d.  23.  Juni,  da  kom  2  Mænd 
ind  til  Peder  Andersens  ved  den  Pas,  som  Liget  skulde 
begraves,  og  begærede  efter  Jens  Frandsens  Befaling,  at 
for°®  Jens  Frandsen  maatte  lægge  sin  Haand  paa  Peder 
Andersens  Lig,  som  da  stod  Lig  i  Kisten,  at  Gud  vilde 
lade  Jærtegn  ske,  om  for°«  Jens  Frandsen  var  skyl- 
dig i  hans  Bane  i  nogen  Maade.    Dertil  svarede  Peder 


*)  Formodentlig  har  Peder  Andersen  ikke  selv  haft  nogen  Erin- 
dring om,  hvorledes  det  er  gaaet  til,  og  har  rimeligvis  selv  til- 
føjet sig  Saaret  i  Drukkenskab,  da  han  red  hjem  fra  Randers 
med  Øksen  i  Haanden.  Nu  søger  han  senere  saa  godt  som 
muhgt  at  imødekomme  sine  Slægtninge  og  Venner,  der  selv 
lægger  ham  Svaret  i  Munden. 


Digitized  by 


Google 


11 

Andersens  Hustru,  Slægtning  og  Broder,  de  turde  dennem 
ikke  vedhæfte,  da  Liget  skulde  begraves,  at  lade  Lig- 
kisten opbryde,  efterdi  for»«  Peder  Andersen  havde  Saar 
og  Skade,  som  han  døde  af,  uden  Jens  Frandsen  havde 
det  udi  deres  Husbonds  Vilje  og  Minde,  og  hans  Hus- 
bonds Ombudsmænd  kunde  være  derhos.  Og  ingen  videre 
Besked  de  fik  samme  Tid.« 

Efter  at  de  fire  Sandemænd  havde  gjort  sig  bekendt 
med  disse  Dokumenter,  begærede  de,  at  Jens  Frandsen 
vilde  fremlægge  den  Kontrakt,  som  var  ganget  imellem 
ham  og  den  afdøde  om,  at  deres  tidligere  Uenighed  var 
bleven  bilagt.  Jens  Frandsen  svarede,  at  han  havde  ingen 
Kontrakt  at  fremlægge,  og  saa  gjorde  Sandemændene 
deres  Ed  og  svor  ham  Manddød  over  og  fra  sin  Fred. 
Hans  Tilbud  om  at  underkaste  sig  Baareprøven  omtales 
aldeles  ikke  i  Motiverne  til  Eden. 

Fra  Randers  Byting  gik  Sagen  til  Landstinget,  og  her 
fremlagdes,  foruden  de  ovenfor  nævnte  Dokumenter,  et 
nyt  Vidnesbyrd,  som  Jens  Frandsen  i  Mellemtiden  havde 
erhvervet.  Det  var  et  Tingsvidne  af  Støvring  Herredsting 
d.  7.  Aug.,  at  Jens  Frandsen  dér  havde  ladet  se  og  paa- 
skrive et  skriftligt  Bevis  lydende  som  efterfølger: 

»Anno  1616  d.  4.  Aug.  nærværende  hos  var  vi  efter- 
skrevne  Niels  Christensen  i  Østrup,  Herredsfoged  til  Støv- 
ring Herredsting,  [9  andre  navngivne  Mænd],  Anne  An- 
dersdatter, salig  Peder  Andersens  Hustru  med  mange  flere 
Godtfolks  Paahørelse,  hos  salig  Peder  Andersens  Lig,  som 
blev  opkastet  paa  Gimming  Kirkegaard.  Da  fild^)  Jens 
Frandsen  i  Gimming  paa  sine  Knæ,  og  med  de  andre 
Godtfolks  Forbønner  til  Gud  alsommægtigste  i  Himlen,  at 
dersom  for**«  Jens  Frandsen  var  skyldig  i  for°«  Peder 
Andersens  Død  eller  Bane,  at  Gud  vilde  lade  nogen  Jer- 


»)  o:  faldt. 

/Google 


Digitized  by* 


12 

tegn  ske.  Efter  slig  Forbøn  lagde  for'^^  Jens  Frandsen 
sin  Haand  ned  paa  for°«  salig  Peder  Andersens  blotte 
og  bare  Legem,  og  ingen  Jertegn  der  skete  eller 
for»®  Lig  gav  sig  i  nogen  Maader. 

At  saa  i  Sandhed  gik,  som  nu  forskrevet  stander, 
haver  jeg  etc.  vores  egne  Hænder  underskrevet.« 

Paa  Landstinget  gentog  Jens  Frandsen  endvidere  sin 
Ed,  at  han  var  uskyldig,  og  henviste  forøvrigt  til  Baare- 
prøvens  Udfald.    Derefter  blev  da  afsagt  saalydende  Dom: 

»Efterdi  Vidnerne  om  Peder  Andersens  Ord  ikke 
stemmer  overens  ...  og  ikke  gøres  bevislig,  dennem  med 
hinanden  at  have  været  udi  nogen  Baardag,  men  Jens 
Frandsen  straks  efter  saUg  Peder  Andersens  Død,  førend 
han  er  bleven  begraven,  skal  have  begæret  at  lægge  sin 
Haand  paa  ham,  og  ikke  det  maatte  ham  tilstedes;  dog 
siden,  der  han  i  Godtfolks  Forsamling  af  Jorden  er  op- 
tagen, haver  bemeldte  Jens  Frandsen  lagt  sin  Haand  paa 
salig  Peder  Andersen  og  gjort  Bon  til  Gud,  om  han  var 
skyldig,  der  da  maatte  ske  Jertegn.  Og  ingen  Jertegn 
da  sket  at  være.  Da  efter  saadan  forberørte  Lejlighed 
finder  vi  samme  Vinder,  Syn  og  Sandemandsed,  nu  hid 
stævnet  er,  ikke  at  komme  for"*«  Jens  Frandsen  paa  hans 
Fredløsmaal  til  nogen  Forhindring.« 


HI. 


(Dombog  A.  1617). 

Den  12.  Marts  1617  sad  en  Mand  fra  Nykøbing  ved 
Navn  Eske  Christensen  sammen  med  et  Par  andre  Mænd 
og  drak  i  et  Hus  i  Øster  Lyby  i  Salling.  En  af  de  til- 
stedeværende, en  Tjenestekarl  ved  Navn  Knud  Bollesen, 
slog  da  Eske  Christensen  et  Slag  paa  hans  Kind,  hvor- 
over han  rejste  sig  og  gik  bort.    Og,  tilføjer  Vidnerne, 


Digitized  by 


Google 


13 

hvis  ikke  Eske  Christensen  havde  faaet  det  Slag,  var  han 
bleven  siddende  hos  de  andre  i  Stuen. 

Saa  vilde  Ulykken,  at  kort  efter  at  Eske  Christensen 
var  kommen  hjem  til  Nykøbing,  blev  han  syg  og  døde. 
Hans  Lig  blev  synet  d.  21.  Marts.  Det  fremviste  intet 
Spor  af  Legemsbeskadigelse,  men  alligevel  kom  allehaande 
Rygter  i  Omløb  om  Aarsagen  til  hans  Død.  Nogle  havde 
hørt,  at  siden  Knud  Bollesen  slog  ham  det  Slag  paa 
Kinden,  havde  han  ligget  paa  sin  Seng,  til  han  døde. 
Andre  sagde,  at  han  havde  stødt  sin  Hæl,  enten  paa 
Fjorden  eller  hjemme;  men  Præsten  i  Nykøbing,  der 
stadig  havde  besøgt  ham  i  hans  Sygdom,  vidnede  sam- 
men med  flere  andre,  at  Eske  Christensen  døde  af  For- 
stoppelse, og  at  han  aldrig  havde  klaget  paa  nogen  for 
sin  Sygdom. 

Imidlertid  var  dog  Sandemændene  af  Salling  Nørre- 
Herred  bleven  opkrævede  for  at  sværge  i  denne  Sag,  og 
blandt  de  fremskaffede  Tingsvidner  findes  følgende  fra 
Nykøbing  Byting  af  12.  April  1617: 

»Niels  Bollesen  i  Ejerslev  vandt  for  8  Mand,  at  han 
da  paa  Torsdag  var  3  Uger,  som  var  d.  20.  Marts,  var 
ovre  i  Salling  i  Øster  Lyby  efter  Borgmester  og  Raads 
Befaling  der  i  Byen  hos  Knud  Bollesen,  barnefødt  i 
Oksenbøl  udi  Poul  Christensens  Hus  ibidem,  og  begærede 
af  for»*<^  Knud  Bollesen,  at  han  vilde  følge  med  ham  over 
til  Nykøbing  og  lægge  sin  Haand  paa  salig  Eske 
Christensens  Lig,  efterdi  Røgt  og  Tidende  gik,  han 
skulde  have  været  udi  Baardag  med  ham ;  og  han  sagde 
og  svarede,  at  han  det  gerne  vilde  gøre;  og  der  de  da 
fulgtes  med  hverandre  og  kom  vester  der  i  Byen,  da 
sagde  han  til  for"*«  Niels  Bollesen,  at  han  ikke  turde  gaa 
hjem  med  hannem,  fordi  der  var  Tyranner  i  deres  Hjerter 
i  Nykøbing  [o:  der  var  Folk  i  Nykøbing,  som  var  Ty- 
ranner i  deres  Hjerter]. 


Digitized  by 


Google 


14 

Anders  Jensen  barnefødt  i  Tøving  at  have  vundet, 
at  han  i  lige  Maade  begærede  af  for''®  Knud  BoUesen,  at 
han  skulde  komme  derover  til  Nykøbing  og  lægge  sin 
Haand  paa  for'*«  salig  Eske  Christensens  Lig,  og  han  da 
samme  Tid  lovede  og  svor,  at  han  det  gerne  vilde  gøre.« 

Knud  Bollesen  rømte  bort,  og  Sandemændene  svor 
ham  »Manddød  over  og  fra  hans -Fred,  efterdi  han  er 
vigt  for  Gerningen,  og  som  de  selv  Sandheden  derom 
haver  udspurgt.« 


IV. 

(Dombog  B.  1618). 

Den  18.  Juli  1618  mødte  Sandemændene  af  Nibe 
Birk  paa  Viborg  Landsting  for  at  forsvare  en  Aaraadsed  ^), 
de  havde  svoret  over  Jens  Povlsen  Bødker  i  Nibe. 

Hans  to  smaa  Børn  var  bleven^  forgivet,  og  Jens 
Povlsen  var  beskyldt  for  at  være  Medvider  i  Gerningen. 
Ifølge  et  Vidne  af  Aalborg  Byting  af  7.  April  havde  han 
bekendt,  at  det  var  ham  vitterligt,  at  den  tyske  Pige 
Kathrine  kom  ind  med  Forgift  i  hans  Hus.  Kathrine 
Madsdatter  af  »Gribsvald«  bekendte,  at  hun  fandt  noget 
Rottekrudt  og  bar  det  i  hans  Hus,  men  hun  vidste  ikke, 
hvem  der  havde  forgivet  Børnene.  Dog  var  hun  tilstede, 
da  Grøden  blev  kogt.  En  anden  Pige  bekendte,  at  hun 
havde  kogt  Grøden,  og  Jens  Povlsen  tog  den  selv  og  gav 
sine  Børn  den,  »og  det  var  det  sidste  Mad,  de  fik,  før 
de  døde,  og  der  de  havde  ædt  af  samme  Grød,  brød  de 
dem  saalænge  til  de  døde.« 

For  Sandemændene  var  endvidere  fremlagt  et  Vidne 
af  Nibe  Birketing  af  9.  Maj,  at  7  Synsmænd  paa  Tinget 


^)  Åaraad  =  Medvirkning  ved  Raad  og  Tilskyndelse  til  en  For- 
brydelse. 


Digitized  by 


Google 


15 

havde  hjemlet,  at  >de  var  til  Syn  til  Jens  Povlsens  tvende 
Børn  ved  Navn  Povl  Jensen  og  Christen  Jensen,  som  laa 
Lig  udi  en  Kiste,  der  udi  Nibe  Mandag  d.  20.  April  sidst 
forleden,  eftersom  de  var  ombedet.  Da  saa  de,  at  for"« 
Jens  Povlsen  selv  oplod  og  brød  Kisten  for  dennem,  og 
da  laa  for»«  tvende  Børn  og  vendte  Fødderne  imod  hver- 
andre, den  enes  Hoved  i  Øster,  og  den  andens  Hoved  i 
Vester,  og  begge  deres  Øjne  var  aabne.  Desligeste  saa 
de  for''®  Jens  Povlsen,  at  han  tog  for"®  tvende  Børn  af 
Kisten  og  lagde  dem  paa  et  Klæde  paa  Jorden,  og  Ing- 
vor  Mikkelsen  bad  Hr.  Laurids  Mikkelsen^),  at  han 
vilde  gøre  Bøn,  at  Gud  vilde  lade  ved  Tegn  give  tilkende, 
om  han  havde  Skyld  udi  sine  Børns  Død,  hvilket  ogsaa 
skete;  og  der  for««  Jens  Povlsen  havde  lagt  Haanden 
paa  dem,  da  kunde  de  ikke  se  eller  fornemme  noget 
Tegn  i  nogen  Maader.  Saa  tog  han  selv  Børnene  og  lagde 
dem  i  deres  Kiste  igen«. 

Den  23.  Maj  paa  Nibe  Birketing  svor  Sande- 
mændene Kathrine  Madsdatter  Manddrab  over  og  fra  hen- 
des Fred,  og  over  Jens  Povlsen  svor  de  et  fuldt  Aaraad. 

Da  Sagen  kom  for  Landstinget,  mødte  Jens  Povlsen 
selv  >og  højlig  svor  og  formanet  sig  aldeles  udi  samme 
sine  egne  Børns  Død  og  Omkommeise  aldeles  uskyldig 
og  ubrødig  at  være,  og  sig  ikke  at  have  afvidst,  nogen 
Forgift  udi  samme  Grød  at  have  været,  da  han  gav  sine 
Børn  dem;  men  sig  at  have  klaget  og  tiltænkt  for°«  Ka- 
thrine samme  hans  Børn  at  have  forgivet  med  for"®  Rotte- 
krudt, og  ikke  han  skulde  have  været  Medvider  udi  slig 
Gerning  i  nogen  Maade.  Han  og  haver  lagt  sin 
Haand  paa  dem,  da  de  af  Kisten  er  optaget,  og  be- 
gæret, Jertegn  skulde  ske,  om  han  fandtes  skyldig.  Be- 
rettede ogsaa,  at  Kathrine  for  samme  Gerning  er  svoret 


^)  Sognepræst  til  Nibe  og  Yokslev,  f  ^^l- 

y  Google 


Digitized  by  ' 


16 

fredløs,  som  forskrevet  staar,  og  derover  dømt  til  døde 
og  standen  sin  Ret.  Mente  fordi,  at  han  ikke  |:  som 
findes  uskyldig  :|  derfor  noget  burde  at  lide«. 

Ved  Landstinget  blev  han  frifunden: 

»Efterdi  ikke  for  os  bevises,  for°«  Jens  Bødker  udi 
samme  Gerning  at  have  været  Medvider  eller  Aarsag  udi 
nogen  Maade,  og  for°«  Sandemænd  dog  have  ham  Aaraad 
oversvoret,  vide  vi  efter  saadan  Lejlighed  ikke  samme 
deres  Ed  og  Tov  at  følge.« 

Baareprøven  nævnes  ikke  i  Motiverne  til  Landstings- 
dommen. 

V. 

(Dombog  C.  1619). 

Anne  Nielskone  i  Øsse,  Skads  Herred,  blev  d.  22. 
April  1619  oversvoret  af  Kirkenævninger  for  Trolddom. 
Det  var  mest  gamle  Sager,  der  fremførtes  imod  hende, 
flere  af  hendes  Bedrifter  laa  14,  16  eller  23  Aar  tilbage 
i  Tiden.  Blandt  hendes  Anklagere  var  Maren  Sørens- 
datter, der  beskyldte  hende  for,  at  hun  for  14  Aar  siden 
havde  taget  Livet  af  hendes  Søn,  >og  der  han  var  død^ 
skulde  hun  have  sendt  Bud  til  for'»«  Anne  Nielskone,  at 
hun  var  skyldig  udi  hans  Død,  og*hun  skulde  komme  og 
lægge  sin  Haand  paa  ham,  og  Anne  Nielskone  da  skulde 
have  svaret,  at  hun  havde  andet  at  bestille,  og  Djævelen 
maatte  lægge  sin  Haand  paa  ham.« 

Anne  Nielskones  Søn  svarede  hertil,  »at  for«*«  Ma- 
ren Sørensdatter  ikke  skulde  bevise  med  Budet,  som 
skulde  have  været  hos  Anne  Nielskone  efter  Barnets 
Død,  at  hun  saa  skulde  have  svaret,  som  hun  omvundet 
haver«. 

Kirkenævningemes  Ed  blev  stadfæstet  ved  Landstin- 
get d.  8.  Maj  1619. 


Digitized  by 


Google 


17 


VI. 

(Dombog  B.  1619). 

I  Forsommeren  1619  blev  Niels  Madsen  i  Søby,  Søn- 
der Dyrs  Herred,  funden  liggende  død  paa  en  Baarager 
uden  for  Byen.  Jens  Pedersen  var  den  første,  der  bragte 
Bud  om,  at  han  var  dræbt,  og  af  den  Grund  opstod  der 
Mistanke  om,  at  Jens  Pedersen  selv  havde  slaaet  ham 
ihjel.  En  af  den  dræbtes  paarørende  vidnede  senere, 
»at  om  Mandagen  efter  St.  Hansdag  da  skikkede  han  Jens 
Pedersen  Bud  med  hans  Hustru,  at  han  skulde  komme 
og  lægge  sin  Haand  paa  Niels  Madsens  Lig,  om  han  var 
uskyldig  i  hans  Død,  førend  han  blev  begraven;  da  vilde 
hans  Husbond  hjælpe  til  at  forsvare  ham.  Og  intet 
han  kom«. 

Niels  Madsen  blev  saa  begravet  i  Albøge  Kirkegaard; 
men  paa  Begravelsesdagen  »klagede  og  kærede  hans  Bro- 
der Peder  Madsen  Mord  og  Manddød  over  Graven  og 
sigtet  og  saget  for"«  Jens  Pedersen  for  Niels  Madsens 
Død  og  Bane.« 

Jens  Pedersen  rømte  derefter  bort,  og  Sandemændene 
svor  ham  Manddød  over  og  fra  hans  Fred.  Sandemands- 
eden blev  stadfæstet  ved  Landstinget  d.  31.  Juli,  hvor 
>for"«  Jens  Pedersen  ikke  er  mødt,  ej  heller  nogen  paa 
hans  Vegne  ham  at  undskylde«. 

VIL 
(Justitsprotokol  1620). 

Idet  vi  følger  den  kronologiske  Orden,  kommer  vi  nu 
til  en  Sag,  i  hvilken  Dommen  ikke  haves  —  Dombogen 
er  dog  bevaret,  men  den  paagældende  Sag  findes  ikke  i 
den  — ,  og  hvor  vi  altsaa  maa  holde  os  til  Justitsproto- 

2 


Digitized  by 


Google 


18 

koUens  kortfattede  Sætninger.  Vi  skal  referere  dens  Ord 
omstændeligt  for  med  det  samme  at  give  en  Forestilling 
om  disse  Protokollers  Form. 

Den  23.  Oktbr.  1620  havde  Knud  Gyldenstjerne  stæv- 
net Kirkenævningeme  i  Nykøbing  for  Landstinget,  fordi 
de  havde  oversvoret  Birgitte  Jensdatter  for  Trolddom. 
Hendes  Forbrydelse  bestod  væsentlig  i,  at  hun  havde  lovet 
Folk  ondt,  og  hver  Gang  var  der  da  ogsaa  uvægerlig  ind- 
truffet en  Ulykke.  Hans  Kræmer  indleverede  en  skriftlig 
Seddel,  >at  Birgitte  lovede  ham  ondt,  og  derefter  kom 
Ild  i  hans  Bo  i  2  Fade  Krudt«.  En  anden  klagede  paa 
Birgitte,  at  hun  skulde  være  »A årsag  i  den  Ulykke,  at 
han  slog  Jens  Gretterup  ihjel*.  Men  hvad  der  interesserer 
os  her,  er  en  Notits,  der  lyder  ordret  saaledes: 

»KirstineNielsdatters  Vindebegærede  lægge 
Haand  paa  hendes  Faders  Lig.« 

For  at  der  kan  være  Mening  i  disse  Ord  og  i  deres 
Forekomst  paa  dette  Sted,  maa  det  forudsættes,  at  en 
Mand  ved  Navn  Niels  er  kommen  af  Dage,  og  at  Birgitte 
Jensdatter  har  haft  noget  at  gøre  med  denne  Sag.  Den 
Historie,  der  sigtes  til,  er  rimeligvis  den,  der  omtales  i 
et  andet  Tingsvidne  i  samme  Sag,  og  som  synes  at  være 
Hovedpunktet  i  Anklagen  mod  Birgitte  Jensdatter.  Det 
lyder  saaledes: 

»Christen  Graversens  Vinde,  at  han  og  Niels , Nielsen 
løb  der  fra  Bryggen  med  en  Baad  d.  7.  Maj,  og  løb  saa 
med  en  god  Vind  ind  udi  Liussen  (?)  og  tog  noget 
Gryndt  (Grønt?)  ind.  Sejlede  derfra  igen  samme  Dag  2 
Stunder  efter  Middag.  Da  de  kom  noget  ud  fra  Landet 
i  en  god  magsom  Vejrlig,  og  som  Christen  Graversen  sad 
og  tog  et  Stykke  Brød,  før  han  fik  det  til  Munden,  sloges 
Baaden  omkring  og  Esningen  i  Vejret,  ag  han  selv  kom 
paa  Esningen  og  sejlede,  og  Masten  i  Vandet.  Og  Baaden 
saa  drev  nogen  Stund  med  dem.    Og  som  de  saa  sad. 


Digitized  by 


Google 


19 

vendtes  Baaden  ronden  omkring,  saa  Sejlet  og  Masten 
kom  i  Vandet  igen.  Og  da  kom  de  alle  fire  paa  Esnin- 
gen  af  den  igen,  og  Niels  Nielsens  Søn  da  sad  hos  Chri- 
sten Graversen,  og  Niels  Nielsen  saa  tog  ham  til  sig. 
Niels  Nielsen  bad  da,  de  skulde  bede  Gud  om  Naade  og 
holde  Haand  ved  Haand ....  I  det  samme  vendtes  Bun- 
den op  paa  Baaden,  og  de  kom  alle  fire  fra  den,  Christen 
Graversen  op  igen  til  den  ene  Side,  og  Niels  og  Sønnen ; 
og  Baaden  bar  sig  til  Christen,  saa  han  og  Pigen  kom 
paa  den,  og  Niels  og  Sønnen  druknede.« 

At  denne  Kuldsejling  ikke  er  gaaet  naturlig  til,  be- 
styrkes ved  et  andet  Vidne  saalydende: 

»Anne  Thomisdatters  Vinde,  en  stor  høj  Mand  med 
opskøt  Bukser  fulgte  efter  Baaden  og  skød  den  ud,  og 
fulgte  efter,  indtil  de  fik  Sejlene  op.  Langt  udi  Vandet 
siden,  som  hun  syntes;  og  som  hun  saa  sig  om,  var 
Baaden  vælted«. 

Den  druknede  Niels  Nielsen  er  da  antagelig  Kirsten 
Nielsdatters  Fader,  og  hun  selv  rimeligvis  den  Pige,  der 
omtales  som  den  fjerde  i  Baaden,  og  som  blev  reddet 
sammen  med  Christen  Graversen.  Men  naar  vi  ud  fra 
denne  Forudsætning  vil  fuldstændiggøre  Justitsprotokollens 
korte  Referat  af  det  Tingsvidne,  hvori  Baareprøven  om- 
tales, aabner  der  sig  forskellige  Muligheder. 

Den  mest  nsørliggende  vilde  være  at  antage,  at  det 
er  den  samme  Person,  der  maa  tænkes  som  handlende 
gennem  hele  Stykket,  hvorved  det  altsaa  maatte  lyde 
saaledes : 

»Kirsten  Nielsdatters  Vinde,  [at  hun]  begærede  [at] 
lægge  Haand  paa  hendes  Faders  Lig«.  —  At  »hendes« 
bruges  i  Stedet  for  »sin«  er  almindelig  jysk  Sprogbrug; 
men  da  der  ingen  Antydninger  findes  af,  at  Kirsten  Niels- 
datter var  mistænkt  eller  beskyldt  for  at  have  taget  Fade- 
ren af  Dage,  maa  vi  forkaste  denne  Version.    Den,  som 

2* 


Digitized  by 


Google 


20 

skal  lægge  Haand  paa  Liget,  er  øjensynlig  Troldkonen 
Birgitte.  Men  hvem  af  de  to  skal  saa  underforstaas  som 
Subjekt  for  > begærede«?  Her  er  der  atter  Mulighed  for 
en  dobbelt  Rekonstruktion: 

>  Kirsten  Nielsdatters  Vidne,  [at  hun]  begærede  [at 
Birgitte  Jensdatter  skulde]  lægge  Haand  paa  hendes  Fa- 
ders Lig«. 

Eller: 

»Kirsten  Nielsdatters  Vidne  [,at  Birgitte  Jensdatter] 
begærede  [at]  lægge  Haand  paa  hendes  Faders  Lig.« 

Som  man  vil  have  set  af  de  foregaaende  Eksempler, 
udgik  Initiativet  til  en  Baareprøve  lige  saa  ofte  fra  den 
anklagede  som  fra  den  dræbtes  Eftermaalsmand.  Og  da 
den .  sidst  anførte  Rekonstruktion  kræver  Indskydelse  af 
de  færreste  Ord  for  at  give  Mening,  vil  det  vel  nærmest 
blive  den,  som  vi  maa  give  Fortrinet. 

Fremdeles  vil  det  maaske  ved  en  Slutning  e  ailentio 
være  tilladt  at  antage,  at  Baareprøven  ikke  blev  anstil- 
let. Thi  i  modsat  Fald  vilde  Justitsprotokollen  dog  vist- 
nok have  nævnet  dejns  Udfald  og  i  det  hele  taget  udtrykt 
sig  anderledes.  Men  alt  dette  bliver  dog  kun  Gisninger, 
og  noget  sikkert  vil  der  ikke  kunne  bygges  paa  Justits- 
protokollens Ord.  Derimod  ved  vi,  at  Birgitte  paa  det 
stærkeste  hæydede  sin  Uskyldighed:  »Hun  fremlagde  ad- 
skillige Benægtelser,  til  Tinge  benægtet  Vinder  og  endnu 
benægtede«,  siger  Justitsprotokollen.  Og  vi  ved  frem- 
deles, at  hun  desuagtet  blev  kendt  skyldig  baade  af  Kirke- 
nævningerne  og  ved  Landstinget. 

VIII. 
(Dombog  B..  1622). 

Søren  Rasmussen  i  Svenstrup,  Nørre  Dyrs  Herred, 
var   anklaget  for  at  have   slaaet  sin  Tjenestepige   ihjel. 

Digitized  byCjOOQlC 


21 

Det  blev  oplyst  ved  Vidner,  at  han  havde  slaaet  hende 
og  stødt  hende  op  mod  en  Væg,  og  derefter  havde  hun 
ligget  nogen  Tid  syg,  før  hun  døde.  Hun  selv  havde  kun 
>i  nogen  Maade«  klaget  paa  ham,  altsaa  formodentlig  be- 
klaget sig  over,  at  han  havde  slaaet  hende,  men  uden 
just  at  gøre  ham  ansvarlig  for  hendes  Død.  Hans  Skyld 
var  altsaa  omtvistelig,  og  det  var  i  sin  gode  Orden,  at 
der,  inden  Pigen  blev  begravet,  sendtes  Bud  til  ham  om 
at  komme  og  lægge  sin  Haand  paa  hendes  Lig.  Han 
lovede  at  gøre  det,  men  kom  dog  ikke,  og  Sandemændene 
svor  ham  derefter  fra  hans  Fred. 

Ved  Landstinget  blev  Sagen  opsat  den  ene  Gang 
efter  den  anden,  da  Søren  Rasmussen  ogsaa  her  bestan- 
dig udeblev,  skønt  Dommeren  lod  ham  tilkendegive,  at 
hvis  han  ikke  personlig  mødte,  vilde  han  blive  agtet  for 
Rømningsmand.  Hans  Sag  var  første  Gang  for  d.  4. 
Aug.,  og  først  d.  26.  Novbr.  faldt  Dommen,  der  lød  paa 
Stadfæstelse  af  Sandemandseden.  I  Motiverne  til  Dom- 
men fremhæves  særlig  de  to  Omstændigheder,  at  han  ikke 
vilde  lægge  Haand  paa  Pigens  Lig,  og  »at  han  ikke  tør 
djærvelig  møde.« 

IX. 

(Justitsprotokol  1624  og  Herredags  Dombog  1624). 

I  Tastum  i  Fjends  Herred  blev  en  Pige  funden  død 
i  Søen  Lørdagen  før  St.  Mauritii  Dag  1623.  Blandt  dem, 
der  kom  tilstede  for  at  drage  hende  op  af  Vandet,  var 
en  Mand  ved  Navn  Gabriel  Jensen;  og  idet  han  tog  fat 
paa  den  døde,  flød  der  Blod  ud  af  en  Række  Saar  i  hen- 
des Hoved.  Alene  af  den  Grund,  som  det  synes,  blev 
det  Rygte  udspredt,  at  Gabriel  havde  dræbt  Pigen.  Et 
Par  Kvinder  vidste  at  fortælle,  at  den  døde  havde  været 
inde  i  Gabriel  Jensens  Hus  den  Dag,  hun  blev  dræbt,  og 


Digitized  by 


Google 


22 

dette  Rygte  gik  snart  fra  Mund  til  Mund  som  en  afgjort 
Sag,  uden  at  nogen  tænkte  paa  at  undersøge,  hvor  de 
to  Kvinder  havde  denne  Viden  fra.  Omløbende  Rygter 
fortalte,  at  en  Mand  i  TastUm  ved  Navn  Knud  Pedersen 
havde  sagt,  »at  dersom  nogen  vilde  age  ham  til  Tinge, 
vilde  han  sige  dem,  hvem  den  Kvindes  Bane  var,  og  at 
dersom  Gabriel  Jensen  ikke  betalte  ham,  skulde  him 
vinde  paa  ham,  det  han  skulde  lægges  paa  Stejle*,  Og 
efter  dette  bkv  da  Gabriel  Jensen  oversvoret  af  Sande- 
mændene. 

Landstingsdombogen  haves  ikke;  men  Sagen  kom 
senere  for  Kongens  Retterting,  og  af  Rettertingsdommen 
lærer  vi  ogsaa  Landstingsdommen  at  kende.  Knud  Pe- 
dersen var  stævnet  for  at  vedstaa  sine  Udtalelser;  men 
formodentlig  har  han  nægtet  at  svare,  da  der  i  Referatet 
af  Landstingsdommen  bruges  det  Udtryk,  at  han  »ikke 
vilde  vinde  sin  Sandhed«.  Om  de  to  Kvinder  og  det  af 
.  dem  udsendte  Rygte  siges,  at  de  ikke  har  »tilkendegivet, 
af  hvem  de  samme  Tidende  hørt  haver,  hvorudi  den  rette 
Grund  til  Sandheds  Udledelse  skulde  have  standen.  Ej 
heller  nogen  af  dem  om  nogen  gjort  Gerning  og  egen 
Vidskab  at  have  vundet.« 

Desuagtet  stadfæstede  Landsdommerne  Sandemæn- 
denes Ed  i  Kraft  af  følgende  Betragtninger: 

»Jakob  Madsen  og  hans  Medhjælpere  udtrykkeligen 
at  have  vundet,  at  der  for"«  Mette  Jensdatters  Lig  blev 
af  Karen  Jensdatter  omvendt  i  Vandet,  da  blødte  hendes 
Saar  slet  intet;  men  det  første  Gabriel  Jensen  gik  til  hende 
i  Vandet  og  tog  Haand  paa  hende  og  drog  Liget  af  Van- 
det, da  brøste  hendes  Saar  op  og  blødte  fast,  saa  deraf 
forfares,  samme  Lig,  der  for°«  Gabriel  Jensen  haver  taget 
Haand  derpaa,  haver  givet  saadan  Tegn  fra  sig.  Det  og 
med  Synsvinde  bevises,  samme  Lig  at  have  haft  Saar  og 
Skade,  som  tvende  af  Sandemændene  selv  haver  set,  og 


Digitized  by 


Google 


nu  forklarer,  den  at  have  haft  syv  Saar  imellem  Øjen- 
stenen  og  Panden,  alle  gjort  op  ad  Hovedet  og  Hjernen. 
Og  intet  for"«  Gabriel  Jensen  fremlagde,  hvormed  han 
kunde  bevise  sig  for  samme  Kvindes  Bane  at  være  uskyl- 
dig, eller  paa  de  Tider,  der  hun  orøkommen  er,  paa 
andre  Steder  eller  Syssel  at  have  været;  men  med  ad- 
skillige Tingsvidner  baade  af  Fjends  Herred  |:  som  Ger- 
ningen gjort  er  :|  saavel  som  andre  omliggende  Herreder 
bevistes,  ham  straks  for  samme  Mette  Jensdatters  Død  og 
Bane  at  være  berygtet,  saa  alle  forskrevne  Vinder  med 
hverandre  bestyrkes.  Og  for**^  Sandemænd  fordi  efter 
samme  Vinder  og  deres  flittige  Sandheds  Udspørgeise, 
som  Loven  dem  tillader,  haver  for**«  Gabriel  Jensen  hen- 
des Bane  paa  svoret  og  fra  hans  Fred:  da  kunne  vi  efter 
saadan  Lejlighed  ikke  finde  nogen  Aarsag  eller  Tilfald 
imod  samme  Vinder  eller  Sandemænds  Ed  at  sige  eller 
magtesløs  dømme«. 

Denne  Afgørelse  faldt  d.  28.  Febr,,  og  straks  efter 
maa  Sagen  være  bleven  indberettet  til  Kongen;  thi  under 
19.  Marts  fik  Eske  Brok,  til  hvis  Bønder  Knud  Pedersen 
hørte,  Befaling  til  paany  at  tage  ham  i  Forhør  og  tilholde 
ham  at  vinde  sin  Sandhed,  og  siden  at  lade  ham  tiltale 
og  straffe  for  sin  Modvillighed  ^). 

Den  27.  April  paa  Fjends  Herredsting  maatte  da 
Knud  gaa  til  Bekendelse  overfor  Eske  Broks  Fuldmægtig 
»at  han  aldrig  saa  eller  fornam  Gabriel  Jensen,  som  nu 
er  anholden  paa  Hald  Slot,  hos  den  Kvinde,  som  fandtes 
død  paa  Tastum  Mark,  ej  heller  ved  af  hendes  Død  eller 
Bane  udi  nogen  Maader;  og  han  var  ikke  i  Tastum  fra 
om  Fredag  Morgenen  før  St.  Mauritii  Dag  og  til  om  Søn- 
dagen, og  stod  ogtarsk  Kom  i  Trevad  samme  for"«  Dage«. 

Dette  Vidne  blev  bekræftet  af  den  Mand  i  Trevad, 


*)  Jydske  Tegneiser  »»/j  1624. 

/Google 


Digitized  by* 


M 

som  han  barde  tærsket  for,  og  Knud  Pedersen  forsikrede 
yderligere,  at  han  aldrig  havde  sagt  de  Ord,  der  blev  ham 
tillagt,  og  at  han  ikke  vidste  andet  med  for«*  Gabriel 
Jensen  end  al  Ære  og  godt  i  alle  Maader. 

Efter  disse  Oplysninger  indkaldtes  Landsdommerne 
ved  Kongens  egen  Stævning  for  at  forsvare  deres  Dom 
for  Rettertinget.  Den  24.  Juni  1624  var  da  »udi  Rette 
mødt  os  elskelig  Niels  Krag  og  Erik  Juel,  vore  Lands- 
dommere, og  hertil  svarede  og  beretted,  at  efterdi  Sande- 
mændene, efter  de  Tegn  de  paa  Kvinden  haver  set,  da 
han  haver  lagt  Haand  paa  hende,  saa  vel  som  efter  deres 
egen  synlige  Forfaring  om  hendes  Saar  og  Skade  og 
Sandheds  Udspørgeise,  haver  ham  fredløs  svoren,  vidste 
de  ikke  imod  samme  deres  Ed  og  Tov  at  sige.  Formente 
fordi,  deres  Dom  burde  ved  sin  fulde  Magt  at  blive,  og 
han  pligtig  at  igengive  dem  Kost  og  Tæring«. 

Rettertingsdommen  lød  saaledes:  »Da  efter  Tiltale, 
Gensvar  og  denne  Sags  Lejlighed,  og  efter  at  vi  denne 
Sag  grangiveligen  haver  overvejet,  og  udaf  adskiUige  Åar- 
sage  og  Tilfald  befundet  den  fast  tvivlsom  og  mørk  at 
være,  hvorfor  vi  naadigst  haver  befalet  med  denne  Sag 
nogen  Tid  at  bero,  om  videre  Sandhed  kan  opspørges 
og  forfaris,  og  imidlertid  ingen  Eksekution  at  ske,  førend 
anden  og  tryggere  Kundskab  kan  føres  i  denne  Sag,  og 
siden  at  gaa  derom  hvis  Ret  er.« 

Mere  er  ikke  fundet  om  Sagen.  For  1625  haves  ingen 
Herredagsdombog,  og  i  Protokollerne  for  de  nærmest  føl- 
gende Aar  er  den  ikke  omtalt. 

X. 

(Justitsprotokol  1636). 

Karen  Nielskone  i  Sønderbork  var  anklaget  for  ved 
Trolddom  at  have  taget  Livet  af  Jens  Christensen.  Ju- 
stitsprotokollen meddeler  herom  følgende: 


Digitized  by 


Google 


26 

»NB.  Bekendte  selv,  at  der  Jens  Christensen  var  død, 
begærede  hun  at  lægge  Haand  paa  hannem  om  Tegn, 
dersom  hun  var  skyldig.« 

Dombog  C.  1636  haves ;  men  den  deri  indførte  Lands- 
tingsdom  indeholder  intet  om  denne  Baareprøve.  Be- 
kendelsen herom  har  hun  kun  aflagt  mundtlig  for  Lands- 
tinget, og  den  har  ikke  været  omtalt  i  noget  af  de  frem- 
lagte Tingsvidner. 

Hun  var  oversvoret  af  Kirkénævningeme,  men  blev 
denne  Gang  frifunden  ved  Landstinget  paa  Grund  af  en 
Formfejl  (»ikke  lovlig  sigtet«).  Men  da  Sagen  et  Par 
Maaneder  efter  indstævnedes  paany,  blev  hun  dømt. 


Digitizedby 


Google 


Bøndernes  Kaar  paa  Prisenvold,  Lejstrap 
og  Kollerup  Gods  i  Tidsruounet  1670 — ^1702* 


studier  i  det  jydske  Aridv 

yed 

Kapt.  Søegaard. 


Som  almindelig  Regel  gjaldt,  at  Godsejerne  af  den 
gamle  danske  Adel,  der  i  hint  Tidsrum  endnu  sad  inde 
med  den  overvejende  Del  af  Jordegodset  i  Jylland,  fuldt- 
vel  forstode  Betydningen  af  at  holde  Bønderne  paa  Fode^ 
saa  de  kunde  leve  et  efter  Tidens  ringe  Krav  og  Forhold 
nogenlunde  tilfreds  Liv.  Mange  Grunde  talte  for  en 
human  Optræden  fra  Godsejernes  Side ;  først  og  fremmest 
deres  egne  økonomiske  Interesser.  Kunde  en  Bonde  paa 
Grund  af  onde  Tider  ikke  blive  ved  sin  Gaard,  saa  kom 
den  let  til  at  staa  øde,  —  der  var  øde  Fæstegaarde  overalt, 
og  den  blev  da  en  Gæld  for  Herremandens  Kasse,  istedet- 
for  en  Indtægt,  idet  han  ogsaa  under  disse  Forhold  skulde 
svare  de  kongelige  Skatter  og  Afgifter  af  den.  Dertil 
kom,  at  en  Bonde,  der  var  utilfreds  med  Forholdene  paa 
et  Gods,  meget  almindeligt  opsagde  sin  Gaard  og  drog 
hen  paa  et  andet  Gods,  hvor  han  altid  uden  Vanskelig- 
hed kunde  faa  Gaard  i  Fæste  og  om  nødvendigt  Heste 
og  Avisredskaber  samt  fornødent  Sædekorn  og  Fourage 
til  at  begynde  Gaardens  Drift  med. 

Et  Eksempel  blandt  mange  viser,  med  hvilken  prise- 
Ug  Tydelighed  en  saadan  Opsigelse  fandt  Sted.  Paa  Hatting 


Digitized  by 


Google 


27 

Herreds  Ting  d.  ««/6  1676  ved  4.  Ting  opsagde  Ras- 
mus Pedersen  Elkjær  den  Gaard  i  Eriknauer,  »som  han 
havde  sted  og  fæstet  af  Bygholms  Grods,  og  derhos  sagde, 
at  han  herefter  ikke  vilde  befatte  sig  med  dens  Bygning, 
Grund,  Agerland  eller  Engbund  at  bruge  ^er  noget  dets 
Tilliggende  og  ej  svare  til  nogen  Afgift  eller  Arbejde  deraf 
efter  denne  Dag  udi  nogen  Maade  enten  Skatter  eller 
andet,  i  hvad  det  og  være  kan«. 

Reglen  var  jo  dog  denne,  at  Fæster  skulde  opsiges 
til  bestemte  Dage  i  Aaret,  f.  Eks.  Philippi  Jacobi  Dag  (1ste 
Maj);  men  der  findes  ogsaa  flere  Eksempler  paa  mere 
vilkaariig  Opsigelse. 

Under  disse  Forhold  var  det  næsten  en  Selvfølge,  at 
Godsejerne  udviste  stor  Langmodighed  med  Hensyn  til 
Betaling  af  Landgilde  og  andre  Afgifter;  og  vi  træffe  da 
ogsaa  Eksempler  paa,  at  Bønder  i  over  30  Aar  ingen 
eller  saa  godt  som  ingen  Landgilde  have  betalt,  men 
tvertimod  i  trange  Tider  have  hentet  Kom  fra  Herregaar- 
dens  Lade  baade  til  Føde  og  Sæd  og  nu  og  da  have 
modtaget  kontante  Penge  til  Betaling  af  kongelige  Skatter. 

Et  Eksempel,  grebet  i  Flæng,  belyser  dette  Forhold. 
En  af  Frisenvolds  Fæstere  modtager  i  Aaret  1678  føl- 
gende: d.  »V^  Rug  4  Skp.,  *«/<;  Rug  4  Skp.,  ligeledes 
Vt  og  »Vt,  d.  i»/i^  Rug  8  Skp.,  Havre  4  Skp.,  »Vio  Havre 
4  Skp.,  Vn  Rug  8  Skp.,  Byg  8  Skp.,  Havre  8  Skp.,  "/u 
(som  skal  ydes  i  Kongens  Tjeneste)  Rug  10  Skp.,  Byg 
11  Skp.,  Havre  8  Skp.,  »6/^^  Byg  3  Skp.,  Havre  3  Skp., 
V,2  Rug  8  Skp. 

Ikke  desto  mindre  var  en  Opsigelse  fra  Herreman- 
dens Side  saa  godt  som  udelukket;  —  tvertimod,  man 
ser,  at  Grev  Mogens  Friis  sender  sin  Foged  fra  Boller 
til  Bjerge  Herreds  Ting,  da  en  Bonde  opsiger  sit  Fæste, 
og  »begærer  paa  sin  Husbondes  Vegne,  at  Bonden  vil 
tilkendegive,   hvad  Aarsag  han  haver  til  at  opsige  den 


Digitized  by 


Google 


28 

Gaard,  han  paaboer,  eller  om  Husbonden  i  nogen  Maade 
haver  hannem  gjort  Uret,  han  det  nu  vilde  tflkendegive« ; 
Bonden  svarer,  at  »han  vilde  rette  sig  efter  kgl.  Forord- 
nings Indhold«.  —  Fru  EUsabeth  Sehested  til  Barritskov, 
Enke  efter  Anthoni  Reedtz,  tilbyder  en  Bonde,  der  for- 
hen er  rømmet  fra  sin  Fæstegaard  og  altsaa  har  gjort 
sig  skyldig  til  at  arbejde  i  Jern  paa  Bremerholm,  hvis 
han  atter  vil  gaa  til  Gaarden,  drive  den  og  svare  Skatter 
og  Landgilde,  de  4  Heste  til  dens  Drift,  som  han  i  For- 
aaret  »slap  for  Vild  og  Vove«,  da  han  rømte,  >samt  hvis 
Rug  og  Hø,  som  er  avlet  ind  til  den  Gaard  det  Aar, 
vilde  og  fly  hannem  noget  Sædekorn  i  Fremtiden,  og 
Skov  til  fornøden  Bygningstømmer« ;  men  Bonden  svarer: 
»Nej,  ikke  med  den  Middel«.  Hos  Naboen,  Grev  Rantzau 
til  Rosenvold  træffe  vi  et  ganske  tilsvarende  Eksempel  og 
lignende  paa  andre  Egne. 

Blev  en  Bonde  opsagt,  da  skulde  Gaarden  først  paa 
tre  paa  hverandre  følgende  Tingdage  tilbydes  den  fra- 
flyttede Fæsters  Frænder  og  Arvinger,  om  nogen  iblandt 
dem  vflde  og  kunde  »holde  Gaarden  og  Ejendommen  ved 
Magt  og  rede  og  gøre  det  fulde  af  til  Hans  Kgl.  Maj. 
og  Husbonden,  som  han  bør  at  gøre,  og  dersom  imod 
Forhaabning  ingen  af  samme  Frænder  og  Medarvinger 
fandtes  dertil  dygtig  at  svare,  da  kan  Husbonden  selv 
sætte  en  derpaaigen.«  Denne  Lovbestemmelse  rummede 
Spiren  til  et  mere  ideelt  Forhold  imellem  »Husbond  og 
Tjenere«,  end  det,  der  udvikledes  paa  Basis  af  rent  øko- 
nomiske Betragtninger ;  thi  ligesom  de  gamle  danske  Fa- 
milier ejede  de  samme  Godser  i  flere  Slægtled,  saaledes 
sad  ogsaa  den  samme  Bondeslægt  ofte  paa  den  samme 
Gaard  i  flere  Generationer,  og  deraf  udvikledes  igen  en 
vis  Solidaritet,  som  ovenfor  antydet,  imellem  Godsejeren 
'  og  hans  Fæstere,  der  navnhg  gav  sig  Udtryk  i  økonomisk 
trange  Tider. 


Digitized  by 


Google 


29 

Hvorledes  Grev  Mogens  Friis  stillede  sig  overfor  sine 
Bønder  paa  Godset  Frisenvold  ses  tydeligst  af  en  For- 
pagtningskontrakt, oprettet  imellem  ham  og  Forpagteren 
paa  Hovedgaarden  Løjstrup  og  gældende  fra  Aaret  1673 — 
83,  da  Kristian  den  Femte  købte  Godset.  Vedrørende 
Fæsterne  hedder  det: 

»4.  Bønderne,  som  ligge  under  bemeldte  Gaard, 
skal  drive  Avlingen  dertil,  nemlig  Gødning  at  udføre, 
Møg  at  blende,  pløje,  harve,  saa  og  høste  Kom  og  Engene, 
og  det  naar  de  udi  rette  [Tid]  der  tilsiges,  og  dermed  at 
ramme  den  Bekvemmelighed,  at  deres  egen  Avhng  ikke 
forsømmes,  hvorfor  og  Avlingen  aarligen  imeUem  Bøn- 
derne skal  deles  udi  hans  Grevl.  Exell.s  Fuldmægtigs 
Overværelse,  at  de  paa  begge  Sider  ikke  forurettes. 

5.  Til  at  tærske  skal  han  have  hver  Søgnedag  udi 
Tærsketiden  af  Husmænd  og  Bønder  af  og  til  et  Par,  mere 
eller  mindre,  som  Tiden  falder.  Item  skal  han  have  dag- 
lig to  Husmænd  til  forfaldende  Arbejde  udi  Gaarden  om 
Vinteren  og  en  om  Sommeren,  dernæst  en  MøUevogn 
ham  tilladt  maanedlig,  behøvende  Folk  til  Komet  af  La- 
den at  udrense.  Vogn  og  Folk  det  paa  Loftet  at  opføre, 
en  til  og  fra  Laurberg  Kirke,  naar  Prædikendage  er. 

6.  Gaardens  indavlede  Korn  at  faa  til  Aars  eller 
Randers,  dog  at  det  ikke  sker  i  Bøndernes  Høst  eller 
Pløjen,  at  de  deres  egen  Avling  derover  forsømmer. 

7.  Herfomden  nødvendige  Vogne  hannem  fomndes 
til  sit  Gods  at  føre  fra  Frisenborg  til  Løjstrap  og  derfra 
igen  Forpagtningen  ekspedere  til  Aars  eller  Randers. 
Dog  at  det  sker  udi  belejUg  Tider  for  Bønderne. 

8.  Skal  hver  Helgaard  aariig  gøre  hannem  to  Rej- 
ser til  Randers  og  en  til  Aars,  om  han  det  behøver  eller 
begærer,  dog  at  sligt  ikke  begæres  i  Bondens  Pløje-  eller 
Høstetider. 

Til  Ildebrændsel  skal  han  have  fornøden  Tørveskær 


Digitized  by 


Google 


30 

og  Træ,  af  Træ  to  Hundrede  (!)  Bondelæs,  hvilket  for- 
skrevet Tørv  og  Træ  af  Bønderne  skal  bjerges  og  føres 
til  Gaarden.  Gærderne  skal  Bønderne  og  tilbørlig  ved- 
ligeholde og  dennem  i  rette  Tider  lukke,  dog  Forpagteren 
ikke  tilstedes  enten  sine  egne  Tjenere  eller  andre  nogen 
Modvilje  at  ske  derpaa,  men,  som  Ret  og  forsvarlig  paa 
begge  Sider,  af  hans  høj  Grev.  Exell.s  Fuldmægtig  for- 
nøden Gærdsel  og  Staver  at  udvises  Forpagteren. 

Det  tillades  ikke  at  maa  have  Geder  eller  disse  at  føde.« 

Bøndernes  Huse  og  Gaarde  vare  ofte  meget  forrevne 
og  forfaldne ;  Tag  manglede  hist  og  her  og  ikke  sjældent 
baade  Lægter  og  Spænder  samt  Loftsbrædder  over  flere 
Fag;  Underbygningen  bestod  af  Bindingsværk  med  vend- 
rede  og  lerklinede  Vægge,  der  i  lige  ringe  Grad  kunde 
modstaa  Solvarmen  og  Regn  eller  Frost,  og  hyppig  »stod 
paa  Rav«;  Vinduesruderne  —  »til  en  Skilling  hver«  — 
manglede  ofte  i  Snesetal  o.  s.  v.  Folk  vare  fødte  og  op- 
dragne under  disse  Forhold  og  følte  næppe  Manglerne. 
Paa  de  gamle  Herregaarde  saa  det  ikke  bedre  ud.  Et 
Bygningssyn  paa  Løvenholm  (d.  Ve  1680)  beretter,  at  der 
paa  Borggaarden  manglede  124  Vinduer  og  362  Ruder, 
samt  10  Lispund  Bly  til  Taget,  og  at  et  Taarn  var  falde- 
færdigt, ligesom  der  og  manglede  1800  Tagsten.  Ganske 
vist  opholdt  Ejeren,  Grev  Ditlev  Rantzau,  sig  som  Regel 
paa  ^ne  Godser  i  Holsten  og  kom  yderst  sjælden  til  Løven- 
holm^  men  ikke  desto  mindre  synes  det  dog,  at  Grænsen 
for  ødelagte  Vinduer  og  ituslaaede  Ruder  kunde  have 
været  betydelig  lavere. 

Ogsaa  Landsbykirkerne  vare  ofte  i  stort  Forfald;  et 
Syn  af  1673  over  den  nu  saa  smukke  Nørager  Kirke  op- 
lyser følgende:  Der  fattes  11  Bjælker,  2  Kobbel  Spæn-* 
der,  4  Tylter  smaa  Tømmer,  2  Tylter  Lægter  til  Stolene, 
400  Tagsten,  Blyet  paa  den  søndre  Side  skal  omlægges. 


Digitized  by 


Google 


31 

da  det  ikke  holder  for  Vand,  fattes  udi  ViadeYærene  30 
Ruder,  Krogen,  som  Kirkedøren  hænger  i,  er  sønder,  20 
Favne  Kirkegaardsmur  er  nedfalden  etc. 

Det  BiUede,  som  hin  Tids  Tingbøger  giver  af  Byg- 
ningsforholdene,  maa  imidlertid  anses  for  betydelig  mør- 
kere end  Gennemsnittet,  idet  Bygningssynet  som  oftest 
fremkom  som  Følge  af,  at  den  paagældende  Fæster  havde 
forsømt  sine  Bygninger,  eller  at  han  paa  Grund  af  Svage- 
lighed var  ude  af  Stand  til  at  holde  dem  ved  Magt,  og 
Manglerne  saaledes  maatte  afhjælpes  paa  anden  Maade. 

Et  Syn  over  samtlige  Gaarde  og  Huse  paa  Frisen- 
vold Gods  1693  giver  et  noget  lysere  Billede.  ^-  For- 
holdene vare: 

I  Værum  By  og  Sogn: 
Vel  ved  Magt  vare  11  Gaarde  og  2  Boel. 
Ved  Magt:  2  Gaarde  og  6  Gadehuse. 
Noget  brøstiækiig:  6  Gaarde  og  1  Gadehus,  1  Gade- 
hus noget  nedfalden. 
Væt  By: 
Vel  ved  Magt:  6  Gaarde,  1  Bæl  og  6  Gadehuse. 
Ved  Magt:  2  Gaarde. 
Noget  brøstfældig:  2  Gaarde. 

Haslund  By: 
Vel  ved  Magt:  3  Gaarde. 

Noget  brøstfældig:   1  Gaard,  paa  2  Gadehuse  fattes 
Tag  og  Lægter. 
Vorup  By: 
Vel  ved  Magt:  1  Gaard,  2  Boel  og  7  Gadehuse. 
Brøstfældig:  1  Gaard  og  2  Gadehuse. 

Kristrup  By: 
Vel  ved  Magt:    11  Gadehuse. 
Ved  Magt:  2  Gadehuse. 
Brøstfældig:  1      do. 


Digitized  by 


Google 


Rmiholdt  (Romalt)  Huse: 
Noget  brøstfældig:  7  Huse. 

Vissing  By: 
Vel  ved  Magt:  1  Gaard. 
Ved  Magt:  6  Gaarde  og  2  Huse. 
Brøstfældig:  12  Gaarde,  1  Boel  og  3  Huse. 

OaUen  By: 
Vel  ved  Magt:  1  Gaard. 
Ved  Magt:  2  Gaarde. 
Noget  brøstfældig:  5  Gaarde  og  1  Boel. 

Hadbjerg  By: 

1  Gaard  ved  Magt  og  1  brøstfældig. 
Erslev  By: 

Ved  Magt:  1  Gaard  og  3  Huse. 
Noget  brøstfældig:  4  Gaarde  og  1  Boel. 
Hinge  By: 

2  Gaarde  noget  brøstfældige. 
Nyborg  (Vissing  S.)  og  AskUdrup: 

1  Boel  og  2  Huse  noget  brøstfældige. 

Grensten  By: 
1  Gaard  ved  Magt. 

Stevnstrup: 
Ved  Magt:  3  Gaarde  og  4  Huse. 
Noget  brøstfældig:  6  Gaarde. 

Korreborg  Huse    (Mammen   S.)   og   Trcmgselhus 
(Mammen  S.): 
10  Huse  ved  Magt. 

Løvskal: 
1  Hus  ved  Magt  og  4  Huse  brøstfældige. 

Øster-  og  VesterveUing,  Tinbcek^  Terp  og  Neraa- 
hits  (Mammen  S.): 
1  Hus  ved  Magt  og  10  Huse  noget  brøstfældige. 

Jebjerg  By: 
Vel  ved  Magt:  6  Gaarde  og  1  Boel. 


Digitized  by 


Google 


33 

Ved  Magt:  5  Gadehuse. 

Noget  brøstfældig:  3  Gaarde  og  2  Gadehuse. 
Tébbeatrup: 

Vel  ved  Magt:  1  Hus. 

Ved  Magt:  1  Gaard  og  2  Huse. 

Noget  brøstfældig:  2  Gaarde  og  3  Huse. 
Laurberg  By: 

Vel  ved  Magt:  3  Gaarde  og  1  Gadehus. 

Ved  Magt:  1  Gadehus. 

Brøstfældig:  2  Gaarde. 
Højstrup  By  (Ødum  S.): 

Vel  ved  Magt:  1  Gaard. 

Ved  Magt:  2  Gaarde. 

Noget  brøstfældig:  1  Gaard. 

Selve  Hovedgaardene  beskrives  saaledes:  Friaenvold, 
der  var  opført  fra  nyt  af  Grev  Friis,  er  vel  ved  Magt, 
kun  ere  Lofterne  til  Taarnet  utætte,  og  fattes  ved  Gaarden 
en  Solskive  for  Hovfolkenes  Skyld,  naar  de  komme  til 
Hove  og  igen  gaa. 

Løjstrup:  Bryghuset  staar  paa  Rav  og  duer  aldeles 
ikke.  Broen  imellem  Borggaarden  og  Ladegaarden  er  ned- 
falden paa  den  ene  Side;  paa  Oksestalden  ere  10 — 12 
Fag,  hvor  Bjælkerne  og  Stolperne  ere  skilte  fra  hinanden 
og  helde  meget  ud  imod  Marken.  Kornloftet  er  utæt, 
Tapperne  af  Bjælkerne  ere  gaaede  indenfor  Stolperne,  og 
Kornet  falder  igennem. 

Kollerup,  der  nu  har  en  uanselig  Hovedbygning,  be- 
stod i  hin  Tid  af  3  toetagede  Fløje,  om  hvilke  det  hedder: 

Den  vestre  Bygning  bestaaende  altsammen  udi  Tavl- 
værk (murede  Vægge  i  Bindingsværk)  er  15  Fag  Hus,  to 
Loft  høj.  Underneden  befindes  den  store  Fruerstue  over 
7  Fag  Hus;  næst  op  til  denne  er  Vinterstuen  3  Fag,  der- 
næst Stegerset  og  Mælkehuset,  som  er  5  Fag;  udenfor 
denne  Længe  er  en  liden  dejlig  Lysthave.    Det  nordre 

3 


Digitized  by 


Google 


34 

Hus  er  i  lige  Maade  16  Fag,  derudi  findes  underneden 
den  gamle  Fruerstue  udi  7  Fag,  der  næst  op  til  er  et  Senge- 
kammer  udi  5  Fag,  et  Fadeburskammer  udi  3  Fag;  oven- 
paa  udi  samme  Hus  er  en  Stue,  som  kaldes  Salen  og  2 
Sengekammere.  Det  søndre  Hus  udi  Gaarden,  som  ogsaa 
er  to  Loft  højt,  bestaar  udi  19  Fag,  hvorudi  er  tvende 
Bryggerser,  et  stort  og  et  lident  med  tilhørende  Bagovn 
og  Kølle  samt  Loftsstige  og  Røghus,  Borgestuen  og  Fo- 
gedkammer. Under  det  vestre  og  nordre  Hus  befindes 
Kjælder  under  18  Fag,  og  udi  Borggaarden  for  det  nordre 
Hus  befindes  et  lidet  Taarn,  som  er  tækket  med  Spaan. 
Udenfor  Borggaarden  staar  et  lidet  Hønsehus  paa  3  Fag. 

Ladegaarden : 

Ladehuset  er  22  Fag  og  nogenlunde  ved  Magt  und- 
tagen 2  Fag,  som  fattes  Tag  og  Lægter.  Fæhuset  er  33 
Fag,  og  udi  den  nordre  Ende  af  samme  er  Vognskjul  og 
Port,  som  er  7  Fag,  tilsammen  40  Fag;  udenfor  denne 
Længe  er  en  Frugthave  med  nogle  gamle  Æble-  og  Pære- 
træer. Ved  den  søndre  Side  af  Ladegaarden  er  det  tredie 
Hus  paa  31  Fag,  hvori  Stald,  Faaresti  og  Hølade;  det 
fattes  Nederlede  overalt,  og  paa  Staldkammeret  fattes 
Loft,  desforuden  fattes  Tag  og  Lægter  paa  18  Fag  paa 
den  søndre  Side  og  paa  hele  den  nordre  Side.  Ved  Gaar- 
den ligger  en  Køkkenhave  og  to  Fiskeparker. 

Paa  det  til  Kollerup  hørende  Bøndergods  vare  Huse 
og  Gaarde  i  lignende  Stand  som  ovenfor  anført.  Vi  træffe 
her,  Hgesom  nu  og  da  andet  Steds,  »jordgravede«  Fæ- 
huse  ;  det  var  Huse,  der  dels  vare  gravede  hdt  ned  i  Jor- 
den og  dels  opsat  i  Murhøjde  af  Græstørv ;  de  vare  solidere 
og  lunere  til  Kvæget,  end  de  vendrede  og  lerklinede  Vægge, 
der  faldt  ned  ved  første  Stød  af  et  Par  Kohorn. 

Den  for  al  Landbrug  saa  ødelæggende  Fællesdrift  var 
paa  dette  Gods  dreven  til  den  største  Yderlighed,  maaske 
af  en  for  vidt  dreven  Retfærdighedsfølelse  eller  Higen  efter 


Digitized  by 


Google 


35 

at  gøre  alle  Gaarde  af  lige  Størrelse  nøjagtig  lige  gode. 
Det  synes,  som  om  hver  frugtbar  Lavning,  hver  gold  og 
for  Sol  og  Vind  udsat  Bakke  paa  kun  et  Par  Tønder 
Land  var  ligelig  delt  imellem  alle  Bymændene.  Vi  se  som 
Følge  heraf,  at  en  Gaard  i  Lerberg  har  19  forskellige 
Rugmarker  og  38  Bygmarker,  blandt  hvilke  der  var  11 
»Blokker«  (o:  et  Stykke  af  en  Ager),  hver  paa  1  Skjæppe 
Land ;  kun  4  Stykker  Rugland  og  7  Ågere  Bygland  havde 
faaet  Gødning  ved  Udsæden. 

Jordens  lave  Kultur  og  en  saa  godt  som  fuldstændig 
manglende  Gødningskraft  maatte  medføre,  at  den  savnede 
fornøden  Modstandsevne  i  tørre  eller  paa  anden  Maade 
for  Sæden  ugunstige  Somre,  og  Misvækst  var  derfor  ingen 
Sjældenhed.  Ogsaa  Oldenborrelarver  optraadte  i  østlige, 
skovrige  Egne  undertiden  som  en  fuldstændig  Landeplage 
og  tog  saa  at  sige  det  tørre  Brød  af  Munden  paa  Bøn- 
derne. Herom  hedder  det  i  et  Syn  over  Vissing  Bymarker 
i  Aaret  1681:  »Rugmarkerne  befandtes  at  være  meget  vog 
(o:  ringe)  af  Grøde,  og  den  bedste  Jord  derudi  gav  den 
ringeste  Afgrøde,  saa  der  fandtes  mange  Agere,  hvor  der 
ikke  kunde  avles,  hvis  derudi  var  saaet;  Bygvangen  fandtes 
og  meget  ringe  paa  Afgrøde  formedelst  de  skadelige  Orme 
i  Jorden,  som  kaldes  »Stoufboer«  (paa  nyjydsk  »Stou- 
butter«  =-=  Oldenborrelarver),  var  ganske  fordærvet,  og 
Roden  af  Sæden  af  samme  Orme  var  næsten  opædt,  og 
i  Synderlighed  paa  Ryggen  af  Ageren,  som  den  bedste 
Jord  var,  var  Sæden  allermest  fordærvet  og  opædt,  saa 
ingenlunde  kunde  avles,  hvis  (o:  hvad)  derudi  var  saaet. 
Havrevangen  i  lige  Maade,  overalt  fandtes  og  ganske 
ringe  Afgrøde  paa,  saa  deraf  næppe  skal  kunne  avles, 
hvis  derudi  er  bleven  saaet«. 

Fra  andre  Egne  af  Østjylland  findes  endnu  langt 
sørgeUgere  Beskrivelser  af  dette  Misvækstaar.  En  Ind- 
beretning fra  Landkommissær  Tomas  Friis  om  Forholdene 

3* 


Digitized  by 


Google 


36 

i  Landsbyen  Tvingstrup  Nord  for  Horsens  i  Foraaret  1682. 
viser  os,  hvor  haardt  Bønderne  kunde  rammes  af  en  saa- 
dan  Landeplage. 

Indberetningens  Ordlyd  er  følgende: 

»Først  besaas  enhver  Mands  Gaard;  da  befindes  Taget 
af  Husene  at  være  afbrudt  denne  forleden  Vinter  og  Foraar 
for  Hungersnød  til  deres  Bæster  og  Kvæg,  og  Husene 
staa  igen  en  stor  Del  ganske  nøgne  og  øde  for  Tække; 
dernæst  besaas  Byen  og  omkring  Byen,  den  store  Skade, 
som  de  fattige  Mænd  denne  forleden  Vinter  og  Foraar 
er  tilfalden,  idet  deres  Kvæg  og  Bæster  af  Hungersnød 
ere  bortdøde,  saa  de  ligge  i  store  Dynger  og  Hobetal, 
somme  Steder  10  og  somme  Steder  14  Stykker  baade 
By  og  Mark  over,  som  saaledes  af  Hunger  og  Armod  er 
dennem  frafalden,  saa  de  fleste  af  fornævnte  Mænd  ikke 
have  en  Ko  eDer  levende  Høved.  Deres  Avling  anlan- 
gende,  da  befindes  nogle  at  være  tre  og  nogle  fire  om 
en  Plov,  nogle  kan  have  to  Bæster  og  nogle  hver  et. 
Dernæst  blev  forevist  Jorderne  i  Marken,  som  befindes 
den  største  Del  af  det,  som  i  denne  Vaar  Avl  skulde  have 
været,  ligger  endnu  (o:  24.  Maj)  udi  Grønland  upløjet, 
saa  deres  Tilstand  er  meget  elendig  udi  alle  Maader.«  — 

I  Sommeren  1693  fremkaldte  en  langvarig  Tørke  og 
Hede  atter  Misvækst  og  Hungersnød  i  Østjylland;  for- 
skellige Syn  paa  Bymarkerne  under  Frisenvold  oplyse  os 
derom. 

Den  13.  Juli  synte  8  Mænd  Værum  Bymark  og 
Kornvange,  og  efter  deres  Tøkke  kunde  der  ikte  avles 
den  halve  Strøsæd  paa  Bygvangen,  og  paa  hele  Havre- 
vangen kunde  der  efter  deres  Tøkke  ikke  blive  en  Neg 
at  opbinde,  ejheller  derpaa  kunde  der  avles  den  Qerde 
Part  af  Strøsæden. 

Den  20.  Juli :  Paa  Haslund  Bymarker  syntes  de  ikke 
at   kunne   naa   deres  Strøkorn  Sæd,   og  paa  11  Agere, 


Digitized  by 


Google 


37 

hvori  der  var  saaet  6  Tdr.  Byg,  syntes  dennem  ikke,  at 
der  kunde  avles  en  Tønde  igen.  Paa  en  anden  Mark 
kunde  der  ikke  avles  Halvparten  af  Udsæden.  Paa  Havre- 
marken kunde  der  ikke  blive  en  Neg  at  opbinde,  ejheller 
der  kunde  avles  fjerde  Parten  af  Strøsæden;  og  over  alt 
syntes  dem  ikke  at  der  kunde  avles  uden  den  tredie  Part 
af  Havresæden. 

Paa  Væt  Bymarker  syntes  Rugvangen  at  være  ganske 
vog  og  af  Solens  Brynde  skoldet  og  fordærvet.  Paa  Byg- 
og  Havrevangen  syntes  dem  ikke  at  kunne  avles  den 
tredie  Part  af  deres  Strøsæd  den  hele  Vang  over. 

Paa  Vissing  Bymarker  syntes  de  ikke,  der  kunde 
avles  Strøsæden  igen,  formedels  den  store  Tørke,  Solens 
Brynde,  hvorover  det  var  bortskoldet,  og  Ormene  i  Jor- 
den, som  Roden  havde  bortædt. 

Det  følgende  Foraar  var  134  af  Godsets  Bønder  gaaet 
i  Landgilderestance  med  deres  Kom,  Smør  og  Arbejds- 
penge  for  dem,  der  ikke  gjorde  Hoveri;  ialt  161  Tdr.  6 
Skp.  Rug,  319  Tdr.  Byg,  306  Tdr.  2  Skp.  Havre,  1673 
Skaalpund  Smør  og  200  Rigsdaler. 

Det  var  en  hel  almindehg  Regel,  at  en  engang  gjort 
Restance  ikke  senere  betaltes;  den  indførtes  i  Tingbogen, 
og  der  ser  man,  hvorledes  Restance  lægges  til  Restance, 
hyppig  i  en  Mands  Levetid.  I  de  gode  Aar  betalte  han 
sin  Landgilde  helt  eller  delvis,  i  de  daarUge  ikke.  Re- 
stancen opgjordes  for  sidste  Gang  og  ansattes  i  Penge 
for  atter  at  overføres  paa  Besætningen,  naar  Dødsboet 
blev  opgjort,  og  her  toges  der  Afsked  med  den.  Godset 
søgte  Erstatning  i  Besætning  og  Avisredskaber,  der,  om 
det  ønskedes,  overlodes  til  den  følgende  Fæster. 

Under  disse  Forhold  gjaldt  det  om  at  hjælpe  Bøn- 
derne over  de  golde  Aar  saa  snart  som  muligt,  at  de 
atter  kunne  blive  istand  til  at  svare  Skatter  og  Afgifter; 
og  da  deres  Livsfornødenheder  vare  begrænsede  til  det 


Digitized  by 


Google 


38 

mindst  mulige,  kunde  et  Par  frugtbare  Aar  atter  bringe 
dem  paa  Fode.  I  det  foreliggende  Tilfælde  se  vi  saa- 
ledes,  at  allerede  i  Aaret  1696  var  der  paa  hele  Godset 
kun  11  Bønder,  der  resterede  med  Landgilde;  men  der 
var  i  denne  Henseende,  som  sagt,  en  idel  Bølgebevægelse, 
der  bestemtes  af  Tidernes  Gunst  eller  Ugunst. 

Som  vi  have  set,  var  det  gentagende  indskærpet  i 
Kontrakten  med  Forpagteren  paa  Løjstrup,  at  Bønderne 
ikke  maatte  forulempes  med  Hovarbejde  eller  Kørsler  i 
Pløje-  eller  Høsttiden.  De  samme  Forbehold  vare  tagne 
overfor  Forpagteren  paa  Frisenvold,  og  da  han  overtraadte 
disse  Bestemmelser,  lod  Enkegrevinden,  Fru  Anna  Maria 
V.  Offenberg  (Grev  Friis  var  død  i  Aaret  1674)  ham  til- 
tale for  Birkeretten,  »fordi  han  imod  sit  Forpagtningsbrev 
sig  haver  understaaet  at  lade  tilsige  Frisenvolds  Bønder 
og  Tjenere  at  udføre  et  Parti  af  hans  Kom  fra  Frisenvold 
til  Aarhus  i  den  strængeste  Høst«. 

Paa  selve  Birketinget  toges  der  Ugnende  Hensyn. 
Aar  1701  hedder  det:  Fra  den  6.  Maj  og  til  den  19.  do. 
var  der  formedelst  Plovtidens  Trang  intet  at  bestille;  og 
videre  den  26.  Maj :  Formedelst  den  trange  Bygsædens 
Tid  mødte  ingen  Stokmænd,  hvor  ingen  Ting  kunde  sæt- 
tes eller  holdes;  og  som  i  Dag  Dom  skulde  være  falden 
imellem  det  høje  Herskab  og  Søren  Bødker  i  Galten  om 
Krohold,  blev  denne  Sag  opsat  med  begge  Parters  Be- 
villing til  idag  otte  Dage. 

Det  var  da  ogsaa  helt  nødvendigt  ikke  at  ødsle  med 
Arbejdskraften  paa  Landet,  der  til  Tider  var  altfor  be- 
grændset,  som  f.  Eks.  under  den  skaanske  Krig  i  Slut- 
ningen af  Halvfjerseme,  da  en  stor  Del  af  de  kraftigste 
Bønderkarle  og  Husmænd  udskreves  til  Krigstjeneste.  Den 
voksne  mandlige  Befolkning  var  til  Eksempel  da  kun  ^ 
Gaardmænd,  5  Husmænd  og  4  Karle  i  Ørum  Sogn,  og  i 
Værum  Sogn  var  der  21  Gaardmænd,  8  Husmænd  og  11 


Digitized  by 


Google 


39 

Ungkarle.  Selvfølgeligt  steg  Karlelønnen  betydeligt  til 
samme  Tid;  en  voksen  Karl  fik  nu  6  Rigsdaler  i  Løn, 
medens  han  i  Halvfjersemes  første  Halvdel  maatte  uøjes 
med  2  å  4  Rigsdaler. 

Den  tungeste  Byrde  i  hine  Krigsaar  var  dog  de  alt- 
opslugende Skatter  og  Kontributioner  til  Hæren;  der  var 
saa  godt  som  intet  levende  eller  dødt  lige  til  Høns  og 
»Mikkelsdagskyllinger«,  uden  at  der  blev  skattet  af  det, 
og  Skatterne  inddreves  med  største  Strænghed;  en  Skri- 
velse fra  Rentekammeret  af  1676  til  Amtsskriveren  for 
Kallø,  Havreballegaard  og  Stiernholm  Amter  giver  fornøden 
Oplysning  i  saa  Henseende;  den  lyder  som  følger: 

»Eftersom  hans  Kongl.  Majst.  Armee  nu  dagligen  her 
udi  Landet  forsamlet  er,  og  stor  Middel  Ul  dens  Under- 
hold og  Fornødenhed  maanedligt  behiøves,  saa  ville  I  udi 
de  Eder  anbefalede  Amter  gøre  den  Anstalt  og  al  mulig 
Flid  anvende,  at  den  maanedlige  Kontribution  i  rette  Tid 
til  den  15.  i  hver  Maaned  kan  indsamles;  og  som  vi  er- 
farer, at  I  ikke  tilforn  straks  haver  udstedt  Eksekution, 
naar  bemeldte  Tid  var  forløben,  saa  haver  I  nu  herefter 
uden  nogen  Persons  Anseelse  straks,  naar  samme  15 
Dage  udi  hver  Maaned  er  forbigangen,  hos  hvem  der 
noget  kan  restere,  ved  Eksekution  at  lade  inddrive,  hvor- 
for vi  Oberst  Kruse  have  tilskrevet,  at  han  Eder  med 
saamange  Ryttere  skal  assistere,  som  dertil  kan  behøves, 
og  naar  Skatten  i  saa  Maader  er  indkommen,  haver  I 
den  uden  Ophold  til  Jesper  Nielsen  i  Aarhus  (Borgmeste- 
ren) imod  Kvittering  at  levere. 

KOrbitz,  Emdorff,  von  Stdcken.** 

Naar  ovennævnte  Skrivelse  kræver,  at  Amtsskriveren 
skal  inddrive  Kontributioneme  uden  Persons  Anseelse, 
saa  sigtes  hermed  til  hans  Forhold  overfor  Godsejerne, 


Digitized  by 


Google 


40 

der  i  første  Instans  vare  ansvarlige  for  de  kongl.  Skat- 
ters og  Afgifters  Betaling,  —  et  ofte  saare  vanskeligt  Ansvar 
at  bære  for  den  Godsejer,  der  ikke  sad  inde  med  større 
disponibel  Kapital;  thi  Bønderne,  saavel  Selvejerne  som 
Fæsterne,  gik  i  Armod  og  fra  deres  Gaarde  i  Hobetal  og 
reve  »Husbonden«  med  sig  i  Faldet. 

Kammerherre  Otto  Krabbe  til  Isgaard  gik  fra  Gaard 
og  Gods  1677.  Fru  Elsebe  Juul  til  Brusgaard  gjorde  Opbud 
og  kvitterede  sin  Gaard  1678.  General  Anders  Sandberg  til 
Kvelstrup  gik  i  Armod.  Fru  Lisbeth  Parsberg,  Enke 
efter  Oberstløjtnant  Jørgen  Høeg  til  Skiersø,  maatte  af- 
staa  Gaard  og  Gods  til  sine  Kreditorer  1679  og  døde  i  Fattig- 
dom i  Viborg.  Fru  Anna  Sophie  Linstov  kvitteredes  i  1680 
en  Skatterestance  paa  52  Rdl.,  »som  det  var  hende  umuligt 
at  betale.«  Rector  Niels  Nielsen  Krog  i  Aarhus  havde 
53  Tdr.  Hartkorn  Bøndergods  til  sit  Embede,  som  alt- 
sammen laa  øde,  han  havde  intet  at  leve  af.  Grev 
Rantzaus  Arvinger  til  Rosenvold  frasagde  sig  43  Tdr.  øde 
Bondehartkorn,  og  det  blev  inddraget  under  Kronen,  som 
Reglen  var  i  hine  Dage.  I  det  lille  Stiernholm  Amt  var 
der  i  Aaret  1676  ifølge  Amtsregnskaberne  739V2  Tdr. 
Hartk.  øde  Bøndergods,  »som  ingen  Proprietærer  sig  vilde 
vedkende«,  og  saaledes  videre.  En  stor  Del  af  det  ind- 
dragne Gods  blev  senere  udlagt  som  Ryttergaarde. 

Paa  Baroniet  Frisenvold  mærkedes  den  økonomiske 
Elendighed  imidlertid  ikke  i  nogen  iøjnefaldende  Grad, 
vel  nærmest  fordi  Grevinden  paa  Frisenborg  havde  den 
fornødne  finansielle  Modstandskraft  og  kunde  holde  sine 
Bønder  oppe,  indtil  Uvejret  var  ovre.  Der  var  ganske 
vist  øde  Gaarde  hist  og  her,  men  det  hidrørte  fra  Man- 
gel paa  voksne  Mænd  til  at  drive  dem. 

Da  Hovedgaardene  vare  bortforpagtede,  kunde  Bøn- 
derne ikke  ty  til  disse  og  modtage  Kom,  og  som  Følge  heraf 
blev  en  Del  af  Landgildekornet  henlagt  paa  Kirkelofter, 


Digitized  by 


Google 


41 

hvorfra  Bønderne  fik  udleveret,  naar  det  gjordes  behov: 
>  Mikkel  Larsen  bekom  af  sal.  Hans  Jacobsen  (Forvalter) 
paa  Ørum  Vaabenhus  Loft  12  Tdr.  3  Skp.  Arre  (Havre) 
af  den  Arre,  som  Hans  Jacobsen  havde  annammet  af 
Husbondens  Landgilde;  Peder  Jensen  bekom  paa  Ørum 
Vaabenhus'  Loft  4  Tdr.  Arre.« 

Drikkeri  og  Fylden  var  meget  udbredt  iblandt  Bøn- 
derne ;  ikke  alene  var  der  Smugkroer  allevegne ;  men  den 
største  Part  af  Gaardmændene  brændte  selv  deres  Brænde- 
vin. I  de  fleste  Inventariefortegnelser  træifer  man  iblandt 
Bryggeredskaberne  et  »Pibekar«  i),  d.  e.  et  Destillations- 
apparat. Bønderne  selv  drak  det  Fluidum,  som  de  saa- 
ledes  tilvirkede,  og  Karlene  søgte  Smugkroerne  og  fulgte 
Eksemplet.  5  Gaardmandssønner  og  Tjenestekarle  fra 
Værum  havde  uden  Tilladelse  hugget  Brænde  i  Frisen- 
vold Skov  og  ført  det  til  Værum  paa  Vogn  og  der  solgt 
det  til  Karen  Jensdatter,  »som  har  en  Smugkro,  og  Pen- 
gene fordrukket,  og  hun  gav  dem  for  2  SkilHng  01  hver.« 
De  indstævnede  bleve  straifede  med  Træhesten^)  og  2  ^s 
Bøde.  Det  hedder  videre:  Fra  D.  D.  forbydes  alt  Kro- 
hold i  Værum,  da  der  er  klaget  af  Bymændene,  at  deres 
Folk  og  Tjenere  dér  fordøje  deres  Løn  og  tilmed  for- 
sømme deres  Husbondes  Arbejde  og  anden  Ulempe  for- 
aarsage. 

Den  »Ulempe«,  her  tænkes  paa,  er  formodentlig  Trætte 
og  Slagsmaal;  thi  fra  25  April  1676  og  til  4.  Juni  1676 
indeholder  Birketingsbogen  kun  følgende  Retssager: 


^)  Pibekar,  ikke  at  forveksle  med  en  Pibestov  eller  Pibekande, 
der  endnu  ses  i  Jylland  og  er  et  Ølkrus  med  Drikkepibe  af  Træ. 

*)  Det  er  det  eneste  Eksempel  paa  Træhestens  Anvendelse  eller 
den  blotte  Omtale  af  den,  jeg  hidtil  har  truffet  fra  hint  Tids- 
rum paa  mine  Undersøgelsers  Vej  i  Østjylland,  der  rækker  over 
de  fleste  Godser  imellem  Vejlefjord  og  Mariagerfjord. 


Digitized  by 


Google 


42 

Skjældsord  imellem  2  Mænd  og  2  Fruentimmer, 
do.  »        2  Mænd. 

do.  »        4  Mænd  og  4  Fruentimmer, 

do.  »        1  Mand  og  1  Fruentimmer. 

Slagsmaal         »        3  Mænd. 

Skjældsord        »        1  Mand  og  1  Fruentimmer. 

Vold  og  Slagsmaal  mellem  6  Mænd. 

Gang  efter  Gang  blev  der  udstedt  Forbud  imod  Smug- 
kroer. Ingen  maa  fordriste  sig  til  01  og  Brændevin  at 
brygge  til  at  udsælge  enten  i  Hus  eller  uden  Hus  udi 
Værum  og  Ørum  Sogne,  og  Overtrædelsen  straffes  ikke 
alene  med  i  Bøde  at  betale  10  Rigsdaler,  men  endog  at 
være  i  det  høje  Herskabs  Minde. 

Tiltrods  for  de  stadig  gentagne  Forbud  bleve  Smug- 
kroerne dog  ved  at  florere;  paa  en  Gang  indstævnedes 
13  af  Godsets  Tjenere  for  ulovlig  Krohold,  og  der  blev 
udstedt  Forbud  imod,  at  nogen  efter  denne  Dag  befattede 
sig  med  sHg  ulovlig  Krohold,  Ølsalg  eller  Brændevins- 
brænden  eller  -sælgen;  men  ligemeget  hjalp  det. 

Godsets  mangeaarige  Forvalter,  Christen  Blichfeldt, 
var  en  brav  og  retskaffen  Mand,  der  ifølge  Bøndernes 
ofte  gentagne  Vidnesbyrd  gjorde  Ret  og  Skæl  imod  alle 
og  ikke  søgte  egen  Fordel  eller  lod  sig  bestikke.  Det 
modsatte  var  Tilfældet  med  hans  Efterfølger,  Caspar  Heb- 
ber;  han  lod  sig  bl.  a.  udbetale  ulovlige  Stedsmaalspenge, 
4 — 6  Rigsdaler  eller  flere,  naar  en  Gaard  gik  over  til  en 
ny  Fæster,  ligegyldigt  om  det  var  en  Slægtning,  der  arvede 
Fæstet,  eller  en  Fremmed,  der  overtog  det,  og  han  stak 
Pengene  i  sin  egen  Lomme.  Bønderne  rejste  Klage  over 
ham  af  denne  og  andre  Grunde,  og  der  udviklede  sig  en 
meget  omfattende  Retssag,  hvorunder  en  stor  Del  af 
Godsets  Bønder  indkaldtes  som  Vidner;  den  endte  med, 
at  han,  efter  at  have  været  i  Funktion  i  1^/4  Aar,  blev  af- 


Digitized  by 


Google 


43 

skediget  fra  sit  Embede,  alt  gik  tilbage  i  de  gamle  Gæn- 
ger, og  Klagerne  forstummede. 

I  de  østjydske  Skovegne  var  der  undertiden  tildelt 
Fæstegaardene  Skovskifter,  hvoraf  der  kunde  hugges  for- 
nødent Tømmer  og  Brændsel,  og  hvor  dette  ikke  var 
Tilfældet,  blev  der  ofte  anvist  Bønderne  Bygnings-  og 
Hjultømmer  og  i  Mangel  af  Tørveskær  tillige  Brændsel, 
og  Godsets  øvrige  Skove  skulde  saaledes  staa  uberørt  af 
Bondens  Økse.  Det  var  imidlertid  en  overalt  almindelig 
udbredt  Vane  at  drive  ulovlig  Skovhugst;  ikke  alene  at 
Bønderne  toge  Træ,  som  de  fandt  for  godt,  i  Godsets  egne 
Skove,  men  ogsaa  at  de  huggede  i  hinandens  Skifter.  I 
hvor  stort  Omfang  dette,  kunde  drives,  faar  man  en  Fore- 
stilling om  ved  at  erfare,  at  der  fra  et  Par  af  Løven- 
holms Skove  i  et  Tidsrum  af  10  Aar  var  bortført  ved 
ulovHg  Hugst  af  store  Ege-  og  Bøgetræer  1337,  af  mid- 
delstore 164  og  af  smaa  33,  medens  den  lovUge  Hugst  i 
de  samme  Skifter  kun  havde  været  213  store  Træer  i  de 
samme  10  Aar.  At  det  tillige  drejede  sig  om  en  ret  an- 
selig Kapital  ses  af,  at  hver  stor  Eg  ansloges  af  Syns- 
mændene til  en  Værdi  af  2  slette  Daler,  en  middelstor 
til  4  ^  og  en  lille  til  2  ^,  og  Bøgene  henholdsvis  til  6 
¥?  ^  ¥  ^K  2^  P-  Kontrollen  blev  øvet  ved,  at  Godsets 
Stempel  blev  indhugget  i  Stubben  af  de  lovhgt  bugne 
Træer,  medens  de  andre  altsaa  savnede  dette.  Hvem  der 
havde  forøvet  denne  Skovhugst  søgtes  ikke  oplyst,  og  det 
var  vel  ogsaa  ret  uoverkommeligt.  Ogsaa  paa  Frisenvold 
Gods,  hvor  Bønderne  havde  Skovskifter  ^),  var  ulovUg 
Skovhugst  almindelig,  og  Bønderne  indkaldtes  jevnligt  for 


*)  Grey  Reventlov,  som  købte  Godset  af  Kongen  1684,  lod  Bøn- 
dernes Skovskifter  indhegne  med  Egepæle  i  1702,  som  bleve 
brændte  med  Grevens  Brænde,  »paa  det  at  Skovfrederen  kan 
vide,  hvilke  Fæstebøndernes,  og  hvilke  Selvejerbøndemes  Skove 
ere  og  dennem  er  tilhørende«. 


Digitized  by 


Google 


44 

Birkeretten  i  den  Anledning  og  modtoge  Advarsler  eller 
betalte  Bøder. 

I  Aaret  1692  bleve  samtlige  Bymænd  i  Væt  med 
deres  Tjenestekarle  og  Drenge  og  samtlige  Bymænd  med 
Karle  og  Drenge  i  Laurberg  stævnede  angaaende  ulovlig 
Skovhugst,  ialt  37  Personer.  Nogle  vidnede,  at  de  kun 
havde  hugget  *til  Husholdningens  Fornødenhed*,  en  havde 
*  pillet  Bark«,  en  havde  taget  Træ  uden  nærmere  An- 
givelse af  hvortil,  3  Mænd  havde  skovet  »til  Husenes  For- 
bedring« o.  s.  fr. 

Som  Skik  var  helt  ned  i  dette  Aarhundrede,  at  den 
ene  Ægtefælle  giftede  sig  faa  Maaneder  efter  den  andens 
Død,  saaledes  ogsaa  i  hine  Tidei^.  Naar  Begravelsen  var 
forbi,  Boet  opgjort,  og  Skifte  holdtes,  var  det  en  ret 
almindelig  Regel,  at  den  sørgende  Enkes  »trolovede 
Fæstemand«  blev  indsat  som  Værge  for  de  umyndige 
Børn,  »og«,  hedder  det  eksempelvis,  »som  deres  tilkom- 
mende Stiffader  annammede  han  deres  Arvelod,  som  er 
til  enhver  50  Rdl.  og  en  Seng  saa  god  som  10  slette 
Daler  og  skal  dermed  saa  lovlig  omgaas,  som  han  agter 
at  forsvare.  Dog  beholder  han  hos  sig  forskellig  Middel 
og  Penge  uden  Rente,  indtil  Børnene  blive  16  Aar,  hvor- 
mod  han  skal  holde  Børnene  til  Skole  og  anden  god  Op- 
tugtelse, som  forsvarligt  er«. 

En  saaledes  tilkendt  Arv  blev  ofte  med  det  samme 
af  Skifterettens  Taksationsmænd  omsat  i  Inventariegen- 
stande,  Kreaturer  eller  Sædekorn,  og  i  den  Form  blev 
den  staaende  som  Gæld  paa  Gaarden,  indtil  Arvingen 
blev  myndig  og  krævede  den  udbetalt:  »Et  Dødsbo  .  .  . 
Og  da  tilfaldt  Enken  Maren  Sørensdatter  deraf  den  halve 
Part,  nemlig  Penge  45  Dir.  3  ^  ^  P,  Rug  5  Tdr.,  Byg 
7^2  Tdr.  og  Arre  7V2  Tdr.,  Sønnen  Søren  Christensen 
Penge  22  Dir.,  3  $  H  P,  Rug  2V2  Tdr.,  Byg  3  Tdr.  6 
Skp.,  Arre  3  Tdr.  6  Skp.;   den  ældste  Datter  tilfaldt  11 


Digitized  by 


Google 


45 

Dir.  1  ¥  I3V2  P,  Rug  10  Skpr.,  Byg  15  Skpr.,  Arre  15 
Skpr.,  og  den  yngste  Datter  ligeledes.  Bemeldte  trende 
Børns  Gods  og  tilfaldende  Arveparter  annammede  Enkens 
trolovede  Fæstemand  ...  at  svare  dennem  til,  naar  de 
kom  til  deres  Laugalder,  og  give  billig  Renter. 

Vare  Børnene  myndige,  naar  den  ene  af  Forældrene 
døde,  gik  den  anden  som  Regel  paa  Aftægt,  og  Gaarden 
overdroges  til  et  af  Børnene.  Der  synes  i  det  hele  taget 
at  have  været  stor  Tilbøjelighed  til  at  gaa  paa  Aftægt, 
og  det  kan  heller  ikke  nægtes,  at  det  i  mange  Henseen- 
der var  meget  tiltalende ;  thi  den  Aftægt,  som  en  nogen- 
lunde velstillet  Fæster  betalte,  var  som  oftest  meget  stor, 
saa  stor,  at  der  kun  sjældent  ses  noget  lignende  helt  op 
til  vore  Dage.  —  En  Mand  i  Grensten  skal  af  en  Halv- 
gaard  svare  sin  Svigerfader  aarlig  3  Tdr.  Rug,  3  Tdr. 
Byg,  2  Tdr.  Havre  og  have  1  Hest,  2  Køer,  7  Faar  og  2 
Svin  paa  Foder.  Som  Vederlag  herfor  er  der  overladt 
Svigersønnen  Fæstet  med  Indbo  og  Besætning,  hvorimod 
denne  »paatager  sig  Gaarden  og  alle  efter  denne  Dag 
paabudne  Kontributioner  at  svare,  og  skal  han  til  sin 
Svigerfader  lade  istandsætte  den  liden  Stue  med  Kakkel- 
ovn- udi,  som  han  sin  Livstid  nyder  kvit  og  frit,  og  ellers 
at  holde  hannem  med  nødtørftig  Ildebrand  vedlige,  saa-r 
længe  han  lever«. 

En  anden  Aftægt  er  paa  1  Td.  Rug,  1  Td.  Byg,  1 
Td.  Havre,  et  Stykke  Eng  til  Slet  og  fri  Græsning  til  2 
store  Høveder  samt  4  Fag  Hus  til  Beboelse  og  8  til  Lade 
og  Fæhus.  — 

En  tredie:  Stedfaderen  skal  have  for  Livstid  et 
Værelse  med  Seng,  nødtørftig  og  fornøjelig  Ild  og  Varme 
og  aarlig  20  Skpr.  Rug  og  3  Tdr.  Byg  og  1  Ko  og  4 
Faar  paa  Foder.  Stedsønnen  skal  dernæst  arve  hans 
Ejendele,  naar  han  er  død,  mod  at  give  hannem  en  skik- 
kelig Begravelse. 


Digitized  by 


Google 


46 

Men  paa  den  anden  Side  træffer  man  ogsaa  stor 
Fattigdom  og  Trang.  Et  Tingsvidne  beretter,  at  Præste- 
enken i  Værum  1687  var  fuldstændig  forarmet,  hvorfor  der 
blev  hende  skænket  paa  Livstid  4  Fag  Hus,  som  blev 
bygget  paa  en  Ager  paa  Anneksgaarden,  »og  faar  hun 
Brugsret  over  samme  Ager  for  Livstid;  i  denne  kan  saas 
4  Skp.  Kom;  hun  skal  dog  for  denne  Brug  yde  en  Uge- 
dag i  Høsttid  til  Gaardens  Fæster« ;  hun  skulde  altsaa  gaa 
paa  Markarbejde. 

I  det  hele  taget  var  Landsbypræsternes  Stilling  ikke 
misundelsesværdig,  deres  Indtægter  vare  smaa,  en  An- 
neksgaard  foruden  selve  Præstegaarden  var  omtrent  det 
hele,  og  ofte  havde  de  Klammeri  og  Retstrætter  med 
Sognefolkene;  naar  Præsten  irettesatte  Menigheden  eller 
dens  enkelte  Medlemmer,  toge  disse  Parti  imod  ham. 
Ligesom  der  var  meget  Drikkeri  med  Kiv  og  Slagsmaal, 
saaledes  var  der  ogsaa  megen  Usædelighed;  i  Lerberg, 
Laurberg  og  Vissing  Sogne  var  der  i  et  Aar  9  Kvinder, 
som  maatte  Ude  Tiltale  for  Lejermaal;  de  paagældende 
maatte  staa  aaben  Skrifte  og  betale  Lejermaalsbøder,  og 
alt  dette  fortørnede  Bønderne.  Under  disse  Forhold  faldt 
det  helt  naturligt,  at  Væt  Bymænd  alle  som  en  mødte 
paa  Birketinget  og  protesterede  imod,  at  de  skulde  drive 
Præstens  Anneksgaard,  der  laa  øde,  da  de  ifølge  Loven 
vare  fritagne  for  at  svare  Hovarbejde  eller  anden  Afgift 
end  Tiende,  som  kunde  svares  »paa  Skjæppen«,  altsaa  i 
Laden.  Loven  udtalte,  »at  hvor  nogen  øde  Gaard  findes 
i  nogen  By,  har  Bymændene,  i  hvis  Tjeneste  de  endog 
ere,  Aflingen  uden  Landgilde  og  Arbejde  at  forbruge  og 
Gaarden  at  forbedre«. 

De  hyppige  Udskrivninger  af  Mandskab  til  Hæren  i 
sidste  Halvdel  af  Halvfjerserne  foregik  efter  Hartkorn  og 
indenfor  Godserne  efter  Lægdsinddeling.  Det  tjenestedyg- 
tige Mandskab  mødte  hos  Godsforvalteren,  og  under  hans 


Digitized  by 


Google 


47 

Kontrol  blev  der  kastet  med  Tæminger;  den,  hvem  Kastet 
traf,  maatte  da  gaa  Soldat  for  et  eller  flere  Lægd  efter 
Udskrivningens  Omfang. 

I  denne  som  i  andre  Henseender,  hvor  der  var  Tale 
om  kgl.  Forordningers  Efterlevelse,  fulgtes  der  forskelUge 
Veje  paa  de  forskellige  Godser.  —  Paa  Bygholms  Gods 
var  det  tilladt  at  leje  for  sig,  ligesom  man  ogsaa  ser 
Eksempler  paa,  at  Mændene  i  et  eller  flere  Lægder,  som 
skulde  afgive  en  Soldat,  i  Forening  lejede  en:  »Vi  under- 
skrevne Mænd  (Navnene)  gør  vitterlig,  at  vi  ere  skyldig 
Husmand  Niels  Jensen  i  Hatting,  som  gaar  Soldat  for  os. 
Penge  9  slette  Daler  og  10  Skp.  Rug,  som  rester  af  den 
Løn,  som  vi  ham  for  sin  Tjeneste  i  nærværende  Aar 
fuldkommeligen  lovet  haver«.  Ogsaa  indestaar  for  den 
rettidige  Betaling  Christen  Sørensen,  >som  er  Lægdsmand 
for  disse  fornævnte  Mænd«.  I  Nørrealdum  er  Lægdet 
gaaet  ind  paa  at  betale  Præsteenken  3  Rigsdaler,  fordi 
hun  har  afstaaet  sin  Karl,  »som  lod  sig  leje  til  at  være 
Soldat  i  deres  Lægd«. 

Paa  Frisenvold  Gods  var  det  ikke  tilladt  at  leje  til 
Soldatertjenesten:  den,  som  »Tærningekastettraf«,  maatte 
gaa.  Flere  Bønder  vidnede  ved  given  Lejlighed,  »kunde 
Penge  have  hjulpet  deres  Drenge  løs,  skulde  de  ikke  have 
gaaetc,  eller  »vilde  Christen  BUchfeldt  have  taget  Penge 
for  Sønnen,  som  kastede  sig  til  at  gaa,  skulde  han  ikke 
have  gaaet«.  Paa  den  anden  Side  blev  der  paa  nævnte 
Godsforvalters  Tilskyndelse  skudt  Penge  sammen  til  dem, 
som  maatte  gaa  Soldat;  »somme  gav  I  y,  somme  2  eller 
3  ¥,  nogle  gav  1  eller  2  Rigsdaler  og  andre  4  Rdl.« 
Dette  Eksempel  viser  en  ret  betydelig  Hjælpsomhed  iblandt 
Bønderne;  2  eller  4  Rdl.  var  omtrent  et  helt  Aars  Løn 
til  en  voksen  Dreng  eller  Karl.  I  det  Hele  taget  giver 
Tiden  mange  Beviser  paa  Sammenhold,  og  navnlig  svigtede 
det  ikke,  naar  Talen  var  om  Overgreb  fra  Ladefogdens, 


Digitized  by 


Google 


48 

Forpagterens  eller  Forvalterens  Side,  en  Egenskab,  der 
jævnlig  bragte  dem  Sejren. i  Hænde;  mangen  en  Forvalter 
eller  Ladefoged  maatte  vige  sin  Plads  paa  Grund  af  Bøn- 
dernes Modstand,  naar  de  mente  sig  forurettede;  navnlig 
Ladefogdeme  skiftede  hyppig. 

Man  vilde  maaske  være  tilbøjelig  til  at  mene,  at  saa- 
godt  som  alle  Bønderne  stode  paa  samme  Trin  i  økono- 
misk Henseende,  i  hvert  Fald  indenfor  samme  Klasse  af 
Gaarde  —  Helgaarde  eller  Halvgaarde  —  med  samme 
Afgifter,  Hovarbejde  og  Fællesdriften ;  men  det  er  saa 
langt  fra  Tilfældet,  at  der  mindst  var  lige  saa  mange 
Grader  af  Velstand  eller,  om  man  vil,  Mangel  paa  Vel- 
stand, den  Gang  som  nu.  De  m^nge  Skifteboer  give  i 
saa  Henseende  et  baade  righoldigt  og  paalideligt  Materiale 
til  Bedømmelse. 

Et  Dødsbo  omfatter  Gaardens  Besætning  og  Avisred- 
skaber, udsaaet  eller  utærsket  Sæd,  Indboet  og  den  Af- 
dødes Klæder  undtagen  en  Sengs  Klæder.  Den  samlede 
Sum,  hvortil  det  takseredes,  varierede  som  Regel  imellem 
50  og  300  slette  Daler.  Indenfor  denne  Ramme  er  i  en 
vis  Forstand  angivet  Bondens  dagUge  økonomiske  Liv  og 
Velvære,  de  Midler,  hvormed  han  virkede,  og  de  Forhold, 
hvorunder  han  levede  sit  daglige  Liv  paa  sin  Fæstegaard, 
men  derimod  ikke  hans  Formueforhold.  Ofte  var  der  i 
hans  Mellemværende  med  Godset  Landgilderestancer,  Ar- 
bejdspenge,  Laanekorn  og  Skatterestancer  af  ældre  og 
nyere  Dato,  som  nu  bleve  opgjorte,  og  dertil  private 
Laan,  saa  at  Boet  undertiden  kunde  udvise  en  Gæld  paa 
indtil  100  Daler  eller  endogsaa  derover.  Under  saadanne 
Forhold  blev  der  altsaa  intet  til  Arvingerne,  disse  nægtede 
da  at  vedgaa  Arv  og  Gæld,  og  de  forskellige  Parthavere 
maatte  lide  Tabet.  Arvingerne  stode  nu  paa  bar  Bund, 
men  for  saavidt  de  vare  arbejdsdygtige,  var  der  ingen 
Ulykke  heri;  thi  det  var  let  at  faa  en  Gaard  i  Fæste  og 


Digitized  by 


Google 


49 

undertiden  fik  de  overladt  selve  Fædrenegaarden  med  for- 
nødent Kom  til  Sæd  og  Føde:  Christen  Jensen  i  Krad- 
bjerg  overtog  sin  Gaard  »med  en  Besætning  af  4  Bæster, 

2  Vogne  og  2  Harver,  vurderet  til  18  Rdl.  3  y,  endvidere 
var  af  Korn  udi  Laden  3  Tdr.  4  Skp.  Rug,  3  Tdr.  6  Skp. 
Byg,  6  Tdr.  Arre  og  6  Skp.  Boghvede.« 

Til  Bedømmelse  af  Pengenes  Værdi  tjener,  at  de 
bedste  Heste  takseredes  til  10  å  11  slette  Daler,  en  god 
Ko  efler  3—4  Aars  Stud  til  6  å  8  si.  Dir.,  1  Td.  Rug  2 
si.  Dir.,  1  Td.  Byg  7  y,  1  Td.  Havre  3  å  4  y,  en  Vogn 
med  Tilbehør  3  å  4  si.  Dir.,  en  Plov  1  si.  Dir.,  en  Gaard 
kunde  købes  for  200  —  250  Rdl.,  og  var  den  forfalden, 
solgtes  den  undertiden  for  100  Rdl. 

Som  Husene  hyppig  vare  mere  eller  mindre  forfaldne 
udvendig,  saaledes  saa  man  ogsaa  sjældnere  noget,  der 
befordrede  Hygge  og  Velvære  indendøre.  En  eller  to 
Stuer,  som  Regel  ens  møblerede  med  Bord,  Slagbænk,  et 
Par  Stole,  en  Kiste,  et  Skab,  maaske  en  Kandebænk  og 
med  aabent  Ildsted,  undertiden  Kakkelovn  og  yderst 
sjælden  Jemkakkelovn,  et  Bryggers  og  nogle  smaa  Kam- 
mere,  det  var  i  det  væsentlige  Stuehusets  Indre. 

Et  velhavende  Bo  saa  saaledes  ud:  2  Borde,  2  Ege- 
kister,  1  Stol,  1  Sengeomhæng  med  Kappe,  3  Sengetæp- 
per, 5  Bolsters  Dyner,  4  andre  Dyner,  4  Puder  med  og 

3  uden  Vaar,  10  Lagener  af  Hør-  og  Blaargam,  5  Hyn- 
der, 2  Haandklæder,  4  Drejls  Duge,  1  Kaabe  til  18  Daler, 
3  Klædes  Skørter,  3  do.  Trøjer,  1  Silke  Forklæde,  1  grønt 
Fløjls  Snørliv,  6  Sølv  Spiseskeer,  14  Sølv  Maller,  34  Sølv 
Knapper,  3  Lysestager,  26  ffi  Tinfade  og  Tallerkener, 
Bryggers-  og  Huggehusredskaber,  5  Heste,  10  Stkr.  Kvæg, 
12  Faar  og  Lam,  7  Svin  samt  Avisredskaber,  6V2  Td. 
Rugsæd,  .  .  .  ialt  vurderet  til  312  Dir.  2  ^  10  p. 

Det  er  en  Halvgaard,  her  er  Tale  om.  Gælden  var: 
LandgUderestancer  til  37  Dir.  2  ^,  2  Tønder  01  til  Be- 

4 


Digitized  by 


Google 


50 

graveisen  6  Dir.,  Præsten  3  Dir.  .  .  .  ialt  97  slette  Daler 
1  y  2  p.  Til  Tjenestedrengens  Løn  blev  udlagt  2  Faar 
og  4  Lam  og  til  Pigens  6  Gæs  og  et  Blaargarns  Lagen. 

Et  andet  Dødsbo  er  af  omtrent  lignende  Beskaffen- 
hed, det  takseres  til  240  si.  Daler  3  f  12  ji;  men  det 
skylder  til  Herskabet  i  Restancer  af  Landgilde,  kongl. 
Skatter  og  kontante  Laan  251  si.  Dir.  1  y  14  P;  der 
blev  altsaa  kun  Gæld  til  Rest.  Men  det  drejede  sig  un- 
dertiden om  langt  større  Beløb:  I  Aaret  1678,  altsaa  i 
den  mest  byrdefulde  Tid  med  kgl.  Skatter,  se  vi  en  Bonde, 
der  efteiiader  sig  en  Skyld  af  308  si.  Dir.  1  ¥  47^  p. 
Ved  Siden  af  disse  var  der  ogsaa  mangt  et  Bo,  der  med 
ud-  og  indvendig  Besætning  —  den  afdødes  Seng  und- 
tagen, der  altid  frit  udtoges  af  Arvingerne  —  næppe 
naaede  en  Værdi  af  100  slette  Daler. 

I  det  Tidsrum,  som  her  er  behandlet,  ses  der  kun  en 
Fæster  at  have  opsagt  sin  Gaard  og  ingen  at  være  op- 
sagt fra  Godsets  Side;  to  Selvejergaarde  udbødes  til 
Slægtninge,  da  Ejerne  ikke  længere  kunde  besidde  dem. 


Digitized  by 


Google 


Nogle  Vider  og  Vedtægter 
fra  det  17de  og  18de  Aarhundrede. 

Ved 
Kaptajn  Th.  Søegaard. 


L 

»Viide  og  Vedtægt  for  Skierrildgaards  Bønders 
og  Tieneres  Sletmænds-Laug«. 

Knud  Bille,  død  1684,  ejede  bl.  a.  Ørumgaard  og 
Skiemldgaard  i  Bjerge  Herred.  —  Han  synes,  efter  flere 
Eksempler  at  dømme,  at  have  staaet  i  det  samme  patri- 
arkalske Forhold  til  sine  Bønder  og  Tjenere,  som  saa 
ofte  præger  hin  Tids  Jorddrotter  af  den  gamle  danske 
Adel  her  i  Jylland  i  deres  Optræden  overfor  Bønderne, 
—  et  Forhold,  der  bekræftes  ved  utallige  Eksempler  i  de 
jydske  Herreds-  og  Birkearkiver. 

Da  Høslætten  indtraadte  paa  Skierrildgaard  i  Aaret 
1674,  gav  han  en  af  sine  Bønder  Frihed  for  Deltagelse  i 
dette  Arbejde  og  meddelte  Ladefogden  skriftligt,  at  Fri- 
tagelsen var  givet,  ligesom  han  ogsaa  lod  dette  meddele 
til  alle  dem,  som  vare  tilstede  ved  Hovarbejde  nogle  Dage 
iforvejen. 

Formanden  for  Høslætlauget  bestemte  imidlertid  i 
Henhold  til  Videbrevet,  at  den  fritagne  Bonde  skulde 
pantes  for  sin  UdebKvelse  og  dømte,  at  der  skulde  bort- 
føres en  Høstle  og  en  halv  Vogn. 

Der  opstod  nu  en  Retstrætte  imellem  Knud  Bille  og 
Bønderne,  under  hvilken  en  Del  af  Videt  citeredes  saa- 
lydende: 

»Vi  efterskrevne  Skierrildgaards  Bønder  og  Tienere 

hermed  bekiender,  at  vores  Viide  og  Vedtægt,  som  hid- 

4* 


Digitized  by 


Google 


52 

tildags  haver  været  holden  og  efterfulgt,  ville  vi  og  her- 
med vedtage  fremdeles  at  holde  og  efterkomme  udi  vores 
Sletmænds-  Laug,  naar  vi  er  samlet  paa  Hosbundens 
Velb.  Knud  Billes  Vegne  til  at  slaae  hans  Velbaarenheds 
Enge  og  Græs  til  Skierrildgaard  i  alle  Maader  uden  Om- 
stænde,  som  det  hidtildags  haver  været  Maneer,  af  hvilke 
vi  nogle  Poster  forbigaar  her  skriftlig  at  forfatte,  desaar- 
sag  Vitløftighed  derved  at  undvige,  og  nogen  Poster,  mest 
magtpaaligger,  er  opsat  som  følger: 

1.  Naar  som  helst  Bønderne  er  tilsagt  at  samles  paa 
Hosbundens  Vegne  at  slaa  Skierrildgaards  Eng  og  Græs, 
skal  enhver  møde  paa  Stedet,  saa  tidlig  Solen  opgaaer, 
tvende  Karle  af  hver  Helgaard,  en  Karl  af  en  Halvgaard 
og  ligesaa  en  Karl  af  et  Boelshus,  og  hvo  som  ikke 
kommer  i  rette  Tid,  skal  bøde  for  hver  Overgang,  Sam- 
lingen slaar,  førend  han  kommer,  2  p,  undtagen  den 
første  Overgang,  mens  hvo  som  bliver  borte  en  ganske 
Dag,  skal  give  derfor  til  Viide  20  p  dansk;  hvis  de  ikke 

.  dennem  vil  betale  med  det  Gode,  skal  Formanden  ud- 
nævne 4  Karle  af  Forsamlingen,  som  skal  pante  den 
Modvillige  for  samme  Viide. 

2.  Dersom  nogen  ikke  slaar  sin  Skaar  af  Hosbun- 
dens Græs,  som  det  bør  Samlingens  og  Hovgierningens 
Slet,  skal  Formanden  udnævne  4  Personer  at  syne  og 
sætte  hvis  Bøde,  der  skal  gives  til  Viide  for  den  Skaar, 
der  med  Rette  paaklages  at  være  slagen  Hosbunden  til 
Skade,  hvorimod  ingen  Undskyldning  maa  giælde,  for 
hvis  billig  Bøde,  at  udgives  paa  den  Tid,  Samlingens 
Formand  det  begiærer,  eller  derfor  at  lide  og  være  pantet. 

3.  Hvilke  Personer,  som  kommer  i  vores  Slette- 
mænds Samling  at  slaa,  der  ikke  ogsaa  vare  i  næst- 
afvigte Aar,  skal  give  til  Igangspenge  6  p,  lad  være  enten 
han  nogensinde  før  omrørte  Tid  haver  været  i  Samlingens 
Slettelaug  eller  ikke. 


Digitized  by 


Google 


53 

4.  Hvo  som  udi  vores  Samlings-Laug  enten  udi  Ord 
eller  Gieming  nogen  Laster  giørligen  begaar,  hvoraf  Gud 
allernaadigst  kunde  fortørnes  og  Skade  paafølge,  saa  som 
Banden,  Sværgen,  Klammeri  at  stifte,  eller  nogen  at  give 
Veder-Navne,  lastelig  Ord  andre  med  at  tiltale,  slig  og 
andet  som  lastelig  er,  enten  af  hvis  her  er  bemærket 
eller  ikke,  skal  aldeles  være  afskaffede,  og  hvo  sig  derimod 
ulydig  lader  befinde,  skal  bøde  til  Viide  derfor  efter  deres 
Sigelse,  Samlingens  Formand  udnævner  derpaa  at  kiende. 

5.  Hvis  Penge,  falden  er,  til  at  bøde  efter  Viidens 
Vedtægt,  skal  strax  udgives  paa  den  Tid,  derom  af  vores 
Formand  vorder  dennem  forlangt,  slig  skal  udgive,  og 
derimod  ingen  Undskyldning  giælde,  uden  saa  er,  at  de 
have  Hosbundens  Ordre,  at  de  maa  være  fri,  og  den  lou- 
ligen  første  Dag  for  vores  Forsamling  lader  aflæse;  men 
hvis  nogen  er  overhørig,  de  skal  pantes  af  dennem,  vores 
Forganger  dertil  udnævner;  og  ej  vider  Eftermæle  have 
derpaa  ved  anden  Laugmaal  eller  Rettergang  at  tale  eller 
tale  lade,  men  nøies  med  den  Ret,  derom  i  vores  Sam- 
lings-Laug  erlanges,  som  andre  af  des  Lejlighed  og  hidtil 
Dags  har  været  Maneer,  hvilke  vores  fornævnte  Viide  og 
Vedtægtsposter,  der  nu  er  meldt  eller  herudi  forbigangen, 
vi  ei  alenest  vedstaar,  den  hidtil  Dages  at  have  holden, 
den  Stund  vi  have  været  Velb.  Knud  Billes  Tienere,  mens 
og  derforuden  og  enhver  i  Særdeleshed  tilforpligter  samme 
Viide  til  Fyldestgiørelse  at  holde  og  efterkomme  uden  al 
Omstænde,  til  saalænge  den  ved  Dom  og  Rettergang  os 
afrindes,  formedels  den  Nytte  og  Gavn  det  Hosbunden 
og  Os,  som  giør  Hovgieming,  kunde  være,  og  des  til  Be- 
kræftelse, at  saa  skal  holdes  udi  alt,  som  forskreven  er, 
har  vi  med  egne  Hænder  underskreven  eller  vores  Zig- 
neter  undertrykt. 

Datum  Hylleraad  den  8de  Juli  Anno  1674.« 
Derefter  følger  28  Navne,  hvoraf  7  »med  egen  Haand.« 


Digitized  by 


Google 


54 

Endskøndt  det  maatte  synes,  at  Knud  Bille  var  i  sin 
soleklare  Ret,  blev  der  dog  givet  14  Dages  Henstand 
efter  første  Retsmøde  for  at  skaffe  Vidner  til  yderligere 
Oplysning  i  Sagen,  hvorefter  Retten  dømte  Sletmænds- 
Langet  til  at  tflbagelevere  den  pantede  Bonde  sin  Høstle 
og  den  halve  Vogn,  og  hermed  var  Sagen  afgjort. 

II. 

Et  Brudstykke  af  Hyrup  Sognemænds  Videbrev, 

indført  i  Bjerge  Herreds  Tingbog  Aar  1674. 

Det  80de  Kapitel  er  saalydende: 

»Naar  vore  Grandfogder  haver  været  et  Aar  i  Be- 
faling og  ikke  længer  vil  have  Umage,  da  skal  de  tO  Mid- 
faste  Søndag  opnævne  6  Mænd,  som  skal  udlægge  2 
andre  Grandfogder,  som  staa  ret  for,  og  hvilken  ikke 
vil  vedtage,  naar  det  kommer  hannem  til  ret  omkring, 
bøde  en  Tønde  01,  og  siden  fornævnte  6  Mænd  at  udtage 
en  anden  Grandfoged,  som  staar  ret  for;  vil  han  og  ikke 
vedtage,  da  bøde  lige  Viide,  som  forskrevet  staar«. 

III. 

»Tørring  Sogns  Viide  og  Vedtægt, 

angaaende  Sognets  fælleds  Fiskerie  udi  Hvol-Bæk,   Nye- 

Bæk,  Maae-Bæk  og  Øster-Søe  etc.«*) 

»Eftersom  vor  Herre  har,  iblandt  mange  andre  Ting, 
ogsaa  velsignet  os  Tørring  Sogns  Beboere  med  et  fordeel- 
agtigt  Helte-Fiskerie,  i  sær  om  Efteraaret,  udi  Hvol-Bæk, 
Nye-Bæk,  Øster  Søe,  og  Mae-Grov  paa  Tørring  Mae 
|:  hvilket  Fiskerie   kan   være  af  stor  Betydning  i  vore 


*)  Originalen  af  dette  Videbrev  findes  i  Vadskjærgaards  Arkiv, 
hvis  Ejer,  Hr.  Proprietær  Agger,  med  megen  Imødekommenhed 
har  overladt  mig  det  til  Afskrivning;  en  Genpart  findes  ind- 
ført i  Skodhorg  og  Vandfuld  Herreders  Tinghog;  det  er  læst 
ved  Skodborg  og  Vandfuld  Herreders  Ting  den  27.  Febr.  1766 
og  ved  Ryssenstens  Birketing  den  7.  Marts  s.  A. 


Digitized  by 


Google 


66 

Httusholdninger,  naar  det  ret  og  ordenlig  drives  og  paa- 
passes, men  hidindtil  ikke  sket  er,  meenige  Mand  til  stor 
Skade,  eftersom  Sognet  ingen  Viide  eller  nogen  ordenlig 
Vedtægt,  samme  Fiskerte  angaaende,  enten  har  eller  har 
haft  :|  saa,  for  at  bringe  meerbem^  Fiskerie  ret  paa  fode, 
og  ald  skadelig  Uorden  herefter  at  afværge,  have  vi  samt« 
lige  Tørring  Sognemænd  indgaaet  med  hinanden  denne 
Viide  og  Vedtægt  og  med  vore  Hosbonders  Raad  og 
Samtykke  besluttet  og  fastsat  følgende: 

1. 
Som  Sognets  Beboere,  der  have  Hartkorn,  har  fra 
Fiskeriets  første  Tid  været  inddeelt  i  fire  Fierdinger  eller 
Hovedlodder,  til  Fiskeriet  at  bruge  eller  nyde,  een  Fier- 
ding  efter  den  anden,  hver  sin  Døgn,  udi  de  6  søgne 
Dage  af  Ugen,  saa  forbliver  det  herefter  ligeledes  i  alle 
Maader,  ligesom  og  Huusfolkene  nyder  Fiskeriet  om  Søn- 
dagen, som  sædvanligt,  da  Bæk-Haus-Manden  ogsaa  ny- 
der sin  Lod  iblandt  de  andre  Huusfolk.  Og  som  Huus- 
folkene, der  ikke  haver  Hartkorn  og  følgelig  hverken 
skatter  eller  skylder  som  Gaardmændene,  har  alleneste 
Gaardmændenes  Godhed  at  takke  for  dette  Fiskerie,  saa 
skal  de  i  alle  Maader  og  saa  meget  mere  holde  sig  dette 
Viide  efterretlig. 

2. 
Af  enhver  af  bem*«  Fierdinger  udvælges  en  saa  kal- 
det Fierdings-Mand,  som  da  udgiør  4'«  i  Tallet,  hvilke 
skal  være  og  ansees  for  Fiskeriets  Hoved-Mænd,  der  skal 
have  Magt,  Myndighed  og  Ret  til  at  anordne  og  befale 
alt  det,  som  kand  være  Fiskeriet  til  Nytte  og  Fremgang 
med  Bækkene  at  udkaste  og  rense,  naar  de  stoppes. 
Grave  at  grave.  Dæmninger  at  giøre,  alt  Arbejde  at  for- 
rette, som  de  tienlig  eragter,  i  hvad  Navn  det  end  og 
have  kan,  naar  det  kan  være  Fiskeriet  til  Nytte  og  For- 


Digitized  by 


Google 


66 

bedring.  —  Men  skulle  det  skee,  at  Fierdings-Mæhdene 
vare  af  ulige  Tanker  og  Meening  med  hverandre,  ihen- 
seende  til  Eet  og  andet,  som  angaar  Fiskeriet,  eller  det 
Arbejde,  som  skal  giøres,  saa  andrages  Sagen  for  Eyeren 
af  Wadskiærgaard  og  Sogne-Præsten,  som  da  enten  begge, 
eller  een  for  begge,  ordinerer  det  nødvendige,  og  om 
Behov  giøres,  seer  til  ved  Arbeydet  i  slige  Tilfælde,  at 
det  bliver  ret  giort  til  fælles  Nytte,  hvorimod  de  begge 
bliver  herefter,  som  sædvanligt,  frie  for  Arbeyd  ved  Fiske- 
riet at  lade  bestyre. 

Hvo  som  ikke  efter  Fierdings-Mændenes  Tilvarsel  og 
Befaling  møder  eller  møde  lader  til  den  bestemte  Tid 
med  en  forsvarlig  Mands  Person  at  arbeyde  i  behørende 
Tilfælde;  eller  ikke  giør  sit  foresatte  Arbejde  paa  den 
Maetde,  som  Fierdings-Mændene  det  haver  anordnet;  eller 
gaar  ud  af  Arbeydet  for  Tiden;  eller  i  anden  Maade 
viiser  sig  modtvillig  imod  fælles  Nytte,  skal  have  sin  Lod 
i  Fiskeriet  forbrudt  for  dette  Aar,  i  hvilket  hånd  saa- 
ledes  forseer  sig,  da  samme  Lod  bliver  enten  Een  eller 
flere  af  de  meest  fattige  i  Sognet  til  Deel 

4. 
Hvo  som  understaar  sig  at  sætte  noget  Slags  Garn, 
Vodder  eller  Togger  i  Fiorden  for  Strømmen  af  Hvol- 
Bæk  eller  Nye-Bæk,  paa  den  Tid,  Fiskeriet  drives  i 
bem*®  Bække,  skal  for;  sin  Livs  Tid  have  sin  Lod  i  Fiske- 
riet forbrudt;  giør  han  det  oftere,  da  skal  hånd  bøde 
flire  Rigsdaler  tfl  Sognets  Fattige,  hvilke  Penge  Sogne- 
fogeden tillige  med  Fierdings-Mændene  skal  have  Forlov 
at  udpante  fra  Giernings-Manden,  eftersom  sligt  er  et 
skammeligt  Tyverie,  hvorved  Fiskene  aldeles  forhindres 
fra  at  komme  ind  i  Bækken,  og  følgeUg  ingen  Fiske  kand 
fanges  af  dem,  som  ere  berettigede  til  Fiskeriet.    Lige- 


Digitized  by 


Google 


57 

ledes  maae  heller  ingen  imderstaae  sig  at  sætte  eUer 
bruge  noget  Slags  Garn  i  Øster-Søe  for  Strøm-Gangen  i 
Nye^Bæk,  eller  for  Strøm-Gangen  af  Mae-Grov,  eller  paa 
de  Steder,  enten  i  Søen  eller  i  Fiorden,  som  Fierdings- 
Mændene  det  forbyder,  alt  under  forbem**  Straf. 

5. 

Til  Fiskeriet  at  paapasse  skal  alletider  sendes  og 
bruges  Mands  Personer,  og  ingenlunde  Qvindes  Personer, 
da  sligt  har  hidindtil  givet  Anledning  til  mange  forarge- 
lige Optøjer.  Understaar  nogen>  sig  at  sende  et  Qvinde- 
Menneske,  da  ikke  alleeneste  skal  hun  hiemviises  strax; 
men  Hosbonden  skal  desuden  betale  1  ¥  til  Sognets  Fat- 
tige. Dog,  hvad  Huusfolkene  angaar,  saa  siden  der  iblant 
dem  ere  mange  fattige  Qvinder  og  Enker,  som  ey  for- 
maaer  at  leye  Mandfolk  for  sig,  forbydes  de  ikke  fra 
Fiskeriet  at  paapasse  for  sig  selv,  allerhelst  da  af  dem 
ikke  ventes  nogen  Anledning  til  Usømmelighed  eller 
Forargelse. 

6. 

Hvilken  af  de  Bud,  som  sendes,  der  begaaer  nogen 
Overlast  mod  Bæk-Huusets  Bygning,  enten  paa  Tag,  Vind- 
ver,  Vægge  eller  andet  saadant,  han  skal,  efter  Fierdings 
Mændenes  Vurdering,  betale  Skaden,  og  lige  saa  meget 
til  Sognets  Fattige,  hvilket  samme  Tieneste-Buds  Hos- 
bonde, efter  Fierdings-Mandens  Angivelse  og  Forbud,  skal 
indeholde  af  hans  Løn  og  til  Vedkommende  udbetale, 
naar  Lønnen  er  forfalden. 

7. 

Som  der  hidindtil  er  begaaet  mange  Slags  Uordent- 
ligheder, undertiden  ogsaa  Forargelser,  i  Bæk-Huuset  og 
ved  Bækken  af  de  Unge,  som  til  Fiskeriet  bruges:  Saa, 
for  at  forebygge  sligt  herefter,  skal  hvilken  af  de  Unge, 
som  begaar  noget  Usømmeligt,  enten  med  Klamerie  at 


Digitized  by 


Google 


58 

giøre,  Banden  og  Sværgen  at  lade  høre,  Kort  at  spille^ 
Modvillighed  eller  andre  Skarnsstykker  at  bruge,  med 
vidre,  straffes  efter  beviislig  Angivelse  saaledes:  nemlig 
Drenge  med  Riis  paa  Rumpen  udi  Skole-Huuset,  og  Karle 
med  1  Råir.  Mulet  til  Sognets  Fattige. 

8. 

Bsekhuus  Manden,  i  hvis  Huus  Fiske-Folkene  har  deres 
sædvanlige  Opholdssted,  skal  ogsaa  have  Opsigt  med  de 
Unge,  som  til  Fiskeriet  bruges,  at  de  ikke  begaar  noget 
usømmeligt  i  Huuset  med  Kort-Spillen,  Drikken  og  andet 
sligt.  Og  naar  sUgt  skulde  af  nogen  bégaaes  imod  hans 
Advarsel,  skal  det  strax  af  ham  tilkendegives  for  Præstea, 
at  han  kan  see  de  skyldige  afstraffede  efter  Fortieneste* 
—  Seer  Bækhuus  Manden  igiennem  Fingre  med  nogen 
og  dølger  deres  Udyder,  eller  og  om  han  selv  giør  sig 
deelagtig  i  bem*«  Skarnsstykker,  skal  han  have  sit  Huus 
forbrudt. 

9. 

Denne  originale  Viide  skal  forvares  paa  Wadskiær- 
gaard,  og  derforuden  skal  skrives  3^*  Gopier,  hvor  af  den 
Eene  skal  leveres  til  Baroniet  Russensteins  respective  For- 
valter, den  2*®°  til  Sogne-Præsten  og  den  3^'»  til  Sogne- 
fogden, som  eengang  om  Aaret  tydelig  oplæser  den  paa 
Sogne-Stevne  for  alle  Mænd  til  Efterretning  og  Advarsel. 

10. 

Forbemelte  Poster  og  Viide,  som  sigter  til  meenige 
Sognemænds  Nytte  og  christelig  Orden  at  holde,  have 
vi,  Præstens  Medhielpere,  Sognefoged,  Fierdings  Mænd, 
og  endeel  andre  Sognemænd,  som  selv  kand  skrive, 
ikke  alleeneste  med  egne  Hænder  underskrevet  paa  egne 
og  heele  Sognets  Vegne,  men  endogsaa  der  hos  aller- 
ydmygst  ombeedet  især  Velædle  S'  Mads  Olufsen  Dahl 
til  Wadskiærgaard,  som  største  Lods-Eyer  i  Tørring  Sogn, 


Digitized  by 


Google 


59 

og  Velædle  Hr.  Forvalter  Stausholm,  paa  Høyædle  og 
Høy-Velbaarne  Hr.  Baron  Juuls  Vegne,  som  dernæst  største 
Lods-Eyer,  tilligemed  os  som  samtykkende  at  underskrive 
med  Recomajidation  til  vedkommende  Herredts  og  Bir- 
kets Velædle  og  Velviise  Dommere,  at  de  dette  Docu- 
mente,  som  formodentlig  ikke  støder  an  mod  Deres  Maye- 
stæts  allemaadigste  Lov  og  Forordninger,  ville  gunstigst 
approbere,  confirmere,  til  Tinge  læse  og  paaskrive. 
Actum  Wadskiærgaard  den  29*«  Octobris  1765. 

[30  Underskrifter,  deriblandt  Sognefogden,  de  4  Fjerdings- 
mænd  og  4  Medhjælpere]. 
NB.  Laurids  Gransgaard  beklager  sig  her  for  Sogne- 
Præsten  og  Medhielpere,  at  Sønder  Sogns  Beboere  ned- 
kiør  hans  Mark  til  deres  Fiskeri,  og  vil  ikke  følge  med 
Sogne  Veyen. 

Denne  til  god  og  christelig  Orden  at  holde  og  til 
Nytte  for  det  almindelige  Bedste  i  Tørring  sigtende  Viide, 
kand  jeg  ikke  andet  end  samtykke  med  ærbødigst  Be- 
giæring  til  Velbenævnte  Rettens  Betiente  om  Approbation 
og  Confirmation. 

Mads  Olufsen  Dahl. 

Naar  det  maatte  behage  vedkommende  respective 
Dommere  gunstigst  at  confirmere  og  approbere  forestaa- 
ende  Viide  og  Vedtægt,  kand  megen  UgudeUghed  og  For- 
argelse samt  stor  Confusion  og  Selvraadighed,  som  hid- 
indtil er  gaaet  i  Svang  og  brugt  ved  Fiskeriet,  forebyg- 
ges, hvorfor  jeg  ligesaa  indstændig  som  ydmygst  beder, 
at  den  maa  finde  den  forlangte  gunstige  Confirmation. 

Denne  Paategning  sker  efter  Begiæring  af 

Marcus  Borgen. 

Denne  Viide,  som  ikke  sigter  til/andet  end  Sognets 
almindelige  Nytte,  bliver  i  alle  Maader  samtykt  af 

Jens  Stausholm.« 


Digitized  by 


Google 


60 

Nævnte  Tørring  Vide  har  forøvrigt  sit  Udspring  fra 
et  ret  omfattende  historisk  Grundlag,  nemlig  en  Hggeste- 
rets  Dom  af  19.  Maj  1698,  ved  hvilken  Fiskeretten  til- 
kendtes Sognets  Beboere  efter  visse  nærmere  fastsatte 
Regler;  ligesom  det  ogsaa  havde  en  flereaarig  Proces  tU 
Følge. 

De  nærmere  Omstændigheder  denne  Sag  vedrørende 
vare  følgende: 

I  Slutningen  af  det  17.  Aarhundrede  ejede  den  da- 
værende Byfoged  i  Lemvig,  Knud  Lang,  to  Bøndergaarde, 
kaldet  Maegaarde,  i  den  nordlige  Del  af  Tørring  Sogn  og 
gjorde  som  Følge  heraf  gældende,  at  den  ud  imod  Fjor- 
den Uggende  Eng  saavel  som  Gieldøer  Sø  (Gjeller  Sø) 
og  andet  Fiskevand  i  Nærheden  var  hans  private  Ejen- 
dom og  hørte  til  Gaardene.  —  Herimod  protesterede 
Ryssensteens  Herskab  og  Ejeren  af  Vadskjærgaard,  der 
mente  at  have  gammel  Hævd  paa  i  Fællig  at  grave  Tørv 
og  Sand  i  Engen  og  fiske  i  Søen  og  Bækkene. 

Sagen  blev  indanket  for  Højesteret,  der  besluttede, 
at  der  skulde  nedsættes  »en  Granskningskommission«  be- 
staaende  af  Landsdommerne  i  Nørre  Jylland  Christopher 
BarthoUn  til  Kaas  og  Christian  Cassius  til  Tandrup,  begge 
Justits-  og  Kancelliraader,  til  Undersøgelse  af  Sagen. 

Efter  en  Undersøgelse  paa  Aastedet,  dels  ved  Vidner 
og  dels  ved  gamle  Dokumenter,  dømte  de:  >At  Tørring 
Mae  og  Gieldøer  jo  bør  at  være  et  frit  FæUig  for  Nør- 
Tørring  Mænd  tilligemed  Søen  og  Fiskeriet  i  Fjorden  der- 
omkring, saavidt  enhvers  Jord  o^  Grund  støder  derpaa. 
Og  som  begge  Parters  førte  Vidner  forklare,  at  Fiske- 
riet i  Hvolbæk  haver  stedse  og  af  Arildstid  Ugget  til  det 
hele,  herefter  som  tilforn  u-præjudiceret, 

Lemvig,  d.  23^«  Maj  1696. 

C.  Bartholin.  C.  Cassius.« 

Byfoged  Knud  Lang  indankede  Sagen  for  Højesteret, 
der  under  19.  Maj  1698  stadfæstede  Kommissionens  Dom. 

Herefter  havde  Beboerne  af  Nørre  Tørring  altsaa  fri 
Adgang  til  Fiskeriet  i  Gjeller  Sø,  paa  Fjorden  og  i  Bæk- 
kene, der  løb  igennem  Engen,  og  som  dømtes  at  være 
>frit  Fællig  for  Nør-Tørrings  Mænd«.  Men  nu  opstod  der 
en  Mulighed  for  Stridigheder  paa  et  andet  Punkt;  thi 
Dommen  aabnede  kun  Fiskeriet  i  Hvolbæk  for  hele  Sog- 


Digitized  by 


Google 


61 

net.  Tiden  gik,  og  man  vænnede  sig  til,  at  ogsaa  Søn- 
dersognets  Bønder  fiskede  overalt ;  dog  indløb  der  nu  og 
da  Klage  derover;  og  denne  »Tilsnigelse  blev  saa  grov 
og  utilbørlig  i  salig  Hr.  Taarups  Tid  (Præst  i  Tørring), 
at  han  med  samtlige  Lodsejeres  Minde  og  Villie  lod  det 
aflyse  til  Tinge  og  3^«  Søndage  efter  hinanden  påa  Tør- 
ring Prædikestol«. 

Den  følgende  Præst  i  Tørring,  Hr.  Marcus  Borgen, 
lod  affatte  det  ovenanførte  Videbrev  og  fik  det  under- 
skrevet af  samtlige  Søndersognets  Bønder,  medens  21  af 
Nørresognets  Mænd  undlod  at  underskrive. 

Den  70  Aar  gamle  Højesteretsdom  blev  fremdraget 
af  Glemslen,  og  Følgen  blev  en  fleraarig  Proces  med 
Ejeren  af  Vadskjærgaard,  Mads  Olufsen  Dahl,  den  samme 
som  havde  underskrevet  Videt,  og  alle  Nørresognets  Bøn- 
der paa  den  ene  Side,  og  Baron  Juel  til  Ryssensten,  der 
ejede  6  Gaarde  i  Søndersognet,  ved  sin  Forvalter  Andreas 
Bræmer  paa  Rammegaard,  senere  Byfoged  i  Lemvig,  paa 
den  anden. 

Af  denne  Proces  fremgaar  bl.  a.,  at  der  ved  Bæk- 
kenes Udløb  i  Fjorden  fandtes  paa  hver  Side  et  saakaldet 
»Frihedsskjæl«,  indenfor  hvilket  ingen  maatte  fiske.  Ved 
Hvolbæk  laa  det  380  Alen  mod  Vest  og  787  Alen  mod 
Øst  og  ved  Nybæk  og  Udløbet  fra  Gjefler  Sø  566  Alen 
mod  Vest  og  373  Alen  mod  Øst,  samt  at  fra  Gjeller  Sø 
til  Vadskjær  Sø,  »Uge  over  Engen  og  tvers  over  Vejen, 
som  gaar  fra  Lemvig  til  Harboøre«,  var  1360  Alen. 

Som  det  ses,  vare  de  herværende  topografiske  For- 
hold fuldstændig  forskellige  fra  Nutidens:  Hvolbæk,  Ny- 
bæk  og  Vadskjær  Sø  eksistere  nu  ikke  mere,  og  Lande- 
vejen fra  Lemvig  til  Harboøre  løber  omtrent  en  Fjerdingvej 
længere  imod  Syd. 

Efter  en  fleraarig  Proces  naaede  man  saa  vidt,  at 
Skodborg  og  Vandfuld  Herreders  Ret  den  14.  Juni  1770 
kjendte  for  Ret,  >at  Tørring  Sønder  Sogns  Beboere 
fremdeles  bør  nyde  Ret  og  Fællig  med  Nør-Sogns  Beboere 
udi  Heltfiskeriet  i  Nyebek  og  Maegrob  ligesom  i  Hvolbek, 
men  Fiskeriet  i  Søen  og  Fjorden  deromkring  efter  den 
forkyndte  Høiesteretsdom,  saavidt  deres  Jord  og  Grund 
støder  derpaa,  at  være  et  frit  Fællig  for  Nørre-Tørrings 
Mænd,  dog  paa  den  Maade  at  de,  i  den  Tid  Helte-Fiske- 
riet drives,  retter  og  forholder  sig  efter  de  vedtagne  og 
fastsatte  Frihedsskjælstæder  for  Strømgangen  af  Hvolbek 


Digitized  by 


Google^ 


og  Nyebek  samt  udi  Gieldøer  Sø  for  Strømgaogene  af 
Nyebek  og  Maaegrob  og  ikke  samme  Steder  sætter  nogen 
Slags  Garn  eller  Togger  under  strax  at  bøde  4  Rdl.  til 
Sognets  Fattige,  som  af  Fierdingsmændene  udpantes  fra 
Gierningsmændene,  og  anden  Gang  at  have  sin  Lod  i 
Heltefiskeriet  forbrudt  for  sin  Livstid;  og  maa  Friheds- 
skjællet  ikke  udvides  eller  forandres  til  videre  Indskræn- 
kelse  for  de  fattige  Fiskere  i  Nørre^ognet,  som  søger 
deres  meste  Næring  ved  Fiskeriet.  Saaledes  bør  den 
4<'»  Post  udi  det  oprettede  Viidebrev  at  ansees;  for  det 
øvrige  bør  den  ved  Magt  at  blive  og  samtlige  Tørring 
Sogns  Beboere  sig  derefter  rette  og  forholde,  forsaavidt 
samme  betræflfer  Helte-Fiskeriet  i  Hvolbek,  Nyebek  og 
Maaegrob.  Processens  Omkostninger  paa  begge  Sider 
ophæves. 

Lemvig,  d.  14^«  Juni  1770. 

Jørgen  Sørensen.« 
(Herredsfoged.) 

IV. 

Aaret  efter  at  Tørring  Sogn  havde  faaet  sit  Videbrev, 
blev  et  lignende  vedtaget  ogsaa  for  Hygom  Sogn.  De  to 
Vider  stemme  i  Hovedsagen  overens,  men  der  er  dog  saa 
mange  Afvigelser  i  Enkielthedeme,  at  det  formentlig  vil 
være  berettiget  ogsaa  at  anføre  det  sidste. 

»Viide  og  Vedtægt 

for  Hygom  Sogn  i  Wandfuld  Herred  angaaende  Sognets 

fælles  Fiskerie  i  Hygom  Bæk,  Fiorden  og  Noeret 

med  Videre. 

Samtlige  Hygom  Sogns  contribuerende  Beboere,  saa- 
velsom  Sogne-Præsten,  haver  et  fælles  Fiskerie  med  hin- 
anden udi  benævnte  Fiske-Vande;  men  da  samme  Fiskeri 
hidindtil  har  været  mange  Slags  Uordentligheder  af  andre 
Sogner  underkastet,  meenige  Mand  her  i  Sognet  til  Skade, 
saa  for  at  forebygge  slige  Uordentligheder  herefter  og  i 
det  Sted  at  faae  indført  og  vedligeholdt  god  Skik  og 
Orden  for  Fremtiden  have  vi  underskrevne  samtlige  Sogne- 


Digitized  by 


Google 


63 

mænd  tilligemed  Vores  kiære  Sogne-Præst  efter  bedste 
Overlæg  og  til  fælles  Nytte  giort  og  sammensat  følgende 
Vedtægt  og  Viidé: 

1. 
Hygum  Sogn  Beboere,  der  staar  for  Hartkorn,  og  hvilke 
følgelig  allene  ere  berettigede  udi  fom*«  fælleds  Fiskerie, 
skal  være  indeelte  udi  4'«  Parter  eller  Fierdinger,  af 
hvilke  en  Part  eller  Fierding  efter  hverandre,  alt  efter 
vedtagen  Orden,  for  sig  selv  alleene  bruger  Fiskeriet  udi 
en  Døgn  eller  fra  Solens  Opgang  den  eene  Dag  og  til 
Solens  Opgang  den  anden  Dag,  undtagen  om  Søndagen. 

2. 
Endskiønt  Huusfolkene,  som  ei  have  Hartkorn,  og 
andre  Sognets  Fattige,  ikke  have  nogen  Rettighed  til  dette 
fælleds  Fiskerie  i  benævnte  Vande,  saa  dog  for  at  viise 
christelig  Kiærlighed  og  Medlidenhed  skiænkes  dem  al- 
leene ^  uden  nogen  Fællesskab  med  de  contribuerende, 
Fiskerie  om  Søndag  For-  og  Efter-Aar,  eller  saa  længe 
Fiskeriet  varer,  fra  Solens  Opgang  Søndags  Morgen  og 
til  samme  Tid  Mandags  Morgen  at  regne,  og  det  saaledes, 
at  lige  saa  mange  Huusfolk  og  Familier,  der  ere  i  Sog- 
net, udi  lige  saa  mange  Lodder  skal  den  fangende  Fisk 
deles,  og  hver  FamiBe  eller  Huusholdning  skal  have  sin 
Lod.  Hvad  Degnen  angaaer,  da  nyder  han,  foruden  sin 
Lod  iblandt  Huusfolkene,  ogsaa  den  sædvanlige,  een  Snees 
Helt  af  hver  Fierding,  samt  være  frie  for  ald  Arbejde  til 
Bækken,  dog  ved  en  Mands  Person  lade  sin  Lod  affordre. 

3. 
Udi  hver  af  de  4:^  Fierdinger,  som  Sognets  contri- 
buerende Beboere  eller  Gaard-Ms&ndene,  hvorunder  ogsaa 
Sogne- Præsten  er  indbegreben,  [ — ]  skal  stedse  være  een 
duelig  og  forstandig  Fierdings-Mand,  hvilke  da  udgiøre 
fiire  i  Tallet.    Samme  Fierdings-Mænd  skal  være,  ansees 


Digitized  by 


Google 


64 

og  agtes  for  Fiskeriets  rette  Hovedmænd,  som  skal  have 
fuldkommen  Magt  og  Myndighed  til  at  anordne  og  for- 
anstalte alt  det,  som  de  til  Fiskeriets  Drift,  Fremgang  og 
Paapasning  tienligt  og  nyttigt  eragter,  da  de  andre  Lods-- 
Brødre  skal  være  pligtige,  benævnte  Fierdings-Mænd  at 
være  lydige  i  alt  det,  som  de,  Fiskeriet  angaaende,  an- 
ordner. Ligeledes  skal  Huus-Folkene  ogsaa  have  deres 
Fierdings-Mand  iblandt  dem  selv,  hvilken  dog  skal  i  alle 
Ting,  som  hører  til  Fiskeriets  Drift,  staae  under  Sognets 
4"  Fierdings-Mænd. 

4. 

Hvo,  som  findes  ulydig  og  modvillig  imod  Fierdings- 
Mændene,  naar  de  noget  til  fælles  Nytte  anordner,  og 
enten  ikke  efter  forhen  given  Advarsel  møder  eller  møde 
lader  med  en  forsvarlig  Mands  Person  til  det  behøvende 
Arbéide  at  giøre  eller  viser  sig  modviUig  og  ulydig  under 
Arbejdet  eller  gaaer  ud  af  Arbeidet  før  Tiden,  skal,  om 
det  er  en  Hosbonde  selv,  have  sin  Lod  forbrudt  for  det 
Aar,  i  hvilket  han  saaledes  forseer  sig,  men,  om  det  er 
en  Tieneste-Karl  eUer  nogen  af  Lods-Brødrenes  Børn, 
skal  han  bøde  24^«  Skilling  Danske  til  Sognets  Fattige. 
Sogne-Præsten  skal  aldeles  være  fritagen  for  al  Arbejde 
og  Paapasning  til  Bækken  og  lade  sin  Lod,  hver  Morgen 
den  falder,  afhente  ved  en  Mands-Person  uden  at  skee 
nogen  Afgang  derpaa. 

5. 
Understaaer  nogen  sig  at  sætte  eller  bruge  noget 
Slags  Garn,  i  hvad  Navn  det  endog  kand  have,  for  Strøm- 
Gangene,  eller  noget  Sted,  hvor  Friheden  for  Bækken  af 
Alders  Tiid  været  haver  og  af  Fierdings-Mændene  skal 
betegnes  med  et  tydeligt  Kiende-Tegn  af  Pæle  eller  Steene, 
skal  have  sin  Lod  og  Rettighed  i  Fiskeriet  forbrudt  sin 
Livs  Tiid,  saa  fremt  han  er  en  Lods  Broder;   men  har 


Digitized  by 


Google 


66 

den  isgen  Lod  i  Bækken,  eller  er  saadan  en,  som  forhen 
har  forhrudt  sin  Lod,  skal  den  for  sligt  skammeligt 
Tyverie  bøde  efter  sin  Formue  fra  1  til  4  Rd.  til 
Sognets  Fattige,  alt  efter  Fierdings-Mændenes  Tykke  og 
Sigende. 

6. 

For  at  forekomme  Forargelse  maa  ingen  til  Fiskeriet 
at  paapasse  sende  Piger  eller  Qvind-Folk,  men  alleeneste 
Mands  Personer,  under  1  Marks  Straf  til  de  Fattige,  dog 
er  hermed  ikke  ment  de  fattige,  ugifte  Huus-Qvinder, 
eller  Enker,  som  altid  maae  passe  Fiskeriet  for  deres 
egne  Personer,  da  de  ei  formaaer  at  leie  Mands-Folk  for 
sig.  For  de  Fattige  og  Skrøbelige  skal  samtlige  Huus- 
Folkene  være  pligtige  at  paapasse  ved  Bækken  og  skifte- 
viis  enhver  af  de  Fattige  sin  tilfaldende  Lod  at  levere 
hver  Mandags  Morgen,  hvilket  Fierdings-Manden  skal  have 
nøie  Indseende  med,  at  den  Fattige  og  Nødlidende  skeer 
den  Ret,  som  den  tilkommer  uden  Afkortning. 

7. 
Bander  eller  sværger,  skiælder  eller  trættes  nogen 
under  Arbejdet  ved  Bækken,  eller  udi  Bæk-Huuset,  bøder 
24^e  Skilling;  begynder  eller  bruger  nogen  Slagsmaal  paa 
enten  af  Stederne,  bødes  4'«  y;  hvo,  som  fører  Kort  eller 
Tæminger  med  sig  til  Bæk-Huuset,  og  søger  at  forføre 
andre  til  at  spille  dermed,  bøder  ligeledes  4'«  y,  men 
hvo,  som  virkelig  spiller  dermed,  betaler  hver  for  sig  1 
Rd.,  alt  til  Sognets  Fattige. 

8. 

Bæk-Huusets  Beboer  skal  have  nøie  Indseende  med 

de  unge  og  andre,   som  passer  paa  Fiskeriet,   og  ikke 

fortie  nogen  Forbrydelse,  som  i  Huuset  maatte  begaaes 

af  dem,  langt  mindre  forføre  eller  tilskynde  dem  til  Drik 

5 


Digitized  by 


Google 


66 

eller  nogen  Slags  Spil,  alt  under  den  selv  samme  Straf, 
som  den  begangne  Forbrydelse  fører  med  sig. 

9. 
Alle  de  Bøder,  som  i  denne  Viide  ere  ommeldte, 
skal  Fierdings-Mændene  ikke  alleene  have  Magt  til  at  ud- 
pante fra  de  skyldige,  om  samme  ei  i  Mindelighed  strax 
vil  reede  for  sig,  men  de  skal  endog  dertil  uden  nogen 
Persons  Anseelse  være  forpligtede.  Bøderne  til  Sogne- 
Præsten  at  levere,  at  han  dem,  ved  sine  Medhielpere,  til 
de  mest  Trængende  kan  uddeele. 

10. 

Denne  originale  Viide  og  Vedtægt  skal  glemmes  og 
forvares  hos  Sogne-Præsten  i  Hygom,  efterat  deraf  er 
tagne  4'^  vidimerede  Copier,  hvoraf  een  skal  overleveres 
til  Baroniet  Rysensteins  respective  Forvalter,  den  2^«" 
til  Wadskiærgaards  respektive  Eier,  den  3**»  gives  Fier- 
dings-Mændene til  deres  behøvende  Efterretning,  og  den 
4^«  beholder  Sognefogden,  som  tydelig  og  lydelig  skal 
oplæse  den  een  eller  tvende  Gange  om  Aaret  paa  Sogne- 
Stevne  til  alle  "Mands  Efterretning,  paa  det  ingen  skal 
undskylde  sig  med  Uvidenhed. 

Eftersom  nu  vores  eeneste  Øjemærke  med  foranførte 
Poster  sigter  til  endeel  at  afskaffe  den  skadelige  D-orden, 
som  hidindtil  er  gaaet  i  Svang,  og  derimod  at  indføre 
god  Orden  og  Skik  ved  Fiskeriet,  meenige  Sogne-Folk 
til  Nytte;  endeel  til  at  forebygge  herefter  megen  Ugude- 
lighed og  Guds-Fortørnelse:  Saa  haaber  og  beder  vi 
allerydmygst  Velædle  Hr.  Forvalter  Stausholm  paa  Høj- 
ædle og  Høj-Velbaame  Hr.  Baron  Juel,  Frie-Herre  af 
Rusenstein,  som  største  Lods-Ejere,  hans  Vegne,  og 
Velædle  S'  Mads  Dahl  til  Wadskiærgaard,  som  dernæst 
ogsaa  Lods-Ejer  her  i  Sognet,  med  os,  som  samtyk- 
kende,   at   underskrive,   ligesom   vi   og  især   ville   have 


Digitized  by 


Google 


67 

Herreds-  og  Birkets  velvise  Dommer  ombedet,  at  be- 
meldte denne  vores  Viide  og  Vedtægt,  som  vi  aller- 
underdanigst tænker,  ikke  at  være  stridende  imod  vor 
allemaadigste  Konges  Lov,  at  ville  gunstigst  samtykke, 
stadfæste  og  til  Herreds-  og  Birke-Ting  tillade  at  læses 
og  paaskrives. 

Hygom  Præstegaard  den  25^«  Febr.  1766. 
[34  Underskrifter]. 

Denne  Viide  og  Vedtægt  bliver  herved  samtyckt  paa 
min  Herre  Hr.  Baron  Juel  til  Frieherskabet  Rusenstein 
hans  Vegne  af 

Rammegaard  d,  6de  Junij  1766.  J.  Stausholm, 

Denne  Viide  og  Vedtægt  bliver  herved  samtyckt  af  mig. 
Waskiærgaard  d.  7<ie  Junij  1766.  M.  O.  S.  Dahl. 


Videbrevet  findes  indført  i  Skodborg  og  Vandfuld 
Herreders  Justitsprotokol  under .7*«  August  1766,  paa  hvil- 
ken Dag  det  blev  fremlagt  af  Sognepræsten  i  Hygom,  Hr. 
Hans  Rømer,  til  Læsning  og  Protokollation. 


5* 

Digitized  byCjOOQlC 


Biskop  Seren  Lintrups  visitatsbog. 

Med  indledning  og  anmærkninger 

ved 
cand.  mag.  S.  Nygård. 


Tanken  om  at  udgive  biskop  Søren  Lintrups  visitatsbog, 
der  allerede  i  manuscript  undertiden  er  bleven  benyttet  af 
historikeres  er  oprindelig  udgået  fra  hr.  stud.  mag.  J.  Aa- 
kjær, der  i  den  Anledning  henvendte  sig  iil  Selskabet  for  jydsk 
historie  og  topografi  og  tog  en  afskrift  af  manuskriptet  på  det 
Store  kongelige  bibliothek.  Da  det  imidlertid  viste  sig,  at  det 
var  umuligt  i  København  at  skaffe  tilstrækkelige  oplysninger 
om  de  personer  og  forhold,  der  omtales  i  visitatsbogen,  fordi 
saadanne  alene  kunde  findes  i  jydske  kirkebøger  og  andre  lo- 
kale arkivalier,  og  da  bestyrelsen  for  ovennævnte  selskab  ikke 
anså  det  for  forsvarligt  at  udgive  visitatsbogen  uden  nogen- 
lunde fyldige  anmærkninger,  henvendte  den  sig  til  ovennævnte 
med  anmodning  om  at  påtage  sig  denne  del  af  arbejdet.  Dette 
gik  jeg  ind  på,  dog  med  det  forbehold,  at  jeg  navnlig  vilde 
samle  oplysninger  om  de  personer,  der  nævnes  i  visitatsbogen, 
uden  i  almindelighed  at  tage  hensyn  til,  hvad  der  iøvrigt  kunde 
være  grund  til  at  dvæle  ved,  da  arbejdet  ellers  gærne  kunde 
blive  endeløst,  da  det  vilde  være  ret  vanskeligt  at  sætte  græn- 
sen for,  hvad  der  skulde  gøres  til  genstand  for  omtale  og 
hvad  ikke. 


1  Se  således  E.  Holm:  Danmark-Norges  Historie  1720-30  s.  653. 

/Google 


Digitized  by* 


69 

Med  hensyn  til  anmærkningerne  skal  jeg  bemærke,  at  jeg 
for  præsternes  vedkommende  i  reglen  kun  har  anfirt  deres 
navne  og  embedstid  efter  Wibergs  præstehistorie  og  forøvrigt 
henvist  til  denne.  Kun  hvor  der  tilfældig  er  fondet  noget, 
der  kunde  supplere  eller  rette  denne,  er  dette  også  medtaget. 
—  Hvad  degnene  og  skoleholderne  angår  har  jeg  derimod 
ment,  at  der  var  grund  til  at  medtage  alt,  hvad  der  fandtes 
om  dem  af  interesse,  da  der  her  intet  trykt  værk  fandtes, 
hvortil  der  kunde  henvises.  Hvor  ingen  kilde  til  oplysningerne 
er  anført,  er  disse  hentede  fra  det  pågældende  sogns  kirkebog 
eller  det  pågældende  herreds  gejstlige  skifteprotokol;  i  enkelte 
tilfælde  kendes  degnens  navn  kun  af  nogle  i  Viborgs  bispe- 
arkiv opbevarede  indberetninger  af  1724  om  degnekaldenes 
indtægter  i  en  del  af  stiftets  herreder.  —  De  personer,  der 
forøvrigt  har  været  grund  til  at  meddele  noget  om,  kendes 
for  en  stor  del  fra  trykte  kilder,  hvortil  der  så  er  henvist. 
Det  er  en  selvfølge,  at  Viborg  landstings  skøde-  og  pantebøger 
idelig  har  måttet  rådspørges,  hvor  det  gjaldt  om  at  bestemme, 
hvem  der  i  det  givne  øjeblik  ejede  de  omtalte  kirker.  Når 
kirken  lå  til  en  hovedgård,  er  dette  bemærket,  og  i  parenthes 
er  tilføjet  navnet  på  gårdens  daværende  ejer,  da  dette  forme- 
nes at  have  sin  interesse.  —  Hvor  en  dødsdag  i  anmærkningerne 
er  anført  med  et  circa  foran,  er  denne  beregnet  efter  den  ved 
skiftet  anførte  »rette  tredivte  dag«. 

At  den  trykte  litteratur  kunde  have  suppleret  oplysnin- 
gerne på  flere  steder,  er  utvivlsomt,  og  navnlig  måtte  uni- 
versitetsmatriklen  have  kunnet  give  meddelelser  om  flere  af 
d^^ene,  der  jo  i  reglen  var  studerede  folk.  Da  en  syste- 
matisk undersøgelse  heraf  imidlertid  sikkert  vilde  have  med- 
taget en  tid,  der  stod  i  et  skærende  misforhold  til  det  ind- 
vundne resultat,  har  jeg  fundet  det  rimeligt  at  tage  let  herpå 
og  kun  medtage,  hvad  der  lå  lige  for.  Til  de  trykte  kilder, 
der  er  blevne  benyttede,  er  der  i  reglen  kun  blevet  henvist, 
da  de  er  så  let  tilgængelige,  at  det  måtte  anses  for  overflødigt 
at  gentage  dem.  —  De  almindeligst  benyttede  værker  er  an- 
førte med  følgende  forkortelser: 


Digitized  by 


Google 


70 

A.  A.  o:     Danmarks  Adels  Aarbog. 

B.  L.  o:     Dansk  biografisk  Lexikon. 
Wib.  o:     Wibergs  Praestehistorie. 

Hvad  den  originale  visitatsbog  angår  er  den  en  velbevaret 
lille  oktav,  skrevet  med  Lintrups  faste,  tiltalende  hånd;  den 
findes  ikke,  som  man  kunde  vente,  i  Viborgs  bispearkiv,  men 
i  det  Store  kongelige  bibliothek  (N.  kgl.  sml.  i  8^0  Nr.  280b). 
I  denne  findes  optegnet  de  iagttagelser,  biskop  Lintrup^  (f.  c. 
1669,  t  1^3  1731,  biskop  over  Viborg  silft  1720—25)  gjorde 
på  sine  visitatsrejser  i  Viborg  stift  i  årene  1721 — 24,  i  hvil- 
ken tid  han  gennemrejste  de  12  af  stiftets  herreder  og  gjorde 
mange,  ikke  altid  lige  glædelige,  erfaringer.  Hans  opmærk- 
somked  var,  som  det  af  selve  bogen  vil  ses,  navnlig  henvendt 
paa  skolevæsenets  forfatning,  kirkernes  tilstand  og  kirkebøger- 
nes førelse. 

Det  er  bekendt  nok,  at  det  danske  skolevæsen  på  denne 
tid  var  i  højeste  grad  mangelfuldt,  hvorom  også  visitatsbogen 
indeholder  mange  vidnesbyrd,  der  giver  gode  bidrag  til  den 
rette  bedømmelse  af  forholdene.  At  det  ikke  lykkedes  bi- 
skoppen at  hidføre  nogen  væsentlig  forandring  på  dette  om- 
råde, er  vist  nok,  men  lige  så  sikkert  er  det,  at  skylden  ikke 
var  hans,  for  han  tog  kraftig  fat  og  havde  overalt  et  vågent 
øje.  Det  var  tiderne,  der  gjorde  ham  magtesløs  i  denne  hen- 
seende; landbostanden  —  herreraand  såvelsom  bonde  —  sad 
trykket  i  det;  den  nylig  afsluttede  krig  havde  nødvendiggjort 
høje  skatter,  og  pungen  var  derfor  tom.  Hertil  kom,  at 
man  endnu  i  almindelighed  ikke  havde  nogen  klar  opfattelse 
af  et  godt  skolevæsens  store  betydning  og  først  langt  senere 
fik  det.  2 


^  Om  biskop  Søren  Lirtrup  findes  oplysninger  mange  steder.  Se 
f.  eks.  Pontoppidans  Annaler  4.  187—90,  Molbechs  Histor.  Aar- 
bøger  3.  107-8,  Biografisk  Lexikon  10.  836—9  og  de  smst 
nævnte  kilder. 

2  Om  skolevæsenets  tilstand  kan  henvises  til  L.  Koch:  Den  danske 
Landsbyskoles  Historie  til  1848,  og  til  Jørgensen:  Landsogne- 
nes Forvaltning  s.  53—104. 


Digitized  by 


Google 


71 

Hyad  idrkebygningerne  angår  kan  det  heller  ikke  nægtes, 
at  Lintrup  tog  sig  af  dem  med  megen  iver,  hvad  der  efter 
visitatsbogens  oplysninger  om  deres  tilstand  at  dømme  også 
synes  at  have  været  god  grund  til.  Der  er  heller  ikke  tvivl 
om,  at  mange  af  dem  havde  været  genstand  for  en  meget 
skødesløs  behandling  på  denne  tid,  da  mange  kirker  allerede 
forlængst  var  blevne  privat  ejendom.  Landboforholdene  var 
jo,  som  ovenfor  bemærket,  på  denne  tid  ikke  synderlig  ly- 
stelige, og  når  tilsynet  med  kirkerne  ikke  var  skrapt,  var  det 
meget  fristende  for  ejerne  at  gøre  sig  kirketienden  så  ind- 
bringende som  mulig  ved  at  lade  kirken  skøtte  sig  selv,  eller 
at  skaffe  sig  en  lille  ekstraindtægt  ved  at  pille  blytaget  af  og 
erstatte. det  med  tegl.  At  biskoppen  virkelig  har  hidført  for- 
bedringer ved  flere  kirkers  tilstand,  fremgår  af  visitatsbogen. 

At  Lintrup  havde  sans  for  kirkebøgernes  rette  og  ombyg- 
gelige  førelse,  bærer  hans  optegnelser  mange  vidnesbyrd  om. 
Man  skulde  tro,  at  han  på  dette  område  virkelig  kunde  have 
udrettet  noget,  da  han  her  var  fri  for  at  tage  hensyn  til  højre 
og  til  venstre,  men  resultatet  blev  meget  magert.  De  fleste 
af  den  tids  præster  var  ganske  uden  forståelse  af,  hvad  kirke- 
bøgerne betød  for  samtid  og  eftertid,  og  de  førte  dem  derfor 
ofte  som  det  bedst  kunde  træffe  sig,  undertiden  slet  ikke,  når 
ikke  provsterne  eller  navnlig  biskopperne  —  som  f.  eks.  i 
Ålborg  stift  —  tog  sig  energisk  af  den  sag.  I  Viborg  stift 
synes  de  tidligere  biskopper  ikke  at  have  lagt  synderlig  vægt 
på  denne  side  af  præsternes  virksomhed,  når  undtages  biskop 
Deichmann,  der  i  det  år,  da  han  besteg  Viborgs  bispestol,  20 
år  før  Lintrup,  som  en  stormvind  fér  hen  over  en  del  af  sit 
stift  og  fejede  megen  gammel  slendrian  bort.  Navnlig  i  Sal- 
linglands fire  herreder  spores  hans  iver  for  kirkebøgernes  rette 
førelse  i  en  påfaldende  grad,  idet  over  halvdelen  af  de  c.  40 
herværende  sognes  til  dato  bevarede  kirkebøger  begynder  1701, 
og  næsten  alle  er  ganske  ens  indrettede  efter  en  fornuftig 
plan,  flere  med  påtegning  om  at  være  indrettede  efter  biskop 
Deichmanns  udtrykkelige  befaling.  Hans  bestræbelser  i  denne 
retning  kronedes  altså  med  held,  endog  i  den  grad,  at  kirke- 


Digitized  by 


Google 


72 

bøgerne  de  fleste  steder  er  førte  efter  hans  recept,  lige  til  de 
skematiserede  kirkebøger  indførtes.  Dette  gælder  uheldigvis 
ikke  Lintrups  bestræbelser  i  samme  retning.  Det  er  ligefrem 
påfaldende  at  se,  hvor  magtesløs  han  var  på  dette  punkt. 
Overalt  lod  han  sig  kirkebøgerne  forevise  og  stadig  uddelte 
han  sine  »reprimander«  og  indførte  den  samme  bemærkning 
om,  hvordan  de  for  fremtiden  skulde  føres.  Lige  meget  hjalp 
det.  I  de  ni  af  ti  tilfælde  tog  præsten  ikke  den  mindste  no- 
tits af  biskoppens  befaling  men  fér  fort  i  den  gamle  slendrian , 
indførte  fremdeles  alle  arter  af  ministerialia  hulter  til  bulter 
mellem  hinanden,  når  de  havde  plejet  at  gøre  det  før  bispe- 
visitatsen,  og  gjorde  det  ofte  så  jasket,  at  kirkebogen  blev  en 
meget  mangelfuld  og  upålidelig  kilde.  Til  stort  held  for 
stiftets  præster  blev  Lintrup  så  snart  kaldet  bort  fra  Viborgs 
bispestol,  at  han  ikke  fik  lejlighed  til  at  komme  igen  og  se, 
hvordan  hans  pålæg  var  blevet  fulgt. 

Hvad  udgivelsesmåden  angår  meddeles  visitatsbogen  bog- 
stavret, undtagen  hvad  brugen  af  store  bogstaver  angår;  da 
Lintrups  anvendelse  af  disse  synes  ganske  regelløs,  er  der  i 
den  henseende  fulgt  samme  princip  i  teksten  som  i  anmærk* 
ningerne.  Det  første  stykke,  nogle  optegnelser  fra  en  rejse  i 
Århus  stift,  er  medtaget,  skønt  det  i  sig  selv  er  visitatsbogen 
uvedkommende,  da  det  indeholder  flere  ting  af  interesse.  Der- 
imod er  her  udeladt  et  par  dosmersedler,  der  nu  syntes  at 
være  uden  interesse  og  tildels  uforståelige;  og  den  angivelse 
af,  i  hvilken  orden  visitatseme  skulde  foretages,  som  findes 
indført  ved  begyndelsen  af  de  fleste  visitatsrejser,  er  erstattet 
med  en  kort  overskrift  i  klammer.  Bogen  slutter  med  en 
»specification  på  de  udi  tavlen  indsamlede  penge  til  de  fat- 
tige« 1726—29,  dels  »i  hans  kgl.  maj's.  hof  på  Frederiks- 
berg«, dels  »i  hans  kgl.  højheds  hof  i  København«;  denne 
er  forbigået  som  visitatsbogen  ganske  uvedkommende.  —  Bi- 
skoppen bruger  temmelig  mange  forkortelser,  som  f.  eks.  pg. 
for  præstegård,  spræsten  for  sognepræsten,  n.  test.  for  nyt  te- 
stamente, etatsr.  for  etatsråd  o.  lign.;  disse  er  i  reglen  opløste, 
hvorimod  forkortede  datobetegnelser  og  enkelte  andre  almin^ 


Digitized  by 


Google 


73 

delige  forkortelser  er  bibeholdte.  Det  kan  også  bemærkes,  at 
her  ingen  notits  er  taget  af  de  hyppige,  tilsyneladende  ganske 
planløse  understregninger,  der  findes  i  visitatsbogen,  hvilket 
også  tildels  gælder  de  nummertal,  biskoppen  ofte  tilføjer, 
hvor  en  opremsen  finder  sted. 

Sluttelig  skal  jeg  bemærke,  at  jeg  fra  forskællig  side  har 
fået  en  velkommen  håndsrækning;  hvor  dette  har  været  til- 
fældet, er  det  anført  i  anmærkningerne.  Det  Store  kgl.  bibl. 
har  velvilligt  givet  mig  lejlighed  til  ved  korrekturlæsningen  at 
benytte  den  originale  visitatsbog  i  provinsarkivet  i  Viborg. 


Digitized  by 


Google 


[Nogle  optegnelser  fra  en  rejse  i  Århus  stift] 

m 

1721  d.  11.  junii  blev  holdt  commission  i  Randers  i 
grev  Friises  ^  logimente  i  sagen  angaaende  tienden  imel- 
lem hr.  etatsraad  Arnstorflf ^  og  cancellieraad  Bentzon,  hvor 
da  var  overværende  grev  Friis,  etatsraad  Poulson,  tolderen 
og  jeg,  og  blev,  effter  at  etatsraad  Arnstorff  havde  begiært 
opsættelse  i  sagen,  formedelst  at  tingsvidnene  ey  endnu 
vare  førdte,  og  cancellieraad  Bentzons  indlæg  samt  prof. 
Londemans*  var  oplæst,  sagen  opsatt  til  d.  23.  julii  for- 
middag med  restriction,  at  sagen  ey  tiere  skulde  opsæt- 
tes. Hvor  da  besøgte  mig  mr.  Buckholtz*  fra  Fussingøe, 
effter  at  hånd  forgiæves  havde  søgt  mig  i  Bierregrav  præ- 
stegaard,  hvor  jeg  om  natten  havde  logeret. 

Samme  afften  kom  jeg   til  Ryumgaard  til   mr.  Pet 


Greve  Christian  Friis  til  Friisenborg  (AÅ  3.  146). 
De  her  nævnte  personer  er  henholdsvis  Frederik  v.  Arenstorff  til 
Overgård   (AÅ  3.  19),    Severin    Benzon  til  Havnø    og  Visborg- 
gård (Jyd.  saml.  2.  I.  460)  og  Mattias  Poulson  til  Bidstrup. 
Edvard  Hansen    Londemann,    præst    for     Skelund    og    Visborg 
(Wib.  3.  69). 

En  Povl  Buckholtz  var  1724  hovmester  paa  Fussinge,  hvor  Chri- 
stian Ludvig  V.  Plessen,  stamhusets  daværende  besidder,  på  denne 
tid  holdt  hus. 


Digitized  by 


Google 


75 

Fogh^,  som  er  een  meget  smuk  og  plaisirlig  gaard  med 
ny  anlagt  have,  hvorfra  jeg  med  ny  forspand  morgenen 
derefiter  d.  12.  junii  kom  først  til  Sør.  Jørgensøn*,  som 
mødte  mig  over  et  fiærding  vey  fra  sin  gaard,  hvor  vi 
spiiste  til  middag  og  mod  afftenen  reyste  til  Åalsøe,  hvor 
stifftamtmanden '  var,  som  inviterede  os  til  om  morgenen 
op  til  sig  paa  Kattholm,  hvor  vi  med  4  præster  spiiste 
til  middag  ogafften,  saavelsom  dagen  dereifter  d.  13.  junii 
til  middag,  hvor  stifftamtmanden  tog  til  sig  og  underskrev 
1)  suppliqven  fra  hospitalets  directeurer  til  H.  K.  M.  om 
frihed  at  sælge  hospitalets  og  kirkens  godtz.  2)  Præster- 
nes og  magistratens  memorial  om  danske  skolemestere  i 
Viborg  og  deres  artikler  at  faae  confirmeret.  3)  Repar- 
tition over  pengene  til  Friderickhalds  kirke  og  skole  af 
kirkerne  etc.  Hvoreffter  stifftamtmanden  og  frue  geheime- 
raadinden  regalerede  os  hver  især  og  alle  vores  folk. 
Min  kone  med  sit  portrait  paa  armen  [!],  min  datter  Bir- 
gitte med  et  forgyldt  syed  tørklæde,  m.  Lisbeth  med  et 
kaars  paa  huset  [!],  mig  selv  med  een  forgyldt  sølvkande  a 
54  lod.  Samme  dag  besaae  vi  gaarden  med  sine  skiønne 
værelser,  særdeeles  dend  store  og  kostbar  meublerte  sal, 
samt  haven,  staldene  og  laden,  med  de  mange  alleer  om 
gaarden  og  haven. 


Peder  Fogh  ejede  fra  1713  Ryomgård,  dels  ved  arv,  dels  ved 
køb.  Han  døde  her  '/^  1753  (B.  L.  5.  280), 
Søren  Jørgensen,  birkedommer  ved  Høgholms  birk  1715  til  sin 
død  */5  1732  og  1721  desnden  fuldmægtig  hos  nedennævnte  Palle 
Krag  til  Katholm.  1721  "/s  fik  han  af  kongen  skøde  paa  noget 
gods  i  Albøge.  Han  var  gift  med  Kirstine  Marie  Gjørup. 
Palle  Krag  til  Katholm,  stiftamtmand  over  Viborg  stift  1713—23; 
hans  nedennævnte  frue  var  Hille  Trolle,  enke  efter  Iver  Juul 
Høeg,  friherre  til  Høgholm,  med  hvem  han  fik  meget  gods,  bl.  a. 
Mejlgård  (solgt  1695),  Hedegård  (solgt  1695),  Østergård  i  Mols 
Nørreherred  (solgt  1695)  og  »/^  Pallesberg  (solgt  1692).  Kat- 
holm, som  han  havde  kjøbt  1691,  ejede  han  til  sin  død  ^^/^ 
1723  (B.  L.  9.  442). 


Digitized  by 


Google 


76 

D.  14.  junii^  som  var  dnica.  trinitatis,  var  herska- 
bet af  Kattholm  samt  majoren  af  HisseP  og  hans  frue 
etc.  til  bords  iÅalsøe  efiter  prædikken,  som  Hans  Buch^ 
holdte  med  god  applauso,  hvor  vi  toge  afskeed,  og  m. 
Jac.  Buches  svoger'  og  daatter  af  Hammelev  mødte. 
D.  15.  maandagen  reyste  vi  efter  middags  maaltid  fra 
Åalsøe  først  til  Veylbye*  dernæst  til  Lyngbye*  præste- 
gaard,  een  meget  braf  og  velbygt  præstegaard  med  vel 
anlagt  have,  og  derfra  til  Sør.  Jørrensøns,  hvor  vi  atter  spii- 
ste  og  toge  saa  een  halv  Qerding  vey  derfra  afskeed  med 
sviten  og  reyste  til  Ryomgaard  samme  afften,  hvor  vi  laae 
om  natten,  og  reyste  om  morgenen  til  Randers  og  der- 
fra til  Bierregrav  om  aflftenen,  hvor  vi  og  laae  om  natten 
og  blev  befordret  fra  om  morgenen  til  Ørum  og  fik  for- 
spand af  Søren  Jørgensøn  og  P.  Fogh  til  Randers,  men  af 
præsterne  frem  og  tilbage  fra  Randers  til  Viborg,  und- 
tagen at  hr.  Peder  ^  i  Østerwelling  NB.  nægtede  os  det. 


Henrik  Hoff,  der  fik  Hessel  ved  ^^U  1714  at  ægte  Malte  Sehe- 
steds enke  Anne  Kirstine  Lange,  der  dede  på  H.  1750  og  blev 
begravet  ^^/g.  Han  døde  ^^j^  1749  kort  efter  at  have  skødet  H. 
til  sin  ældste  søn,  Malte  Sehested  Hoff. 

I  Ålsø  var  mag.  Jakob  Johnsen  Buch  præst  (Wib.  1.  37);  han 
var  bispens  studenterkammerat,  idet  de  begge  var  dimitterede  fra 
Kolding  skole  1686.  Hans  sen  Hans  Bach  blev  ^^j^i  1724  gift 
med  bispens  datter,  den  ovennævnte  Birgitte,  og  døde  som  dom- 
provst i  Koskilde  ^Ui  1751  (B.  L.  3.  216).  Smig.:  Jydske  Saml. 
2.  I.  426. 

Svoger  o:  svigersøn,  Ole  Eriksen  Oarlebye,  præst  for  Hammelev 
og  Enslev  1713—43,  gift  "/s  1716  med  mag.  Jakob  Buchs  dat- 
ter, Helle  Pallene  (Wib.  1.  527). 

Hvor  Knud  Henriksen  Werchmeister  var  præst  (Wib.  3.  499). 
Hvor  Frederik  Thomsen  Lyngbye  var  præst  (Wib.  2.  346).    Han 
kunde  vist  let  .få  en  velbygt  præstegård,   da  han  først  var  gift 
med  en  godsejerdatter  fra  Fævejle  og  efter  hendes  død  tilgiftede 
sig  Vedø. 
Peder  Sørensen  Winding. 


Digitized  by 


Google 


77 


[Visitatser  i  Middelsom  herred  1721.] 

D,  6.  julii  visiterede  jeg  allerførst  i  Winck el  kirke ^ 
og  fandt  ungdommen  maadelig  infonneret.  Degnen^  var 
ikke  tilstede,  som  bør  NB.  erindres.  Paa  alteret  var  hverken 
alterdug  eller  alterklæde.  Paa  taget  og  muuren  fattedes 
adskilligt,  saavelsom  paa  kirkedigen,  som  var  gandske 
forfalden.  NB.  behøvede  een  nye  skriffte-stool.  Taarnet 
behøvede  reparation,  og  over  alt  var  taget  aaben.  I 
Rinds  kirke  behøves  messe-hagel  og  klokke. 

D.  7.  i  Vindum,  hvor  jeg  fandt  kirken^  og  dends 
ornamenter  vel  ved  lige  holdte  og  ungdommen  vel  grun- 
det i  deres  christendom,  og  derpaa  reyste  til  Palstrup 
med  monsr.  Fridenreich*  og  blev  derovre  om  natten,  som 
og  lovede  at  tilholde  sine  bønder  at  comparere  i  cate- 
chisationen  etc. 

D.  8.  i  Bering  kirke*,  hvor  præsten  hr.  Søren ^ 
giorde  een  opbyggelig  prædikken,  og  ungdommen  svarede 


Vinkel  og  Kind  kirker  lå   til  Vindumovergaard  (Janus  Frieden- 
reich). 

Vistnok  den  Lars  Ellerup,   degfn  for  Vinkel  og  Kind,  der  døde 
^-  M/g  1731.    Gift  med  Ane  Jensdatter  Demstrup. 
Denne  lå  til  Vindumovergård  (Janus  Friedenreich). 
Janus  Friedenreich  havde  —  vistnok  1706  —  arvet  Falstrup  efter 
sin  fader,  Daniel  F.,  apotheker  i  Viborg   (Ingerslev:  Danmarks 
Læger  og  Lægevæsen  2.  125),  og  ejede  desuden  Vindumovergård, 
Kærsholm  og  Skavngård,  alle  til  sin  ded  ®/^  1755.    Han  var  gift 
med  Anne  Margrete  Kristensdatter  Linde,  der  døde  "/„  1759. 
Bjerring  og  Mammen  kirker  havde  Chr.  V  "/jo  1688  perpetueret 
til  disse  sognes  præstekald  (Kørdam:  Danske  Kirkelove  3.  217). 
Søren  Kristensen  Tvede  var  præst   for  Bjerring  og   Mammen 
1714-45  (Wib.  1.  165). 


Digitized  by 


Google 


78 

meget  vel  i  deres  catechismo,  men  præsten  klagede  over 
nogle  forargelige  synder  i  meenigheden.  NB.  Degnen^  er  heel 
slet,  men  sognepræsten  informerer  ungdommen  meget 
vel  NB.  Om  hr.  Christen  i  WinckeP  at  erindre  om  hr. 
Christen  Lundsgaards '  restance  til  enkerne  i  Hiermin  etc. 

D.  9.  i  Hiermin*  etc,  hvor  jeg  fandt  ungdommen 
meget  slet  grundet,  og  meenigheden  beklagede,  at  der  ey 
var  bleven  catechizeret  i  lang  tid,  og  at  sognepræsten  ey 
havde  urgeret  derpaa  etc,  degnen*,  at  præsten  alletider 
havde  holdt  først  prædikken  og  aldrig  sidst  i  Hiermin  etc, 
og  at  bønderne  ikke  havde  ladet  deres  børn  gaae  i  skole 
hos  ham.  Ellers  fattedes  der  alterdug  og  alterklæde,  kirke- 
port, vinduer  i  kirken,  kalken  om  kirken,  tagsteene  paa 
taarnet  etc 

D.  10.  iLangaae,  hvor  ungdommen  var  meget  slet 
grundet  i  deres  catechismi  og  børnelærdom.  Kirken  ^ 
som  var  under  reparation,  meget  brøstfældig,  saavelsom 
annexerne  etc.   Hospitalet  ^  var  meget  brøstfældig  paa  lofFt, 


Jens  Nielsen  Mand  var  allerede  1690  degn  her  og  blev  begravet 
•/lo  1728,  67  år  gi.  Han  var  gift  med  Maren  Kristensdatter, 
begravet  ^U  1732,  79  år  gi. 

Kristen  Jensen  Thorup  var  præst  for  Vinkel  og  Rind  1682—1734 
(Wib.  3.  590). 

Kristen  Nielsen  Lundsgård  var  præst  for  Hjermind,  Le  og  Hjort- 
hede 1700-21  (Wib.  1.  629).    Han  døde  %  1721,  hvilket  biskop- 
pen altså,  mærkelig  nok,  endnu  ikke  har  været  vidende  om. 
Hjermind  kirketiende  var  af  Chr.  IV  "/e  1632  blevet  perpetueret 
til  Bjerring  præstekald  (Rørdam:  Danske  Kirkelove  3.  217). 
Niels  Jørgensen,  død  «•  "^/j  1729.    Hans  anden  hustru,  Ane  Kri- 
stensdatter, blev  trolovet  med  den  følgende  degn,  Bjørn  Pedersen 
Hærup,  der  dog  døde  */$  1730,  før  brylluppet. 
Langå  kirke  lå  vistnok  til  Ulstrup.    I  hvert  fald   tilhørte   den 
1730  Ulstrups  ejer,  grev  Kristen  Skeel  Jørgensen. 
Oprettet  af  Kristen  Skeel  Jørgensen  til  Sostrup  (Benzon)  og  hu- 
stru, Birgitte  Rosenkrans  ved  fundats  af  ^*U  1655  (Hofmans  Fun- 
dationer  3.  438). 


Digitized  by 


Google 


79 

vinduer  etc.  NB.  De  fatt^e  beklagede  sig,  at  de  ingen  havde, 
som  kunde  læse  for  dem.  NB.  10  dir.  efter  fundatzen 
var  lovet  degnen  \  nu  ham  betagen.  NB.  Om  loftet  til  tørv 
i  dend  eene  ende.  NB.  4  lemmer  og  stuekonen.  NB. 
Fundatzen.  Spiisningen  var  dog  meget  bedre  nu,  end 
da  min  si.  formand  det  sidst  besøgte.  NB.  om  regn- 
skaber etc.  NB.  Provsten  har  ved  sine  visitatzer  det  ey 
erindret  eller  tilkiendegivet. 

D.  11.  i  Vestervelling,  hvor  jeg  fandt  kirken* 
temmelig  vel  ved  lige  holdet  og  ornamenterne  meget 
smukke,  men  ungdommen  derimod  extraordinair  slet 
grundet  i  christendommen.  NB.  Ladefogden  paa  Karmark 
havde  ogsaa  samme  dag,  jeg  havde  berammet  visitatzen, 
beordret  dend  største  deel  af  meenigheden  til  hoverie, 
hvorfore  dend  mindste  deel  af  ungdommen  var  tilstede, 
hvorom  vil  strax  tilskrives  Skeel  og  hans  fuldmægtig  Hans 
Adolph  Høg^.    Medhielpeme  ville  ogsaa  beskikkes. 

D.  12.  besaae  jeg  Heil  s  trup  kirke  ^  som  varmeget 
slet  paa  tag  og  muur  og  vinduer,  omendskiønt  ornamen- 
terne vare  nogenleedes  ved  magt  holdne.  Greensteen 
kirke*  skal  endnu  være  meget  slettere  etc. 

D.  13.  visiterede  jeg  i  Østerwelling  kirke*  og  fandt 


1724  var  Povl  Adamsen  degn  for  Langå,  Torup  og  Vinge.    Hans 
hustru,  Anne  Andersdatter,  blev  begravet  •/,  1741,  70  år  gi. 
Denne  lå  til  Skem  (Kristen  Skeel  Jørgensen). 
Også  Karmark  ejedes   af  ovennævnte  £jristen  Skeel  Jørgensen, 
der  dog  først  for  nogle  få  måneder  siden  var  blevet  eneejer  af 
den  ved  at  udkøbe  Henning  v.  Arenstorff. 

H.  A.  Høg  (f.  1689,  t  1773)  var  først  fuldmægtig  ved  Ulstrup, 
Skem  og  Kannark,  derefter  ved  0-1.  Estrup.  Han  ejede  Helstrup- 
gård  i  Middelsom  herred,  som  han  rimeligvis  havde  fået  med 
sin  hustru,  Marie  Helene  Sofie  Lassen  (f.  c.  1695,  begr.  ^1^  1765). 
Efter  at  have  solgt  denne  gård  1760  købte  han  Hemingholm  og 
Skåphus  1761  og  lod  sig  1757  adle  med  navnet  Hjelmcrone. 
Helstrup,  Grendsten  og  0.  Velling  kirker  lå  til  Prisenvold  (Chri- 
stian Detlev  greve  Keventlow). 


Digitized  by 


Google 


80 

ungdommen  ikkun  maadelig  underviist  i  deres  cbristen- 
dom,  men  meget  stor  af  tall.  Degnen  var  uden  forspør- 
gelse  og  tilladelse  reyst  til  Kiøbenhavn  for  at  sustinere 
examenphilosophicum^  hvorfore  band  ogsaa  skulde  have 
een  vel  fortient  reprimande.  Derfra  reyste  [jeg]  efifter 
maaltid  om  efilermiddagen  lige  til  Viborg,  effter  at  præ- 
sten^ havde  forsikret  mig,  at  band  strax  skulde  erindre 
grev  Reventlovs  fuldmægtig*  om  kirkernes  reparation. 


[Visitatser  i  Rinds  herred  1721.] 

A.  1721  d.  5.  september,  dnica.  17  post  trinit,  visi- 
terede jeg  i  Hersom  kirke,  hvor  jeg  ey  aliene  fandt 
meget  faa  tilstede  til  examen,  28  af  begge  kiøn  og  3 
sogner,  hvorom  Rosenørn*  som  husbonde  for  de  fleeste 
vilde  erindres,  mens  endogsaa  fandt  de  fleeste  af  ungdom- 
men slet  grundede  i  deres  christendom  og  derfor  maatte 
meget  alvoriig  erindre  dem.  Kirken  var  ellers  maadelig 
Jioldt  ved  lige,  undtagen  at  alterdug  samt  messeklædeme 
vare  maadelig,  og  der  blev  sagt,  at  der  udi  lang  tid  ikke 
havde  været  lius  til  kirken  før  nu.    Degnen^  havde  ey 


Dette  er  vel  næppe  præstens  søn,  Laurids  Pedersen  Winding,  der 
1724  var  degn  her,  og  som  blev  præst  her  efter  sin  fader  (Wib. 
3.  518).  I  så  fald  havde  bispen  vel  nok  bemærket  det. 
Feder  Sørensen  Winding  var  præst  for  0.  Velling,  Helstmp  og 
Grendsten  1699-1734  (Wib.  3.  518).  Kirkebogen  oplyser,  at 
han  var  født  a«/,,  1664  (ikke  61)  og  døde  »/j,  (ikke  «/i,)  1734. 
Hans  første  hustru,  Else  Jensdatter  Thorup,  døde  '^/^  1704,  40 
år  7  måneder  og  14  dage  gi. 
Amdi  Christian  Jensen  Bang. 

Kristoffer  Eosenøm  (f.  »«/t  1672,  f  "Z*  1745)  ejede  Hersomgard, 
Korsøgård  og  Holris,  alle  til  sin  død  (A.Å.  4.  379). 
Formodentlig  Jakob  Felthoff,  der  var  degn  her  1723  og  døde  ^^/s 
1731,  40  år  gi. 


Digitized  by 


Google 


81 

heller  giort  sit  embede  vel,  og  derfor  blev  reprimanderet 
Mandtallet  skal  band  sende  mig  paa  dem,  som  udebleve. 
Havde  ^  ingen  medhielpere. 

D.  6.  visiterede  jeg  i  Tostrup,  bvor  jeg  fandt 
iligemaade  ungdommen  i  liden  freqvence  og  ey  aldeeles 
vel  øvet,  men  dog  meget  bedre  grundet  end  i  Hersom. 
Dog  vare  een  stor  deel  borte,  af  Roum  sogn  særdeeles,  som 
eflterdend  af  degnen*  indleverede  designation  idmlde  an- 
gives hos  deres  husbonder.  Tostrup  kirke'  var  ellers 
temmelig  vel  ved  lige  holdt,  undtagen  hvis  der  paa  taar* 
net  fattedes  samt  af  alterklæde  etc.  Sognepræsten^  kla- 
gede over  sognefolkenes  ukierlighed  imod  guds  ord  og 
ham,  og  degnen  besværede  sig  derover,  at  de  ey  vilde 
lade  deres  børn  gaae  i  skole  hos  ham.  Hvad  paa  Roum 
kirke  ^  kunde  fattes  enten  paa  loftet  eller  paa  stolene 
eller  paa  prædikkestoolen  eller  paa  kirkegaardens  ind- 
lukkelse,  som  gandske  skal  være  øde,  lovede  sognepræ- 
sten hr.  Foch  Lech  med  første  tydeligere  og  indførligere  [!] 
at  indberette.  Havde  heller  ingen  medhielpere,  som  hånd 
alvorlig  blev  erindret  at  udvælge  sig  i  meenigheden. 

Tiisdagen   d.   7.  visiterede  jeg  i  S  i  mm  e  sted  kirke. 


o:  præsten,  Jesper  Jensen  Rønnebei^,  havde  ingen  medhjælpere, 
hvilket  var  i  strid  med  Danske  lovs  2—9—2. 
Lars  Pedersen  Wegner  var  nylig  bleven  degn  her  efter  Povl 
Pedersen,  der  var  blevet  forflyttet  til  G^erding  (s.  114  anm.  1) ;  han  var 
degn  her  til  sin  død  1746,  begravet  ^1^^,  *Vio  1721  ægtede  han 
Benedikte  Ejistoffersdatter  (Vesterballe  kirkebog),  der  blev  be- 
gravet "/9  1741,  lidt  over  50Vt  år  gi.  Derefter  ægtede  han  *<*/<, 
1742  Anne  Kristensdatter,  som  efter  hans  ded  ægtede  Jens  Niel- 
sen, snedker  i  Skals,  **/,i  1747. 

Denne  lå  i  det  mindste  få  år  senere  til  Holmgård   (Bent  Jesper- 
sen). 

Foch  Kristensen  Lech  var  præst  for  Tostrup  og  Eoum  1719—51 
(Wib.  8.  372),    Han  blev  begr.  "/^a  1761. 
Denne  lå  utvivlsomt  til  Hersomgård  (Kristoffer  Kosenøm). 

6 


Digitized  by 


Google 


82 

hvor  sognepræsten  hr.  Daniel  Kali  *  prædikkede  af  apst.  III, 
V.  Dajegstaaer  for  dørren  etc,  mens  af  3  meenigheders 
ungdom  var  ey  over  30  af  begge  kiøn  forsamlede,  som 
giorde  ogsaa  ikkun  slet  reede  for  deres  christendoms  før- 
ste elementer,  saa  de  heste  ihlant  dem  fast  intet  meere 
viste  end  catechismi  hlotte  ord.  Af  de  gamle  vare  ingen 
der  tilstede  uden  3  mænd,  saasom  de  fast  alle  sagdes  at 
være  reyst  til  Hobroe,  hvorom  deres  Hosbonder  sr.  Ro- 
senøm  og  sr.  Arctander*  vilde  erindres;  iligemaade  bleve 
fra  samme  overhør  ude  3  landsoldater,  hvis  navne  deg- 
nen^ lovede  at  tilstille  mig  at  erindre  obristen  derom. 
Ellers  blev  degnen  erindret  at  tage  ungdommens  infor- 
mation bedre  i  agt,  end  hidindtil  var  skeed.  Kirken^  var 
ellers  i  maadelig  reparationsstand,  omendskiønt  præsten 
berettede,  at  Hvil  s  om  kirke*  skulde  være  noget  brøst- 
fældig.   Ellers  klagede  præsten  og  degnen,   at  ungdom- 


Daniel  Nielsen  Calow  (Kali)  var  præst  for  Simested,  Hvam  og 
Hvilsom  1710-26  (Wib.  3.  42). 

Niels  Aictander  til  Naragergård.  Da  han  forekommer  så  ofte 
i  det  følgende,  kan  der  være  grund  til  at  give  nogle  oplysninger 
om  ham.  Han  var  kebmand  i  Viborg,  hvor  han  vist  også  var 
født  c.  1685.  I  året  1713  købte  han  Nøragergård  og  gods,  ialt 
c.  280  tdr.  htk.,  af  Adam  Ernst  Pentz.  I  de  følgende  år  forøge- 
de han  gårdens  tilliggende  meget,  og  navnlig  købte  han  en  stor 
del  konge-  og  kirketiender,  så  at  gården  ved  hans  død  kunde 
sælges  med  104  tdr.  htk.  tiender,  skønt  i  det  mindste  én,  Gedsted 
kirketiende,  solgtes  særskilt.  Han  døde  'Vb  ^723  i  Viborg  som 
en  meget  velstående  mand.  I  året  1713  ^/g  havde  han  ægtet 
Sofie  Dorothea  Møinichen,  der  efter  hans  død  **/i  1726  ægtede 
Lukas  Kiærulf,  der  døde  som  justitiarius  ved  overhofretten  i  Kri- 
stiania  ^U  1739  (B.  L.  9.  197). 

Just  Pedersen,  der  nævnes  som  degn  her  1707  (Gislum  kirkebog), 
og  levede  endnu  1724,  da  hans  søn,  Peder  Justsen,  var  substitut. 
Denne  forekommer  alt  1718  som  „Per  Degn  i  Simested"  (Gislum 
kirkebog). 

Simested  og  Hvilsom  kirker  lå  til  Korsøgård  (Kristoffer  Ro- 
senøm). 


Digitized  by 


Google 


83 

men  ey  vilde  indfinde  sig  til  overiiør,  naar  de  dertil  af 
dem  blev  advaret.  Medhielpere  vare  ey  heller  i  denne 
meenighed.  Blev  og  berettet,  at  der  i  2  aar  ey  havde 
været  lius  paa  alteret  i  Simmested  kirke,  som  prousten 
dog  var  videndes,  men  havde  fortiet. 

Onsdagen  d.  8.  septembr  visiterede  jeg  i  Vester- 
bølle  kirke,  hvor  der  var  een  temmelig  nombreuse  ung* 
dom,  som  til  een  stor  deel  ey  forstode  meere  af  deres 
catechismo  end  de  blotte  ord,  undtagen  3  a  4,  iblant 
hvilke  var  een  stor  vanfør  dreng,  som  jeg  lovede  et  nyt 
testamente,  og  een  liden  dreng,  8  aar  gammel,  een  skræ* 
ders  søn,  som  svarede  vel  over  sin  alder,  som  jeg  lovede 
een  psalmebog.  Kirken  ^  var  meget  vel  holdt  ved  lige  med 
alle  sine  ornamenter,  som  og  sagdes,  at  Østerbølle 
kirke*  var  vel  repareret  gandske  nylig.  Ellers  vare  der 
i  meenigheden  3  landsoldater  borte,  som  præsten^  lovede 
at  give  mig  navnene  paa.  Een  af  dem  havde  begaaet 
leyermaal  og  vilde  ikke  staae  aabenbare  skriffte,  hvilken 
jeg  og  svarede  paa  kirkegaarden,  at  jeg  ey  havde  seet 
nogen  forordning  eller  kongl.  dispensation'  derfra,  torde 
ey  heller  derfor  give  ham  fri  derfor.  Medhielpere  vare 
der  ingen  i  meenigheden,  som  præsten  lovede  at  udsee 
sig.  Natten  imellem  tiisdag  og  onsdag  logerede  jeg  i 
Vesterbølle  præstegaard,  men  om  onsdagen  ad  afften  rey- 


*  Vester-  og  Østerbølle  kirker  lå  under  stamhuset  Lerkenfeld  (Vin- 
cents Lerche). 

'  Niels  Mortensen  Holst  var  prsest  for  Vester-  og  Østerbølle  1717 
—35  (Wib.  3.  536).  -  Degnen  var  Knud  Ottesen  Holbek,  der 
bleT  begravet  "/^  1725,  28  år  gi. 

«  Keskripter  af  ^^n  1703  og  »*/i  1704  går  netop  ud  på,  at  de  ge- 
mene og  de  indrullerede  skulde  udstå  kirkens  disciplin  for  lejer- 
måL  Derimod  var  som  bekendt  dragoner  og  ryttere  fritagne  her- 
for, jvfr.  reskr.  "/ii  1704. 

6* 


Digitized  by 


Google 


84 

ste  jeg  med  sr.  Thomas  Sørensøn*  til  Lerkenfeld,  hvor 
jeg  laae  om  natten  og  reyste  fra  om  torsdagen  ved  mid- 
dags tid  til  Giedsted. 

Torsdagen  d.  9.  septembr.  visiterede  jeg  i  Giedsted 
kirke,  hvor  der  iligemaade  var  et  stort  tall  af  ungdom, 
ogiblantdem  een  deel  ret  smukke  i  deres  christendom, 
iblant  andre  een  særdeles  af  Fielsøe,  som  jeg  før  havde 
lovet  et  nyt  testamente  i  Tostrup  kirke.  Degnen^  var 
og  meget  skikkelig  og  sang  heel  vel.  Ellers  var  kirken^ 
vel  ved  Uge  holdt,  saa  viit  jeg  kunde  see,  med  alle  sine 
ornamenter.  Men  de  gamle  vare  meestendeelen  borte,  som 
og  derfor  vil  erindres.  Med  præsten  hr.  Claus  Borch* 
giorde  jeg  aftale,  at  hånd  skulde  holde  sin  yngste  søn  ^  til 
bogen,  saavelsom  degnen  hans  broder.  Derfra  reyste  jeg, 
effter  at  jeg  havde  spiist  lidet,  mod  afften  til  Dldbierg 
præstegaard. 

Fredagen  d.  10.  octobr.  visiterede  jeg  i  Uldbierg 
kirke,  hvor  jeg  fandt  een  skiøn  ungdom,  ey  alleene  af  tall 
det  største,  men  og  af  profecter  dend  aUerbeste.  Men 
de  gamle,  ihvorvel  de  af  m.  Reenberg*  derom  vare  er- 


Thomas  Serensen  Bregenholm  var  forvalter  på  Lerkenfeld. 
Ole  Olsen  Borch,  en  broder  til  stedets  præst.    Han  var  fadt  i 
Lemvigr  1680  (hjemmedøbt  '^/^o  og  opkaldt  efter  dr.  Ole  Borch) 
og  blev  begravet   "/j    1755.    Hans  hustru,   Karen    Pedersdatter 
Kjemtrup,  blev  begravet  ^^/^  1749,  64  år  gi. 
Gedsted  kirke  lå  til  Naragergård  (Niels  Arctander). 
Klavs  Olsen  Borch  var  præst  for  Gedsted  og  Fjelsa   1702—32 
(Wib.  1.  427). 

Denne  san  kan  mulig  være  den  vellærde  studiosus  Klavs  Borch, 
der  døde  c»  "/g  1782  som  degn  for  Ulbjærg  og  Lynderup,  71  år 
gi.,  og  var  gift  med  Abel  Katrine  Holm,  der  døde  */9  1772,  65 
år  gi. 

Mag.  Jens  Reenberg,  broder  til  digteren,  var  konrektor,  senere 
rektor  i  Viborg,  men  tog  sin  afsked  1705.  Han  ejede  Lynderup- 
gård og  den  lille  hovedgård  Åstrup  i  Roum  sogn  fra  1686  til 
sin  dad,  maj  1733. 


Digitized  by 


Google 


85 

indrede,  vare  ikkun faae  tilstede.  Kirken^  med  sine  orna- 
menter vare  saa  vel  der  som  i  Lynderup  kirke^  i  god 
stand.  M.  Jens  Reenbei^  havde  ogsaa  indrettet  een  skole 
i  Rind  *  og  salarerede  een  egen  skolemester  for  at  under- 
viise  ungdommen  i  dend  meenighed.  Borgemester  Giørup* 
i  Aalborg  berettedes  og  at  vilde  fundere  ^n  skole  i  Giø- 
rup,  som  dog  var  i  een  afside  af  sognet,  hvorfor  mand 
ynskte,  at  hånd  vilde  oprette  den  i  Dldbierg,  hvorom 
jeg  maae  tilskrive  ham.  Fra  Dldbierg  præstegaard,  som 
er  ret  smuk  repareret,  reyste  jeg  om  løverdag  mod  mid- 
dag til  Lynderupgaard,  effter  at  jeg  paa  veyen  havde  be- 
søgt herredsfogden  sr.  Soolberg*.  I  Uldbierg  præstegaard 
fandt  jeg  amanuensemH.  Bondo^  for  mig,  som  nylig  var 
kommen  hiem  fra  Lessøe  til  Viborg  og  strax  reyste  her 
ud  til  mig. 

Løverdagen  d.  11.  octobr.  forblev  jeg  over  paa 
Lynderupgaard,  hvor  jeg  fandt  hr.  Anders  Munch  ^  for 
mig,  og  m.  Ostenfeld^  og  hans  kiæreste  ankom.    M.Jens 


Uldbjærg  og  Lynderup  kirker  lå  til  Lynderupgård. 
Smig:  Hofmans  Fundationer  3.  392. 

Borgmester  Kristen  Gjørup  var  født  i  Gjørup,  Uldbjærg  sogn,  1668 
og  døde  ®/5  1731.  Han  var  besvogret  med  ovennævnte  Jens  Reen- 
berg, da  han  var  gift  med  dennes  brodersøns,  mag.  Klavs  Reen- 
bergs, enke,  Helene  Rebekka  Byssing,  der  siden  ægtede  Peder 
Fogh  til  Ryomgård  (side  2,  anm.  1).  Oplysninger  om  Kr.  G. 
findes  i  Nielsen:  Embeds-  og  Bestillingsmænd  i  Ålborg  111.  Om 
skolen  se  Hofmans  Fundationer  3.  402. 

Christian  Soelberg  var  herredsfoged  i  Rinds-Gislum  herreder  og 
birkedommer  ved  Lerkenfeld  birk  1713—30.    Derefter  borgmester 
i  Ålborg  (Nielsen:  Embeds-  og  Bestill.  i  Ålborg  114). 
Hans  Bondo,  senere  kapellan  ved  Århus  domkirke  til  sin  død 
1754  (Wib.  1.  46). 

Rimeligvis  Anders   Sigvardsen  Munch,  præst  lil  Dollerup   osv. 
1698-1722,    da    han  blev  forflyttet  til  Våge  i  Aggershus  stift 
(Wib.  1,  273). 
Mag.  Jens  Ostenfeld,  konrektor,  senere  rektor  i  Viborg,  død  ^j^ 


Digitized  by 


Google 


86 

Reenberg  lovede  mig  sin  si  svigerfaders  biscop  m.  Peder 
Willadsens^  skflderie  til  at  opsætte  med  andre  i  con- 
venthuuset  her  i  domkirken.  Fra  Lynderupgaard  reyste 
jeg  effter  middagsmaaltid  til 

Laastrup,  søndagen  d.  12.  octobr.,  var  dnica.  18  post 
trinit.,  hvor  jog  strax  visiterede  og  fandt  ungdommen  stor 
af  tall,  men  ikkun  heel  slet  underviist  i  deres  christendom, 
hvorfor  jeg  ogsaa  offentlig  reprimanderede  degnen*  og 
truede  ham  med  remotion,  hvis  hånd  ey  til  een  anden  gang 
viiste  bedre  flid  og  frugt.  Ellers  var  der  een  skiøn  mee- 
nighed  og  de  gamle  vel  forsamlede.  M.  Reenberg  samt 
m.  Ostenfeld  vare  og  reyste  der  over  med  hr.  Christen  i 
Uldbierg^.  Men  jeg  reyste  strax  hge  fra  kirken  hiem  til 
Viborg  og  spiiste  ikke  i  præstegaarden,  som  var  begyndt 
temmelig  at  repareres.  Ellers  berettede  præsten*,  at 
hånd  havde  sine  medhielpere,  saasom  og  kirken^  med 
sine  ornamenter  var  i  forsvarlig  stand. 


[Visitatser  i  Nørlyng  herred  1722.] 

An.    1722   d.    31.    maji   visiterede  jeg   i   Rødding 
kirke,  hvor  jeg  fandt  ungdommen  tallriig  nok,  men  ikkun 


1744,  var  gift  med  Jens  Reenbergs  datter,  Dorte  Helene  R.,  død 
*/9  1742. 
1  Biskop  i  Viborg  1661—73. 

*  Vistnok  Mikkel  Pedersen  Arctander,  der£l723  var  degn  for  La- 
strup og  Skals. 

«  Christian  Kirketerp  var  præst  for  Uldbjærg  og  Lynderup  1715— 
51  (Wib.  3.  427). 

*  Jens  Ovesen  Blicher  var  præst,  eller  rettere  sagt  resid.  kapellan, 
for  Låstrup  og  Skals  1719—30.  Kaldet  var  nemlig  fra  1686  hen- 
lagt til  lector  theol.  i  Viborg  (Wib.  2.  276).  Han  blev  %  1722 
gift  med  Johanne  Katrine  Iversdatter  Wagård  (Strandby  kirke- 
l)og). 

*  Låstrup  kirke  lå  til  Lynderupgård. 


Digitized  by 


Google 


87 

heel  slet  grundet  i  deres  catechismo  og  børnelærdom,  for- 
medelst at  degnen^  ikke  informerede  ungdommen,  og 
ingen  skoleholder  var  der  i  sognen.  Men  samme  tid 
blev  udseet  et  sted  til  et  skolehuus,  som  sr.  Winther'  paa 
Søedall  forundte  til  samme  brug,  beliggende  lige  uden  for 
præstegaarden  inde  imod  søen.  Degnen  er  NB.  ey  tien- 
lig  og  hverken  kand  eller  gider  underviist  ungdommen. 
Ellers  havde  kirken'  sine  ornamenter  og  inventarium, 
undtagen  at  ritualet  og  alterbogen  skulde  paa  ny  indbin- 
des, og  med  tiden  loiftet  i  kirken  males.  Af  bønderne 
blev  NB.  begiæret,  at  kirkegaardens  loger  og  porte  maatte 
tillukkes  for  sviin.  Kirkeværgere  vare  der  ellers,  som  tillige 
vare  præstens^  medhielpere.  Paa  kirkegaarden  laae  14 
hugne  steene,  som  vel  kunde  anvendes  til  kirkens  beste. 
Vinduerne  behøvede  nogle  faa  ruder.  Taamet  skulde  i 
det  eene  hiøme  udspækkes.  Nok  blev  giort  forslag  at 
lade  choret  afdeele  fra  kirken  med  smaa  og  smukke  trall* 
verk  etc.  Samme  tid  blev  og  Rødding,  Løvel  ogPeder- 
strup  kirkers  regnskab  af  præsten  og  kirkeværgerne  for- 
fattede, som  ey  tilforn  var  skeet,  som  bleve  prousten  hr. 
Absalon*  overleverede  til  at  efflersee.  I  Løvel*  kirke 
behøvedes  3  ny  bielker,  item  ved  klokken  i  taamet,  ny 
alterdug  og  trappen  til  prædikkestoolen  saavelsom  port 
og  stætter  om  kirkegaarden.  Item  kirkens  ritual  at  ind* 
binde.     Nok  den  eene  liusestage   at  omgiøres.    Derfra 


>   Måske  Bertram  From,  der  1780  nævnes  som  degn  her. 

*  Niels  Bentsen  Winther  ejede  på  denne  tid  Sadal.  En  skole  fik 
sognet  først  efter  flere  års  forlab.  Se  Hofmans  Fundationer  3.  407. 

*  Rødding,  Løvel  og  Pederstrup  kirker  skødede  kongen  1788  til 
Margrethe  Dorothea  Bræs,  si.  Anders  Kjærulfs  til  Sødal  (Hof- 
mans Fundationer  8.  416,  hvor  „kierp*  er  en  fejltryk  for  kirker). 

*  Niels  Jensen  Blicher  var  præst  for  Rødding,  Løvel  og  Pederstrup 
1709-35  (Wib.2.  679). 

*  Absalon  Finde,  præst  til  Viborg  domkirke  og  provst  i  Nørlyng 
herred  (Wib.  2.  421). 


Digitized  by 


Google 


88 

drog  jeg  tilPederstrup  kirke ^  hvor  muuren  var  repa- 
reret, men  dog  skrøbelig,  behøvedes  een  ny  messehagel, 
item  noget  at  forvare  kirkens  ornamenter  i,  som  nu  laae 
i  byen.  Tu  stole  i  kirken  skulde  ogsaa  repareres,  kirke- 
gaardsmuuren  er  gandske  øde,  som  skulde  repareres. 
Derfra  reyste  jeg  til  Søedall  til  sr.  N.  Winther  for  at  faae 
hans  skriiTtlige  forsikring  paa  dend  grund  til  skolehuus  i 
Rødding,  som  og  dagen  dereffter  sendte  mig  til  Wammen, 
dog  ikke  saadan,  som  jeg  kunde  være  fornøyet  med. 
D.  1.  junii  om  afftenen  kom  jeg  til  Wammen,  hvor  jeg 
dagen  dereffter  visiterede  i  kirken  og  fandt  ungdommen 
til  dend  største  deel  ikkun  slet  funderet  i  deres  christen- 
dom, hvorfor  jeg  og  allvorlig  straffede  dem,  giorde  dem 
forslag  om  et  nyt  skolehuus,  og  een  skoleholder  at  an- 
ordne her  i  byen  til  ungdommens  information,  hvorom 
jeg  og  talte  med  2  sognemænd.  Kirken*  behøvede  ellers 
messeserk  og  messehagel  saavel  som  ogsaa  nogen  repara- 
tion paa  taget.  Iligemaade  vilde  kirkegaardsmuuren  op- 
ligges.  Kirkeregnskabet  blev  og  af  kirkeværgerne  under- 
skreven, som  erindrede,  at  hr.  Thomas  Højer  maatte  be- 
tale afgifften  i  penger  effter  capitelstaxten,  som  hånd  skal 
give  til  Wammen  kirke.  Fra  Wammen  skrev  jeg  til  præ- 
sterne i  Rinds  herredt  om  een  proust  at  væle  i  hr.  Jes- 
pers* sted,  til  hr.  Fogh  Lech  om  samme  materie,  til  hr. 


Se  forrige  side,  anm.  3. 

1639  "/g  perpetuerede  Chr.  IV  Vammen  kirketiende  til  præsten  i 
Fovlum  o:  præsten  for  Tjele  og  Vinge  (Rørdam:  Danske  Kirke- 
love  3,  217);  derfor  skulde  altså  nedennævnte  Tomas  Høyer, 
præst  for  disse  sogne,  betale  en  afgift  til  kirken. 
Jesper  Jensen  Rønneberg,  præst  for  Hersom  osv.  og  provst  i 
Rinds  herred  (Wib.  1.  616).  Hans  enke,  Dorthea  Andersdatter 
Resen,  døde  c-  **/e  1726  i  Vadgård  (Gislum  herreds  gejstlige 
skifteprot.  nævner  '^/^  som  30.  dagen).  Strandby  kirkebog  oply- 
ser, at  hun  blev  begravet  "V?*  ^^t^  dette  synes  at  være  en  senere 
tilføjelse,  og  den  fejler  utvivlsomt  en  måned. 


Digitized  by 


Google 


89 

Cbiistiau  ^  i  Uldbierg  om  protocoUerne  af  hr  Jespers  boe 
at  udtage  og  til  mig  at  udsende. 

D.  3.  junii  blev  mig  amtsforvalter  Lunds  brev  anviist 
til  Jens  Andersen '  i  Wammen,  anlangende  at  band  skulde 
reluere  dend  gaard^  band  til  Wammen  kirke  bavde  foræret. 
Samme  dag  reyste  jeg  til  Bigum  kirke ^  for  at  besee 
dend  og  fandt  dend  meget  vel  ved  lige  holdt  i  alle  ting, 
undtagen  taarnet,  hvor  der  fattedes  lofft,  som  dog  bredderne 
stode  til,  og  lovede  Jens  i  Erikstrup  med  sin  svoger  at 
skaffe  tømmer  til  2  bindinger  huus  i  Wammen  til  skole* 
huus.  I  Lindum  kirke*  fandt  jeg  alterklædet  reven  og 
skiden,  vinduerne  smaae  og  mørke,  kirken  sterk  paa 
muuren,  som  dog  behøvede  med  første  at  repareres,  loff- 
tet  og  bielkerne  noget  brøstfældig,  taarnet  særdeles  svag 
etc. 

D.  4.  junii  visiterede  jeg  i  Worde*  kirke,  hvor  jeg 
fandt  kirken  vel  vedligeholdt,  ornamenterne,  undtagen 
alterdugen  og  messehagelen,  forsvarlig,  ungdommen  til  een 
stor  deel  meget  vel  funderet  i  deres  christendoms  første 
elementer,  og  degnen^  at  have  brugt  een  god  metbode 
og  fliid  i  at  informere  ungdommen.   Degnen  indgav  ellers 


Christian  Kirketerp.    S.  18,  anm.  3. 

Jens  Andersen  Dyrup  skænkede  1717  en  ejendom  i  Vammen  ti 

Vammen  kirke  (Hofmans  Fundationer  3.  424). 

Frederik    Christian    Høeg  i   Ørregård    (Fiskbæk  sogn)   skødede 

1724  Bigum  kirke  til  Klemen  Nielsen  i  Bigum  Østergård. 

Denne  lå  til  Tjele  (Gert  Didrik  Levetzow). 

Hvem  der   på  denne  tid  ejede  Vorde  kirke  vides  ikke.    1750 

ejedes   den  af  byfoged  Jens  Reenberg  Curtz  i  Holstebro  ifølge 

skøde  af  **/«  1748;  det  siges  ikke,  hvem  der  havde  udstedt  dette 

skøde. 

Mads  Laursen  Sinding  var  allerede  1702  degn  her.    Han  SBgtede 

^U   1702  Birgitte  Mattisdatter,   der  døde  "/n    1726.    Han  selv 

døde  i  januar  1750  og  blev   begravet  >/,.    Deres  datter,   Lisbet 

Madsdatter  Sinding  (døbt  »o/,  1710,  død  \  1743),   blev   »/s   1728 

gift  med  studiosus  Kristen  Borck   (født  c.   1700,  begravet   "/12 

1760),  der  før  1742  afløste  sin  svigerfader  i  embedet. 


Digitized  by 


Google 


90 

en  memorial  om  et  og  andet,  som  bønderne  var  ham 
imod  i,  som  jeg  tog  til  mig. 

I  Worde  forefandt  jeg  ellers  breve  fra  Wiborg  fra 
Hans  Anchersen  ^  med  Eisenbergs  catalogo,  fra  hr.  Jens 
Blicher  om  præstegaards-rendte,  fra  hr.  N.  Kolding  om 
hr.  Rasmus  i  Blære  hans  død,  fra  fru  etatsraad  Juuls  om 
J.  Bloch  at  antage  til  famulum. 

D.  5.  reyste  jeg  til  Falledsgaarde  og  paa  veyen  be- 
saae  l)Fiskbek  kirke*,  som  var  temmelig  vel  og  for- 
svarlig vedligeholdt  og  med  et  og  andet  nyt  ornament 
beprydet,  som  sr.  Mogens  Larsen  endnu  videre  havde 
isinde  at  udziire,  2)  Romlund  kirke ^  som  iligemaade 
var  i  maadeUg  god  stand,  undtagen  at  muuren  behøvede 
her  og  der  nogen  reparation  ligesaavel  som  Fiskbeks 
kirketaarn.  Paa  kirkegaardemes  muurer  behøvedes  el- 
lers et  og  andet.    Derfra  drog  jeg  til 

Ravnstrup   kirke,  som   justiceraad    Seerup*  just 


Hans  Anchersen  er  utvivlsomt  professor  eloqventiæ,  dr.  jur.  Hans 
Peter  Anchersen,  fedt  */io  1700,  død  '"/^  1765;  Eisenberg  må  være 
kancelliråd  Diderik  Kristoffer  Eisenberg,  kommitteret  i  Politi-  og 
kommercekoUegiet,  døbt  "^/g  1681  i  København,  død  **/j  1722  smst., 
over  hvis  bibliothek,  „bestaaende  af  Endeel  rare,  gode,  i  adskillige 
Sprog  og  Fakulteter  brugelige  Bøgger",  der  holdtes  auktion  **/e 
1722.  (Meddelt  af  forretningsleder  Sofus  Elvius) ;  Hr.  Jens  Blicher 
er^  vel  præsten  i  Låstrup  (s.  86  anm.  4);  Hr.  Niels  Colding  var  præst 
i  Ars  (s.  156  anm.  3);  Rasmus  Jensen  Rodskov,  præst  for  Blære  og 
Ejdrup,  blev  begravet  »/g  1722  (Wib.  1.  176);  Etatsråd  Juuls  er 
Elisabet  Sehested  Jensdatter,  enke  efter  Fredeiik  Juul  til  Ville- 
strup (AA.  7.  276);  J.  Bloch  er  rimeligvis  den  Jens  Pedersen  Bloch, 
født  1691,  der  1710  blev  student  fra  Ålborg  skole  og  vist  var 
en  søn  af  præsten  for  Torslev  og  Lendum,  Peder  Jensen  Bloch, 
der  fra  1686  til  1688  havde  været  famulus  hos  biskop  Bomemann 
i  Ålborg.  (Meddelt  af  forretningsleder  Sofus  Elvius). 
Må  vel  have  været  ejet  af  nedennævnte  Mogens  Larsen;  senere 
lå  den  længe  til  Boller  i  Romlund  sogn. 

Denne  lå  i  det  mindste  1726  til  Boller  (Jens  Jørgensen  Seerup). 
Jens  Jørgensen  Seerup  til  Hald   osv.,   amtmand  over  Dronning- 


Digitized  by 


Google 


91 

havde  under  reparation  og  muurmester  ved,  hvor  jeg 
efiter  bemeldte  justiceraad  H.  Seerups  begiæring  udsteede 
skrifftlig  ordres  til  Ravnstrups  bønder,  at  de  til  Ravnstrup 
kirkes  reparation  skulde  giøre  plitzarbeyde,  og  derimod 
være  fri  for  materialernes  tilførsel.  Samme  afften  d.  6. 
junii  fandt  jeg  i  Falledsgaarde  brev  fra  enken  ^  i  Grette- 
rup,  at  br.  Hans  Brunov^  maatte  tilholdes  at  giøre  reede 
for  hendes  boes  forvaltning. 

D.  5.  junii  visiterede  jeg  i  Finderup  kirke  og 
fandt  ungdommen  vel  informeret  i  deres  catechismo, 
bedre  end  paa  nogen  anden  sted,  som  sognepræsten' 
med  extraordinaire  flid  havde  underviist.  Paa  veyen  besaae 
jeg  D  ol  ler  up  kirke*,  som  var  meget  vel  af  nye  repareret 
saavelsom  ogsaa  Finderup  kirke*,  som  intet  fattedes  uden 
alleene  porter  og  stetter  for  kirkegaardene.  Sammested 
befool  jeg  bønderne  i  Ravnstrup  at  giøre  plidtzarbeyde 
til  Ravnstrup  kirkes  reparation,  talte  og  med  sognefol- 
kene om  skoleholdere  og  deres  børn  at  holde  til  skole, 
som  de  lovede.  Iligemaade  med  degnen^  om  de  2  bøn- 
der i  Finderup,  som  negtede  ham  sin  degneskiæppe. 
Derfra  reyste  jeg  til  Hald,  hvor  jeg  talte  med  justiceraad 
Seerup  om  reluitionen  af  dend  gaard,  som  Jens  Ånder- 
sen^  i  Wammen  har  givet  til  Wammen  kirke. 


borg  m.  fl.   amter  1716—30,   havde  1720  fået  Ravnstrup,   Dolle- 
rup og  Finderup  kirker  tilskødede  af  kongen. 

*  Det  må  være  Sofie  Katrine  Westerholdt,  enke  efter  Morten 
Jensen  Basse,  præst  forTise,  der  blev  begravet  '/g  1718  (Wib.  3. 
336).    Præsten  for  Tise  bode  nemlig  i  Grettrup  i  Junget  sogn. 

*  Præst  for  Grinderslev  og  Grønning  1701—28  og  provst  i  Salling 
Narre  herred  (Wib.  1.  481). 

*  Anders  Sigvardsen  Munch  var  præst  for  Dollerup,  Finderup  og 
Ravnstrup  1698—1722  (Wib.  1.  273). 

*  Se  forr.  s.  anm.  4. 

*  Rasmus  Andersen,  der  på  denne  tid  vistnok  havde  været  her  i 
25  år. 

*  Se  s.  89  anm.  2. 


Digitized  by 


Google 


92 


[Visitatser  i  Gislum  herred  1722]. 

Ann.  1722  d.  20.  junii  reyste  jeg  fra  Viborg  paavisi* 
tatz  i  Gislum  herredt  og  paaveyen  iUldbierg  saae  Rinds- 
herreds  protocoller  hos  hr.  Christian  Kircketorp  samt 
sterfboens  svar  i  Hersom^  paa  mine  prætensioner  med 
meere. 

D.  21.  junii  dnica.  3  post  trinit.  visiterede  jeg  i  UIt 
lidtz  kirke  og  fandt  iblant  ungdommen  een  deel  meget  vel 
grundet  i  deres  christendom,  men  nogle  temmelig  slette. 
Kirken*  var  vel  ved  lige  holdt  Degnen^  var  gammel  og 
informerede  ey  ungdommen;  ey  heller  var  nogen  skole-r 
mester  i  sognen.  Kirkebøggeme  vare  ey  heller  aldeeles 
ret  indrettede  og  communicanters  bog  var  ingen,  men 
skulde  paa  nye  indrettes.  Præsten*  havde  ingen  medtie- 
nere.  Landsoldaterne  indfandte  sig  ey  til  examen,  men 
foregav,  at  nogle  af  dem  vare  beordrede  til  exercitia. 
Een  stood  alleene  i  kirken.  Præsten  klagede  over  nogle 
af  sine  bønder,  at  de  ey  gave  ham  sin  rettighed,  hvorom 
de  bleve  advarede. 

D.  22.  junii  besaae  jeg  paa  veyen  fra  Ullidtz  til  Lovens 


o:  provsten  Jesper  Jensen  Bønnebergs  dødsbo  (s.  88  anm.  3). 
Ullits  kirke  lå  til  Lerkenfeld  (Vincents  Lerche). 
Søren  Andersen  Sterm  var  allerede  1682  degn  her  og  døde  'Vio 
1738  i  sit  80.  år  hos  sin  svigersøn,  Povl  Kristensen  i  Ullits, 
efter  at  have  trukket  sig-  tilbage  fra  degnetjenesten.  Hans  hu- 
stru, Maren  Simonsdatter,  døde  "/g  1732,  også  i  sit  80.  år.  En 
af  deres  sønner  var  Søren  Sørensen  Steim  til  Viomgård,  der  ikke 
fik  det  bedste  skudsmål  efter  sin  død.  Se  Saml.  til  jydsk  Hist. 
og  Top.  1.  Vn.  62—63. 

Morten  Sørensen  Breum  var  præst  for  Ullits  ogFøvlum  1712—48 
(Wib.  3.  438). 


Digitized  by 


Google 


93 

Foulum  kirke ^  som  var  meget  vel  holdt  ved  lige  und- 
tagen dend  liden  kirkestette  samt  noget  paa  prædikkesto- 
len  og  faa  ruder  i  vinduerne.  Samme  afiten  ankom  jeg 
tU  Lo V  e ns  præstegaard,  hvor  jeg  dag  der  effter  d.  23.  junii 
visiterede  og  fandt  ungdommen  temmelig  vel  underviist 
i  deres  christendom  til  een  deel,  omendskiønt  degnen* 
aldeeles  intet  tiente  til  andet  end  at  siunge,  uanseet  hånd 
var  een  studiosus.  Kirken^  saavelsom  annexen  var  ik- 
kun temmelig  ved  lige  holdt,  havde  dog  ingen  kiendelig 
skade  og  det,  som  manglede,  paatog  sognepræsten^  sig 
at  erindre  patronen  om.  Landsoldaterne  vare  ey  heller 
der  tilstede.  Ellers  blev  berettet,  at  obriste  Rosenøm  uden 
nogen  dertil  givne  tiUadelse  havde  ladet  taamet  paa  Al- 
strup kirke  nedbryde  og  intet  igien  opsætte,  som  vilde 
eflftersøges.  Ornamenterne  og  inventarium  vare  ellers  til 
kirken  rigtig  i  behold. 

D.  24.  junii,  som  var  St.  Hanses  dag,  reyste  [jeg] 
til  Strandbye  kirke  og  visiterede  der,  hvor  jeg  og 
fandt  meenigheden  i  heel  god  tilstand  og  ungdom- 
men vel  underviist  i  deres  christendom  effter  visse 
dem  af  præsten*  foreskrevne  spørsmaale.  Saasom  og 
degnen  ^  een  gammel  studiosus,  var  skikkelig  og  havde 


Denne  lå  til  Lerkenfeld  (Vincents  Lerche). 
Hans  Christiaii  Lassen. 

1722  ^U  skøder  Povl  Rosenarn  til  Mejlgard  Lovns  og  Alstrup 
kirker  til  Enud  Ahasverussen  Becker,  landsdommer  for  Låland 
og  Falster. 

Kristen  Mortensen  Holst  var  præst  for  Lovns  og  Alstrup  1695 
-1723  (Wib.  2.  324). 

Iver  Enevoldsen  Wagård  var  præst  for  Strandby,  Bjømsholm 
og  MaUe  1708-89  (Wib;  3.  205).  Han  blev  begravet  «>/,  1739, 
66  år  gi. 

Nikolaj  Bølle,  der  blev  begravet  »0/9  1751,  70  år  gi.,  efterat  have 
været  degn  her  i  43  år,  siger  kirkebogen.  Dette  er  dog  næppe 
ganske  korrekt,  for  "/,  1722  blev  sognedegnen  Lars  Larsen  be- 
gravet.   Indtil   1722  har  N.  B.   vel  altså  kun  været   substitut. 


Digitized  by 


Google 


94 

2  sønner,  som  hånd  holdte  til  bogen.  Ungdommen  var 
ellers  meget  stor  i  tallet.  Kirken^  vel  ved  lige  holdt  og 
omamenterae  i  fuldkommen  stand.  Om  skoleholdere 
gav  segr.  N.  Povelsøn,  som  ved  kirken  inviterede  mig  til 
Gunderupgaard,  mig  god  fortrøstning,  at  de  skulde  findes 
i  alle  3  sogneme.  NB.  hans  forehavende  med  bly  paa 
de  tu  kirker  at  ligge  paa  Strandbye  kirketaarn.  Mis- 
forstand  imellem  patron  og  præst. 

D.  25.  junii  kom  jeg  til  Torup  præstegaard  og  visi- 
terede i  Farsøe  kirke,  hvor  baade  sognepræsten*  i  sin 
prædikken  meget  anklagede  meenigheden,  og  jeg  fandt 
ungdommen  meget  slet  underviist  og  fast  slettere  end  paa 
noget  andet  sted  før.  Degnen*  var  baade  gammel  og 
aldeeles  udygtig  til  at  informere.  Kirken*  med  sine  orna- 
menter saavelsom  annexen  var  i  forsvarlig  stand.  Orø 
skoleholder  blev  præsten  erindret  at  give  forslag.  Land- 
soldater vare  her  ey  heller  nogen  tilstede.  Samme  dag 
ad  afften  fremkom  hr.  Iver  Enevoldsen  i  Wagaard  til  To- 
rup præstegaard  og  meget  viitløfftig  deprecerede  dend 
ved  hr.  Jesper  Rønnebergs  begravelse  begangne  fatd  og 
vilde  interponere  sig  for  hr.  Niels  Holst  i  Vesterbølle. 

D.  26.  junii  besaae  jeg  paa  veyen  Wognsild  kirke,  an- 


Han  var  gift  med  Anne  Nielsdatter  Winther,  der  blev  begravet 
•/,o  1736,  60  år  gi.  —  En  af  de  sønner,  han  holdt  til  bogen, 
Niels  Nielsen  Bølle,  var  resid.  kapellan  i  disse  sogne  1747—56 
(Wib.  3.  206), 

Strandby  kirke  ejedes  af  nedennævnte  Niels  Povlsen,  der  havde 
fået  Gunderupgård  med  sin  hustru,  Gertrad  Hofman,  og  senere 
desuden  ejede  Lynderupgård.  —  I  Hofmans  Fondationer  næv- 
nes ingen  donation  fra  ham  til  skolevæsenet 
Laurits  Mikkelsen  Hinge  var  præst  for  Farsø  og  Vonsild  1706— 
33  (Wib.  1,  342). 

Kristen  Movridsen,  begravet  **/4  1736  i  sit  embeds  42.  og  sin 
alders  83.  år. 
Farsø  og  Vonsild  kirker  lå  til  Lerkenfeld  (Vincents  Lerche). 


Digitized  by 


Google 


95 

nexen  til  Farsøe,  som  jeg  fandt  vel  nok  ved  lige  holdt 
og  nylig  repareret,  undtagen  at  klokken  der  til  kirken  var 
baade  saa  liden  og  sprukken,  saa  mand  neppe  kunde 
børe  dend  ringe.    Samme  dag, 

d.  26.  junii,  visiterede  jeg  i  Gislum  kirke  S  som 
indvortes  var  vel  prydet  og  ved  lige  holdt.  Paa  taamet 
vare  muurmestere,  som  gandske  maatte  udmuure  det,  om- 
endskiønt  det  for  faa  aar  siden  var  repareret  af  si. 
Wildhagen  *,  hvor  da  muurmesterne  havde  faaet  80  rdlr. 
for  samme  reparation,  som  var  aldeeles  falsk  giort,  om- 
endskiønt  muurmesterne  under  haanden  berettede,  at  de 
ikkun  NB.  havde  faaet  80  sldlr.  Ungdommen  var  ellers 
smuk  informeret  effter  nogle  visse  af  sognepræsten  •  forfat- 
tede quæstioner.  Degnen*  informerede  ikke  ungdommen, 
een  ustuderet  person,  og  degnens  søn  i  Simmested.  Om 
skoleholdere  kunde  hverken  præsten  eller  meenigheden 
give  mig  nogen  forsikring,  heldst  effterdi  det  var  meest  strøe- 
godtz,  begge  meenighedeme  bestoode  af.  Ellers  berettede 
præsten,  at  band  havde  medhielpere  efiter  loven,  som  hr. 
Lauridtz  i  Torup  NB.  ikke  havde.  Annex  Thestrup  kirke 
berettede  sognepræsten  saavel  som  alle  andre  var  vel 
ved  lige  holdt  af  enken  paa  Thestrupgaard*,  saasom  og 

*  Det  vides  ikke,  hvem  der  på  denne  tid  ejede  Gislum  kirke. 
Snarest  har  den  vel  været  henlagt  til  en  offentlig  stiftelse,  da  det 
nedenfor  hedder,  at  biskop  Wilthagen  havde  ladet  den  reparere. 

*  Kasper  Wilthagen,  biskop  over  Viborg  stift  1712—20. 

*  Peder  Olufsen  Witt  var  præst  for  Gislum  og  Testrup  1704—28 
(Wib.  1.  440). 

*  Jens  Hansen  nævnes  som  degn  her  1706.  Han  var  fadt  c.  1677 
i  Simested  og  blev  begravet  ^'/j  1729.  1706  Vs  ægtede  han  Ma- 
ren Pedersdatter,  fadt  c.  1682  i  Viborg,  begravet  "/i«  1711. 

^  Johanne  Marie  Euristensdatter,  enke  efter  Hans  Mathisen  Wassard 
(fadt  c.  1673  i  Vagard  præstegård,  begravet  "/e  1720).  Hun  havde 
farst  været  gift  med  forvalter  Henrik  Kristoffersen  Wegner  på 
Fussinge  (begravet  »»/g  1709  i  Skive).  Efter  at  have  solgt  Te- 
strupgård 1751  flyttede  hun  til  Øls,  hvor  hun  dade  1759  og  blev 
begravet  ■•/n,  75  år  gi. 


Digitized  by 


Google 


96 

præsten  hr.  Peder  Witt  havde  foræret  baade  altertavle 
og  klæde  til  begge  kirker.  Kirkebogen  over  føde,  døde 
og  coepulerede  i  begge  meenigheder,  saavelsom  commu- 
nicantbøggeme  for  begge  kirker  fandtes  rigtig  indrettede, 
uden  at  communicantbøggerne  ey  vare  numererede  og 
beseylede. 

D.  27.  junii  besaae  jeg  Thestrup  kirke  saavelsom 
Binderup  kirke  paa  veyen  til  Tisted  og  fandt  Thestrup 
kirke  vel  repareret  og  vedligeholdt,  men  Binderup 
kirke  ^  endnu  at  behøve  dend  reparation,  at  een  laas  for 
kirkedørren  behøvedes,  at  prædikkestol  skulde  giøres^ 
altertavlen  males  og  kirkelaagen  og  porterne  af  ny  op- 
muures  og  digen  omkring  kirkegaarden  opligges.  Om 
skole-  og  degnebolig  talte  jeg  med  samme  bymænd,  men 
fik  ingen  viss  underretning,  ey  heller  hvor  mand  kunde 
finde  pladtz  dertil,  uden  at  prousten  i  Tisted  siden  beret- 
tede mig,  at  der  i  forrige  tider  havde  været  et  degnehuus 
i  Binderup,  som  sr.  N.  Arctander  NB.  NB.  nu  skulde  eye. 

D.  28.  junii  o:  dnica.  4  post  trinit.  visiterede  jeg  i  Ti- 
sted kirke  ^  som  var  vel  nok  ved  lige  holden,  undtagen 
at  der  over  skrifftestolen  var  aaben  huul  paa  loflPtet,  som 
burde  repareres.  Ungdommen  var  ikkun  temmelig  under- 
viisti  deres  christendom,  formedelst  at  degnen^,  een  gam- 
mel mand,  som  over  40  aar  havde  betient  det,  ey  havde 
informeret  eller  kunde  informere  dem.  Om  skolehold 
der  i  sognet  talte  jeg  med  meenigheden,  men  fik  ingen 
vished  derom.  Til  Binderup  kirkes  regnskab  at  revidere 
var  den  29.  junii  berammet,  men  som  kirkeværgerne  ey 
effter  advarsel  indfandte  sig  dertil,  maatte  det  henstaae. 
Herredets  protokoller  over  skiffter  og  auctioner  bleve  mig 


^    Denne  tUharte  vist  kongen  indtil  c.  1754. 

*  Deime  lå  1725  til  Nøragergfård  (Niels  Arctander). 

»  Kristen  Pedersen  var  degn  1690  og  1724. 


Digitized  by 


Google 


97 

af  prousten  ^  foreviiste,  men  justice  protocoUen  blev  ey  af 
niig  der  paategnet,  formedelst  at  acta  imellem  hr.  Jens 
Peerstrup  og  nogle  af  hans  meenighed  ey  endnu  vare 
deri  indførte.  Medhielpere  havde  hånd  ingen,  som  hånd 
derfor  blev  erindret  at  udnævne.  Laas  for  kirkedøren 
fattedes  ogsaa.  Hans  kirkebøgger  over  føde  og  døde 
etc.  samt  communicanteme  vare  ey  heller  i  tilbørlig 
stand,  men  vilde  effter  loven  og  ritualet  indrettes.  Om 
Binderup  kirkes  reparation  blev  ham  lovet  ordre.  Deg- 
nen indgav  ellers  memorial  anlangende  een  søn,  som  sr. 
N.  Årctander  vilde  tilegne  sig,  fordi  hånd  havde  et  lidet 
stykke  jord  i  brug  af  hans  godtz. 

D.  29.  Junii  visiterede  jeg  i  Durup  kirke  og  fandt 
ungdommen  hverken  stor  i  tallet  eller  synderlig  vel  un- 
derviist  undtagen  nogle  faa,  som  svarede  meget  vel. 
Ellersvar  degnen^  een  smuk  ung  person,  kaldet  af  min 
formand,  som  hidindtil  havde  været  substitut,  boede  i 
Steenild,  og  holdte  der  skole,  som  lovede  hereffter  at  un- 
derviise  dem  flittigere.  Kirken  var  temmelig  vel  ved  lige 
holdt,  uden  at  vinduerne  vare  noget  brøstfældige  saavel- 
som  prædikkestolen,  og  kirkegaardsmuuren  samt  sletterne 
vare  forfaldne,  hvorom  sr.  Årctander  vilde  erindres.  Kirke- 
bogen over  føde,  døde,  communicanter  etc.  var  ey  aldee- 
les  ordentUg  nok  indrettet,  men  vilde  hereffter  forandres. 
Af  de  gamle  vare  ikkun  faa  tilstede  i  kirken.  Medhiel- 
pere havde  præsten*  ingen,   som   band   blev   befalet   at 


Peder  Pedersen  Jessen  var  præst  for  Tisted  og  Binderup  1694— 

1748,  samt  provst  fra  1712  (Wib.  3.  338). 

Mourids  Nielsen  var  1719  substitut  og  blev   degn  efter  Gregers 

Andersen,  som  blev  begravet  '*/j  1722  efter  at  have  været  degn 

i  59   år.    Han   døde  ^j^  1738.    Efter  sin  farste  hustrus,   Karen 

Serensdatters,   død  1732  (begravet  */i  1738,   42  år  og  nogle  uger 

gi.),  ægtede  han  "/^  1733  Else  Nielsdatter  (Bigum  kb.). 

Hans  Mikkelsen  Harboe  var  præst  for  Durup  og  Stenild  1710— 

c.  41  (Wib.  1.  284). 

7 


Digitized  by 


Google 


98 

udvælge  sig  og  udnevne.  Om  skole  og  skolemestere  blev 
og  meenigheden  erindret,  men  gav  mig  intet  visst  haab  og 
svar  derpaa.  Ellers  blev  mig  af  andre  berettet  NB.,  at 
der  i  lang  tid  havde  manglet  lius  paa  alteret  i  Durup, 
som  nu  nylig  imod  miin  visitatz  vare  anskaffede. 

D.  30.  junii  besaae  jeg  Steenild  kirke ^  som  fandtes 
brøstfældig  paa  taarnet  baade  inden  og  uden,  paa  vaa- 
benhuuset,  paa  vinduerne,  som  vare  meget  aabne,  paa  ta- 
get, hvor  det  berettedes  at  regne  ned,  paa  lofftet  her  og 
der,  særdeeles  i  taarnet,  paa  stolene,  som  alle  vare  baade 
skrøbelige  og  uanseelige,  særdeeles  i  qvinderaden,  foruden 
at  kirkegaardsmuuren  var  meget  forfalden,  og  alterbogen 
behøvede  at  indbindes;  vare  ikkun træliusestager.  Derfra 
reyste  jeg  samme  dag  til 

Grynderup  kirke ^  som  uden  til  var  meget  vel  ved 
magt,  men  inden  i  vare  vinduerne  meget  aabne  og  brøst- 
fældige, altertavlen  var  undtagen  fløyelne  umalet,  og  kir- 
kestætterne  gandske  borte,  saa  svinene  gik  inde  paa 
kirkegaarden. 

D.  2.  julii  o:  festo  visitationis  Mariæ  visiterede  jeg  i 
Rørbek  kirke*,  som  var  temmelig  vel  ved  lige  holdt, 
hvor  jeg  fand  ungdommen  som  paa  de  fleeste  andre  ste- 
der ikkun  temmelig  underviist  i  christendommen.  Deg- 
nen* duede  slet  intet,  havde  og  aldrig  informeret.  Med- 
hielpere  havde  ellers  præsten*.  Kirken  var  i  maadeUg 
stand,  saa  mand  ey  saa  nogen  merkelig  brøst  paa  dend. 
Ellers  bleve  eendeel  sager  for  tienesten  imellem  præsten 
og  meenigheden  afgiorde,   saasom   1)   anlangende  dend. 


*  Denne  lå  tU  Neragergård  (Niels  Arctander). 

*  Denne  lå  også  til  Neragergård. 

*  Denne  lå  1726  til  Volstrup  (Søren  Pedersen  Guldager). 

*  Hans  Pedersen  var  degn  her  1728. 

*  Jens  Pedersen  Peerstrup   var  præst   for  Rørbæk  og  Grynderup 
1721—30,  senere  for  Adslev  og  Mesing  (Wib.  1.  65). 


Digitized  by 


Google 


99 

sr.  Arctander  havde  uden  pass  ladet  overgaae  til  Uld- 
bierg  sogn  at  tiene,  og  sognepræsten  havde  negtet  at 
antage  til  sacramentet,  saa  at  mr.  Arctander  nu  giver 
ham  pasB,  2)  anlangende  een  gammel  mand,  som  præsten 
iligemaade  ey  vilde  antage  for  uvidenhed,  som  jeg  for- 
manede at  lade  sig  underviise  af  præsten,  og  hånd  igien 
lovede  effter  3  a  4  underviisninger  at  antage,  3)  angaa- 
ende  een  gammel  soldat,  som  ey  heller  kunde  noget 
eller  hidindtil  vilde  lært,  blev  ham  ogsaa  paalagt  at  ind- 
finde sig  hos  præsten  effterhaanden  for  at  lade  sig  under- 
viise, før  hånd  til  herrens  bord  kunde  annammes^  Præ- 
stens kirkebøgger  bleve  mig  ey  NB.  foreviiste,  som  ved 
anden  leylighed  maae  skee. 


[Visitatser  i  Salling  Nørre  herred  1722.] 

An.  1722  d.  6.  julii  var  jeg  paa  Schaungaard  for  at 
besee  dend,  ifald  dend  effter  giordte  allerunderdanigste 
forslag  skulde  blive  domkirken  given  til  forsikring,  og 
fandt  steden  ey  alleene  meget  vel  bygt,  men  endogsaa 
heel  frugtbar  i  mark  og  enge.    Derfra  reyste  jeg 

d.  7.  julii  til  Hiermin^  kirke  for  at  besee  dends 
reparation  og  brøstfældighed,  hvor  jeg  fandt  vinduerne 
og  kirkestætterne  vel  reparerede,  men  altergulvet,  taar- 
net  samt  een  deel  af  blyet  paa  kirken  brøstfældig,  hvorom 
strax  blev  given  ordres  til  præsten*  og  prousten  at  lade 
altergulvet  opfylde  og  omlegge.  Alterklæde,  som  fattedes, 
lovede  præsten  at  forære.  Ellers  havde  jeg  der  stor  for- 


*  På  denne  tid  ejet  af  Mads  Andersen  Listo. 

^  Jens  Andresen  Heyer  var  præst  for  Hjermind,  Le  og  Hjorthede 
1721—26  (Wib.  1.629).  Smig.  8.78anm.  3  og  4.  —  Christian  Jen- 
sen Thorup,  præst  for  Vinkel  og  Kind,  var  på  denne  tid  provst 
i  Middelsom  herred. 

7* 


Digitized  by 


Google 


100 

træd  af  tvende  mænd,  som  præsten  og  prousten  havde 
udnevnet  til  kirkeværgere,  som  ikke  vilde  antage  værge- 
maalet,  men  gav  mange  unyttige  ord,  som  prousten 
lovede  at  indsende  mig  beskreven.  Til  degnebolig  og 
skolehuus  var  ingen  anden  leylighed  ved  kirken  end  et 
gammel  huus,  som  stod  paa  kirkegaarden  i  dend  eene 
hiøme,  som  hr.  Mogens  SkeeP  og  dr.  Glud  havde  beskik- 
ket forrige  degn  til  bolig. 

D.  12.  julii  var  dnica.  6  post  trinit.  visiterede  jeg  iJe- 
berg  kirke,  hvor  jeg  fandt  meenigheden  heel  vel  infor- 
meret og  bedre  end  nogen  anden  sted  før,  som  sogne- 
præsten* alleene  havde  giort,  saasom  degnen',  præstens 
broder,  aldeeles  intet  duede,  og  vare  iblant  andre  ogsaa  de 
gamle  i  meenigheden  heel  artige  og  færdige  til  at  svare 
til  alt,  hvis  de  unge  bleve  tilspurdte  om.  I  kirken*  var 
ellers  ingen  skriflftestool  uden  degnestoolen,  saasom  stoo- 
lene  gik  lige  op  imod  alteret.  Degnen  beklagede  sig 
ellers,  at  hånd  havde  ingen  degnebolig  til  nogen  af  kir- 
kerne. Ellers  var  det  særdeeles  remarqvabel,  at  dend 
gamle  præst,  hr.  Niels  Winther,  hr.  Niels  Schyttes  sviger- 
fader, som  var  over  80  aar  gammel,  dog  var  saa  rørig, 
at  hånd  ey  alleene  kunde  spiise  og  spatzere,  læse  endog- 
saa  smaa  stiil  uden  briller,  spille  paa  fiol,  dreye  og  ar- 
beyde  i  been,  horn  og  træ,  saasom  hånd  ogsaa  havde 
alle  slags  endog  af  de  aller  subtileste  instrumenter  og  ma- 


Mogens  Kristensen  Skeel  til  Fussinge  var  stiftamtmand  over  Vi- 
borg stift  1688-94  og  Saren  Glud  biskop  sammesteds  1673—93. 
Den  omtalte  degn  må  derfor  rimeligvis  være  Kristen  Movridsen 
Hobro,  der  var  degn  her  1690. 

Niels  Knudsen  Schytte  var  præst  for  Jebjærg  og  Lyby  17 . .  —35 
(Wib.  2.  9). 

Henrik  Schytte,  der  døde  1725,  vist  39  år  gi. 
Jebjærg  kirke  ejedes  af  nedennævnte  Johan  Vemersen  Parsberg, 
der  1719  havde  arvet  Eskær  og  Skivehus  efter  sin  fader  og  1727 
købte  Astrup. 


Digitized  by 


Google 


101 

chiner,  som  hånd  alle  selv  havde  forfærdiget.  Ellers  var 
præstegaarden  meget  vel  bygt  og  een  stor  og  god  have 
derved  anlagt,  med  smukke  træer  og  alleer. 

D.  13.  julii,  som  var  maandag,  besaae  jeg  om  for- 
middagen Lybye  kirke,  som  ligesaavel  som  Jeberg  til- 
hører mr.  Parsberg,  og  fandt  dend  vel  vedligeholdt,  som 
hånd  havde  fundet  dend  for  sig.  Fattedes  ellers  intet, 
uden  hdet  paa  taarnet,  lidet  paa  vinduerne  samt  kirke- 
stætterne.  Liusestagerne  vare  ikkun  af  staal  og  heel  uan- 
seelige. Ellers  saae  jeg  præstens  kirkebøgger  og  tegnede 
i  dem,  men  communicanternes  bog  fattedes,  som  præsten 
lovede  at  indrette  og  opsende  mig  til  at  forseyle.  Samme 
dag  reyste  jeg  til  Astrup  \  een  meget  plaisant  og  agre- 
abel  gaard  og  med  skov  og  have  ziiret,  hvor  jeg  laae 
om  natten. 

D.  14.  julii  tiisdagen  visiterede  jeg  i  Grinders lef 
kloster  kirke,  som  tilhører  obristlieutenant  Kruuse,  som 
havde  allerede  meget  vel  ladet  dend  reparere  udvortes 
og  havde  for  at  reparere  dend  indvortes.  Af  meenigheden 
og  tilhørerne  vare  ikkun  heel  faa  tilstede,  og  de,  som 
vare  tilsteede,  vare  uforskammet  slet  og  grove  i  deres  chri- 
stendoms kundskab,  hvorfor  jeg  ogsaa  publice  repriman- 
derede baade  præsten  ^  og  degnen^  og  lovede  næst  tilkom- 
mende  aar   at   komme   der  igien   til   visitatz.     Degnen 


Major,  senere  oberstlajtn.,  Christian  Kruse  købte  1714  Astrup, 
som  dog:  1725  blev  ham  frataget  af  hans  kreditorer;  ved  denne 
lejlighed  beholdt  han  dog  Grinderslev  kirke,  som  ved  auktion  i 
hans  dødsbo  1729  kom  til  Nargård. 

Hans  Bruno w  var  præst  for  Grinderslev  og  Grønning  1701 — 28 
(Wib.  1.  481).  Han  var  gift  med  Anne  Eriksdatter  Sterch,  en 
datter  af  Nørgårds  ejer.  Efter  sin  første  mands  død  købte  hun 
1731  selv  Nørgård  og  giftede  sig  derefter  med  Mads  Jensen 
Brøndum,  der  1745  solgte  gården  og  derefter  var  ejer  af  Svansø 
og  forpagter  på  Grinderslev  kloster,  hvor  hun  døde  ^/g  1764. 
Niels  Lauridsen.    Han  bode  i  Ilbjærg  i  Ryberg  sogn. 


Digitized  by 


Google 


102 

boede  uden  sognet,  havde  ingen  degnebolig,  havde  ey 
heDer  informeret  ungdommen,  som  hånd  blev  tilholdt  at 
giøre  hereflfter.  Ingen  skrifftestool  var  i  kirken,  men  hold- 
tes i  sacristiet,  hvorfor  vel  best  var,  at  der  een  blev 
giort  i  choret,  som  obristlieutenant  Kruuse  ogsaa  lovede. 
Kirkestætteme  vare  ey  indsatte,  men  digen  NB.  ind  til 
klosteret  nedfalden,  som  skulde  repareres.  Proustens 
justice-  og  skiffte  protocoUer  vare  ey  tilstede,  saasom  de 
2  herreder,  Nørre-  og  Harre  herred,  havde  ikkun  een 
protocoll  tilfælles,  som  vilde  forandres.  Hans  egne  kirke- 
bøgger  havde  hånd  ey  ved  haanden  og  i  bereedskab, 
men  lovede  strax  at  sende  mig  til  Viborg,  saavelsom 
ogsaa  erklæring  paa  præsteenkens  ^  memorial  i  Gretterup. 

Fra  Grinderslef  ku'ke  reyste  jeg  til  Grønning  kirke 
med  mr.  Parsberg,  som  dend  tilhører,  og  fandt  dend  vel 
ved  magt  holden  uden  altertavlen,  skrifftestolen,  som  fat- 
tedes, vinduerne,  som  behøvede  reparation,  samt  liuse- 
stagene  paa  alteret,  som  vare  af  træ,  og  altertavlen, 
som  ogsaa  maatte  forbedres. 

D.  15.  julii  var  onsdagen,  visiterede  jeg  i  Thisse 
kirke,  effter  at  jeg  havde  logeret  i  Gretterup  præstegaard 
om  natten,  som  NB.  paa  een  meget  usædvanlig  maade 
ligger  i  Junged  sogn.  Ungdommen  var  ikke  ilde  fun- 
deret i  deres  christendom,  omendskiønt  der  ey  mange  af 
de  gamle  vare  tilstede.  Patronesse  til  kirken  er  frue 
Sehested*  til  Jungedgaard.  Kirken  var  maadelig  vedlige- 
holdt udvortes  saavelsom  indvortes,  uden  at  der  saavel 
som  paa  fleere  steder  i  Salling  manglede  skriflftestol, 
hvorfor  de  brugte  degnestolen.  Paa  taarnet  og  kirke- 
muuren  manglede  udspækning,   blyet   paa  kirken  kunde 


1  Sofie  Katrine  Westerholdt.    Se  s.  91  anm.  1. 

»  Mette  Sehested  Axelsdatter,  enke  efter  Sten  Bille  til  Jungetgraard 

(AÅ.  7.  89).     Hun  havde   1712  fået  Tise  kirke    tilskødet    af 

kongen. 


Digitized  by 


Google 


103 

vel  og  behøve  her  og  der  nogen  reparation.  Kirkestoo- 
lenes  dørre  laae  aldeeles  ny  forfærdigede,  og  vare  ikke 
hængte  for  stoolene,  siden  kirken  var  kiøbt  af  kongen. 

I  Junge d  kirke  visiterede  jeg  d.  16.  juli,  hvor 
ungdommen  var  meget  vel  funderet  og  svarede  færdig 
for  deres  christendom,  som  i  de  heste  meenigheder,  jeg 
havde  besøgt.  Degnen^  var  her  saavelsom  i  Thisse  skik- 
kelig og  havde  informeret  ungdommen  i  deres  christen- 
dom. Paa  kirken*  manglede  ellers  udspækning  paa 
taarnet  og  kirkemuuren.  Vinduerne  vare  og  temmelig 
skrøbelige.  Tækket  behøvede  og  her  og  der  forbedring, 
som  der  gik  regn  igiennem.  Ellers  fattedes  der  lius  paa 
alteret,  som  berettedes  NB.  een  temmelig  tid  at  have  mang- 
let. Annexet  tilJunged,  som  er  Torum,  er  i  Harre  herredt. 

D.  17.  visiterede  jeg  i  Selde  kirke,  hvor  ungdom- 
men ikkun  heel  maadehg  var  underviist  i  deres  christen- 
dom, hvorom  baade  præsten^  og  degnen*  pubUce  bleve 
paamindede.  Kirken,  som  mr.  Stiernholm^  paa  Kield- 
gaard  eyer,  var  heel  anseehg  med  bly  overalt  betakt  og 
med  dobbelt  kaarskirke;  behøvede  reparation  paa  tagget, 
saa  vel  paa  kirken  som  begge  kaarserne  og  vaabenhuuset, 
saasom  det  var  gandske  aaben  imellem  kirken  og  vaa- 
benhuuset, foruden  at  vinduerne  her  og  der  vare  skrøbe- 
lige og  kirkestetterne  vare  forfaldne^.  Fra  Selde  reyste 
jeg  samme  dag  til  Spøtterup,  een  meget  velbygt  og  med 


Niels  Pedersen  var  degfn  her   1719  og  døde  »o/u  1737,  46  år  gi. 

Han  hårde  ^/^  1723  ægtet  Bodil  Melsensdatter  af  Hinderap. 

Junget  kirke  lå  til  Jungetgård. 

Laurits  Jensen  Holst  var  præst  for  Selde  og  Åsted  1717—29 

(Wib.  8.  29). 

Rimeligvis  Kristen  Blichfeldt,   der  dade  som  degn  her  1731  og 

blev  begravet  "/g,  47  år  gi. 

Herlov    Jensen    Stjernholm  ejede   Keldgård  1710—55    (Hvass: 

Fam.  Hvas  5.  228). 

Mellem  linjerne  er  her  tilf5jet:  2^B.  her  ere  de  Duers  begravelser. 


Digitized  by 


Google 


104 

fiskerie  særdeeles  vel  forsiunet  gaard,  og  d.  19.  julii  var 
jeg  i  Rødding  kirke,  som  Axel  Rosenkrantz^  til  Spøt- 
terup  ejer,  som  var  i  perfect  god  stand,  og  har  een  me- 
get skikkelig  degn  2. 


[Visitatser  i  Helium  herred  1722.] 

An.  1722  d.  6.  augusti  reyste  jeg  paa  veyen  til 
visitatzen  i  Helium  herredt,  og  paa  veyen  viiste  klokkeren  ^ 
i  Hobroe  mig  et  stort  opus  genealogicum  over  de  fornem- 
meste saavel  adelige  som  geistlige  familier  i  Danmark  og 
Norge  med  ridtzninger  hos,  hvoreffter  jeg  om  aflftenen  an- 
kom til  Rælum  præstegaard,  hvor  jeg  om  morgenen  d. 
7.  visiterede  og  fandt  een  overmaade  stor  og  folkriig  ung- 
dom, langt  større  end  jeg  nogen  andensteds  havde  seet, 
men  ikkun  maadelig  informeret  i  deres  eateehetiske  fun- 
damenter. Degnen*,  som  var  een  ustuderet  person, 
holdte  ingen  skole,  men  havde  degiiebolig  paa  kirkegaar- 


*  Axel  Rosenkrans  Mogensen  til  Spøttrup  og  Landting  (AA.  11. 
319).    Han  ejede  S.  fra  1702  til  sin  dad  1724. 

*  Peder  Povlsen  Spurre  blev  begravet  "/^  1759  i  sit  75.  år  efter 
at  have  været  degn  „med  berømmelse"  i  43  år,  hvilket  passer 
med  at  hans  formand,  Anders  Lauritsen,  døde  1717  (begravet  ^'/g, 
64  år  gi.).  P.  P.  S,  kaldes  hæderlig  og  vellærd  og  har  altså 
været  studiosus.  Hans  hustru.  Maren  Hansdatter  af  Fyn,  som 
han  havde  ægtet  »»/g  1720,  blev  begravet  "/^  1755,  85  år  og  4 
måneder  gi. 

3  Utvivlsomt  den  i  indledningen  til  Diplomatarium  Vibergense,  side 
XIX  nævnte  Oluf  Nysted. 

*  Jens  Hansen,  der  blev  begravet  ^Vs  1756,  næsten  81  år  gi. 
efter  at  han  i  40  år  ,, alene''  havde  forestået  sit  embede  (1754 
nævnes  degnen  Jokum  Lytken;  han  har  vel  været  substitut). 
Hans  første  hustru,  Maren  Jensdatter  Eiise,  med  hvem  han  1724 
havde  en  gift  søn,  blev  begravet  *®/j  1740,  noget  over  69  år  gi. 
Derefter  ægtede  han  *«/i  1742  Mette  Jensdatter  af  Solberg,  der 
blev  begravet  "/j^  1743,  32  år  gi. 


Btgitized  byCjOOQlC 


105 

den,  som  meget  vel  kunde  indrettes  til  degnebolig,  om 
degnen  holdte  skole,  som  band  blev  befalet  at  giøre. 
Kirken^  var  ellers  nylig  repareret,  saa  muurmesteme 
endnu  vare  der,  indtil  lidet  paa  taarnet  og  kirkegaards- 
porterne  og  stætteme,  som  stode  imder  arbeyd.  NB.  i 
choret  var  een  stool,  som  tilhørte  Draxgaard  og  obristlieute- 
nant  von  Deden^,  som  mand  maatte  vide,  om  de  havde  hafft 
tilladelse  til.  Præstens'  kirkebøgger  over  døde,  føde, 
copulerede  vare  rigtige  nok,  men  over  communicanterne 
blev  hånd  erindret  at  lade  een  nye  indrette.  NB.  ellers  blev 
berettet,  at  præsten  lod  nogle  tdr.  korn,  som  hånd  skulde 
have  af  een  gaard,  gaae  fra  sig,  som  jeg  NB.  maae  in- 
quirere  effter.  Kirkegaardsmuuren  vilde  ellers  oplegges, 
hvorom  meenigheden  vilde  erindres. 

D.  8.  augusti  besaae  jeg  Solberg  kirke*,  som  med 
vaabenhuus,  kirkegaardsmuur  og  stætter  var  vel  ved  lige 
og  magt  holden.  Eendeel  nye  vinduer  vare  der  indsatte, 
saa  jeg  ikke  saae,  der  manglede  noget  synderlig  derpaa. 
Der  blev  jeg  og  inviteret  af  sr.  Laur.  Kiærulf  paa  Wif- 
fertsholm  til  at  komme  til  ham  at  spiise  paa  søndag  til 
middag.  I  Bælum  fik  jeg  ogsaa  brev  fra  proust  hr. 
Boll.  Mørch  om  bands  meenigheder  ikke  maatte  forsam- 
les i  Blenstrup  annexkirke,  saasom  hovedkirken  var  for 
liden,  hvorpaa  jeg  strax  svarede  ham,  at  det  gierne 
kunde  skee.  Fra  Bælum  skrev  jeg  ellers  til  N.  Vindinge 


*  1682   *°/6  perpetuerer  Chr.  V.  Bælum,   Skørping  og  Frær  kirke- 
tiender til  Gerding  præstekald  (Hofmans  Fundationer  3.  521), 

*  Klavs  Georg  (Jørgen)   v.  Deden  til  Vorgård  og  Dragsgård   (AÅ. 
8.  116). 

8   Mikkel  Hansen  Budtz  var  præst  for  Bælum  ogSolbjærg  1719—70 
(Wib.  1.  244). 

*  1687  '*/6  perpetuerer  Chr.  V.  Solberg  kirketiende  til  Bælum  præ- 
stekald (Hofmans  Fundationer  3.  522). 

*  Smig.  s.  145  anm.  5. 


Digitized  by 


Google 


106 

i  Dalbyneder,  at  hånd  kunde  reyse  til  Viborg  for  at  re- 
commendere  sig  til  mag.  Højer  S  og  tillige  \  til  mag. 
Højer  at  hånd  vilde  lade  ham  prædikke  formeenigheden 
og  i  heste  maader  recommendere  ham  med  meere ;  samme 
sted  fik  jeg  brev  fra  hr.  Henriks^  kone  i  Kongslef, 
hvori  hun  beklagede  sig  over  hendes  mands  syster  med 
meere. 

D.  9.  augusti  o:  dnica.  X  post  trinitatis  visiterede 
jeg  iSynderKongeslef  kirke,  som  tilhører  grev  Dåne- 
skiold*  og  var  temmelig  vel  ved  lige  og  magt  holden,  und- 
tagen at  lidet  fattedes  paa  tagsteenen  over  kirkedørren. 
Ornamenterne  vare  der  ellers  ogsaa.  Ungdommen  var 
talriig  nok,  men  ikkun  maadelig  underviist  og  grundet  i 
deres  christendoms  første  elementer,  Degnen  ^  een  stu- 
diosus, for  faa  aar  siden  constitueret,  holdte  ingen  skole 
for  ungdommen,  havde  ey  heller  flittig  underviist  dem  i 
kirken,  saasom  hånd  og  ingen  degnebolig  havde,  men 
boede  i  een  anden  sogn.  Samme  dag  besaae  jeg  ogsaa 
begge  annexMrker,  Nørre  Kongeslef  og  Komdrup 
kirker,  af  hvilke  dend  første,  som  tilhører  grev  Daneskiold, 
var  meget  brøstfældig,  men  var  nu  under  reparation,  og 
skulde    baade    inden    og   uden   til   paa   tag,   muur   og 


*  Mag.  Johan  Feddersen  Høyer,  præst  til  Viborg  Sortebrødre  kirke 
1711-26;  derefter  til  Ålborg  Budolfi  kirke  (Wib.  1.  25). 

'  Henrik  Jensen  Kampmann.    Se  s.  107  anm.  2. 
"   Christian  grev  Danneskjold-Samsø,   greve   til  Samsø,   friherre   til 
Lindenborg  og  Høgholm. 

*  Ole  Svendsen  Høgh  var  degn  her  1718  og  blev  begravet  »/e  1755, 
60  år  gi.  Han  blev  '•/e  1718  gift  med  Anna  Pedersdatter,  der 
blev  begravet  "/j  1751,  noget  over  56  år  gi.;  derefter  ægtede 
han  »*/i  1752  enken  Maren  Nielsdatter  af  S.  Tranders.  —  1720 
blev  han  dømt  for  ulydighed  mod  provsten  til  at  gøre  denne  en 
sømmelig  og  høflig  afbigt;  det  hedder  ved  denne  lejlighed,  at  han 
havde  overfaldet  provstens  bud  med  ubekvems  ord  og  blodig  slag. 
Se  også  Gjerding:  Helium  herr.  290. 


Digitized  by 


Google 


107 

vegger  repareres ;  dend  anden,  som  tilhører  sr.  Hemmer* 
paa  Refs,  var  i  god  tilstand  og  gandske  nylig  malet  og  ud- 
stafferet. Ellers  blev  befunden  NB.,  at  der  var  ikkun  een 
kalk  og  disk  til  de  2  kirker  Synder-  og  Nørre  Kongeslef. 
Manglede  lius  i  Nørre-Kongeslef  kirke,  hvor  ikkun  fand- 
tes 2  smaa  og  korte  stumper.  Præstens  kirkebøgger  paa 
føde,  døde,  copulerede  og  publice  absolyerede,  vare  ikke 
giennemdragne,  beseylede  eller  ordentlig  indrettede,  men 
der  var  ikkun  een  bog  over  dem  alle  3  og  alleting 
indført  iblant  hin  anden.  Communicanternes  designation 
holdtes  her  som  andre  steder  af  degnen.  Ellers  blev  be- 
rettet, at  der  NB.  i  forrige  tider  var  givne  nogle  tønder 
korn  af  Kongstedlund  og  Refs  til  præsten  i  Kongeslef, 
som  i  mange  aar  vare  dem  betagne,  saavelsom  offeret, 
som  i  forrige  tider  havde  været  4  rdlr.  til  hver  høytid  af 
hver  gaard,  men  nu  var  formindsket  til  2  rdlr.  For  af- 
reysen  derfra  havde  [jeg]  ogsaa  hr.  Henrik  Kampmann^  og 
hans  kone  samt  syster  for  mig,  og  alvorlig  straffede  dem 
for  dend  hidindtil  imellem  dem  værende  tvistighed  og  for- 
manede dem  tileenighed  og  forligeUghed,  hvorpaa  de  og 
samtlige  gave  hinanden  saavelsom  mig  deres  hænder. 

D.  10.  augusti  reyste  jeg  fra  Kongeslef  til  Wefiferts- 
holm,  hvor  sr.  Lauridtz  KiæruP  forsikrede  mig,  at  hånd 


Kristoifer  de  Hemmer  til  Refsnæs,   som  han  1730   måtte    over- 
lade til  sine  kreditorer. 

Henrik  Jensen  Kampmann,  præst  for  S.  og  N.  Kongerslev  samt 
Komdrup  1713—29,  var  gift  med  Maren  Svendsdatter  Lemvig 
(Wib.  2.  243).  Han  var  en  søn  af  Jens  Pedersen  Skibsted,  præst 
for  Hvidbjærg,  Ørum  og  Lodbjærg,  og  fadt  ^^/g,  vistnok  1684. 
(Meddelt  af  forretningsleder  Sofus  Blvius).  Ifølge  skiftebrevet 
efter  ovennævnte  Jens  Pedersen  Skibsted  efterlod  han  sig  6  søn- 
ner og  2  døtre;  disse  sidste  var  Anne  og  Else  Jensdatter.  Det 
vides  ikke,  om  det  var  Anne  eller  Else,  Maren  Svendsdatter  lå 
i  strid  med.  —  Om  Henrik  Jensen  Kampmanns  huslige  forhold 
findes  forøvrigt  en  lille  oplysning  i  Kirkehist.  Saml.  3.  VI.  575. 
Laurids  Mortensen  Kiærulf  købte  1688  Viifertsholm,  som  han  f or- 


Digitized  by 


Google 


108 

vilde  lade  et  huus  udi  Solberg  bye  og  sogn  opbygge  til 
skolehuus  for  samme  sogn.  Samme  afften  reyste  jeg  effter 
sr.  Severin  Brønstorphs^  indstændige  invitation  til  Ran- 
drapgaard  og  dagen  dereflfter,  d.  11.  augusti  visiterede  i 
S  c  hib  sted  kirke,  hvor  meenigheden  var  ikkun  slet  infor- 
meret i  christendommens  første  elementer  formedelst  for- 
rige sognepræstfs*  forsømmelse  og  forargelige  levnet, 
saavdsom  ogsaa  fordi  degnen  Peder  Enevoldsen',  een 
studiosus,  af  biscop  Wildhagen  constitueret,  ey  informe- 
rede ungdommen,  hvorom  meenigheden  og  præsten*  saa- 
velsom  degnen  alvoriigen  af  mig  bleve  erindrede.  Paa 
kirken*  fattedes  ellers  noget  paa  vinduet  i  taarnet,  som 
stod  aaben,  men  strax  blev  given  ordre  til  sognepræsten 
at  lade  reparere;  noget  paa  tagsteenene  paa  dend  een 
(nordre)  side,  hvor  det  sagdes  at  regne  ned,  som  ilige- 
maade  blev  befalet  at  skulde  repareres;  een  afdeeling  i 
choret  for  communicanter,  som  ogsaa  skulde  giøres  over- 


hen havde  været  forvalter  på,   og  lod  sig  adle  ^V4   1724.    Han 
var  født  c.  1647  og^døde  1729,  bisat  »/j-,   «/,o  1685  ægtede  han 
en  borgerdatter  af  Ålborg,  Karen  Jakobsdatter,  der  senere  antog 
navnet  Giesman.    Hun  var  født  1664  og  døde  ^*/i  1739.  —  Han 
byggede  en  skole  i  Solberg  sogn  og  sørgede  for  lønning  til  skole- 
mesteren sammesteds  (Hofmans  Fundationer  3.  522). 
Severin  Pedersen  Brønsdorf  ejede  Randrup  fra  1695  til  sin  død 
1748.    Fra  1704-  ejede  han  desuden  Kongstedlund  (Hvass :   Fami- 
lien Hvas  5.  226  og  410).    Hans  hustru  døde  ^j^  1751. 
Jakob  Poulsen  Holm  var  præst  for  Skibsted  og  Lyngby  1714—21 
(Wib.  3.  74).    Han  blev  begravet  "/,  1721. 
Peder  Enevoldsen  blev  begravet  ^%  1742,  68  år  gi.    Hans  første 
kone,  hvis  navn  ikke  kendes,   døde  1724.    Derefter   ægtede  han 
^U  1725  Elisabet  OttesdatterLiitken,  der  blev  begravet  ^o/^  1742, 
45  år  gi. 

Henning  Amisæus  Jokumsen  Irgens   var  præst  for  Skibsted  og 
Lyngby  1721—69  (Wib.   3.   74).    Hans   hustru,   Mette  Katrine 
Bering,  blev  begravet  "/^  1757,  53*/4  år  gi. 
1632  "/e  perpetuerer  Chr.  IV  Skibsted  kirketiende  til  Rold  præ- 
stekald (Rørdam:  Danske  Kirkelove  3.  217). 


Digitized  by 


Google 


109 

slag  over,  hvad  det  kunde  koste:  kirkegaardens  muur 
og  stætter  vare  iligemaade  meget  forfaldne  og  behøvede 
reparation  saavelsom  digerne.  Kirkehusene  vare  meesten- 
deel  udbrendte,  hvorfor  der  ogsaa  blev  giort  anstalt,  at 
der  med  første  skulde  anskaffes  nye. 

D.  12.  besaae  jeg  paa  veyen  fra  Randrup  til  Brøn- 
dum præstens  kirkebøgger  i  Skibsted,  som  ikke  vare  ret 
indrettede  af  formanden,  menbleve  af  mig  paanye  beseg- 
lede, og  anordnet,  at  een  nye  bog  skulde  indrettes  til  com- 
munieanterne  og  iligemaade  forsegles.  Sammested  leve- 
rede jeg  præsten  hr.  Henning  Irgens  2  sldlr.  til  vindu- 
erne i  Skibsted  kirke  at  reparere.  Sammesteds  besaae 
jeg  og  degneboligen,  som  var  stor  og  anseelig  nok  og 
kunde  let  med  skoleværelser  forbedres,  naar  degnen  vilde 
tage  sig  paa  at  læse  for  de  unge.  Derfra  reyste  jeg 
strax  tilLyngbye  kirke  S  som  nylig  var  repareret  baade 
paa  tag,  muur  og  kirkeporte,  men  behøvede  endnu  1) 
porter  og  dørre  for  kirke  stætterne,  2)  een  deel  i  vin- 
duerne, som  af  glarmesteren  blev  bestilt,  3)  blev  giort 
anstalt,  at  det  skulde  for  alteret  afdeeles  til  communican- 
terne,  naar  præsten  med  kirkeværgerne  havde  overslaaet, 
hvad  det  ohngefæhr  kunde  koste,  som  ogsaa  4)  blev  re- 
solveret angaaende  et  pulpitu  i  kirken  at  bygge,  at  der 
ogsaa  skulde  forhøres,  hvad  det  kunde  koste  at  lade 
bygge.  Ved  Lyngbye  kirke  mødte  ogsaa  muurmesteren 
fra  Bælum  kirke  for  at  accordere  med  præsten  om  tag- 
get paa  Schibsted  kirke  at  forbedre. 

D.  13.  augusti  visiterede  jeg  i  Brøndum  kirke, 
hvor  jeg  fandt  et  meget  tallriig  ungdom  og  deriblant 
mange  saavel  soldater  som  andre  af  begge  kiøn  heel  vel 
informeret  i  deres  christendom,    oraendskiønt   der  ingen 


1632   ^'/e  perpetuerer  Ohr.   IV  Lyngby  kirketiende   til  Brøndum 
præstekald  (Rørdam:  Danske  Kirkelove  3.  217). 


Digitized  by 


Google 


110 

skole  holdtes  i  sognene.  Degnen  S  uanseethand  var  een 
laicus,  befandtes  at  have  giort  flid  derved  tilligemed  præ- 
sten^. Kirken'  var  nylig  repareret,  saa  der  ey  synder- 
lig derpaa  siuntes  at  mangle.  Præstens  kirkebøgger 
vare  rigtig  indrettede,  men  paa  communicanteme  blev 
hånd  erindret  at  indrette  een  ny,  som  ogsaa  kunde  nu- 
mereres  og  forsegles. 

D.  14.  augusti  besaae  jeg  Siem  kirke,  som  var 
gandske  og  over  alt  saa  brøstfældig,  saa  jeg  ey  har  seet 
dend  slettere.  Ti  muuren  af  store  hugne  steene  var  paa 
visse  steder  færdig  at  falde  ud.  Taget  over  dend  heele 
kirke,  særdeeles  i  dend  nederste  ende,  var  saa  skrøbelig, 
at  meenigheden  med  livs  fare  maatte  sidde  deri.  Lofft 
var  aldeeles  ingen  over  kirken,  saa  det  allevegne  kunde 
snee  og  regne  ned  i  kirken.  Stolene  vare  overalt  saa 
forfaldne,  saa  neppe  nogen  kunde  sidde  paa  dem.  Gul- 
vet var  over  alt  optraad  og  vilde  af  ny  ligges.  Klokken 
var  gandske  i  stykker,  saa  dend  ey  kunde  høres.  Kirke- 
gaards muuren  var  med  porte  og  stetter  gandske  forfal- 
den og  øde.  Ålterklæde  fandtes  ingen,  Messeskiorten 
og  messehagelen  var  gandske  forslidt.  Kalk  og  disk  var 
NB.  ingen  til  denne  kirke,  men  maatte  føres  derhen  fra 
een  anden  kirke.    Dørren  paa  kirken  var  ogsaa  i  styk- 


Jørgen  Iversen  Hjorth,  der  nævnes  som  degn  1718,  var  en  sen 
af  skytte  og  skovrider  Iver  Jargensen  (begravet  ''/y  1723)  og 
Dorthe  Tågers  datter.  Først  ægtede  han  ^^j^  1718  Maren  Jens- 
datter, en  datter  af  stedets  forrige  degn,  Jens  Vognsen  (begravet 
*Vij  1720,  73Va  år  gL),  men  hun  dade  alt  1722  og  blev  begravet 
20/ j,  hvorefter  han  ^s/u  1722  ægtede  Mette  Andersdatter .  Fugl, 
køkkenpige  på  Vorgård  (Bælum  kb.),  som  vistnok  overlevede 
ham.  Han  selv  blev  begravet  **/,  1761,  68  år  gi.  (Gjerding: 
Helium  herr.  250). 

Jens  Pedersen  Thomam  var  præst  for  Brøndum,  Siem  og  Torup 
c.  1701-26  (Wib.  1.  232). 

Brøndum  kirke  lå  utvivlsomt  til  Lindenborg  (Christian  grev 
Danneskjold-Samsø). 


Digitized  by 


Google 


111 

ker.  Ellers  stod  NB.  een  fiærding  fuld  med  krud  under 
prædikkestolen.  Om  denne  store  brøstfældighed  vil  NB. 
forvalteren  og  patronen^  betimeKg  erindres.  Derfra  rey- 
ste  jeg  strax  samme  dag  til  Tor  up  kirke  ^  som  nylig 
var  repareret  baade  inden  og  uden,  dog  saa  at  der  paa 
taamet,  som  NB.  NB.  havde  været  flux  høyere  og  NB. 
uden  tilladelse  var  fornedret,  nylig  var  eendeel  steene 
afblæste.  Alterdugen  var  gammel  og  slet.  Alterklædet 
fattedes  gandske.  Altertavlen  var  ey  malet,  men  skulde 
effter  beretning  snart  males.  Port  og  stætte  fattedes  for 
kirkegaards  muuren,  omendskiønt  denne  nylig  var  oplagt. 
Paa  taarnet  saavelsom  paa  kirken  selv  var  bindingsverk 
istedenfor  muuren.  I  Brøndum  fik  jeg  posten  fra  Viborg 
med  breve  1)  fra  m.  Less^  om  NB.  dend  norske  sag,  2) 
fra  hr.  Iver  Enevoldsen  med  deprecation  etc,  3)  fra 
etatsraad  Poulson  om  stipendio  til  mr.  Thura.  Ellers 
gav  degnen  i  Brøndum  mig  een  memorial  om  degnebud 
i  sterboernes  forretninger. 

D.  16.  augusti  reyste  jeg  fra  Brøndum  til  Skiørping 
og  paa  veyen  besaae  Fræer  kirke,  som  nylig  var  repa- 
reret, saa  at  dend  nu  baade  inden  og  uden  fandtes  i 
complet  stand.  Altertavlen  behøvede  at  stafferes,  da  det 
øvrige  i  choret  ogsaa  kunde  males.  Ellers  var  kirken 
gandske  hvelvet  inden  til  og  betakt  med  bly  uden  til, 
taarnet  alleene  undtaget,  som  var  belagt  med  steene. 
Ornamenterne  vare  ogsaa  alle  i  god  stand,  saa  intet 
derpaa  fattedes,   saaviit  jeg  kunde  see.   Ellers  var  i  cho- 


Siem  kirke  lå  til  Lindenborg.  —    Den  „Sim"  kirke,   som  Severin 
Benzon  til  Havnø  1722  fik  tilskødet  (Saml.  til  jydsk  Hist.  og  Top. 
2.  I.  462)  er  Sem  i  Onsild  herr. 
Denne  lå  vist  til  Lindenborg. 

Hvem  denne  Less  var,  vides  ikke;  hr.  Iver  Enevoldsen  er  den  s. 
93  i  anm.  6  nævnte  præst  for  Strandby  osv.;  etatsr.  Poulson  er 
den  1718  adled?  Mathias  Poulson  til  Bidstrup  og  Søbygård; 
hvem  mr.  Thura  var,  vides  ikke. 


Digitized  by 


Google 


112 

ret  een  begravelse,  som  de  tilegner  sig  paa  TudstrupS 
hvorom  vil  efftersees  adkomster,  saavelsom  ogsaa  om  de 
havde  givet  nogen  kiendelse  til  kirken,  da  de  for  nogle 
(4  a  5)  aar  siden  skal  have  nedsatt  lig  i  begravelsen. 
Iligemaade  fandtes  2  huuse  paa  kirkens  grund,  af  hvilke 
det  eene  beboes  af  een  smed,  som  ligger  Uge  neden  for 
kirken,  NB.  hvis  fæstebreve  vilde  efftersees.  Nok  fandtes 
i  kirken  NB.  5  tavler  blye,  noget  kalk  og  eendeel  bred- 
der, som  vil  bevares  til  kirkens  beste. 

D.  16.  augusti  o:  dnica  XI  post  trinitatis  visiterede  jeg 
iSchiørping  kirke,  som  var  i  fuldkommen  tilstand,  ey 
alleene  hvad  bygningen  angaaer,  men  endogsaa  ornamen- 
terne, hvoraf  alterklædet  af  fløyel  med  guld  galouner, 
messehagel  af  atlask  iligemaade  med  dobbelt  sølvgalou- 
ner  paa,  samt  pulpet  paa  alteret  overklæd  med  rødt  at- 
lask og  sølv  galouner,  item  een  oblatæske  af  sølv,  af  si. 
Søren  Madtzsøn*  paa  Teglgaarden  var  given  til  kirken, 
foruden  alt,  hvis  hånd  til  kirken  havde  givet,  saasom  til 
prædikkestolen  at  male  og  udstaffere,  stakketverket  for 
choret  at  lade  reparere  etc,  som  altsammen  skal  beløbe 
sig  til  henimod  100  dr.  Iblant  ungdommen  vare  ikkun 
faa,  som  meget  vel  kunde  giøre  reede  for  deres  christen- 


Tustrup  ejedes  af  Jens  Madsen  til  hans  død  1730,  begravet  ^j^. 
Begravelsen  synes  han  virkelig  at  have  haft  ret  til,  for  1743  sæl- 
ger hans  enke  gården  med  en  begravelse  i  Frær  kirke  (Gf^jer- 
ding:  Helium  herr.  191—2).  Jens  Madsen  er  vel  også  blevet  be- 
gravet her,  siden  hans  enke  forbeholdt  sig  ret  til  at  blive  nedsat 
i  denne  begravelse.  Når  biskoppen  bemærker,  at  der  fra  Tåstrup 
er  blevet  indsat  et  lig  i  kirken  for  4  å  6  år  siden,  er  det  næppe 
korrekt,  da  kirkebogen  ikke  har  nogen  antydning  af  sligt.  Her 
skulde  vist  stå  for  en  halv  snes  år  siden,  for  her  tænkes  sna- 
rest paa  Jens  Madsens  søn,  Mads  Jensen,  der  dede  "/,i  1712. 
Kirkebogen  meddeler  dog  ikke,  om  han  blev  begravet  i  kirken 
eller  på  kirkegården. 

Om  ham  findes  oplysninger  i  Gjerding:  Hell&m  herr.  154.  Tegl- 
gården  havde  han  1700  købt  af  Hans  Lange  til  Asmild  kloster. 


Digitized  by 


Google 


113 

dom,  men  de  fleeste  kunde  intet  uden  catechismi  ord, 
hvorfore  de  ogsaa  bleve  publice  erindrede.  I  meenig- 
heden  var  ellers  ingen  skole,  hvorom  jeg  med  dend  unge 
degn  ^  maatte  tale,  som  ogsaa  lovede  at  paatage  sig  det, 
naar  et  skolehuus  blev  bygt  dertil,  som  ogsaa  blev  ud- 
seet  pladtz  til.  Præstens^  kirkebøgger  over  føde,  døde, 
copulerede  etc.  vare  rigtig  nok  indrettede,  men  over 
communicanterne  var  ingen  auctoriseret  bog,  som  der- 
for blev  anordnet  at  skulde  indrettes.  Ellers  besaae  jeg 
ved  samme  leylighed  een  kilde  ^  paa  Skiørping  kirkegaard, 
som  flittig  besøges  af  adskillige  siuge  og  skrøbelige  folk, 
hvoraf  mange  og  formeene  sig  at  blive  hiulpen,  til  dend 
ende  og  een  blok  fandtes  ved  samme  kilde,  hvori  de 
ligger  deres  penge  til  een  taknemmeligheds  tegn,  som  af 
samme  vands  brug  bliver  hiulpne.  I  samme  blok  fand- 
tes samme  tid  2  sldr.  samlet  siden  st.  Hans  dag,  og  be- 
rettede sognepræsten,  at  band  havde  40  dir.  samlede 
saavel  deraf  som  af  andre  coUecter,  som  folk  der  i  mee- 
nigheden  havde  given  til  kirken  etc,  som  jeg  befol, 
hånd  skulde  beholde  hos  sig  selv,  indtil  mand  kunde 
employere  dem  til  skolens  og  fattige  skolebørns  nytte  og 
brug.  I  Skiørping  kom  til  mig  hr.  Peder  Karmarch  af 
Rold  og  1)  klagede  over  Rold  kirkes  brøstfældighed,  som 
band  bad  mig  paa  hiemreysen  selv  at  besee,  2)  over  een 
grov  forargelse  i  hans  meenighed  med  et  adulterio,  som 
der  gik  i  svang,  hvorom  hånd  indgav  een  memorial  til 
Kiig?  og  jeg  tilskrev  sr.  Peder  Nielson  Møller,  fuldmæg- 
tig over  fru  generalinde  Levezovs*  godtz,   at  hånd  vilde 

*  Niels  Jakobsen  Grå,  begravet  *«/i  1760,  lidt  over  68  år  gi., 
gift  "/a  1721  med  Elisabet  Nielsdatter  Kok,  datter  af  degnen  her 
til  menighederne,  N.  K.  (Gjerding:  Helium  herr.  174). 

*  Peder  Nielsen  Skyum  var  præst  for  Skørping  ogFrær  1687—1729 
(Wib.  3.  106). 

*  Se  Gjerding:  Helium  herr.  159. 

*  o:  Anna  Margrete  Brockdorff  til  Oxholm,   Ålegård  og  Bygholm, 

8 


Digitized  by 


Google 


114 

assistere  ham  paa  sin  principalindes  vegne  til  at  udrydde 
denne  forargelse  af  meenigheden. 

D.  17.  augusti  reyste  jeg  fra  Skiørping  til  Gierding, 
hvor  jeg  visiterede  d.  18.,  dog  formedelst  hovedkirkens  me- 
get snevre  rum,  som  begge  meenigheders  ungdom  ingen- 
lunde kunde  faae  rum  i,  i  annexkirken  Blenstrup,  som 
tillige  med  hovedsognen  tilhører  grev  Daneskiold  og  nylig 
var  paa  tag,  muur  og  kirkegaardsporter  et  c.  med  temmelig 
bekostning  repareret,  dog  saa,  at  der  1)  paa  taarnet, 
som  tilforn  havde  haflft  een  stor  spidtze,  var  skeed  een 
stor  fornedrelse,  2)  at  der  paa  begge  sider  af  kirkens 
tag  var  aftagen  eendeel  bly  og  igien  oplagt  tagsteene, 
hvorom  patronen  vilde  erindres.  Ungdommen  fandtes 
ellers  i  meenigheden  ikkun  heel  maadelig  underviist, 
saasom  degnen  S  een  ustuderet  og  dertil  fraTostrup  nylig 
forfremmet  person,  hverken  havde  informeret  eller  kunde 
informere  ungdommen,  og  meenighederne  tilmed  ingen 
skoler  havde  til  deres  unge  i  sognene,  omendskiønt  der 
blev  berettet,  at  grev  Daneskiold  allerede  havde  lovet  at 
lade  een  for  meenigheden  indrette,  som  før  skal  have 
været  der.  Præstens*  kirkebog  over  føde,  døde,  copu- 
lerede  og  publice  absolverede  befandtes  ey  indrettet 
aldeeles  effter  dend  for  i  bogen  foreskrevne  maade.  Ti  1) 
var  ikkun  een  bog  for-  begge  sognene;  2)  vare  føde, 
døde,   copulerede  etc.  ey  distincte  og  under  visse  clas- 


enke  efter  generalløjtnant  Theodosius  Levetzow  (AA  7. 
Til  Oxholm  lå  på  denne  tid  en  hel  del  gods  i  Rold  sogn. 
Povl  Pedersen,  forhen  degn  i  Tostrup  (s.  81  anm.  2),  begravet  "/u 
1766  noget  over  74  år  gi.,  gift  »/lo  1717  med  Marie  Elisabet 
Helmer,  datter  af  vagtmester  H,  (Tostrup  kb.).  Hun  blev  begra- 
vet ®/i,  1752,  63  år  og  nogle  uger  gi.  Børnene  antog  navnet 
Helmer  (Gjerding:  Helium  herr.  136). 

Bolle  Jensen  Mørch  var  præst  for  Gerding  og  Blenstrup  1718— 
65  (Wib.  1,  434). 


Digitized  by 


Google 


115 

ser  derudi  indførdte,  men  promiscue  iblant  hin  anden 
og  uden  nogen  orden;  3)  at  det  meeste  befandtes  ey 
med  præstens  egen  men  een  fremmed  haand  skrevet; 
4)  at  confitentes  og  communicantes  ey  vare  i  dend  ind- 
førdte etc.  Hvorfore  jeg  maatte  erindre,  at  1)  dend 
confusion  maatte  i  dasserne  forandres,  2)  at  een  egen 
bog  maatte  indrettes  til  communicanteme  etc.  Proustens 
protocoller  vare  hos  hr.  Henrik  i  Kongeslef,  som  NB.  NB. 
hånd  blev  erindret  at  føre  med  sig  til  første  landemode. 
Dagen  derefTter,  som  var  d.  19.  augusti,  besaae  jeg  Gier- 
dring  [!]  kirke,  dend  mindste  og  uanseeligste  af  alle  dem, 
jeg  havde  seet,  og  omendskiønt  dend  for  faa  aar  skal 
være  repareret,  saa  var  dend  dog  nu  brøstfældig  1)  paa 
muuren,  som  her  og  der  var  af  kalken  fordærvet,  2) 
fattedes  porte  og  kirkestætterne,  hvortil  tømmeret  alle- 
rede var  ført  tilstede.  Ellers  var  een  meget  underlig  og 
uanseeUg  prædikkestool  opmuret  og  kalket,  hvis  lige 
vel  neppe  skal  findes  nogen  anden  sted.  Iligemaade 
var  ikkun  een  træliusestage  i  kirken,  i  hvis  sted  forval- 
teren paa  Lindenborg,  sr.  Råben  ^,  berettede,  at  hånd 
allerede  havde  ordres,  at  lade  giøre  andre  messingstager 
i  deres  [!]  sted,  saasom  hånd  og  forsikrede  nylig  at  have 
faaet  ordres  af  sit  herskab  at  lade  Siems  kirke  strax 
reparere  af  grunden. 

Samme  dag  d.  19.  augusti  kom  jeg  til  Storvorde  og 
tillige  med  prousten  hr.  Jacob ^  i  Mou  og  sognepræsten* 
besigtede  baade  Storvorde  og  Seglflod  kirker*,  hvor- 
paa  ved  muurmestere   fra  Aalborg   samt   kirkeværgerne 


»   Povl  Råben. 

«  Jakob  Olsen  Spjellerup,  præst  for  Mov  1698-1738,  provst  i  Fie- 
skum herr.  (Wib.  2.  409). 

*   Mattias  Anchersen  Mohr,   præst   for  Storvorde  og  Seglflod   1685 
-1728  (Wib.  3.  201). 

•*  Disse  lå  til  Viborg  domkapitel.    Smig.  reskr.  af  **>/ii  1758. 

8* 


Digitized  by 


Google 


116 

blev  forfattet  et  ordentlig  siun,  som  her  vil  falde  altfor 
viitløiftig  at  indføre,  hvor  jeg  og  fik  brev  fra  biseopen  af 
Aalborg^,  som  inviterede  mig  til  sit  huus  i  Aalborg. 

D.  20.  augusti  ankom  jeg  til  Aalborg  og  effter  biscop 
Thestrups  indstændige  begiæring  logerede  ind  i  bispe- 
gaarden  og  derpaa  dagen  dereffter  besaae  begge  kirkerne 
samt  skole  og  hospitalet,  som  er  i  meget  god  tilstand  og 
vel  beneficeret,  betragtede  og  de  fattiges  væsen,  som  mig 
af  borgemester  Giørup  blev  foreviist,  som  ogsaa  er  me- 
get vel  indrettet.  Løverdagen,  som  var 

d.  22.  aug.,  reyste  jeg  efTter  sognepræstens  hr.  P. 
Karmarks  ^  begiæring  til  Rold  og  derom  morgenen  d.  23. 
besaae  Rold  kirke  og  befandt  af  denne  brøstfældighed, 
at  alterdugen  var  gandske  forraadnet,  lysestagene  af  tin 
meget  slette,  knæfaldet  for  alteret  behøvede  reparation, 
loiftet  maatte  omUgges,  bielkerne  (dend  øverste  og  3  ne- 
derste) vare  afraadnede  ved  ydersiden,  nøglen  til  kirken 
itu,  taamet  over  alt  forfalden,  hvorover  og  tømmeret  med 
hvelvingen  i  taarnet  forfalder  og  forraadner,  kammene 
nedfalden,  tækket  over  ald  kirken  brøstfældig  med  store 
huller  i,  saa  det  over  alt  nedregner  og  forraadner  tøm- 
meret og  lofftet,  som  vilde  ganske  omlegges,  over  choret 
suufiælene  borte,  saa  vinden  staaer  ind  i  kirken;  kirke- 
muuren,  saa  vel  paa  store-  som  lav-kirken,  adskillige  ste- 
der brøstfældig;  manglede  klokkestreng;  tækket  paa  vaa- 
benhuuset  var  og  gandske  forfalden,  som  altsammen  vilde 
ved  skrivelse  forestilles  enken*,  som  eyede  gaarden. 
Derfra  reyste  jeg  samme  dag  til 

*  Mag.  Frans  Thestrup,  biskop  over  Ålborg  stift  1709—86. 

•  Peder  Thomsen  Karmark,  præst  for  Rold  ogVebbestrup  1721—50 
(Wib.  2.  647).  En  ligsten  over  ham  og  hans  hustru  findes  på 
Rold  kirkegård;  ifølge  den  havde  han  6  senner  og  9  døtre. 
(Meddelt  af  rådstuearkivar  Chr.  V.  Christensen). 

>  Ellen  Hansdatter,  si.  Hans  Espersens.  Hun  solgte  1724  Rold 
kirke  tU  Axel  Bille  til  Stenalt. 


Digitized  by 


Google 


117 

Webbestrup  kirke ^  hvor  port  og  stætter  omkring 
kirkegaarden  vare  gandske  øde.  Taarnet  var  repareret, 
men  NB.  fornedret  og  skrøbeligt.  Vinduet  ved  prædikke- 
stoolen  ude.  Prædikkestoolen  alt  for  liden.  Altergulvet 
meestendeel  øde,  saa  det  vilde  omlegges;  vare  stoolene 
for  høyt  oppe  i  choret  etc.  Ellers  vare  der  nye  alter- 
klæde  og  messehagel.  Om  det  øvrige  vilde  med  forder- 
ligst  erindres. 


[Visitatser  i  Fjends  herred  1722.] 

EfTter  at  jeg  torsdagen  d.  8.  octobr.  var  ankommen  til 
Dagbier  g  præstegaard,  visiterede  jeg  fredagen  d.  9.  oc- 
tobr. der  i  kirken  og  fandt  ungdommen,  som  tillige  med  de 
gamle  var  i  stor  mængde  forsamlet,  saa  vel  grundet  og 
informeret  i  deres  christendom,  som  jeg  ikke  tilforn 
havde  fundet  i  nogen  meenighed.  Sognepræsten^  havde 
ellers  intet  andet  over  sine  tilhørere  sig  at  besværge 
over,  uden  at  de  ey  flittig  nok  vilde  holde  deres 
børn  til  gudsfrygt  og  underviisning,  og  een  mand  iblandt 
dem  levede  uforligelig  med  sin  hustrue,  som  derfor  af 
mig  publice  for  meenigheden  blev  paamindet.  Kirkens 
bygning,  hvorover  m.  Jens  Reenberg  paa  Lynderup- 
gaard  haver  jus  patronatus,  saavelsom  over  begge  annex- 
erne,  var  vel  ved  lige  holdt,  og  saa  viit  mand  kunde 
see  behøvede  ey  nogen  synderlig  reparation;  tilmed  be- 
rettede sognepræsten  hr.  Friderich  Busch,  at  hånd  af 
kirkens  patron  havde  fuldmagt  til  at  lade  forfærdige 
alt,   hvis   enten   paa   hovedkirken   eller   paa   annexerne 


*  Denne  ejedes  af  byfoged  Kristen  Nielsen  Hostrup  i  Hobro. 

'  Frederik  Pedersen  Busch  var  præst  for  Daugbjerg,  Mansted  og 

"^SmoUerup  1700-41  (Wib.  1.  270). 


Digitized  by 


Google 


118 

Mønsted  og  Smollerup  kirker  skulde  manqvere.  Degnen^ 
som  med  ungdommens  information  sig  ikkun  lidet  be- 
møyede,  boede  NB.  i  Mønsted,  saasom  hånd  ingen  deg- 
nebolig havde  iDagbierg,  ey  heller  til  leye  kunde  bekomme. 
Skoler  bleve  der  i  sognet  ingen  visse  holdte,  uden  hvis 
præsten  tid  effter  anden  selv  havde  anordnet.  Præstens 
kirkebøgger  vare  ikke  aldeeles  i  stand,  men  hånd  lovede 
mig  dem  siden  at  foreviise,  som  og  skeede  i  Wridsted; 
mens  confitenternes  og  communicanternes  vilde  af  ny 
indrettes.  Præstegaarden  var  af[!j  meget  vel  ved  Hge 
holdt. 

Fra  Dagbierg  reyste  jeg  til  Wrove  og  visiterede  i 
Wrove  kirke  søndagen  d.  19.  post  trinitatis,  som  var  d. 
ll.octobris,  og  fandt  ungdommen  ey  ilde  grundet  ideres 
christendoms  første  elementer,  omendskiønt  degnen  ^  ikkun 
lidet  havde  giordt  til  deres  information.  Kirkens  bygning 
var  iligemaade  temmelig  ved  magt,  undtagen  at  taarnet 
uden  til  var  noget  paa  muuren  læderet  og  kirkegulven  her 
og  der  noget  ujevn,  omendskiønt  præsten^  berettede,  at 
sognefolkene  vilde  klage  derover.  Præstegaardens  bygning 
var  saa  aldeeles  over  alt  forfalden,  saa  mand  ingensteds  i 
huuset  kunde  sidde  fri  for  regn,  naar  det  regnede.  Kirke- 
bogen var  saa  ilde  medhandlet,  mutileret  og  af  regn  og 
vand  fordervet,  tilmed  var  der  saa  urigtig  antegnet  i 
dend,  saa  det  var  fornøden,  at  een  nye  bog  strax  til  dend 
brug  saavel  som  een  anden  til  communicanterne  blev  ind- 
rettet.   Degnen  giorde  ikkun  liden  tieneste  ved  catechi- 


Knud  Kristensen  Bråd,  forhen  degn  i  Kobberap,  nævnes  som 
degn  her  1712  og  endnu  1764.  Han  blev  »/^  1708  gift  med  Bodil 
Hansdatter  af  Rosborg  (Mønsted  kb.),  der  dede  ^j^  1754. 
Peder  Jensen,  der  blev  begravet  "/n  1758,  86  år  gi.  Ved  skiftet 
efter  ham  siges,  at  han  var  degn  indtil  for  20  år  siden.  Hans 
hustru,  Anne  Kristensdatter,  blev  begravet  "/g  1722.  47  år  gi. 
Michael  Thomsen  Bering  var  præst  forVrove  og  Resen  1722—^ 
(Wib.  3.  641). 


Digitized  by 


Google 


119 

zationen.  Hvo  der  var  kirkens  eyere,  N.  Arctander  eller 
ass.  Luc.  Kiærulf  ^,  viste  præsten  ey,  som  nok  kunde  for- 
nemmes havde  i  sinde  at  tilforhandle  sig  dend, 

Samme  søndag  afften  strax  eflfter  maaltid  reyste  jeg 
til  Wrid sted,  hvor  jeg  visiterede  maandagen  d.  12.  ok- 
tobr.  og  fandt  meenigheden  folkriig  og  ungdommen  til  een 
stor  deel  vel  grundet  i  deres  christendoms  første  elementer, 
omendskiønt  degnen  ^  een  ustuderet  gammel  mand,  lidet 
eller  intet  deri  havde  arbeydet,  saasom  og  sognepræsten' 
besværede  sig  over  ham,  at  hånd  ey  holdte  mandtall  over 
oommunicanter  og  catechumenos,  hvorom  hånd  og  blev 
erindret.  Kirkens*  bygning  var  temmelig  ved  lige  holdt, 
saa  viit  mand  kunde  see.  Udbygningen  ved  dend  nordre 
side  var  nedbrudt  af  kirken  og  til  vaabenhuusets  ind- 
rettelse anvendt  effter  stifftamtmandens  og  biscopens  til- 
ladelse, som  der  berettedes,  mens  gruus  og  rudera  laae 
endnu  paa  kirkegaarden,  som  med  rette  burde  bortføres. 
Alterbogen  behøvede  at  ombindes.  Kirkebogen  fandtes, 
men  specification  over  communicanterne  manglede. 

Tiisdagen  d.  13.  octobr.  besaae  jeg  paa  veyen  til 
Haderup  Resen  kirke,  som  berettedes  at  tilhøre  sr.  Niels 
Jbsen*  i  Holstbroe,  som  var  nylig  repareret.  I  kirken 
laae  eendeel  skaflftkom  i  taarnet,  som  berettedes  at  til- 
høre patronens  bonde.    Ellers   mangle   lius   paa   alteret 


*  Lukas  Kiærulf  solgte  1728  Vrove  kirke  til  Thomas  Bering  i  Ran- 
ders. Det  er  imidlertid  ikke  usandsynligt,  at  L.  K.  er  kommet  i 
besiddelse  af  den  ved  at  ægte  Niels  Arctanders  enke  (Smig. 
s.  82  anm.  2). 

*  Jens  Pedersen  Holm,  der  dede  i  april  1738.  Han  havde  da  tre 
myndige  sønner  og  en  datter,  der  var  30  år  gi.  Hans  enke, 
Ane  Marie  Tagersdatter,  dade  1767  i  et  hus  i  Vridsted. 

*  Lukas  Nielsen  Steenstrup  var  præst  for  Vridsted  og  Fly  1713— 
51  (Wib.  3.  639). 

*  Vridsted  kirke  lå  til  Estvadgård  (Anders  Pedersen  Brønsdorif). 

*  o:  Niels  Ibsen  til  Tvis  kloster  og  Lergrav,  kabmand  i  Holstebro. 


Digitized  by 


Google 


120 

for  een  temmelig  tid,  hvorfor  patronen  skulde  have  bødet 
dem  olie  og  een  lampe.  Kalk  og  disken  var  ellers  af 
tin.  Porten  og  stætterne  omkring  kirken  vare  ellers 
borte  og  kirkegaards  diget  forfalden. 

Samme  dag  besaae  jeg  paa  hiemveyen  fra  Haderup 
og  paa  veyen  til  Kaaberup  præstegaard  Flye  kirke, 
som  patronen  sr.  Brønsdorff^  paa  Estvadgaard  møtte 
ved,  hvor  tækket  paa  dend  ostre  side  af  taamet  var 
brøstfældig  og  eendeel  bredder  afblæste,  som  patronen 
berettede,  hånd  havde  kiøbt  bredder  til.  Vinduerne  i 
kirken  vare  ellers  meget  smaae,  og  behøvedes  nok  et 
vindue  til  for  liusets  skyld.  Porthuuset  ved  kirkestet- 
ten  var  gandske  forfalden,  som  patronen  meente  var 
ufornøden  at  lade  reparere,  siden  byen  laae  strax  ved 
kirken,  hvor  præsten  kunde  faae  leylighed  nok  til  heste 
og  vogn,  som  vilde  efTtersøges.  Alterbogen  behøvede  at 
indbindes.  Ellers  klagede  hverken  præsten  over  sine 
tilhørere  eller  meenigheden  over  præsten.  Samme  dag 
imod  afften  kom  jeg  til 

Kaaberup,  hvor  jeg  visiterede  Onsdagen  d.  14.  oc- 
tobr.  og  fandt  meenigheden  ikkun  heel  Uden  af  de  gamle, 
og  ungdommen  heel  maadelig  underviist  i  christendommen, 
saasom  og  degnen*,    de   Brøndumers  broder,  een   gam- 


Anders  Pedersen  Brønsdorff  ejede  Estvadgård  fra  1710,  da  han 
købte  den  af  Fr.  Chr.  Rantzau  til  Rodstenseje,  til  c.  1725,  da 
han  mistede  den  for  gæld;  At  han  krympede  sig  ved  at  gøre 
sine  kirker  grundig  i  stand,  var  intet  under,  da  han  selv  knap 
havde  det  tørre  brød.  Efter  at  have  mistet  Estvadgård,  den 
sidste  af  hans  mange  hovedgårde,  flyttede  han  til  Vansted  ved 
Hjørring,  som  ejedes  af  hans  stifsøn,  Hans  Henriksen  Bugge  til 
Bøgsted  og  Haven,  og  her  døde  han  '/^  1733  i  meget  små  kår. 
Hans  enke,  Beate  Sofie  Hansdatter  Holst  eller  Holsten,  der  først 
havde  været  gift  med  Henrik  Bugge  til  Linderumgård  og  Haven, 
døde  sammesteds  1735.  (Se  også  O.  Nielsen:  Hjerm  og  Ginding 
Herreder  513). 
Jørgen  Jensen  Brøndum,   der  blev  begravet  '/g  1752,    vist  70  år 


Digitized  by 


Google 


121 

mel  og  derhos  ustuderet  person,  lidet  deri  havde  giort. 
Hvad  kirkens  bygning  angaaer,  som  sr.  BrøhsdorfT  paa 
Estvadgaard  skal  eye,  mens  sagdes  at  have  eller  vilde 
overdrage  til  amtsforvalter  Lund  i  Skive,  befandtes  taar- 
net  paa  dend  eene  side  noget  brøstfældig.  Klokken  var 
for  nogen  tid  nedfalden  og  slaaet  i  stykker,  som  Brøns- 
dorff  havde  taget  til  sig  og  viiste  mig  paa  Estvadgaard, 
og  i  dens  sted  havde  hånd  ladet  een  anden  liden  klokke 
igien  ophænge,  som  mand  neppe  kunde  høre,  og  mee- 
nigheden  var  heel  fortrydelig  over;  hvorfor  Brønsdorff 
og  lovede  med  første  at  lade .  dend  omstøbe  og  igien 
ophænge.  Paa  vaabenhuuset  fattedes  nogle  tagsteene. 
I  Fellingberg  kirke ^  annexet  til  Kaabberup,  som 
jeg  dagen  dereffter  besaae,  vare  alterdugen,  alterklæde 
og  messehagel  samt  messeskiorten  meget  gamle  og  for- 
slidte; lysestagerne  vare  af  tin.  Muuren  saavelsom 
tækket  var  endnu  nogenleedes  ved  magt,  saa  det  kunde 
henstaae  een  tid  lang,  men  vilde  dog  med  første  behøve 
een  temmelig  reparation.  Porten  og  stætterne  omkring 
kirkegaarden  vare  over  alt  forfaldne  saavelsom  kirke- 
gaardsdigen  i  sig  selv.  Dagen  dereffter,  som  var  freda- 
gen d.  15.  octobr.,  besaae  jeg  paa  veyen  til  HoysløfDom- 
mebye  kirke,  som  med  de  andre  2  tilhører  fruen  paa 
Starupgaard^  og  fandt  dend  udvortes  nogenleedes  ved- 
ligeholdt, men  inden  i  saa  vel  paa  væggenes  kalkning 
som  paaÆJtoolene  etc.  noget  brøstfældig,  saasom  og  por- 
ten og  stætterne  for   kirkegaarden   vare   forfaldne;    der- 


rede  1734  nævnes  hans  søn,   Jakob  B.  (dåbskonfinneret  ^/^  1710, 

død  ^^/g  1774)  som  degn  her  i  sognene. 

Denne  lå  til  Tvis  kloster  (Niels  Ibsen). 

Elisabet  Friis  (3  egem)  Henriksdatter,  enke  efter  baron  Frederik 

Christian  Holck  til  Holckenhavn   (AA  3.  128).  —  De  andre  2  o: 

Højslev  og  Lundø. 


Digitized  by 


Google 


122 

fra  reyste  jeg  samme  dag  til  Høygsløf  og  visiterede 
der,  hvor  jeg  fandt  meenigheden  af  de  gamle  ikkun  meget 
tynd,  formedelst  at  de  i  Dommerbye  vare  da  til  hove 
paa  Estvadgaard  og  de  andre  hver  i  sin  gierning;  men 
ungdommen  ikkun  heel  slet  grundet  i  deres  catechismi 
lærdom,  hvoraf  de  ikkun  kunde  de  blotte  ord  og  ikke 
meeningen,  saasom  hverken  sognepræsten  ^  eller  degnen^ 
uanseet  hånd  var  een  gammel  student,  havde  giort  sig  no- 
gen umag  dermed  eller  holdt  nogen  bog  over  cate- 
chumenos.  Kirkens*  bygning  fandtjeg  ellers  ingen  merke- 
lig  brystfældighed  paa.  Fra  Høygslef  reyste  [jeg]  til  Lun øe 
kirke,  som  friherrinden^  iligemaade  eyer,  som  i  aar  ny- 
lig var  repareret  paa  taarnet,  men  stolene  i  kirken 
samt  porten  og  stætterne  om  kirkegaarden  vare  gandske 
forfaldne.  Kirkebogen,  af  denne  præst  indrettet,  var  ikke 
forseglet.  Ellers  havde  hverken  præsten  over  meenig- 
heden eller  meenigheden  over  præsten  noget  at  klage. 

Fra  Høygslef  reyste  [jeg]  til  Starupgaard  og  derfra  til 
Heilskov  d.  16.  octobr.  og  visiterede  i  Ørslev  kloster 
kirke  d.  17.  octobr.,  som  var  dnica  20  post  trinitatis,  hvor 
ungdommen  var  forsvarlig  grundet  i  deres  christendom,  saa- 
velsom  landsoldaterne,  som  i  stor  tall  mødte.  Kirken*  var 
ogsaa  i  temmelig  god  tilstand,  undtagen  at  stoolene  vare  no- 
get slette.  Præstens  5  kirkebog  manglede,  som  hånd  lovede 
at  skaffe  færdig.  Ellers  havde  hånd  sine  medhielpere  og 
intet  at  klage  enten  over  degnen  ^  eller  meenigheden,  ey 


Henrik  Vessalsen  Barthling:  var  præst   for  Hejslev,    Dommerby 
og-  Lundø  1799-52  (Wib.  1.  744). 

Jens  Jensen  Ellitshøj,  begravet  ^Ve  1730,  gift  far  1699  med  Ma- 
ren Nielsdatter,  der  overlevede  ham. 
Se  forrige  side  anm.  2. 

Ørslevkloster  kirke   lå   til  Ørslevkloster  (Iver  Nikolaj  Sehested). 
Niels  Gundesen  Bostrup  var  præst  for  Ørslevkloster  sogn  1717 — 
34  (Wib.  3.  678), 
Vistnok  Peder  Hansen  Møldorph. 


Digitized  by 


Google 


123 

heller  de  over  hannem.  Derfra  reyste  jeg  maandagen  d. 
18.  octobr.  til  Ørum  og  visiterede  der  samme  dag  og  fandt 
meenigheden  baade  vel  grundet  og  regulier  i  de  fleeste 
stykker.  Kirkens^  bygning  var  ogsaa  vel  ved  magt,  saa- 
viit  mand  kunde  see;  inventarium  og  ornamenterne  vare 
der  complet,  iblant  andet  kalk  og  disk  af  sølv  med  fou- 
teral  til,  men  flasken  til  at  føre  viin  i  af  tin  udi  et  fou- 
teral.  Lius  paa  alteret  vare  meget  smaa.  Medhielpere 
havde  hand^  ogsaa,  var  vel  fornøyet  med  meenigheden, 
som  dend  og  med  ham.  Fra  Ørum  reyste  [jeg]  til  G  am m ei- 
strup kirke  ^  hvor  .  .  .  [Her  følger  6  blanke  sider.] 


[Visitatser  i  Sønderlyng  herred  1723.] 

An.  1723  d.  31.  julii  visiterede  jeg  i  Thiele  kirke, 
hvor  jeg  fandt  meenigheden  meget  ringe  af  tall,  saaviit 
de  gamle  angaaer,  og  ungdommen  meget  slet  informeret 
i  christendommens  hovedpuncter.  Degnen*  var  een 
gammel  svag  mand,  i  hvis  sted  sønnen  opvartede  tie- 
nesten,  men  ingen  NB.  holdte  skole  der  for  ungdom- 
men. Medhielpere  havde  præsten^  dog  i  meenigheden. 
Kirken^  var  temmelig  vel  vedlige  holdet,  og  hvad  enten 
der  eller  paa  annexen  Winge ^  fattedes,  var  alt  materialier 
indkiøbt  til  og  contract  derom  giort  med  haandverksfol- 


Ørum  kirke  lå  1724  til  Strandet  (Iver  Nikolaj  Sehested). 

Han  o:  Jon  Kjeldsen  Steen,  der  var  præst  for  Ørum,   Borris   og 

Qammelstrup  1702—27  (Wib.  3.  691). 

Denne  lå  1724  til  Strandet  (Iver  Nikolaj  Sehested). 

Johan  Nathansen,  død  ^/g  1724  i  sit  64.  år.    Hans   søn,   Nathan 

Johansen  (begr.  ^/g  1761,  72  år  gi.),  blev  hans  efterfølger. 

Tomas  Andersen  Høyer  var  præst  for  Tjele  og  Vinge  1713-40; 

senere  præst  for  Sønderholm  (Wib.  3.  276  ^ 

Tjele  og  Vinge  kirker  lå  til  Tjele  (Gert  Didrik  Levetzow). 


Digitized  by 


Google 


124 

kene  saa  det  med  første  kand  vendtes  repareret.  Kirke- 
bøggerne  over  føde,  døde,  communicanter  etc.  vare  vel 
ved  haanden,  men  ikke  saa  tydelig  og  destincte  indret- 
rede  som  de  burde,  tilmed  meestendeel  udskrevne, 
hvorfor  præsten  blev  skriflftlig  erindret  med  første  at  ind- 
rette ny  bøgger  og  lade  dem  giennemdrage,  numerere  og 
forseyle  og  meere  distinet  end  hidindtil  skeed  er  at  ind- 
føre, hver  classem  af  hver  meenighed  for  sig  selv  i  behø- 
rig orden  saavel  som  ogsaa  at  tilholde  degnen  i  een  egen 
ligeleedes  giennemdragen  og  af  prousten  forseylet  bog  at 
indføre  communicantes.  Ornamenterne  og  inventarium 
vare  ellers  rigtig  istand  og  fattedes  intet  deraf.  NB.  at 
eiftersee  stiiftskisten  om  dend  gamle  nedbrudte  kirke* 
NB. 

Løverdagen  d.  1 .  augusti  effter  at  jeg  var  ankommen 
til  Ørum  præstegaard,  besaae  jeg  om  efftermiddag  Wis- 
kum  kirke  ^,  som  paa  bygning  saavelsom  hvad  inventa- 
rium og  ornamenterne  angaaer  var  i  maadelig  god  til- 
stand, uden  at  der  nogle  af  stoolene  i  kirken  vare  bryst- 
fældige,  stien  op  til  et  pulpitu  neden[?]  i  kirken  uduelig. 
Kirkestetteme  vare  aftagne  og  laae  i  vaabenhuuset. 
Dernæst  Weirum  kirke*,  hvor  kirkegaardsmuuren  var 
gandske  nedfalden  og  port  og  stetter  borte.  Vinduerne 
her  og  der  ude,  ingen  skriftestool,  men  derfor  maatte 
præsten  bruge  degnestoolen.    Kalk   og  disk  var  af  tin, 


o:  Fovlum  kirke.  —  1656  Vé  tilskriver  kongen  Henrik  Thott  til 
Boltinggård,  befalingsmand  paa  Dronningborg,  og  Jakob  Mathi- 
sen,  superintendent  over  Århus  stift,  at  da  Fovlum  kald  er  så 
ringe,  at  dets  indkomster  ikke  kan  tilstrække,  hvorfor  kirken 
efterhånden  er  forfalden,  „så  at  i  mange  år  ikke  der  udi  haver 
været  prædiket",  må  dette  og  Tjele  sogne  sammenlægges  til  ét 
sogn  med  Tjele  kirke  til  sognekirke.  (Orig.  i  Viborg  bispearkiv, 
Sønderlyng  herr.,  Fovlum  sogn  Nr.  9). 

1722  skøder  Gert  Didrik  Levetzow  til  Tjele  Viskum  og  Vejrum 
kirker  til  Kristen  Skeel  til  Estrup. 


Digitized  by 


Google 


125 

i  choret  var  NB.  for  Werners*  moder  bygt  een  stool, 
hvor  ingen  før  havde  været,  og  daaben  derfor  flyt.  Uige- 
maade  vare  bygningen  i  god  stand,  som  rittmesteren  ^  paa 
Tiele  nylig  havde  ladet  reparere,  men  paa  alteret  var  af 
de  gammel  dags  lysestager  af  jern,  som  de  kalder  klo- 
ver.   Vaabenhuuset  laae  fuld  af  foder  etc. 

Søndagen  dn.  10  post  trinit.  d.  2.  augusti  visite- 
rede jeg  i  Ørum  og  fandt  saavel  ungdommen  for  dend 
største  deel  temmelig  vel  informeret  i  deres  catechismi 
hovedpungter,  som  ellers  det  meeste  vel  reguleret,  om- 
endskiønt  degnen*,  som  flittig  effter  sin  ankomst  til  em- 
bedet havde  catechizeret,  saavel  mundtlig  som  i  sine 
antegnelser  skriiftlig  klagede  over  de  fleestes  forsømmelse 
naar  catechization  i  kirken  blev  anstillet.  Ellers  klagede 
meenigheeden  at  ingen  skole  af  mangel  paa  skole-  og 
degnehuus  der  blev  holdt.  Kirkens^  ornamenter  fandtes 
aUe  rigtig,  men  bygningens  brøstfældighed  havde  prou- 
sten^  i  et  eget  siun  forfattet.  Medhielpere  havde  prou- 
sten  ogsaa  i  meenigheden,  som  slet  intet  havde  at  klage 
over  præst  eller  degn,  Hgesom  de  og  ikke  paa  meenig- 
heden. Justitz-  og  skiifteprotocolleme  bleve  mig  ogsaa  af 
prousten  foreviiste  og  paategnede.  Kirkebøggeme  fand- 
tes iligemaade  rigtig  og  vel  nok  indrettede,  men  specifi- 


Det  er  vanskeligt  at  gætte,  hvem  denne  Werner  kan  være.  Pa- 
stor Vilhelm  Bang  har  heniéclet  opmærksomheden  på,  at  det 
mulig  kunde  være  den  i  Jydske  Samlinger  2.  I.  424  nævnte  in- 
spektør Werner. 

Ovennævnte  Gert  Didrik  Levetzow,   der  havde  købt  Tjele   1698 
og  ejede  den  til  sin  død  1737  (AÅ.  7.  333). 
Peder  Pedersen  Busch,  død  ^j^^  1724  i  sit  34  år,   gift  med  Anne 
Lundsgård.    Han  har    rimehgvis  kun  været   degn  fra   1722,  da 
den  foregående  degn,  Hans  Nielson  Tolosius,  døde. 
Ørum  kirke  lå  vist  til  Sødal  (Niels  Bentsen  Winther). 
Nikolaj  Arpsen   Liitken,  præst   for    Ørum,   Viskum   og  Vejrum 
1712—25,  provst  i  Sønderiyng  herr.  (Wib.  3.  687). 


Digitized  by 


Google 


126 

cationen  over  communicantes  vilde  i  egen  af  prousten 
numereret  og  forseiglet  bog  forfattes. 

Maandagen  d.  3.  augusti  besaae  jeg  paa  veyen  til 
Woming  1)  Qvorning  kirke  ^,  som  var  meget  vel  saavel 
paa  bygning  som  ornamenter  vedligeholdt,  blytakt  etc, 
saa  jeg  ikke  fandt  noget,  som  derved  kunde  erindres, 
uden  at  porterne  og  stetterne  ved  kirkegaards  muuren 
vare  forfaldne,  hvor  dog  muuren  stod  sterk  og  fast. 
Ellers  laae  i  samme  kirkes  nederste  deel  eller  taarnet 
mundering  til  et  compagnie  af  landsoldater,  hvorom  vilde 
erindres.  2)  Hammershøy  kirke ^  som  iligemaade 
var  af  bygning  saavelsom  ornamenter  i  meget  god  til- 
stand, saa  mand  ikke  fandt  noget,  som  kunde  mangle, 
uden  alleene  at  muurene  ved  kirkegaards  stetterne  var 
forfaldne,  og  nogle  faa  steene  inden  for  kirkedørren  vare 
oprevne.  Ellers  blev  præsten '  erindret  at  tilholde  sogne- 
folkene i  begge  disse  sogner,  særdeeles  Hammershøy,  til 
at  holde  skolemestere  til  deres  ungdom  at  underviise. 

Tiisdagen  d.  4.  augusti  visiterede  jeg  i  Worning 
kirke,  hvor  ungdommen  befandtes  ikkun  maadelig  informe- 
ret, saasom  de  hverken  havde  skolemester,  eller  degnen 
(som -dog  var  een  studiosus  Andr.  Resen*)  sig  med  ca- 
techizationen  meget  siuntes  at  have  befattet.  Ellers  havde 
bønderne  i  Worning  og  Hveding  byer  allereede  effter  sogne- 
præstens drifft  og  formaninger  resolveret  i  deres  byer  at 


*  Denne  lå  til  stamhuset  Fussinge  (Christian  Ludvig  v.  Plessen). 
*,  Denne  lå  ligeledes  til  stamhuset  Fussinge. 

^  Peder  Jørgensen  Marquard  pirar  præst  for  Voming,  Kvorning  og 
Hammershøj  1708-33  (Wib.  3.  630). 

*  Anders  Jørgensen  Resen,  død  "/„  1725.  Hans  enke,  Helle  He- 
lene Johansdatter  Slethugger  (død  ^U  1742,  51  år  gi.),  blev  "/g 
1726  gift  med  den  følgende  degn,  Kristoffer  Olesen  Pind,  død  ^U 
1756,  56  år  gi.  —  A.  J.  R.  havde  rimeligvis  været  degn  fra 
1721,  da  den  forrige  degn,  Niels  Jespersen  Lindholt  døde. 


Digitized  by 


Google 


127 

holde  een  egen  skolemester  til  deres  børn;  hvortil  de  i 
Woming  alt  havde  udvalt  et  sted  og  samlet  pengene  til 
huusets  bygning.  Ornamenterne  vare  her  saavel  som  i 
Quorning  og  Hammershøy  i  meget  anseelig  og  smuk  til- 
stand af  herskabet^  paa  Fussingøe  meestendeelen  nyt, 
og  veed  ikke  at  noget  manglede,  uden  det  alleene,  at 
kirkegaardsmuuren  var  forfalden  og  portene,  omendskiønt 
de  saaviit  vare  heele,  heel  brystfældige.  Paa  lofftet  fattedes 
og  noget  her  og  der.  Kirkebøggerne  vare  for  alle  mee- 
nighederne  indfattede  i  et,  tilmed- vare  ikke  heller  mate- 
rierne om  børnedaab,  copulation  etc.  her  som  andre  ste- 
de? distingverede  i  visse  dasser,  hvorom  sognepræsten 
derfor  skrifftlig  blev  erindret,  saasom  og  degnen  tillige  med 
præsten  blev  tilholden  at  lade  een  bog  igiennemdrage, 
numerere  og  forseigle  til  at  indføre  confitentium  og  con- 
municantium  navne  i.  Sognepræstens  thema  til  hans 
prædikken  var  Luc.  x  om  Martha  og  Maria.  Fra  Wor- 
ning  reyste  jeg 

Onsdagen  d.  5.  augusti  til  Nørbek,  hvor  jeg  strax 
samme  dag  visiterede  og  fandt  ungdommen,  nogle  faa 
undtagne,  ikkun  heel  slet  informeret  i  deres  christendom, 
saasom  hverken  dend  forrige  præst ^  eller  degnen^,  som 
var  een  laicus  og  effter  sagn  havde  været  kudsk  paa  As- 
mild  kloster,  nogentid  havde  underviist,  som  meenigheden 
offentlig  klagede,  langt  mindre  i  sognene  fandtes  nogen 


*  Den  bekendte   Christian  Ludvig   v.  Plessen,   gift   med  Charlotte 

Amalie  Skeel  (Skeel :  Familien  Skeel  280). 
2  Den  forrige  præst  for  Narbeg,  Sønderbeg   og  Læsten   var  Peder 

Kristensen  Vorgod,  der  skal  have  resigneret  1723.    Den  følgende 

præst,  Jesper  Ananiassen  Bager,   ordineret   ^/g   1723,   døde   1725 

(Wib.  2.  500). 
^   Abraham  Kristensen  Riis.    Han  nævnes  som   degn   her  1704  og 

var  det  til   sin   død.    Blev  begravet  ^/j  1741,   over   72Vj    år  gi. 

1698  **/7  ægtede  han  Anna  Jensdatter  paa  klosteret  (Asmild  kb.), 

der  overlevede  ham. 


Digitized  by 


Google 


128 

skole  eller  skoleholder.  Kirken  var  ellers  i  bygning  og 
ornamenter  maadelig  vel  vedlige  holdt  undtagen  at  klok- 
ken var  sprukken  og  derfor  ey  vel  af  meenigheden  kunde 
høres.  Kirkegaards  digen  var  ey  heller  allevegne  ved  magt 
holdt,  omendskiønt  der  var  ny  port  for  dend.  Præstens 
thema  var  4  præcept.  Kirken  tilhører  rittmester  Levet- 
zov  paa  Thiele.  Samme  dag  paa  veyen  til  Bierregrav 
besaae  jeg  Sønderbek  kirke i,  som  er  een  af  de  smuk- 
keste og  best  udziirede  kirker  i  dend  heele  stifft  baade 
i  henseende  til  altar,  prædikkestoolen  og  paneel  om  væg- 
gene samt  stoolene,  som  alle  med  smukke  emblematis 
vare  beprydede.  Ornamenterne  vare  og  alle  i  god  stand, 
mens  alterbogen  og  ritualet  vare  saavel  i  denne  som  de 
andre  kirker  gandske  revne  og  mutilerede  og  behøvedes 
nye.  Paa  tagget  siuntes  lidet  at  mangle  saavelsom  paa 
vaabenhuuset  og  kii*kedigen,  som  var  meget  forfalden. 
Præstegaarden  i  Nørbek  var  utroolig  slet,  særdeeles  paa 
tagget,  saa  mand  ingensteds  kunde  være  tør,  naar  det 
regnede.  Ellers  havde  hr.  Jesper  allerede  ladet  et  af 
udhuusene  nyligen  tække  og  reparere  og  begyndte  at 
samle  noget  tømmer  til  bygning. 

Torsdagen  d.  6.  augusti  besaae  jeg  Thanum  kirke*, 
som  da  var  under  blytækkerens  reparation  og  forresten  var 
vel  ved  lige  holdet  saavel  i  bygning  som  ornamenterne, 
undtagen  at  kirkegaardens  diger  og  laagerne  meget  her 
som  paa  de  andre  steder  vare  forfaldne.  I  Thanum  var 
ellers  een  nye  kongl.  skole  nylig  projeeteret,  men  ikke 
endnu  fuldfærdiget,  hvor  børnene  saavel  derfra  sognen 
som  fra  de  omliggende  effter  artiklernes  tilhold  [!],  og 
strax  derpaa  Aalum  kirke ^  som  befandtes  i  fuldkommen 


*  1720  slwdede  kongen  denne  til  Christian  Ludvig  v.  Plessen. 

^  Denne  lå  til  stamhuset  Fussinge. 

'  Også  denne  lå  til  stamhuset  Fussinge. 


Digitized  by 


Google 


129 

stand,  undtagen  at  klokken  var  sendt  til  Kiøbenhavn  at 
omstøbes.  I  samme  kirke  fandtes  de  Scheelers  arvebegra- 
velse, som  indtog  dend  gandske  ehor,  men  ellers  ikke 
synderlige  enten  ornamenter  eller  stoole.  Der  i  sognen 
holdt  degnen  Christ.  Bech^  een  studiosus,  skole,  som 
NB.  pr.  strategema  var  draget  fra  de  andre  2  sogner, 
som  med  skoleholderiet  vare  overdragne  til  stud.  Hassel- 
agger ^  som  i  samme  tid  blev  kaldet  til  Kousted  kald. 
Ellers  var  kirkegaardsdigen  og  porterne  der  saavelsom 
ved  de  andre  kirker  heel  forfalden. 

Fredagen  d.  7.  augusti  visiterede  jeg  i  Bierregrav 
kirke,  hvor  een  deel  af  ungdommen  fandtes  temmelig 
effter  Rostochs'^  catech.  forklaring  informeret  i  cate- 
chismo,  men  langt  fleere  ikkun  heel  slet  grundet  deri. 
Iblant  nogle  fra  Hornbek  sogn,  som  sortere  under  Tha- 
num  skole.  Ellers  var  ikkun  meget  faa  af  de  gamle 
bønder  og  deres  koner  tilstede  i  visitatzen,  hvorom  jeg 
i  visitatzens  slutning  erindrede.  Blev  og  erindret  og  for 
viss  sagt,  at  ladefogden  paa  Fussingøe  samme  dag  havde 
ladet  een  stor  deel  opbinde  til  hove  til  hovearbeyd, 
hvorom  forvalteren*  først  vil  erindres,  førend  mand  til- 
melder herskabet  noget  derom.  Kirkens^  bygning  og 
ornamenter  vare  ellers  i  temmelig  tilstand  og  kirkegaar- 
den  med  muur  og  porter  vil  forsiunet.  Sacristiet  var  der 


^  Kristen  Bech  var  degn  her  til  sin  død,  begravet  ^'/g  1750,  over 
83  år  gi.    Hans  hustru,  Ellen  Knudsdatter,  overlevede  ham. 

*  Jens  Jensen  Hasselager  blev  »»/g  1723  kaldet  til  præst  for  Kov- 
sted  og  Råsted  og  1723  forflyttet  til  Voming,  Kvorning  og 
Hammershøj  (Wib.  3.  630). 

*  Mads  Jensen  Rostoch,  præst  for  Middelfart  og  Kavslunde  1704— 
14,  forhen  res.  kapellan  ved  Odense  Set.  Knuds  Kirke,  var  for- 
fatter til  en  katekismus  forklaring:  „Den  eenfoldige  Børnelærdoms 
usvigelige  Mælk**  (Wib.  2.  403). 

*  KJristen  Rod. 

•*  Bjerregrav  kirke  lå  til  stamhuset  Fussinge. 

9 


Digitized  by 


Google 


130 

saavelsom  i  Worning  opfyldt  med  de  forrige  præsters  og 
deres  familiers  lig.  Loflftet  kunde  her  og  der  behøve  re- 
paration. Skrifftestool  fandtes  ingen  uden  degnestoolen. 
Præstens^  thema  til  hans  prædikken  var  ex.  psal.  xxxiv, 
V.  12  og  exord.  ex.  Eph.  [?]  vi,  v.  Kirkebogen  var 
her  hgesom  i  Worning  saa  confus  indrettet,  at  alle  mee- 
nigheder  og  alle  materier  stode  iblant  hin  anden,  som 
blev  erindret  skulde  forandres,  naar  denne  bog  var  ud- 
skreven, saavelsom  ogsaa  at  communicantemes  specifica- 
tion  hereffter  i  een  egen  forseylet  og  numereret  bog  maatte 
indføres.  NB.  Landsoldaternes  navne  maatte  fra  præ- 
sten og  degnene  indhændtes,  at  mand  kunde  erfare,  hvo 
der  havde  været  tilstede. 


[Visitatser  i  Slet  herred  1723.] 

Derpaareystejeg  d.  4.  septembr.  om  morgenen  ved  9 
slet  formiddag  fra  Viborg  og  ankom  til  Barmer  præste- 
gaard  om  afftenen  klokken  8  og  visiterede  derpaa  d.  5.  sep- 
tembr., som  var  dnica.  1 5.  post  trinitatis  iSibberkloster 
kirke,  som  fandtes  meget  vel  vedhgeholdt  af  Jørgen  Jensøn* 
paa  Sibber  kloster,  saa  jeg  ikke  observerede  noget  enten 
paa  bygning  eller  inventario,  som  noget  manglede  paa. 
Ungdommen  var  ellers  meget  slet  grundet  og  informeret 
i  deres  catechismo,  formedelst  at  degnen  *  (og  maaeskee 
præsten*)   ikke    alvorlig   havde   drevet   derpaa,    hvorfor 


Laurits  Jensen  Harlev  var  præst  for  Bjerregrav,  Ålum    og    Ta- 

num  1716—30  (Wib,  1.  162). 

Jørgen  Jensen  (Glerup)  købte  1708  Sebber  kloster,  som  han  ejede 

til  sin  død  %  1727. 

Mads  Bruun,  død    "/g   1731  i   sit  49.   år.    Hans   enke,   Katrine 

Marie  Jensdatter,  blev  begravet  "/g  1737,  58  år  gi. 

Jens  Rasmussen  Snitger  var  præst  for  Sebber  og  Lundby  1691  — 


Digitized  by 


Google 


131 

begge  ogsaa  derom  plublfee  bleve  erindrede.  Degnen  var 
een  studiosus  ved  navn  Malth.  Bruun  fra  Aalborg,  men 
havde  ikke  lærdt  dem  deres  catechismi  forklaring,  omend- 
skiønt  der  vare  mange  velhavende  og  skikkelige  bønder, 
som  baade  havde  evne  og  lyst  til  at  lade  deres  børn 
underviise  og  maatte  hver  for  sig  holde  skolemestere  til 
deres  børn  hiemme  i  deres  eget  huus.  Ellers  var  een 
gammel  fundatz  ^  paa  een  skole  der  i  sognen  af  10  rdlr. 
aarlig,  som  ingen  fuldkommenhed  var  kommen  til,  for- 
medelst at  der  ikke  var  pladtz  og  grund  til  skolehuuset 
at  faae.  Hvorom  jeg  NB.  lovede  at  skrive  seigr.  Jørgen 
Jensøn  til  med  stifftamtmanden.  Præstens  kirkebøg- 
gerne  [!]  over  føde,  døde  etc.  havde  hånd  ikke  i  stand,  men 
lovede  at  føre  med  sig  til  første  landemode  til  Viborg 
for  at  efftersees  etc,  hvorom  hånd  og  alvoriig  blev  erin- 
dret. Justitsprotocollen  var  hos  hr.  Aegidius  Lassen^  i  Far- 
strup som  assessor  og  notarius  i  prousteretten,  hvor  dend 
kunde  efftersees.  Ellers  blev  prousten  'erindret  om  med- 
hielpere  at  udvæle  og  beskikke,  som  hånd  ikke  havde. 
Nogle  landsoldater  bleve  ude  deraf  meenigheden,  hvorom 
lieutenanten,  som  just  var  tilstede,  ogsaa  blev  erindret. 
Ellers  fandtes  kirkegaarden  om  Sibber  kirke  ey  aldeeles 
vel  indhægnet  paa  dend  side  til  klostret,  omendskiønt  der 
var  hængt  nyUg  porter  og  stæter.  Ellers  var  Sibberclo- 
ster  een  kiøn  og  velbygget  gaard,  særdeeles  af  stor  her- 
lighed med  fiskerie  af  sild  etc,  som  gav  anseelig  aarlig 
indkomst.   Fra  Barmer  præstegaard  reyste  jeg  til  Lund- 


1729  og  fra  1704  tillige  provst  (Wib.  a  21).  Hans  hustru,  Ger- 
trud Povlsdatter,  døde  1731  i  Lynnemp  i  Skivum  sogn  og  blev 
begravet  "/^  (Skivum  kb.). 

To  fundatser  af  1707,  hver  paa  300  sldlr.,  omtales  i  Hofmans 
Fundationer  8.  516-17. 

Ægidius  Pedersen  Lasson  var  præst  for  Farstrup  og  Ajstrup 
1694-1725  (Wib.  1.  341). 

9* 


Digitized  by 


Google 


132 

bye  kirke  ^,  een  meget  liden  og  slet  kirke,  hvor  inven- 
tarium af  kirkebøgger  og  ornamenter  vel  vare  i  no- 
genleedes  stand,  omendskiønt  det  altsammen  var  meget 
gammel,  uden  at  der  slet  ingen  alterklæde  fandtes.  Byg- 
ningen var  udentil  nogenleedes  forsvarlig  ved  lige  holden, 
uden  at  der  i  taarnet,  som  var  fast  med  kirken,  intet 
lofft  fandtes,  saa  kirken  var  fuld  af  blæst.  Ellers  blev 
berettet,  at  der  paa  samme  kirke  tilforn  havde  været 
belagt  med  blye,  som  nu  var  ikkun  belagt  med  tagsteen, 
hvorom  prousten  blev  erindret  at  giøre  inquisition.  Kirke- 
gaardsmuuren  var  ilde  ved  lige  holdt,  omendskiønt  der 
var  giort  anfang  til  at  sætte  nye  porter  og  stætter.  Der- 
foruden var  dend  synder  side  af  taarnet  forfalden  og  be- 
høvede saavelsom  kirken  her  og  der  skiælning.  Astrup 
kirke,  som  tilhører  sr.  J.  Poulson*  til  Waar,  var  saaviit 
paa  det  udvortes  vedligeholdt  og  taarnet  saavelsom  an- 
det i  stand,  uden  at  nogle  faa  bredder  vare  lagde  paa 
kirken  ved  taarnet*  hvor  tilforn  sagdes  at  have  været 
bly.  Af  inventario  og  ornamenterne  fandt  mand  intet  at 
fattes  uden  alterklædet.  Ellers  behøvede  kirken  at  kal- 
kes og  kirkegaarden  at  indhegnes  med  stætter  og  por- 
te, som  fattedes.  Taarnet  paa  synderside  kunde  behøve 
skiælning  etc. 

D.  7.  septembr.,  som  var  tiisdagen,  visiterede  jeg 
i  Farstrup  kirke,  som  tilhører  Jochum  Poulson  paa 
Waar,  som  var  vel  vedligeholdt  i  bygningen  inde  og  ude, 
og  altertavlen  var  nylig  repareret  og  meget  vel  udstaffe- 
ret af  sr.  Poulson.  Inventarium  var  og  med  ornamen- 
terne i  fuldkommen  forsvarlig  stand.  Ellers  manglede 
laager  og  stætter  paa  kirkegaards  digen,  som  ogsaa  var 
her  og  der  forfalden.    Ungdommen  var  meget  slet  grun- 


*  Denne  lå  til  Vår  (Jokum  Poulson). 

'  Jokum  Poulson  kabte  1718  Vår,  som  han  ejede  til  sin  død  1756. 


Digitized  byCjOOQlC 


133 

det  og  underviist  i  deres  christendom,  formedelst  at  præ- 
sten^ og  degnen  2  ikke  havde  catechizeret  flittig  i  kirken, 
hvorom  de  og  publice  bleve  paamindte,  men  undskyldte 
sig,  at  de  unge  ey  vilde  indstille  sig  til  examen  eller 
catechization,  naar  dertil  blev  advaret,  hvorom  jeg  derfor 
NB.  NB.  har  satt  mig  for  at  tilskrive  proprietarierne,  at 
de  vilde  tilholde  deres  bønder,  at  de  lade  deres  børn 
dertil  indfinde  sig.  Medhielpere  sagde  præsten  ogsaa, 
hånd  havde.  Om  dend  donation  fra  Krastrup^  paa  12 
tdr.  rug  aariig  til  fattige  der  i  meenigheden,  saa  jeg  co- 
pie  af  fundatzen.  Justits-,  skiffte-  og  auctionprotocol- 
1erne  for  Slet  herredt  bleve  mig  og  foreviiste  og  rigtig 
befundne,  uden  at  baandet  i  skiffteprotocoUen,  som  dend 
var  igiennemdragen  med,  var  synderrevet  og  derfor  vilde 
fornyes.  Kirkebogen  over  føde,  døde,  copulerede  etc.  i 
Farstrup  og  Astrup  meenigheder  vare  ikke  tilforn  forseg- 
let, men  blev  af  mig  forseglet  og  derhos  erindret,  at  de- 
signation  over  communicantes  vilde  iligemaade  numere- 
res,  giennemdrages  og  af  prousten  forsegles;  om  det  fat- 
tighuus,  som  her  havde  været,  men  var  nedbrudt,  vilde 
nærmere  inqvireres,  naar  og  af  hvem  det  var  nedbrudt. 
D.  8,  septembr.  besaae  jeg  paa  veyen  til  Næsborg  Ou- 
dr u  p  kirke,  som  tilhører  Jørgen  Jensøn  paa  Sibber  kloster, 
som  er  meget  liden  af  bygning,  har  een  meget  slet  alter- 
tavle, ingen  vaabenhuus,  intet  lofft  over  taarnet,  daaben 
af  muursteen,  kirkegaards  digen  var  nedfalden  her  og 
der,  og  portene  saavelsom  stætterne  fattedes  omkring 
dend.  Var  og  ellers  ingen  alterdug.  Ellers  berette  sogne- 
præsten, at  ornamenterne  vare  der  alle.  Dereffter  besaae 


Se  s.  131,  anin.  "L 

Jens  Pedersen  Vidsted,    der  blev  begravet  '/n  1742.    Han  havde 

Vn  1720  ægftet  Gertrud  Pedersdatter  Salgård,   der  blev  begravet 

'/„  1759,  74  år  gi. 

Se  Hofmans  Fundationer  3.  514. 


Digitized  by 


Google 


134 

jeg  paa  samme  vey  Salling  kirke,  som  tilhører  baron 
Rantzaw^  eller  Krastrup;  er  af  een  synderlig  bygning, 
idet  dend  har  4  gange  og  stoolerader;  har  ingen  taam, 
som  siges  for  30  a  40  aar  at  være  nedbrudt.  Vinduerne 
vare  aabne,  men  berettedes  at  være  under  reparation. 
Kirkegaardsmuuren  samt  porter  og  stætter  vare  ligeleedes 
forfaldne  her  og  der.  Gulvet  i  gangene  vare  ogsaa  for- 
traade.  Ornamenterne  vare  der  ellers,  uden  at  der  allee- 
neste fattedes  alterklæde.  Alterbogen  var  ellers  her  saa- 
vel  som  i  Oudrup  kirke  reven  og  slidt.  Over  prædikke- 
stoolen  fattedes  himmelen,  som  var  nedfalden. 

D.  9.  septembr.,  som  var  torsdagen,  visiterede  jeg  i 
Næsborg  kirke*  som  var  maadelig  ved  lige  holdt  paa 
bygningen,  uden  at  vinduerne  her  og  der  vare  udblæste, 


Christian  baron  (senere  greve)  Rantzau.  —  Da  der  i  det  følgende 
oftere  viser  sig  en  vis  uklarhed  med  hensyn  til  bestemmelsen  af, 
hvem  der  ejede  de  til  Krastrup  liggende  kirker,  vil  det  ikke  være 
overflødigt  her  at  oplyse  følgende.  Manderup  Due  til  Krastrup, 
Gunderstedgård  osv.  døde  barnløs  ^^j^  1710  og  hans  enke,  Char- 
lotte Amalie  Gaye  Markusdatter,  ægtede  derefter  ^j^^  1716  Chri- 
stian baron  Rantzau  til  Brahesborg  (AA.  8.  142).  Inden  hun 
giftede  sig  påny,  må  der  være  blevet  holdt  skifte  efter  Mande- 
rup Due,  og  ved  denne  lejlighed  synes  hans  broder,  Albrecht  Kri- 
stoffer Due  til  Halkær  osv.  at  have  overtaget  Krastrup  og  Gun- 
derstedgård,  hvorved  han  er  kommet  i  stor  gæld.  Det  varede 
ikke  længe,  inden  hans  kreditorer,  blandt  hvilke  Christian  baron 
Rantzau,  faldt  over  ham,  og  alle  hans  godser  gik  i  løbet.  Tor- 
stedlund  og  Albæk  blev  1724  stillet  til  tvangsauktion.  Halkær 
måtte  han  1726  sælge,  og  1725  blev  Krastrup  og  Gunderstedgård 
ifølge  overenskomst  mellem  si.  oberst  [Manderup]  Dues  arvinger 
på  den  ene  side  og  major  [Albrecht  Kristoffer]  Dues  kreditorer 
på  den  anden  side  stillet  til  auktion  og  købt  af  Christian  baron 
Rantzau.  Forud  for  denne  auktion  gik  en  del  indførsler  i  Kjra- 
strup  og  Gunderstedgård  og  gods;  det  er  derfor  naturligt,  at 
ejendomsforholdene  var  noget  brogede  på  den  tid,  da  biskoppen 
visiterede.  —  A.  BL  Due  døde  */e  1734  på  Store  Restrup  i  små 
kår. 
Denne  lå  til  Halkær  (Albrecht  Kristoffer  Due). 


Digitized  by 


Google 


135 

som  dog  sagdes  at  skulde  snart  indsættes.  Taarnet  saa- 
velsom  blyet  paa  taget  behøvede  her  og  der  reparation. 
Om  taarnet  blev  ellers  berettet,  at  det  var  for  nogen  tid 
siden  nedsiunket  paa  nogen  quantitet,  saavelsom  og  at 
vaabenhuuset,  som  tilforn  havde  været  af  grundmuur, 
for  nogle  aar  siden  var  nedbrudt,  og  et  andet,  som  nu 
findes,  af  bindingsverk  igien  opbygt.  Af  inventario  og 
ornamenterne  fandt  ikke  noget,  som  manqverede.  Ung- 
dommen med  8  landsoldater,  som  der  mødte,  vare  ikkun 
maadelig  underviiste  i  deres  christendom,  omendskiønt 
nogle  faae  fandtes,  som  giorde  smuk  reede  for  deres  ca- 
techismo.  Men  degnen^  kunde  ikke  informere,  og  præ- 
sten *  exigerede  ey  meget  over  litteram  catechismi.  Da- 
gen tilforn  besaae  jeg  Lygstør,  een  ret  beleylig  situeret 
flek  til  handel,  hvor  jeg  talte  med  herredsfogden  sr. 
Tafftenberg^  om  een  kirke  der  at  opbygge,  som  blev  af- 
talt skulde  videre  overlegges.  Samme  tide  blev  af  alle 
herredspræster,  som  vare  tilstede,  accorderet,  at  der  til 
enkecassens  forbedring  NB.  af  hver  præst  skulde  gives 
endnu  10  rdlr.,  som  i  første  synode  skulde  proponeres. 
Præsten[s]  thema  var  Esa.  1,  3,  men  mit  folk  etc.  etc. 
Fredagen  d.  10.  septembr.  visiterede  jeg  i  Lygsted 
kirke,  som  tilhører  p.  t.  baron  Rantzaw  som  Krastrups  ey- 
ere*,  hvor  jeg  fandt  ungdommen  saa  vel  grundet  og  under- 


Niels  Olesen  Aslow  (en  søn  af  præsten  Ole  Nielsen  Aslow  i  Næs- 
borg),  døbt  "/lo  1680,  begravet  »/»  1750.  Han  havde  «/io  1702 
ægtet  Margrete  Evertsdatter  Høring  af  Brøndumgård  (Salling 
kb.),  der  blev  begravet  ^/^  1750,  88  år  gi. 

Abraham  Martin  Lauritsen  Hviid  var  præst  for  Næsborg,  Salling 
og  Ovtrup  1703—40  (Wib.  2.  497).  De  af  Wiberg  anførte  døds- 
dage for  ham  og  hans  hustru  er  begravelsesdage. 
Jens  Tafteberg,  herredsfoged  i  Års  og  Slet  herreder  1717—38. 
Den  omtalte  kirke  i  Løgstør  blev  der  som  bekendt  ikke  noget  af 
før  i  vor  tid. 
Se  forrige  S.  anm.  1. 


Digitized  by 


Google 


136 

viist  i  deres  christendoms  første  elementer,  som  jeg  neppe 
har  fundet  dem  i  det  heele  stifft.  Degnen,  een  meget 
skikkelig  og  fornufftig  studiosus  Thomas  Torup\  havde 
giort  meget  stor  flid  med  dem,  som  hånd  publice  ex  me- 
rito  blev  roost  for  og  fremdeeles  bør  rooses  for.  Land- 
soldaterne vare  der  ogsaa  tilstede,  men  ikkun  meget  slet 
og  maadelig  grundede,  saa  jeg  maatte  paaminde  dem 
derom  i  deres  officerers  paahør.  Ellers  var  et  meget 
stort  tall  af  de  unge,  som  alle  vare  villige  til  at  lade  sig 
overhøre.  Kirken  var  ellers  temmelig  vel  ved  lige  holdt, 
uden  kirkegaards  muuren  med  porten  og  stætterne  vare 
ogsaa  forfaldne,  hvorover  bønderne  NB.  NB.  meget  be- 
sværede sig  paa  kirkegaarden.  Kirkebøggeme  lovede 
hand^  at  viise  mig  i  Vilsted.  Præstens  thema  til  hans 
prædikken  var  af  psal.  119,  v.  19. 

Løverdagen  d.  11.  septembr.  besaae  jeg  Kornum  kirke, 
som  tilhører  Krastrup,  o:  baron  Rantzaw^  og  fandtes  ik- 
kun meget  slet  ved  magt  holden,  i  det  taarnet  paa  taget 
var  brystfældig,  som  de  dog  da  vare  ifærd  med  at  reparere. 
Klokken  var  ikke  brugelig  til  at  ringe  med,  formedelst 
at  træverket  var  skrøbelig  og  forfalden.  Kirkens  muur 
var  vel  nylig  repareret,  men  dog  ikke  tilfulde  eller  be- 
standig. Paa  dend  nordre  side  af  kirken  laae  een  deel  tag- 
steen, hvor  tilforn  havde  været  bly.  I  daaben  var  intet 
bækken,  men  præsten  maatte  selv  forsiune  det  etc.  LofF- 
tet  i  kirken  .var  forraadnet  og  behøvede  nyt  at  oplegges. 
Kirkegaardsporter  og  stætter  vare  forfaldne  og  kirkegaar- 
den opfyldt  med  faar  og  andre  creaturer,   hvorover   de 


Thomas  Kristensen  Thårup,   begravet   **/,   1740,   lidt  over  54  år 

gi.    Hans  hustru,  Kirstine  Børglum,   som   han  havde  ægtet  før 

1715,  overlevede  ham. 

o:  Peder  Sørensen  Tuxen,  der  var  præst  for  Kornum  og  Løgsted 

1697-1737  (Wib.  2.  248). 

Se  s.  134  anm.  1. 


Digitized  by 


Google 


137 

nærværende  bønder  klagede.  Vaabenhuuset  var  baade 
paa  tagget  brystfældig  og  uden  laas  for  dørren,  saa  lieu- 
tenanten  klagede,  at  de  ey  kunde  have  deres  gevær  for- 
varet. Liusene  paa  alteret  vare  aldeeles  udbrendte  og 
behøvedes  ny.  Derfra  drog  jeg  til  Vindb læs  kirke,  som 
tilhører  sr.  Jochum  Poulson  paa  Waar,  hvor  kirkegaards 
digen  var  meget  forfalden,  men  portene  og  stætterne 
gandske  borte.  Taarnet  var  for  et  par  aar  eller  noget  [!] 
meget  nedsiunket  paa  nogle  alne,  som  der  berettedes  (og 
vilde  nøyere  effterspørges),  men  om  det  var  skeed  med 
tilladelse  vidstes  ey.  Paa  kirkegaarden  laae  endnu  gruus 
og  Steen  effter  reparationen,  som  burde  været  bortført. 
Alterklæde  var  der  ikke,  omendskiønt  mand  saae  nogle 
pialter  af  det  gamle,  men  alterduget  var  meget  NB.  gam- 
mel og  reven,  som  behøvedes  at  være  ny;  ellers  bekla- 
gede nogle  nærværende  bønder,  at  der  imellem  kirken 
og  taarnet,  som  var  bedækt  med  fiæl,  regnede  ned  i 
stoolene,  som  vilde  erindres.  Alterbog  berettede  præsten  \ 
at  der  var  ikkun  een  til  begge  kirker;  forresten  fattedes 
ham  intet  af  de  andre  ornamenter  og  inventario.  Deg- 
nen *  berettede,  at  hånd  havde  ikkun  NB.  een  psalmebog 
til  begge  kirker. 

D.  12.  septembr.,  var  dnica  16  post  trinit.,  visiterede 
jeg  i  Vilsted  kirke,  som  iligemaade  tilhører  sr.  Jochum 
Poulson  paa  Waar  og  var  meget  vel  ved  magt  holdt  med 
hvælving  i  kirken,  saa  mand  ikke  kunde  see  at  noget 
derpaa  manglede  udvortes.  Kirkegaards  stætter  vare  nogen- 


Hans  Serensen  var  præst  for  Vilsted  og  Vindblæs  1704—26  (Wib. 
3.  577). 

Jens  Nielsen  nævnes  som  degn  her  1701  og  er  sikkert  fulgt  efter 
degnen  Niels  Madsen,  der  blev  begravet  *Vi  1700,  40  år  gi.  J. 
N.  blev  begravet  ^/g  1742,  64  år  gi.  Hans  hustru,  Maren  Kri- 
stensdatter,  som  han  havde  ægtet  før  1701,  blev  begravet  '*/i 
1740,  81  år  gi. 


Digitized  by 


Google 


138 

leedes  ved  lige  holdte.  Messehagel  og  alterdug  vare 
meget  slette,  men  ingen  alterklæde.  Prædikkestoolen  var 
ikkun  meget  slet.  Ungdommen  var  temmelig  informeret 
i  catechismo  og  christendommens  lærdom,  saa  de  kunde 
passere  for  de  heste  næst  Lyxdørs  meenighed,  dog  vare 
mange  heel  slette  af  mangel  paa  underviisning  ogafaar- 
sag,  at  degnen,  som  var  een  ustuderet  gammel  mand, 
kaldet  af  geheimeraad  Bentzon  ^,  ey  meget  til  informatio- 
nen contribuerede.  Medhielpere  sagde  hånd  ^  sig  at  have. 
Kirkebøggerne  bleve  mig  foreviiste,  men  som  baandet 
var  synderrevet,  som  forseglingen  hefftede  paa,  skulde  de 
til  første  landemode  indsendes  for  at  giennemdrages, 
numereres  og  forseyles.  Sammesteds  blev  mig  [foreviist] 
kirkebogen  af  Lygsted  og  Kornum  meenigheder,  som 
sognepræsten  hr.  Ped.  Tuxen  havde  førdt  med  sig.  Ved 
dend  erindrede  jeg,  1)  at  baandet,  somdendvar  giennem- 
dragen  med,  var  synderrevet,  saa  dend  derfor  paany 
skulde  giennemdrages  og  forseyles;  2)  at  præsten  selv 
skulde  holde  denne  fortegnelse  og  ikke  lade  dend  ved 
degnen  eller  andre  forfatte;  3)  at  een  egen  specification 
over  communicantes  vilde  indrettes  etc. 

D.  13.  septembr.  besaae  jeg  Malle  kirke,  som  tilhører 
sr.  Poulson^  paa  Gunderupgaard,  som  i  aar  havde  ladet 
blyet  af  dend  syndere  side  aftage  og  forleeden  aar  af  dend 
største  deel  paa  nordre  siden  og  rød  teylsteene  igien  op- 
legge,  som  dog  ikke  vistes  til  viss  om  vare  skiælnede 
paa  synder  siden.  Ellers  var  blyet  over  choret  gandske 
af  ælde  fortæret  og  behøvede  reparation,  hvorfor  og  præ- 
sten^ berettede,    at  det  flux   havde  regnet  ned  i  kirken. 


*  Niels  Benzon,   der  blandt  andet  ejede  Vår  til  sin  død  1708  (Leth 
og  Wad:  Dimitt.  fra  Herlufsholm  nr.  301). 

*  o:  ovennævnte  præst,  Hans  Sørensen. 
'  Niels  Povlson.    Se  s.  94  anm.  1. 

*  Iver  Enevoldsen  Wagård.    Se  s.  93  anm.  5. 


Digitized  by 


Google 


139 

Lofftet  var  nylig  i  kirken  lagt  ny,  dog  blandet  med  gamle 
breeder.  I  taarnet  var  et  gammel  og  løs  lofft:  klokken 
var  ikke  i  lang  tid  ringet  med,  formedelst  at  ingen 
klokkestreng  var  derved.  Kirkegaards  porten  var  nylig 
opmuuret,  men  ingen  port  hængt  derfor,  saasom  der  og 
ingen  stætter  var  der  meere  end  den  eene  port.  Ellers 
var  kirken  i  forrige  tider,  da  kongen  eyede  dend,  vel 
pøntet  med  prædikkestol,  fundt,  altertavle,  stoole  etc. 
samt  med  alterklæde,  som  nu  var  forslidt  og  fordervet. 
Kalken,  som  der  var  af  sølv,  var  meget  liden. 

D.  14.  septembr.,  som  var  tiisdagen,  visiterede  jeg  i 
Biørnsholms  kirke,  som  tilhører  sr.  N.  Poulson  paa 
Gunderupgaard  og  er  det  4.  huus  paa  Biørnsholm,  ind- 
rømmet til  kirke,  da  dend  gamle  kirke  (som  der  havde 
staaet  og  hvoraf  endnu  saaes  kiendelige  rudera,  som  kong 
Waldemar  sagdes  at  have  bygt  her  ved  klosteret  effter 
Set.  Petri  kirkes  modelle)  for  50  aarstid  siden  var  ned- 
falden. Inden  i  var  kirken  ellers  vel  ved  lige  holdt,  saa- 
viit  mand  kunde  see,  med  ornamenter  og  inventario,  uden 
at  Vinsene  vare  meest  udbrendte.  Ungdommen  var  ellers 
temmelig  vel  informeret,  saa  mange  fandtes,  som  kunde 
svare  til  de  meest  fornødne  qvæstioner,  omendskiønt 
andre  saa  vel  iblant  landsoldaterne  som  bønderne  ikkun 
slet  giorde  regnskab  for  sig.  Klokken  var  ophængt  ved 
vaabenhuuset,  som  var  temmelig  brøstfældig,  som  ikkun 
var  meget  liden  og  meget  ilde  kunde  høres.  Kirkegaar- 
den  havde  nylig  faaet  ny  port,  men  stæten  fattedes 
endnu.  Ellers  var  kirkegaardsmuuren  her  og  der  oplagt 
NB.  NB.  med  torv  og  jord,  men  andre  steder  med  steen, 
hvorover  bønderne  klagede  saavelsom  ogsaa  derover,  at 
een  heel  bye  ikke  kunde  faae  stolested  her  i  kirken, 
hvorom  de  bleve  erindrede  at  give  deres  memorial 
ind  derom.  Sognepræstens  thema  til  hans  prædikken 
var  Esa.  28  v. 


Digitized  by 


Google 


140 

Samme  tid  besaae  jeg  Hornum  kirke ^  hvor  taar- 
net  af  muurmesteren  ved  sidste  reparation  havde  ned- 
slaget een  deel  af,  som  hr.  Knud^  nu  fik  commission  at 
handle  med  een  muurmester  af  Lygsdør  om  og  indsende 
mig  projecten  om,  samt  at  foreenes  med  een  tømmer- 
mand om  stætten.  Kirkeværgerne  vare  ham  opsædtzige, 
som  sr.  KiæruP  maatte  som  sine  tienere  sette  til  rette. 
Ellers  var  lofftet  ogsaa  skrøbelig  i  kirken,  saavelsom 
prædikkestolen  og  degnestoolen  vare  Torfaldne,  men 
kunde  med  een  ringe  bekostning  repareres. 


[Visitatser  i  Hindsted  herred  1724.] 

Anno  1724  d.  24.  junii,  som  var  St.  Hans  dag,  visi- 
terede jeg  i  Rold  kirke,  hvor  ungdommen  ikkun  maade- 
Hg  var  grundet  i  deres  christendoms  og  catechismi  lær- 
dom. Men  som  der  af  sognepræsten*  var  indsamlet  een 
temmelig  qvantitet  tømmer  til  eet  skolehuus,  blev  fuld- 
mægtigen over  fru  generalinde  Levezovs^  gods  derom  i 
kirken  offentlig  erindret,  som  og  lovede  det  strax  at 
skaffe  i  rigtighed.  Rold  kirke  var  ellers  siden  sidste 
gang  temmelig  vel  repareret,  men  Webbestrup  kirke  var 


1632  "/e  perpetuerer  Chr.  IV  denne  til  Ulstrup  præstekald  (Rør- 
dam: Danske  Kirkelove  3.  217). 

Knud  Ludvig  v.  Stoltzig  Knudsen  Flechtner  var  præst  for  V. 
Hornum,  Hyllebjærg  og  Flejsborg  1709-58  (Wib.  1.  678).  Han 
blev  begrravet  ^/ja  1758,  84  år  2  måneder,  3  uger  og  4  dage  gi.; 
når  Wiberg  anfører  1694  som  hans  fødselsår,  må  det  altså  være 
en  trykfejl  for  1674. 

Anders  Mortensen  Kjærulf  til  Bjømsholm. 
Peder  Thomsen  Karmark.    Se  s,  116  anm.  2. 
o:  Anna  Margrete  Brockdorff.    Se.  s.  113  anm.  4.   Fuldmægtigen 
var  Peder  Nielsen  Møller. 


Digitized  by 


Google 


141 

endnu  i  samme  tilstand,  som  jeg  for  2  aar  siden  havde 
seet  dend  i,  hvorom  vilde  erindres.  Præsten[s]  kirkebøg- 
ger  over  føde,  døde,  copulerede  og  publiee  absolverede 
var  saa  viit  i  stand,  uden  at  dend  var  uret  numereret. 
Confitentium  .og  communicantium  catalogus  var  næsten 
udskreven  og  skulde  paa  ny  indrettes,  saa  at  kirkegangs 
konerne  deraf  bleveudelukte  og  i  dend  anden  aldmindelig 
kirkebog  indførte.  Degnen  ^  beklagede  sig  ellers,  at  hånd 
af  de  mange  opbygte  huusmænd  slet  intet  fik. 

Fra  Rold  reyste  jeg  d.  25.  junii,  som  var  dnica  2 
post  trinit.,  til  Astrup,  hvor  jeg  samme  dag  visiterede 
i  Astrup  kirke,  hvor  mr.  Carsten  Friis*  prædikkede  meget 
grundig  og  opbyggelig,  ungdommen  var  til  een  stor  deel 
temmehg  vel  grundet  1  deres  christendom  og  giorde  tem- 
melig god  reede  for  sig.  Degnen'  var  heel  uartig  og 
derpaa  publiee  blev  paamindet.  Kirken  var  med  sine 
ornamenter,  inventario  samt  annexer*  effter  alles  beret- 
ning  i   forsvarlig   og  Astrup   kirke  i   meget   god   stand. 


Peder  Nielsen  Karmark  var  utvivlsomt  degn  på  denne  tid.  Han 
blev  •/e  1723  gift  med  Maren  Olesdatter,  enke  efter  den  forrige 
degn,  Lorens  Nielsen,  der  blev  begravet  */io  1722,  41  år  gi.  I 
den  følgende  tid  nævnes  oftere  Peder  Degn,  og  en  mand  af  dette 
navn  blev  begravet  **/4  1746  i  sit  61.  år.  Det  er  dog  uvist,  om 
det  er  ham,  da  Degn  her,  som  så  mange  andre  steder,  bruges 
som  et  tilnavn.  1751  ^/2  blev  Peder  Degns  hustru  [enke?]  be- 
gravet i  sit  65  år,  og  1778  blev  Peder  Degns  stifdatter,  Kirsten 
Lorensdatter,  begravet,  57-  år  gi.  Det  kunde  altså  se  ud  til, 
at  han  havde  levet  endnu  1778,  hvilket  dog  er  ret  usandsynligt. 
Carsten  Hansen  Friis  var  præst  for  Alstrup,  Rostrup  og  St.  Ar- 
den 1724-68  (Wib.  1.  124).  Når  han  tituleres  mr.  og  ikke  hr., 
er  grunden  vel  den,  at  han  endnu  ikke  var  ordineret. 
Hans  Frederik  Hansen  Sartorius  var  degn  her  allerede  1689;  han 
døde  */i  1727,  59  år  1  måned  gi.  Hans  enke  —  navnet  kendes 
ikke  —  blev  begravet  ^^/g  1740,  82  år  gi.  Hans  søn,  Andreas 
Astrup  (døbt  "/,  1696,  begravet  »/g  1740),  fulgte  ham  i  embedet. 
Astrup,  Rostrup  og  St.  Arden  kirker  Jå  til  Villestrup  (Elisabet 
Sehested  Jensdatter,  enke  efter  Frederik  Juul). 


Digitized  by 


Google 


142 

Fra  Astrup  reyste  jeg  til  Villestrup,  hvor  jeg  logerede 
om  natten,  og  om  middags  tid  derefter  d.  26,  reyste  der- 
fra igien.  Imidlertid  examinerede  jeg  de  unge  Juuler,  og 
fandt  dend  ældre  ^  som  havde  været  hos  mag.  Schive  \ 
meget  slet.  Samme  tid  og  sted  blev  ogsaa  talt  om  præste- 
gaarden  i  Astrup,  om  dend  var  indfriet  eller  dend  tilhørte 
Astrup,  hvorom  NB.  stifftskisten  vilde  efftersees.  Kirke- 
bøggerne  lovede  mr.  Friis  at  indrette  af  nye,  saasom 
de  ey  ret  vare  indrettede. 

D.  27.  junii,  som  var  tiisdagen,  visiterede  jeg  i  Vive 
kirke,  hvor  sognepræsten  hr.  Peder  Kiærsing^  giorde  een 
meget  vel  elaboreret  prædikken  over  1.  Sam.  11.  v.  om 
Samuels  optugtelse.  Ungdommen  var  ikkun  maadelig 
slet  informeret  i  deres  christendom,  nogle  faa  undtagne, 
som  vare  ret  smukke.  Kirkens  bygning*  samt  ornamen- 
ter og  inventarium  vare  i  forsvarlig  tilstand,  saa  sogne- 
præsten intet  derover  havde  at  klage.  Skole  var  ingen 
i  sognene,  fordi  sognefolkene  ey  vilde  give  ham  noget 
til  underholdning,  hvorom  de  bleve  offentlig  erindrede. 
Annexerne  bleve  opsatte  til  at  besee  paa  hiemveyen  fra 
Als.  Kirkebøggerne  vare  hverken  numererede  eller  for- 
seglede, hvorfor  præsten  blev  advaret  at  lade  ny  ind- 
rette og  hos  mig  forsegle.  Degnen*  besværede  sig  der- 
over, at  prousten  alletider  lod  ham  gaae  de  længste  veye 
med  proustebreve,  saasom  fra  Vive  til  Als  og  Øls,  og 
bad,   at  de  andre  maatte  alternere  med  ham.    Fra  Vive 


Det  må  være  Jens  Juul,  hjemmedøbt   ^^/^  1709,  død  1788  (AÅ. 

7.  280). 

Mag.  Niels  Skive,  død  1732,  var  rektor  i  Viborg. 

Peder  Lauritsen  Kjersing  var  præst  for  Vive,  Ove   og  Valsgård 

1709-33  (Wib.  3.  607). 

Vive  kirke  lå  til  Ovegård  (Niels  Bertelsen  Fuglsang). 

Niels  Lorensen  var  1721  degn  her.    Han  blev  */io  1721  gift  med 

Maren  Pedersdatter  af  Ove. 


Digitized  by 


Google 


143 

reyste  jeg  til  Dalsgaard  og  besøgte  fruerne  Lisb.  Pars- 
berg  og  Høeg  ^,  hvor  fru  etatsraad  Juuls  mødte  etc.  Der- 
fra reyste  jeg  til  Scheelund  og  paa  veyen  besaae  Wisborg 
kirke,  som  vai  vel  prydet  og  nu  sidst  med  eet  pulpitu 
til  et  positiv  eller  orgelværk,  som  stod  i  kirket  [!],  men 
ikke  kunde  blive  placeret  derpaa;  kirkemuuren  omkring 
kirkegaarden  var  gandske  nedbrudt,  men  derimod  blev 
berettet  at  hånd*  havde  i  sinde  at  lade  nye  stoele  giøre 
i  kirken  og  lade  nye  stakketter  eller  sprinkeler  opsætte 
omkring  kirkegaarden.  Samme  afften  kom  jeg  til  Schee- 
lund, hvor  jeg  visiterede  d.  29.  junii  og  fandt  ungdom- 
men ikkun  heel  slet  informeret  i  deres  christendom,  for- 
medelst at  dend  gamle  degn®,  som  nylig  var  død,  i 
mange  aar  ey  havde  opvartet  samme  tieneste  med  cate- 
chization.  Landsoldaterne  vare  ellers  alle  tilstede  i 
meenigheden  saavelsom  ogsaa  eet  stort  og  usædvantig 
tall  af  ungdommen,  hvoraf  ikkun  faae  kunde  giøre  reede 
for  deres  christendotn.  Ellers  var  i  Wisborg  sogn  een 
skole  og  skoleholder,  som  dog  var  gammel  og  hen- 
given til  drukkenskab,  som  af  det  heele  sogns  indbyg- 
gere med  proprietariernes  samtykke  underholdtes.  Præ- 
stens* kirkebøgger  vare  for  hans  (professor  Londemans) 
tid  saa  viit  vel  nok  indrettede ,  men  af  hans  for- 
mænd forsømte.    Til  med  var  biscopens  forsegling  for- 


Fru  Lisbet  Nielsdatter  Parsberg,  si.  Jørgen  Høegs  til  Skærsø, 
døde  ^^/^  1729  på  Dalsgård  hos  sin  datter,  fru  Anne  Høeg,  si.  Ove 
Gjeddes,  der  ejede  Dalsgård  til  sin  død  "/g  1731.  —  Fru  etats- 
råd Juuls  er  ovennævnte  Elisabet  Sehested  Jensdatter. 
Han  o:  Severin  Benzon  til  Havnø  og  Visborggård.  Visborg 
kirke  lå  til  Havnø. 

Hans  navn  kendes  ikke.  Alle  Skelund  og  Visborg  sognes  ældre 
kirkebøger  ere  brændte  og  Hindsted  herreds  provstearkiv  er  me- 
get mangelfuldt. 

Den  bekendte  Edvard  Hansen  Londemann  var  præst  for  Skelund 
og  Visborg  1706-27  (Wib.  3.  69). 


Digitized  by 


Google 


144 

slet,  hvorfor  hånd  ogsaa,  effter  at  papiiret  meestendeelen 
var  udskreven,  resolverede  at  lade  een  nye  kirkebog  ind- 
rette, giennemdrage  og  forsegle,  som  hånd  og  havde 
ladet  een  bog  tU  communicanter  indrette.  Scheelund  kirke  ^ 
var  ellers  ikkun  heel  liden  og  af  slet  bygning,  dog  uden  sær 
brystfældighed  og  havde  sine  ornamenter.  Fra  Scheelund 
kirke  reyste  jeg  til  Havnøe  efter  justiceraad  Bentzons* 
2  a  3  gange  igientagne  invitation,  spiiste  der  i  hans  me- 
get prægtige  orangerie,  hvor  hånd  da  talte  om  degne- 
kaldet, som  ved  dend  forrige  degns  afgang  vacerede  og 
siuntes  at  inclinere  til  dend  afdøde  degns  stiffsøn,  som 
havde  betient  det  længe  og  nu  anholt  derom.  Men  som 
hånd  ey  havde  studeret,  kunde  jeg  ey  consentere  deri, 
førend  der  paa  universitetet  var  intimeret  om  samme 
vacance  og  fornummet,  om  nogen  studiosus  samme  deg- 
nekald vilde  antage^.  Samme  afften  reyste  [jeg]  igien  fra 
Havnøe  til  Scheelund  præstegaard. 

D.  30.  junii,  som  var  fredagen,  visiterede  jeg  i 
Als,  hvor  der  var  ikkun  een  liden  meenighed  forsamlet, 
saasom  de  fleeste  vare  i  marken  med  deres  møgvogne. 
Af  landsoldaterne,  som  vare  af  capitain  Kaalunds  com- 
pagnie,  var  ikkun  een  eeneste  tilstede;  ungdommen  var 
ikkun  heel  maadelig  til  dend  største  deel  informeret  i 
deres  christendom.  omendskiønt  der  baade  var  een  skole- 
holder* i  meenigheeden  og  degnen  var  een  student  ved 
navn   Friderich   Knabe,   præstekonens   broder,   som   vel 


^   Denne  lå  til  Havnø  (Severin  Benzon). 

*  Severin  Benzon.  Om  ham  se  Saml.  til  jydsk  Hist.  og  Top.  2.  I. 
460  ff. 

*  En  sådan  indstilling  til  universitetet  var  påbudt.  Se  Kirkehist. 
Saml.  3.  6.  394. 

*  Jakob  Hansen,  gift  med  Sidsel  Nielsdatter.  Han  er  utvivlsomt 
identisk  med  den  Jakob  Hansen  af  Als,  der  blev  begravet  ^j 
1747,  57  år  gi. 


Digitized  by 


Google 


145 

ikke  havde  giort  sig  stor  fliid  med  catechizationen,  hvor- 
om hånd  og  publice  blev  paamindt.  Kirken^  var  ellers 
gandske  vel  repareret  og  een  ny  sterk  muur  omkring 
kirkegaarden ;  ornamenterne  vare  ogsaa  i  behold;  men 
kirkehusene  vare  udbrendte.  Ellers  fandtes  kirkebogen 
gandske  udskreven,  saa  een  nye  behøvedes,  som  præ- 
sten^ blev  erindret  om,  saasom  hånd  og  havde  indrettet 
een  nye  til  communicanterne,  som  af  præsten  og  prou- 
sten  skulde  forsegles.  Præsten  recommenderede  mig 
ellers  sin  broder^,  een  student,  som  var  giflft,  men  geraa- 
den  i  armod,  til  degn  paa  Lessøe.  Samme  tid  indfandt 
sig  og  prousten,  hr.  Jacob  i  Mou*,  som  gav  underret- 
ning om  Seglflod  kirkes  reparation  og  annammede  30 
rdlr.  dertil.  lUgemaade  var  og  studiosus  N.  Vinding* 
der,  som  havde  giort  ansøgning  hos  obriste  Friis  til  Høv- 
ringholm  etc.  om  Dalsgaards  vacante  præstekald,  og  der- 
paa  skulde  prædikke  for  obristen  næste  søndag  der  eflfter. 
Paa  veyen  fra  Als  til  Øls  besaaB  jeg  Ouve  kirke ^ 


Als  kirke  lå  til  Overgård  (Frederik  v.  Arenstorff). 
Johan  Henriksen  Kuur  var  præst  for  Als  1708—33  (Wib.  1.  87). 
Hans  hustru  var  Anna  Magdalene  [ikke  Marie]  Knabe. 
Denne  broder  var  utvivlsomt  den  Christian  Kop,  som  1726  ff. 
var  degn  på  Læsø.  Han  døde  som  sådan  1734.  Hans  hustru, 
Karen  Kristensdatter  Thorsager,  overlevede  ham.  —  Præsten 
kalder  sig  i  Als  Kirkebog  stadig  Kuur,  hvilket  navn  han  må  have 
optaget  efter  sin  moder,  Lisbet  Kuur,  medens  degnen  beholdt  sin 
faders  efternavn. 

Jakob  Olsen  Spjellerup,  se  s.  115,  anm.  2.  , 

N.  Winding  er  vel  den  samme,  der  nævnes  s.  105. 
Hos  Wiberg  nævnes  ingen  præst  af  dette  navn  i  den  følgende 
tid.  —  DaJsgård  præstekald  (o:  Tarup  og  Kvols)  var  nylig  ble- 
vet Vacant  ved  Jens  Knudsen  Agårds  død  og  blev  det  følgende 
år  givet  til  Peder  Lorens  Jensen  Førholm.  —  Christian  Friis  til 
stamhuset  Hevringholm  (AA.  3.  137)  må  have  haft  jus  vocandi 
til  ovennævnte  præstekald  som  patron  for  Tårupgårds  stiftelse. 
Denne  og  Valsgård  kirke  lå  til  Ovegård  (Kiels  Bertelsen  Fugl- 
sang). 

10 


Digitized  by 


Google 


146 

som  saa  vel  i  sin  udvortes  bygning  som  i  sine  ornamen- 
ter og  inventario  var  forsvarlig,  undtagen  at  stolene 
neden  i  kirken  behøvede  reparation.  Liusene  vare  ikkun 
korte,  liusestagene  meget  korte  med  træfødder.  Ved 
kirkedørren  vare  nogle  bielker  fordervede,  som  der  stode 
støtter  under.  Derfra  reyste  jeg  til  Valsgaard  kirke  \ 
som  i  sin  bygning  var  meget  god,  af  hugne  kampesteen. 
Kirken  var  noget  mørk,  ikkun  med  2  vinduer.  Ornamen- 
terne vare  der,  omendskiønt  temmelig  gamle;  stolene 
vare  bedre  her  end  i  Ove  kirke.  Altertavlen  var  ikkun 
liden,  liusestageme  af  gammel  messing. 

D.  2.  julii,  var  dnica  III  post  trinit.,  som  indfaldt 
paa  Mariæ  besøgelsesfest,  visiterede  jeg  i  Øls  kirke, 
hvor  de  af  ungdommen,  som  tilstede  var,  temmelig  vel 
svarede  af  deres  catechismo,  saa  jeg  ikke  fandt  bedre  i 
det  heele  herredt  end  her  og  i  Astrup.  Af  de  gamle  vare 
ikkun  heel  faa  tilstede.  Degnen*,  een  gammel  bonde- 
mand, var  gandske 'udulig  og  kunde  hverken  siunge  vel 
eller  informere  ungdommen.  Skoleholder  var  ey  heller 
der  i  meenighederne,  omendskiønt  sognepræsten*  havde 
een  i  forslag.  Kirkens  bygning  var  her  og  der  meget  bryst- 
fældig,  saasom  paa  taarnet,  hvor  der  [vare]  mange  steene 
affaldne,  paa  vaabenhuuset,  som  iligemaade  var  blottet 
for  tagget,  paa  lufftet,  som  mange  steder  var  aaben,  paa 
tagget  over  choret  og  een  deel  af  kirken,  saa  NB.  jeg 
hverken  kunde  sidde  i  skriflftestoolen  eller  staae  nogen 
steds  i  choret  for  blæst,   ey  heller  liusene  staae  tændte 


Se  forr.  side,  anm.  6. 

Hans  navn  er  ukendt.  Kirkebogen  begynder  først  1742. 
Henrik  Kristoffer  Olufsen  Butzow  var  præst  for  Øls,  Herby  og 
Dastrup  1720—41,  derefter  ved  Viborg  domkirke  osv.  (Wib.  2. 
124).  Han  interesserede  sig  meget  for  skolevæsenet  (Hofmans 
Fundationer  3.  499—509).  Se  forøvrigt  om  ham:  Jydske  Samlin- 
ger 1.  rV.  337  ff. 


Digitized  by 


Google 


147 

paa  alteret,  hvorom  mr.  Vivebroo  S  som  eyer  kirken,  vilde 
skriiftlig  paamindes.  Kirkegulvet  var  og  meget  ujevn, 
saasom  og  stolene  overalt  i  kirken  behøvede  forbedring, 
og  kirkedøren  var  gandske  aaben.  Iligemaade  berettede 
sognepræsten,  at  Døstrup  kirke  var  meget  forfalden 
her  og  der,  men  Hørebye  kirke  maadelig  vel  ved  lige 
holden,  hvorom  prousten  skulde  gives  ordre  videre,  at 
tage  videre  und[er]retning  ved  siun.  NB.  ret  for  min  afreyse 
fra  Øls  kom  mr.  Vivebro,  patron  eller  eyere  af  de  3  kir- 
ker, og  blev  om  samme  kirkers  brøstfældighed  udførlig  af 
mig  paamindet. 


[Visitatser  i  Hornum  herred  1724.] 

D.  30.  julii,  som  var  dnica  7  post  trinitatis,  visiterede 
jeg  iSynderup  kirke  og  fandt  eet  talriig  ungdom,  men 
ikkun  meget  faa  af  dem  alle  vel  grundede  og  under- 
viiste  i  deres  ehristendom  (ikke  over  10),  hvorom  baade 
sognepræsten^  og  meenigheden  alvorlig  blev  erindret. 
Dend  forrige  degn  Bloch  ^  som  ikkun  havde  været  der 
eet  aar  og  nylig  var  kaldet  af  baron  Juul^  til  Ramme 
kald,  havde  intet  giortved  catechization,  hvorfore  dend^ 


*  Jens  Kristensen  Vivebro. 

'  Bernt  Jakobsen  Rohde  var  præst  for  Sønderup  og  Suldrup  1719— 
28  (Wib.  3.  280). 

»  Degnen  Kristen  Jakobsen  var  blevet  begravet  •/©  1723,  og*  efter 
ham  fulgte  Lars  Frederiksen  Bloch,  der  ••/^  1724  blev  kaldet  til 
præst  for  Ramme  (Wib.  2.  576),  i  hvilken  stilling  han  døde  *^/i 
1742,  48  år  gi.  (Ramme  kb.);  ^^g  1725  ægtede  han  Anna  Niels- 
datter Hjort  (Ramme  kb.). 

*  Ove  Henrik  baron  Juel  af  Ryssensten  (AÅ.  7.  271). 

*  Om  denne  nye  degn  meddeler  kirkebogen:  1724  „d.  17tde  Septbr. 
indsatte  Olle-Camp  Degneren  her  i  Synderup*.    Det  kunde  ligge 

10* 


Digitized  by 


Google 


148 

som  allerede  var  beskikket  i  hans  sted,  men  ikke  endnu 
havde  faaet  vocationsbrev,  blev  derom  erindret.  Kir- 
kens^ bygning  var  i  god  tilstand,  saa  jeg  ikke  fandt 
noget  derpaa  mangle  uden  nogle  faa  stoele.  Præstens  kir- 
kebøgger  vare  nylig  indrettede  af  hr.  Bernd  Rhoede, 
men  ikke  numereret  og  forseglet,  ey  heller  inddeelet  effter 
sognene  og  materierne,  hvorfor  sognepræsten  blev  erindret, 
at  hånd  strax  vilde  lade  dend  numerere  og  til  landemode 
med  prousten  fremsende  dend,  at  dend  kunde  af  mig 
blive  forseglet. 

D.  31.  julii  besaae  jeg  paa  veyeu  tilJuulstrupSoul- 
drup  kirke  (som  iligemaade  tilhører  major  Due  saavel- 
som  Synderup)  og  fandt  dend  i  ret  maadeUg  stand,  und- 
tagen at  nogle  faa  tagsteene  manglede  paa  taget  og 
hdet  paa  vaabenhuuset,  og  paa  nogle  faa  stole. 

Tiisdagen  d.  1.  augusti  visiterede  jeg  i  Bud  er  up  kirke, 
hvor  ungdommen  var  baade  meget  nombreus  og  til  een 
stor  deel  vel  grundet  i  deres  christendom.  Der  vare  2 
degne,  een  gammel,  P.  01.  Bang*,  og  een  yngre*;  af  de 
gamle  (særdeles  konerne)  vare  ikkun  faa  tilstede,   hvor- 


nær  at  antage,  at  han  var  identisk  med  den  Ole  Gundersen  Kamp, 
der  1728  blev  præst  for  Skjoldborg  ogKallerup  (Wib.  3.  90),  men 
dels  synes  det  ikke  at  kunne  passe  med  de  af  Wiberg  meddelte 
oplysninger,  dels  meddeler  han  selv  intet  derom  i  Ålborg  stifts 
kaldsbog,  hvor  hans  vita  findes.  Denne  Olle-Camp  har  i  hvert 
fald  kun  været  degn  her  nogle  få  år.  levrigt  kunde  ordlyden  af 
oven  citerede  sted  jo  nærmest  tyde  på,  at  Ole  Camp  indsatte  en 
anden  til  degn  og  ikke  selv  blev  indsat  til  degn,  men  denne  for- 
klaring er  dog  næppe  rigtig. 

Sønderup  kirke  lå  til  Albæk  (Albrecht  Kristoffer  Due). 
Peder  Olufsen  Bang  var  degn  forBuderup  og  Gravlev.    Han  døde 
2»/8  1738,  omtrent  86V2  år  gi. 

Kristen  Nielsen  Nørholm  var  degn  for  Arestrup  få  år  senere  og 
rimeligvis  allerede  på  denne  tid.  Han  blev  begravet  8/4  1768,  85 
år  gi;  hans  hustru,  Lisbet  Sørensdatter,  døde  *8/io  1752,  70  år  gi. 


Digitized  by 


Google 


149 

for  de  publice  bleve  paamindte.  Præstens^  text  til  præ- 
dikken var  1.  Tim.  11,  gud  har  given  dig  viisdom  i  alle 
ting.  Kirken,  som  tilhører  rittmester  Suur*  paa  Bude- 
rupholm,  var  i  temmelig  og  forsvarlig  god  tilstand  baade 
inden  og  uden,  undtagen  at  taamet,  som  for  5  aar  siden 
var  repareret  paa  dend  eene  side,  oven  paa  var  brøst- 
fældig, som  rittmester  Suur  sagde  strax  skulde  blive  re- 
nouvelleret.  Kirkebogen  sagde  præsten  var  af  børnene 
lidet  reven,  hvorfor  hånd  lod  dend  forbedre,  og  lovede 
at  viise  mig  dend,  før  jeg  reyste  fra  herredet.  Commu- 
nicantbogen  var  af  prousten  forseglet. 

Onsdagen  d.  2.  augusti  besaae  jeg  Ordestrup  kirke, 
(som  tilhører  major  Due*  som  Torstelunds  eyere),  een  af 
de  allerbeste  og  anseeligste  kirker  i  stifftet,  og  fandt  dend 
forsvarlig  vedligeholdt  og  aldeles  uden  mangel;  i  samme 
kirke  var  si.  Gregers  Krabbe,  stattholder  i  Norge,  hans 
begravelse  med  fleere,  vel  vedligeholdt.  Ved  samme 
kirke  var  eet  hospital*,  hvori  6  nødtørfftige  lemmer  under- 
holdes, af  samme  stattholder  Krabbe,  som  da  eyede 
Torstelund,  stifftet  og  til  Torstelund  hæfftet,  hvor  jeg  i  sog- 
nepræstens hr.  P.  Deichmands  og  fogdens  (paa  Torstelund) 
overværelse  tilspurdte  forberørte  hospitals-lemmerne,  om 
de  noget  paa  deres  underholding  manglede,  og  om  no- 
get imod  fundatzen,  som  jeg  havde  med,  blev  imod  dem 
handlet;  hvortil  de  alle  svarede  ney.  Hvorfra  jeg  drog 
samme  dag  og  tid  til 

Gravlev  kirke,  som  tilhører  rittmester  Suur  og  ilige- 


Peder  Jakobsen  Deichmann  var  præst  for  Årestrup,  Buderup  og 

Gravlev  1704-33  (Wib.  1.  40). 

Lejtnant,  senere   ritmester,    Mikkel   Suhr  købte  Budderupholm 

1692  og  ejede  den  til  sin  død  "/s  1726.    Han  ejede  også  Restrup 

i  Rinds  herred. 

Albrecht  Bjiatoffer  Due.    Se  s.  134  anm.  1. 

Hofmans  Fundationer  3.  642. 


Digitized  by 


Google 


160 

maade  var  i  forsvarlig  tilstand  baade  inden  og  uden, 
undtagen  at  kirkedigen,  som  laae  paa  meget  ujevne  bak- 
ker, her  og  der  var  noget  forfalden.  Medhielpere  havde 
hånd  i  alle  meenighederne.  Degne  vare  der  tvende,  een 
i  Ordestrup  yngere,  een  anden  i  Gravlev,  een  gammel 
mand  mod  70  aar,  Ped.  Olesen  Bang. 

Samme  dag  var  jeg  paa  Buderupholm  effter  rittmester 
Suurs  invitation,  som  er  een  meget  vel  situeret  gaard 
med  skov,  vand  og  eng  omgiven,  som  da  talte  om  Restrup- 
gaards  tiende  og  om  hospitalsgodtzet  i  Østerbølle  og  Ve- 
sterriis. 

D.  3.  augusti,  som  var  torsdagen,  visiterede  jeg  i  El- 
li  shøy  kirke,  hvor  ungdommen  var  maadelig  vel  informe- 
ret i  sin  christendom,  men  af  de  gamle  vare  meget  faa 
tilstede,  hvorom  de  ogsaa  publice  bleve  erindrede.  Kir- 
ken, som  med  fleere  tilhører  greve  Daneskiold^  var  i  sin 
bygning,  ornamenter  og  inventario  upaaklageUg.  Præ- 
stens^ kirkebøgger  fik  jeg  for  tidens  korthed  ey  stunde 
at  efftersee,  som  prousten,  hr.  Vallenberg  •  lovede  at  til- 
stille mig.  Hans  text  var  psalm.  xxxiv,  12,  som  jeg  effter 
ham  kortelig  igientog.  Af  landsoldaterne  vare  nogle  faa 
borte,  som  obrist  lieutenant  Holsten*  lovede  derfor  at  di- 
sciplinere. Samme  sted  indfandt  sig  general  major  Ro- 
senauers*  fuldmægtig  med  brev  til  mig  om  Storvorde  og 
Seglflod  tiende^  som  jeg  lovede  dereffter  at  besvare. 
Annexen  Svenstrup^  tillod  ey  tiden  mig  at  besee,  heldst 
saasom  baade  præsten  og  prousten  forsikrede,   at   dend 


Den  lå  nemlig  til  Lindenborg. 

Adam  Levin  Frederiksen  Bloch  var  præst  for  EUitshøj  og  Sven- 
strup 1716-61  (Wib.  1.  309). 
Peter  Hansen  Wallenberg.    S.  151  anm.  2. 
Henrik  Eosenauer  til  Klarupgård. 
Smig.  s.  115,  anm.  4. 

Svenstrup  kirke  lå  til  Lindenborg  (CSiristian  grev  Danneskjold- 
Samsø). 


Digitized  byCjOOQlC 


151 

var  i  forsvarlig  tilstand.    Samme  afften  heel  sildig  ankom 
jeg  til 

Hornum,  hvor  jeg  dagen  dereffter  d.  4.  augusti  o: 
fredagen,  visiterede  og  fandt  ungdommen  for  een  deel 
ilde  grundet  i  deres  christendoms  elementer,  saa  der 
vare  fast  ingen  som  kunde  videre  end  Rostochs^  cate- 
chismum.  Baade  præsten*  og  degnen*  beklagede  sig,  at 
de  ey  kunde  faae  dem  samlede  til  publiqve  examination 
og  catechization.  Af  de  gamle  vare  fast  ingen'  tilstede, 
hvorfor  de  og  publice  bleve  sterk  reprimanderede.  Prou- 
stens  text  var  af  Josvæ  xxiv  v.  Jeg  vil  tiene  herren  etc. 
Kirken,  som  tilhører  major  Due*,  var  med  sine  orna- 
menter og  inventario  i  upaaklagelig  stand.  Degnen,  een 
gammel  studiosus,  holdte  ikke  synderUg  skole.  Samme 
sted  besøgte  biscop  Thestrup  af  Aalborg  og  hans  søn 
landsdommeren^  os,  og  var  visitatzen  overværende,  men 
reyste  til  Aalborg  igien  imod  aftenen.  Præstens  kirke- 
bog blev  mig  saavel  som  degnens  over  eommunicanterne 
foreviist  og  paategnet.  Men  justicie-  samt  auetions-pro- 
tocolleme  vare  hos  hr.  Peder  Deichmand,  hvor  jeg  for- 
giætte  at  see  dem.  Før  jeg  reyste  derfra,  kom  baade 
hr.  P.  Deichmand  og  Bondo®  til  mig  der,  og  Bondo 
bragte  mig  brev  fra  capitain  Buchwalt  ^  etc. 


Se  s.  129  amu.  3. 

Peter  Hansen  Wallenberg  var  præst  for  0.  Hornum  1690—1732 
og  provst  i  Hornum  herred  (Wib.  1.  679). 
'Vi  1717  blev  Kristen  Stub  indsat  til  degn  for  0.  Hornum  efter 
Kaldsbrev  af  ^^^  1716  og  kollats  af  "/i  1717.  Han  blev  begra- 
vet **/i2  1731,  76  år  gi.  Hans  hustm,  Maren  Kxistensdatter, 
overlevede  ham. 
Den  lå  nemlig  til  Torstedlund. 

Mathias  de  Thestrup,  senere  ejer  af  Mariager  kloster.  (Dahlerup: 
Mariager  Klosters  og  Bys  Historie  62.) 
Hans  Bondo,  biskoppens  amanuensis.    Se  s.  85  anm.  5. 
Formodentlig  kaptajn  Frederik  Buchwald  til  Gudumlund. 


Digitized  by 


Google 


152 

D.  5.  augusti  paa  efftermiddagen  reyste  jeg  til  Synd e r- 
holm,  hvor  jeg  visiterede  d.  6.  augusti,  som  var  dnica  8 
post  trinit.,  hvor  ungdommen  var  ey  ilde  underviist  i  sin 
christendom.  Landsoldaterne  vare  og  tilstede,  og  ingen 
af  dem  borte.  Ved  samme  meenighed  findes  een  skole  ^ 
funderet  af  general  lieutenant  Levetzow  dend  ældere  med 
300  rdlr.  aarlig  rente,  som  degnen  nu  nyder  for  skole- 
hold og  seyerverkets  opvartning,  som  findes  i  samme  kirke, 
hvorpaa  fundatzen  blev  mig  viist  og  skal  visst  in  origi- 
nali  findes  i  stifftskisten.  Kirken,  som  tilhører  general- 
major Lewetzaw  ^,  var  med  sine  ornamenter  og  inventario 
i  meget  perfect  stand  med  hvelving  etc.  i,  saa  intet 
kunde  sees  der  at  mangle,  det  og  sognepræsten^  beret- 
tede om  annexen,  som  jeg  fandt  ufornøden  derfor  at  reyse 
til.  Generalmajor  Lewetzaw  med  major  Due*,  gene- 
ralinden samt  generalinden  af  Bygholm  med  sine  2  frøi- 
kener  vare  i  kirken  og  anhørte  visitatzen  og  effter  dend 
inviterede  os  samtlige  ned  paa  Restrup  til  bords,  hvor- 
fra vi  reyste  om  afftenen  klokken  9  til  præstegaarden 
igien.  I  Synderholm  fik  jeg  brever  fra  Kiøbenhavn,  Vi- 
borg samt  capitain  Buchwalt.  Degnen  var  een  skikkelig 
gammel  student  fra  Viborg  skole,  som  ustraffelig  forestod 
sit  embede,  ved  navn  Jens  Christensen  Saal.  Præstens 
kirkebøgger  bleve  mig  foreviiste  og  af  mig  paategnede. 

Maandagen  d.  7.  augusti  reyste  jeg  fra  Synderholm 


1  Hofmans  Fundationer  3.  538. 

*  Christian  Frederik  Levetzau  til  Kestrup  (AÅ.  7.  334). 

^  Laurits  Sørensen  Laurberg  var  præst  for  Sønderholm  og  Frejlev 
1720-40  (Wib,  3.  276). 

*  De  nævnte  personer  er  henholdsvis:  Albrecht  Kjistoffer  Due  til 
Torstedlund  (s.  134  anm.  1);  Chr.  Fr.  Levetzaus  hustru,  Kristence 
Lindenov  Rantzau;  Anna  Margrete  Brockdorft*  til  Bygholm,  enke 
efter  Chr.  Fr.  L.'s  broder,  Theodosius;  de  to  frøkener  er  rimelig- 
vis Margrete  ØUegård  og  Lucie  Emerentia  Levetzau. 


Digitized  by 


Google 


153 

til  Nørholm,  hvor  jeg  visiterede  d.  8.  aug.,  og  fandt  ung- 
dommen ikkun  heel  maadelig  infonneret  i  deres  christen- 
dom, omendskiønt  de  baade  havde  een  skikkelig  studio- 
sum  til  degn  S  som  holdte  skole  for  dem,  og  boede  alle 
i  dend  samme  eene  bye,  hvor  de  hver  søndag  ved  of- 
fentlig catechization  kunde  blive  og  bleve  informerede. 
Kirken,  som  hørdte  generalmajor  Lewetzow  til,  var  i 
sin  bygning,  ornamenter  og  inventario  i  fuldkommen  til- 
stand og  med  et  seyerverk  ligesom  Synderholm  kirke 
beprydet.  Præstens^  og  degnens  kirkebøgger  bleve  mig 
ogsaa  foreviiste  og  rigtig  forefundne*.  Sammested  ind- 
fandt baade  prousten  hr.  P.  Vallenberg  og  hr.  L.  Laur- 
berg  med  hans  kone  sig;  hvorfra  jeg  om  efftermiddagen 
d.  8.  augusti,  som  var  tiisdagen,  reyste  derfra  til  Nibe, 
hvor  jeg  onsdagen  d.  9.  augusti  visiterede  og  fandt  2  skole- 
mesteren med  deres  discipler  samt  een  anden  meget  nom- 
breuse  ungdom,  hvor  af  de  yngste  og  mindste,  som  gik  i 
skole,  vare  de  beste,  de  ældere  de  sletteste.  Iblant  land- 
soldaterne, som  vare  tilstede,  vare  ikkun  meget  faa,  som 
kunde  giøre  nogen  regnskab  for  deres  christendom. 
Præstens^  text  var  af  2  Cor.  xii,  v.  og  exord.  af  Jerem. 
31,  de  skulde  kiende.    Kirkens  bygning«,  ornamenter  og 


Niels,  Nielsen  Ålborg  var  degn  her  1711  og  1739.  Han  blev 
^/s  1712  gift  med  Anne  Andersdatter,  stuepige  paa  Ørslevkloster. 
Niels  Lauritsen  Ursin  var  præst  for  Nørholm  1698—1746  (Wib. 
2.  503). 

Her  har  biskoppen  desværre  taget  fejl.  Kirkebøgerne  blev  ikke 
„rigtig  forefundne",  for  de  led  af  den  samme  skavank,  som  der  i 
visitatsbogen  så  ofte  klages  over,  at  alle  slags  ministerialia  var  sam- 
menblandede. 

Peres  navne  kendes  ikke.    Kirkebog  haves  nu  først  fra  1765. 
Markus  Nielsen  Alsing  var  præst  for  Nibe  og  Vokslev  1723—66 
(Wib.  2.  443). 

Nibe  og  Vokslev  kirker  lå  til  Lindenborg  (Christian  grev  Danne- 
skjold-Samsø). 


Digitized  by 


Google 


154 

inventarium  vare  i  fuldkommen  stand,  nylig  repareret; 
men  om  annexen  Woxleff  ^  berettede  sognepræsten,  og[l] 
derved  var  een  og  anden  brøstfældighed,  som  patronen, 
grev  Daneschiold  havde  lovet  med  første  at  lade  reparere. 
Degnen*  var  een  gammel  skikkelig  mand.  som  var  kom- 
men fra  Roeskild  og  levede  og  forestod  sit  embede  me- 
get vel.  Ellers  blev  berettet,  at  grev  Daneskiold  lod 
i  Nibe  kirke  gaae  3  tavler  om,  hvori  blev  imod  200 
rdl.  aarlig  samlede,  som  greven  ved  præsten  lod  uddeele 
iblant  meenighedens  fattige,  hvilket  NB.  vilde  efftersees 
og  undersøges,  saavelsom  ogsaa  i  stifftskisten,  om  een 
donation  til  de  fattige  der  i  byen.  Kirkebøggeme  bleve 
mig  ogsaa  foreviiste,  men  som  dend  store  baade  var  re- 
ven og  meestendeel  fuld  skreven,  og  baandet,  hvormed 
dend  var  igiennemdragen,  synderrevet,  blev  præsten 
erindret  og  tilholdt  at  indrette  een  anden  med  første 
og  fremsende  dend  til  forsegling.  Dend  anden  over 
eommunicanteme  var  hverken  giennemdragen,  numereret 
eller  forseglet,  som  præsten  iiigemaade  blev  erindret  at 
lade  giøre  med  første.  Ellers  vare  i  Nibe  udkomne  mr. 
Rømer*  og  Bloch  fra  Lundbech,  proustens  kone  af  Hor- 
num, hr.  P.  Bering  i  Farstrup,  Muller  paa  Panum  etc. 

Fra  Nibe  reyste  jeg  torsdagen  d.  10.  augusti  eflfter 
invitation  til  Lundbeck  for  at  condolere  baronen  og  fri- 
herrinden*   over    baronesse    Rantzaws*   dødelig   afgang 


Se  forrige  side  anm.  6. 

Se  forrige  side  anm.  4. 

Lars  K«mer  var  fuldmægrtig  på  Lundbæk  og  fra  1725  inspekter 

ved  baroniet  Kyssensten   og  birkedommer  ved  Kyssensten  birk; 

Bloch  og  Muller  har  vel  indtaget  lignende   stillinger;   provstens, 

Peter  Wallenbergs,    hustru    hed  Anna  Katrine  Rafn;   P.   B.   i 

Farstrup  var  præst  sammesteds. 

Ove  Henrik  baron  Juel  af  Kyssensten  til  Lundbæk  osv.  var  gift 

med  Ida  Anna  grevinde  af  Rantzau  (AA.  7.  271). 

Det  er  Charlotte  Amalie  Greye,  der  døde  "V?  1724.  Hendes  ægte- 


Digitized  by 


Google 


155 

og  giøre  afftale  om  stipendii  juliani  incremento  \  som  og 
skeede,  og  effter  at  jeg  der  havde  spiist  middagsmaaltid  og 
talt  med  generalinde  Lewet^ows^  som  ogsaa  kom  at 
condolere  dem,  reyste  jeg  om  efftermiddagen  samme  dag 
til  Kirketorp  præstegaard.  Paa  veyen  saae  jeg  Bislef 
kirke,  som  tilhører  baronen,  som  var  i  god  stand  og 
blye  tægt. 

Fredagen  d.  11.  augusti  visiterede  jeg  i  Wegerbye 
kirke,  som  ligger  lidet  ovenfor  Kirketorp  præstegaard  og 
tilhører  baron  Juul,  hvor  jeg  fandt  ungdommen  baade 
stort  af  tallet  og  temmelig  vel  underviist,  saa  de  fleeste 
der  i  meenigheden  kunde  passere  for  de  beste,  jeg  havde 
hørt  i  det  heele  herredt.  Kirkens  bygning  var  nylig  re- 
pareret og  fattedes  intet  derved  uden  kirkegaards  porter 
og  sletter,  som  vare  under  reparation.  Ornamenter  og 
inventarium  vare  ogsaa  i  tilbørlig  stand.  Degnen^  var 
vel  een  ustuderet,  men  dog  een  meget  skikkelig  mand, 
som  klagede  over  de  unge,  at  de  ey  komme  tilstede  i 
catechization.  Degnens  bog  over  communicantes  var 
rigtig  giennemdragen,  numereret  og  forseglet,  men  præ- 
stens* Mrkebøgger  blev  eet  og  andet  erindret  om.  Med- 
hielpere  var  der  ogsaa.  Præstens  text  var  1  Cor.  111, 
som  hånd  heel *  forklarede. 


fælle,  baron,  senere  greve  Christian  Rantzan,  var  en   broder  til 

ovennævnte  Ida  Anna  Rantzau.    (Meddelt  af  arkivar  Thiset.) 

Om  det  julske  stipendium  se  Saml.   til  jydsk  Hist.   og  Top.  3. 

I.  16. 

Kristence  Lindenov  Bantzau.    S.  162  anm.  4. 

Kristen  Andersen,  der  blev  begravet  "/^  1749,  83^4  år  gi.    Hans 

hustru,  Maren  Kortsdatter,  døde  c.  1713  og  han  ægtede  derefter 

1725  Dorotea  Lisbet  Andersdatter  Gjerboe. 

Eggert  Nielsen  Bilenberg   var   præst   for  Veggerby   og   Bislev 

1700—35  (Wib.  3.  486).    Han  var  gift  med  Karen  Pedersdatter 

Stub,  som  overlevede  ham. 

Her  er  et  ord  blevet  ulæseligt  ved  en  foretaget  rettelse. 


Digitized  by 


Google 


156 


[Visitatser  i  Års  herred  1724.] 

A.  1724  d.  7.  octobr.  reyste  jeg  fra  Viborg  til  Aars 
og  paa  veyen  besaae  Binderup  kirke \  hvor  jeg  fandt 
prædikkestoolen  opsatt,  altertavlen  repareret  og  kirke- 
gaardsporten af  nye  opmuuret,  men  der  fattedes  1)  ma- 
ling paa  prædikkestol,  altertavle  og  skrifftestool,  2)  port 
og  dørre  for  kirkegaarden,  som  Jens  Pedersøn  lovede  at 
lade  giøre.  Hvomæst  3)  lofften  i  kirken  tid  effter  anden 
vilde  repareres  og  4)  kirkegaardsmuuren  oplegges  som 
sognemændene  havde  lovet  at  giøre. 

D.  8.  octobr.  dnica.  17.  p.  trinitatis  visiterede  jeg  i  Aars 
kirke  ^  hvor  ungdommen  var  ikke  synderlig  nombreuse 
og  for  dend  største  deel  ikkun  maadelig  grundet  i  deres 
christendoms  fundamenter;  kirken  var  meget  brystfældig 
baade  paa  vaabenhuuset  og  taarnet  saavelsom  paa  gul- 
vet etc.  og  fattedes  der  NB.  een  liigbare,  som  prousten 
lovede  at  lade  forfærdige.  Jeg  talte  med  bønderne  om 
materialierne  til  kirken  at  føre,  som  giorde  een  deel  præ- 
tensioner paa  hr.  Absal.  Finde,  som  prousten  hr.  N.  Kol- 
ding^ lovede  om  mulig  at  bilegge.  Ornamenter  og  in- 
ventarium blev  ikke  klaget  over.  Medhielpere  vare  der  i 
meenighedeme.  Præstens  kirkebøgger  over  føde,  døde 
etc.  bleve  mig  ogsaa  foreviiste  og  rigtige  forefundne  uden 
alleeneste,  at  mand  om  dend  eenes  forsegling  [kunde]  tvile. 
Iligemaade  bleve  Aars  herredts  justice-,  skiffte-  og  auc- 


1  Se  s.  96  anm.  1. 


*  Denne  var  perpetueret  til  præsten  ved  Viborg  domkirke,  for  tiden 

Absalon  Finde.    S.  87  anm.  5. 
"  Niels  Jepsen  Colding  var  præst  for  Ars  og  Havbro  1716—59  og 

provst  i  Ars  herred  (Wib.  1.  54). 


Digitized  by 


Google 


157 

tionsprotocoller  mig  foreviiste,  hvoraf  jeg  selv  nylig  til- 
forn havde  forseglet  de  2,  men  dend  3.  vilde  paa  ny  for- 
segles, siden  baandet  derpaa  var  synderslidt.  Degne  vare 
der  tvende.  Dend  eene^  meget  gammel,  dend  anden 
Peder  Rold*  studiosus,  som  nyligen  dertil  havde  faaet 
collatz,  som  forestood  sit  embede  ustraffelig. 

D.  9.  octobr.  reyste  jeg  paa  veyen  til  Hornum  tU 
Haubroe  kirke^  som  hånd  effterhaanden  fra  anno  1721 
indtil  nu  havde  repareret;  hvor  1)  vaabenhuuset  var  re- 
pareret. 2)  Taamet,  men  dog  paa  3  allen  nedsiunket, 
hvoraf  de  store  hugne  steene  endnu  laae  paa  kirkegaar- 
den.  3)  Muuren  af  kirken,  som  var  af  hugne  kamp- 
steene,  udspækket.  4)  Blyet  over  kirken  aftaget  og  igien 
oplagt,  hvorom  mig  blev  foreviist  NB.  proustens  hr.Absa- 
lons  seddel,  at  hånd  havde  ladet  herfra  føre  7  stykker 
blye,  som  vog  1  skippund  og  3  skaalpund,  af  14.  octobr. 
1722,  hvorhos  berettedes,  at  Jens  tømmermand  af  Viborg 
havde  saa  tynd  klappet  det  gamle  bly,  at  derfra  blev 
bortført  een  stor  deel  deraf,  hvorover  blyet  paa  kirken 
nu  skulde  være  meget  tynd  og  vaagt.  Ellers  vare  1) 
porter  og  stetterne  omkring  kirkegaarden  gandske  øde; 
2)  var  ingen  stie  til  taamet,  hverken  inden  eller  uden, 
som  behøvedes;  3)  fattedes  ligbaar,  som  vilde  anskaffes. 
Ellers  blev   af  4  tilstedeværende   sognemænd   bekiendt, 


*  Ludvig-  Kristensen,  død  "/g  1726,  66  år  gi.  Han  blev  %  1715 
gift  med  Anne  Agnete  Kyberg  (Blære  kb.),  der  døde  c-  *lj  1747. 
Efter  sin  første  mands  død  ægtede  hun  Mogens  Kristoffersen 
Bølle  eller  VesterbøUe,  degn  for  Ulstrup  og  Gundersted,  der  døde 
c«  **/4  1749.  Ludvig  Kristensen  havde  en  søn,  Ejler  Christian 
Kyberg  (født  1720,  død  "/g  1760),  der  først  var  degn  for  Brorstrup, 
Ravnkilde  og  Haverslev,  siden  for  Ulstrup  og  Gundersted. 

«  Peder  Olufsen  Rold,  også  kaldet  Rolf,  blev  begravet  "/lo  1733  i 
sit  88.  år.    Han  var  gift  med  Sofie  Hansdatter. 

'   Som  Ars  kirke.    Se  forrige  side,  anm.  2. 


Digitized  by 


Google 


158 

at  prousten  ved  ald  dend  forandring,  som  hånd  paa 
taarnet  havde  foretaget,  ingen  nytte  kunde  hafft,  men 
dog  havde  tilføyet  kirkens  taarn  stor  vansiun  og  skade. 
4)  Vare  een  stor  deel  af  stolene  saavel  karlfolkenes  som 
qvindfolkenes  brøstfældig,  og  skulde  repareres;  6)  fatte- 
des bænkene  eller  muurene  i  vaabenhuuset,  som  folk 
pleyede  at  sidde  paa,  naar  de  vendtede  præsten  etc. 

D.  10.  octobr.,  som  var  tiisdagen,  visiterede  jeg  i  Hvor- 
num kirke,  hvor  ungdommen  var  ikkun  af  lidet  tall  og 
meget  faa  foruden  præstens*  og  Kampmands*  børn, 
som  kunde  giøre  god  reede  for  deres  christendoms  ho- 
vedlærdom, saasom  præsten  klagede,  at  der  af  de  2  an- 
nexer  ey  vare  mange  tilstede.  Af  de  gamle  vare  ingen  fast 
uden  af  Hvornum  sogn  tilstede.  Kirkens  *  taarn  var  nylig 
af  grund  repareret  og  overalt  kalket  af  een  muurmester 
i  Lygstøer.  Nu  skulde  noget  paa  blyet  forbedres,  porten 
for  kirkegaarden  opsættes,  kirkegaardsdigen  oplegges  og 
dernæst  lofftet  over  kirken  forbedres.  Degnen*  var  een 
gammel  ustuderet  mand,  som  i  hans  ungdom  havde 
været  til  Ostindien  og  ellers  faret  verden  underlig  om. 
Sognepræstens  text  var  prædikk.  xii,  1.  Tænk  paa  din 
skaber  i  din  ungdom,  dend  samme  jeg  og  kortelig  re- 
capitulerede.    Kirkebøggerne  skulde  fornyes. 

Onsdagen  d.  11.  octobr.  reyste  jeg  til  Hyldebierg 
kirke,  som  tilhører  sr.  Anders  Kiærulf  paa  Biørnsholm,  og 
fandt  ey  alleene  ornamenterne  i  forsvarUg  stand,  saasom 


Knud  Ludvig  v.  Stoltzig  Knudsen  Flechtner.     Se  s.  140  anm.  2. 

Hak  Henriksen  Kampmann.     Han  tilgiftede   sig  1713  Ørndrup, 

som  han  ejede  til  sin  dad  V?  1743. 

V.  Hornum  kirketiende  var  perpetueret  til  Ulstrup  præstekald. 

Se  s.  140  anm.  1. 

Kristen  Andersen  var  degn  her  allerede  1701.  Han  blev  begravet 

'/u  1745,  over  82  år  gi.    Hans  hustru,   Ellen  Sørensdatter,  blev 

begravet  ^^j  1752  i  sit  87.  år. 


Digitized  by 


Google 


159 

messehagel  (gammel),  messeskiorte  nylig  given,  alterdug 
gammel,  men  alterklædet  for  2  a  3  aar  siden  foræret.  Al* 
tertavlen  og  prædikkestoolen  var  nylig  overstrøgne.  Kir- 
kens bygning  var  og  renoveret,  saa  mand  ikke  kunde 
see  noget  der  fattedes,  uden  klokkens  træværk  er  for- 
dervet,  saa  klokken  derfor  ikke  kand  ringes  eller  i  aar 
og  dag  har  været  ringet  NB.,  at  stien  til  taamet  fattedes, 
foruden  at  der  manglede  stetter  for  kirkegaarden.  Ellers 
havde  sr.  Kiærul  selv  for  nylig  ladet  bygge  eet  nyt  vaa- 
benhuus  til  samme  kirke. 

Derfra  reyste  jeg  til  Fieisbor  g  kirke,  som  er  me- 
get liden  og  uden  taam,  som  for  60  aar  siden  skal  være 
nedfalden,  da  kongen  eyede  dend,  hvoraf  rudera  og 
mange  store  hugne  steen  endnu  i  mængde  laae  paa  ste* 
det  Ellers  havde  sr.  Anders  Kiærul,  som  eyede  kirken, 
lidet  eller  intet  ladet  derpaa  reparere,  siden  band  dend 
fik  i  eye,  uden  alleeneste  at  band  nylig  havde  ladet  sende 
ny  alterklæde  og  alterdug  samt  messeskiorte  til  kirken. 
Altertavlen  saavel  som  prædikkestolen  vare  meget  slette 
og  behøvede  baade  reparation  og  maling,  som  sr.  Kiæ- 
rul ogsaa  skal  have  lovet.  Ellers  var  et  vindue  i  choret 
ude,  som  hånd  vilde  hafft  repareret,  om  hånd  kunde 
faaet  glarmester  dertil.  Kirkegaardsdigen  var  nedfalden 
samt  port  og  stetter,  og  kirkegaarden  derover  ilde  af 
sviin  opvrodet,  hvorom  een  bonde,  som  var  tilstede,  blev 
erindret.  Ellers  havde  band  lovet  eet  nyt  vaabenhuus  til 
kirken.  Funten  var  een  gammel  rist.  Alterbogen  saa- 
velsom  psalmebogen  vare  gandske  synderrevne. 

Torsdagen  d.  12.  octobr.  visiterede  jeg  iUlstrup  kirke, 
hvor  ungdommen  var  som  i  Hornum  kirke  til  een  god  deel 
temmelig  vel  underviist.  Kirkebygningen  (som  tilhører 
baron  Rantzaw^)  var  maadelig  ved  lige  holden.    Kirken 


^   Ulstrup  kirke  lå  til  Krastrup.    Smig.  s.  144  anm.  1. 

/Google 


Digitizd'd  by  ^ 


160 

var  meget  mørk  og  snever.    Ornamenterne   fattedes   ey 
heller.    De  gamle  vare  i   god   mængde   tilstede.    Kirke- 
gaardsporten fattedes  ogsaa.   Dend  unge  degn  Mogns  Ve- 
sterbøUe^  havde  et  got  vidnesbyrd  af  sognepræsten  *.  Med- 
hielpere  havde   hånd   ogsaa   i  sin  meenighed.    Hverken 
præsten  eller  meenigheden  havde   noget   over   hinanden 
at  klage.    Præstens  text  var  af  ordspr.  xxii,  v.  6  under- 
viis  dend   unge  effter   sin   veyes  leylighed  etc.    Samme 
tid   recommendere   sognepræsten   hr.  Frantz  Rosenberg 
Niels  Poulsøn  af  Søtrup  hans  vanførde  barn  til  at  nyde 
med  tiden  een  halv  portion  af  hospitalets  godtz.  NB.  ellers 
viiste  hr.  Frantz  mig  nogle  breve  anlangende  een  arve- 
part paa  136  sldr.,    som   hånd   havde   extraderet  til  hr. 
Christopher  Weidemand  ^  paa  Mors,  men  ikke  havde  af- 
kald for,  som  vilde  erindres  i   tide.    Præstens  kirkebog 
over  føde,  døbte,  copulerede,  døde,  begravede  etc.  blev  mig 
foreviist,  numereret  og  forseglet  etc,   men  som  præsten 
havde  ladet  degnen  antegne  for  afvigte  aar  1723  og  end 
ikke  havde  annoteret  uden  gandske  lidet  deraf,  men  for 
1724  slet  intet,  blev  hånd  derfor  alvorlig  erindret  og  ad- 
varet selv   og  flittiger  her  effter  at  antegne   alt,   hvis  i 
hans  embede  forefaldt.    Degnen  viiste  mig  ogsaa  desig- 
nationen  over  communicanteme,  som  ikke  var  forseglet 
og  derfor  strax  vilde  forsegles;   blev  ogsaa   forbøden  at 
skrive  i  præstens  bog.     Annexen  Gundested,  som  jeg 
havde  satt  mig  for  at  besee  om  fredagen  d.  13.  octobr.,  kunde 
jeg  ikke  komme  til,   fordi  præsten  sagde,   at  veyen  var 
saa  vanskehg.   Reyste  derfor,  effter  at  jeg  med  min  heele 


^  Se  s.  157  anm.  1.  Den  forrige  degn  her,  Jens  Kielsen,  dede  først 
"/«,  1728.    „Den  unge  degn"  betyder  vel  altså  substitutten. 

'  Frans  Nielsen  Rosenberg  var  præst  for  Ulstrup  og  Gundersted 
1708-87  (Wib.  3.  440).  Han  var  gift  med  Eva  Katrine  Reutz, 
der  dade  c.  »/^  1736. 

*  Kristoffer  Larsen  Weydemann,  præst  for  0.  og  V.  Assels. 


Digitized  by 


Google 


161 

følge  havde  udstaaen  mangfoldig  brutalité  af  præsten, 
hans  kone  og  huusfolk  løverdagen  d.  14.  octobr.  til  Blære 
præstegaard  og  visiterede  d.  15.  octobr.,  som  var  dnica 
18  post  trinitatis,  udi  Blære  kirke,  som  hidindtil  har  til- 
høret major  Due  ^  og  var  ikkun  i  maadelig  bygnings  stand. 
Ungdommen  var  temmelig  vel  underviist  i  deres  chri- 
stendom undtagen  nogle,  som  ey  vilde  møde  til  catechi- 
zationen.  De  gamle  vare  og  flittige  nok  tilstede  saavel- 
som  landsoldaterne,  som  ret  skikkeUg  svarte  til  spørs- 
maal,  et  par  alleene  undtagen.  Sognepræsten  ^  som  var 
heel  syg,  giorde  een  smuch  prædikken.  Hans  kirkebøgger 
over  føde,  døde  samt  communicanter  etc.  befandtes  rig- 
tige. Degnen'  var  een  skikkelig  studiosus,  som  ey  ilde 
informerede  ungdommen.  Medhielpere  havde  hånd  og- 
saa  i  meenigheden. 

Maandagen  d.  16.  octobr.  reyste  jeg  til  Eidrup  kirke, 
som  tilhører  major  Due*  og  var  takt  med  teyel  og  ellers 
i  alle  maader,  saaviit  sees  kunde,  holdt  i  god  stand. 
Ornamenterne  vare  fast  nye.  Kirkegaardsdigen  var  og- 
saa  god.  Kirken  var  af  hugne  kampesteene.  Een  stool 
var  nedfalden.  Kirken  var  repareret  anno  1702.  Præ- 
kestoolen  var  i  choret  og  end  paa  qvindestoolenes  side. 
Gulvet  var  noget  ujevnt,  og  tvende  luger  fattedes  paa 
loflftet.  Derfra  reyste  jeg  tilGundested  kirke,  som  til- 
hører hidindtil  baron  Rantzow  og  var  ikkun  slet  vedlige- 
holdt, ti  1)  var  over  choret  paa  tagget  (som  var  af  teyel) 
saavelsom  paa  lofftet   huul,   saa  mand  ikke   der   kunde 


^  Albrecht  Kjistoffer  Due  til  Halkær. 

*  Johan  Pedersen  Gjarding  var  præst  for  Blære  og  Ejdrup  1722—  . . 
(Wib.  1.  176). 

*  Daniel  Christiansen  Lassen,  begravet  ^^/^  1743,  48  år  g\.  Han 
var  gift  med  Magdalene  Pedersdatter  Kampmann,  der  døde  c  ^j^ 
1760.  Deres  søn,  Christian  Lassen,  døbt  »o/^  1719,  blev  faderens 
efterfølger. 

*  Den  lå  nemlig  til  Halkær. 

11 

Digitized  byCjOOQlC 


162 

være  tør,  2)  vare  voxliusene  fast  udbrendte,  3)  præ- 
dikkestoolen  var  muuret,  meget  slet,  ligesom  iBlenstrup, 
4)  kirkegaardsmuuren  var  gandske  forfalden  og  ingen 
port  eller  stetter,  saa  kirkegaarden  var  gandske  opvraa- 
den  af  sviin  og  saae  meget  ilde  ud.  Af  ornamenterne 
fattedes  1)  messeskiorte,  som  præsten^  berettede  ikke 
havde  været  der  i  2  aar,  2)  alterklæde  og  3)  alterdugen 
var  gammel,  forslidt  og  meget  slet.  Klokken  kunde  ikke 
ringes,  var  ey  heller  ringet  een  tid  lang,  formedelst  at 
der  fattedes  baade  stien  op  til  taarnet  af  10  trapper,  og 
klokkestreng,  foruden  at  træverket  i  taamen  meentes  at 
være  noget  slet.  Vinduerne  vare  og  gandske  bryst- 
fældige. 

Tiisdagen  d.  17.  octobr.  reyste  jegtilSchifvUm,  hvor 
jeg  visiterede  samme  dag.  Kirken,  som  tillige  med  annexen 
tilhører  baron  JuuP  paa  Lundbech,  var  vel  nylig  repare- 
ret, men  fattedes,  at  lofften  skulde  repareres,  stolene  for- 
bedres, prædikkestolen  forfærdiges,  at  alterbogen,  som 
var  synderreven,  skulde  indbindes,  at  porten  og  stetteme 
omkring  kirkegaardsdigen  var  borte,  hvorover  kirkegaar- 
den gandske  af  sviin  var  opraadet.  Ungdommen  i  mee- 
nigheden  var  til  dend  største  deel  meget  vel,  eendeel 
ogsaa  extraordinaire  vel,  grundet  i  deres  christendom  og 
giorde  god  reede  for  alt,  hvis  de  bleve  tilspurdte  om. 
Ellers  vare  ornamenter  og  inventarium  i  maadelig  til- 
stand. Medhielpere  havde  hånd'  ogsaa  i  meenighederne. 
Degnen*  var  een  gammel  eenfoldig  mand,  som  lidet  giorde 


Frans  Nielsen  Rosenberg.    S.  160  anm.  2. 
Ove  Henrik  baron  Juel  af  Ryssensten.    S.  154  anm.  4. 
o:  Frederik  Hansen  Heyer,   der  var  præst  for  Skivum  og  Giver 
1722-47  (Wib.  3.  97). 

Laurs  Thomelius.  Hans  hustru  —  navnet  er  ukendt  —  blev  be- 
gravet */i  1719  i  sit  34.  år.  Derefter  ægtede  han  ••/«  1719  Bir- 
gitte Margrete  Ryberg  (Ars  kb.),    Han  nævnes  scnn  degn  endnu 


Digitized  by 


Google 


163 

ved  informationen.  De  gamle  vare  og  flittig  tilstede. 
Præstens  kirkebog  over  føde,  døbte  etc.  blev  rigtig  be- 
funden. Communicantbogen  var  og  forseglet  men  ikke 
numereret,  hvorfor  dend  og  strax  blev  numeret  [!]  og  af 
mig  paategnet.  Om  Giver  kirke ^  berettede  band,  at 
dend  var  i  forsvarlig  stand  og  intet  derved  fattedes.  I 
Skifvum  præstegaard  udstede  jeg  ogsaa  skrifftlig  begiæ- 
ring  til  prousten  hr.  N.  Colding,  at  hånd  paa  hr.  Absalon 
Findes  vegne  og  regnskab  vilde  lade  forfærdige  tvende 
liigbarer,  een  til  Aars,  een  anden  til  Havbroe  kirke. 

Onsdagen  d.  18.  octobr.  reyste  jeg  fra  Skifvum  til 
Smorup  præstegaard,  og  visiterede  d.  19.  octobr.,  som  var 
torsdagen,  i  Brodestrup  kirke*,  hvor  admiral  Reedtz  var 
tilstede.  Ungdommen  var  NB.  meget  slet,  og  fast  slet- 
tere end  i  det  gandske  herredt,  grundet  i  deres  chri- 
stendom, saa  de  fast  intet  meere  kunde  svare  end  bare 
Lutheri  ord,  hvorfore  meenigheden  saavelsom  sognepræ- 
sten* blev  derom  erindret.  Kirkens  bygning  var  vel 
meget  slet,  omendskiønt  der  ey  fattedes  noget  essentiel 
derved.  Men  kirken  var  meget  small,  saa  folkene  ikke 
kunde  faae  rum  deri.  Saasom  og  ungdommen  var  saa 
mangfoldig,  at  de  umulig  kunde  faae  rum  paa  gulvet, 
men  maatte  staae  i  stoolene.  Degnen*  var  een  heel 
slet  ustuderet  person,  som  vel  ikke  kunde  catechizere. 
Præstens  text  var  af  1.  Joh.  v.  Hans  bud  ere  ikke  svære. 
Medhielpere  havde  hånd  i  alle  meenigheder.    Kirkebøg- 


1726,  men  er  rimeligvis  kort  tid  efter  blevet  forflyttet,  for  han  ses 

ikke  at  være  død  her  i  sognet,   og  1728  var  Absalon  Jakobsen 

Koefoed  degn  her. 
1  Denne  lå  1725  til  Torstedlund  (Albrecht  Kristoffer  Due.) 
*   Denne  lå  til  Nørlund  (Knud  Reedtz). 
®  Melchior  Edvard  Kjristensen  Agerholm  var  præst  for  Brorstrup, 

Ravnkilde  og  Haverslev  1712-31  (Wib.  1.  224). 

Anders  Kristensen. 


Digitized  by 


Google 


164 

gerne  lovede  hånd  at  sende  mig  med  allerførste  til  Vi- 
borg NB.  Haverslef  og  Ravnkilde  kirker^  forsikrede 
baade  sognepræsten  og  prousten  at  være  i  god  stand, 
det  jeg  og  kunde  see  paa  Haverslef  kirke,  som  jeg  reyste 
forbi,  da  jeg  reyste  til  Nørlund,'  hvor  jeg  af  admiral 
Reedtz*  og  hans  frue  blev  meget  vel  imodtagen,  og  af 
major  Sehested  ^  og  hans  frue,  som  paa  samme  tid  vare 
der  henkomne,  bleve  inviterede  til  Nøraggergaard,  om- 
endskiønt  vi  maatte  undskylde  os  for  tidens  korthed. 
I  Smorup  præstegaard  kom  hr.  Peder  Bering  og  begiæ- 
rede  skriftlig,  at  hr.  Abrah.  Hvid  i  Næsborg  maatte  be- 
skikkes ham  til  sætteproust  for  at  anhøre  proustens  hr. 
Jens  Snedekers  vidnesbyrd  angaaende  een  contract  imel- 
lem ham  og  enken. 


^   Disse  lå  utvivlsomt  til  Narlund  (Knud  Eeedtz). 

2  Admiral  Knud  Reedtz  til  Nørlund  var  gift  med  Karen  Krag 
Keldsdatter  (AÅ.  11.  323). 

'  Iver  Nikolaj  Sehested  havde  nylig  købt  Nøragergård  på  auktion 
efter  Niels  Arctander.  Han  var  gift  med  Alhed  Magdalene 
Schwaneweide,  enke  efter  Niels  Benzon  til  Havnø. 


Digitized  by 


Google 


Præsten  Peter  Lorenz  Nerholm 

til  Taarnp  og  Kvols. 

Af 
J.  Aakjær. 


Den,  der  kommer  med  Landevejen  fra  Viboi^  ad 
Skive  til  og  et  Par  Mil  fra  førstnævnte  By  er  naaet  til 
Nybro  Kro,  har  to  Veje  at  vælge  imellem.  Drejer  han 
tilvenstre,  føres  han  i  en  temmelig  lige  Linje  hen  over 
vidtstrakte  Hedesletter,  der  først  omkring  JordbromøUe 
afbrydes  af  en  grøn  Dalsænkning;  drejer  han  derimod 
tilhøjre  langs  Hjarbækbugten,  vil  Vejen  —  gjennem 
Byerne  Kvols  og  Borup  —  snegle  sig  hen  over  et  stort 
opdyrket  Bakkeland,  der  hist  og  her  skyder  stejle  Ban- 
ker ud  mod  Fjorden. 

Her,  i  den  inderste  Krog  af  den  Sænkning,  som  to 
saadanne  Banker  lader  imellem  sig,  ligger  Dalsgaard 
Præstegaard. 

Nu  gjør  Stedet  et  næsten  idyllisk  Indtryk,  som  det 
ligger  der  med  grønne  Skrænter  og  en  stor  skyggefuld 
Have  ud  mod  den  blanke  Fjordvig,  og  kun  faa  aner, 
at  netop  denne  venlige  Plet  engang  i  Fortiden  var  Skue- 
pladsen for  Scener  af  en  saa  oprivende  Art,  som  dem 
vi  vil  søge  at  fremstille  i  den  efterfølgende  Skildring. 


Digitized  by 


Google 


166 

Peiter  Lorenz  Jensøn  Nørholm,  der  er  vor 
Skildrings  Hovedfigur,  var  født  1690  i  Gjødvad,  Aarhus 
Stift,  hvor  hans  Fader,  Jens  Nørholm,  var  Sognepræst. 

Om  hans  tidligere  Liv,  før  han  i  1725  kaldedes  til 
Præst  for  Taarup  og  Kvols  Menigheder,  ved  vi  intet; 
men  des  rigere  flyder  Kilderne  til  hans  Historie  i  de 
Aar,  han  huserede  i  Dalsgaard  Præstegaard. 

Allerede  to  Aar  efter  hans  Indsættelse  —  altsaa 
1727  —  finder  vi  ham  flittigt  omtalt  i  Fjends  og  Nør- 
lyng Herreders  Justitsprotokol.  Her  staar  han  anklaget 
for  en  Sommeraften  i  dette  Aar  voldelig  at  have  ranet 
et  Faar  fra  et  Par  Fruentimmer  i  Klosterhusene  i  Borup. 

Mette  Mikkelsdatter,  der  hin  Aften  sad  til  Præstens, 
forklarer,  at  som  hun  sad  og  spiste  i  Køkkenet,  kom 
Nørholm  ud  og  sagde  til  Tjenestedrengen,  Niels  Christensen: 

»Nu  skal  du  gaa  med  mig  neder  til  Elle  Bøg  og 
ieg  vil  tage  et  af  hendis  Faar,  for  hvis  hun  er  mig 
skyldig  eller  de  Arbejdsdage,  hun  er  mig  skyldig«.  — 
Derpaa  var  de  begge  gaaet  ud  af  Døren.  Hvorhen 
vidste  Mette  ikke. 

Men  samme  Nat  kom  Elle  og  hendes  Datter  Birgitte 
og  bad  saa  mindelig  om  Lov  til  at  ligge  hos  Mette;  de 
turde  ikke  være  hjemme  af  Frygt  for  Præsten,  der  havde 
pryglet  Elle  Bøg,  saa  hun  fremviste  en  stor  blaa  Plet 
paa  højre  Arm.  En  Søndag  kort  efter  gik  Mette  med 
Birgitte  op  til  Præsten,  formodentlig  for  at  faa  Sagen 
bilagt  i  Mindelighed.  Da  Præsten  saa  Birgitte,  raabte 
han,  hvad  det  blev  til  med  de  8  Arbejdsdage,  hun  og 
Moderen  skyldte  ham?  —  Jo,  sagde  Birgitte,  dem  skulde 
han  nok  iaa,  »fordi  jeg  haver  suoren  derpaa«.  —  Naa 
jaja,  naar  Sagen  stod  saaledes,  saa  maatte  de  gjærne 
tage  deres  Faar  igjen.  —  Nej,  saa  banded  Birgitte,  det 
vilde  de  hverken  eje  eller  ha' ,  naar  hun  alligevel  (!) 
skulde  gjøre  de  8  Dages  Arbejde.   —   Efter  at  Birgitte 


Digitized  by 


Google 


167 

havde  givet  dette  Stykke  Fruentimmerlogik  til  Bedste, 
synes  Forhandlingerne  foreløbig  at  være  blevne  afbradte, 
og  mere  vidste  Mette  ej  at  fortælle. 

Dernæst  fremstod  Anders  Skjoldgaard  og  berettede, 
at  han  bemeldte  Dags  Aften  havde  staaet  udenfor  sit 
Hus,  da  Præsten  og  Drengen  var  gaaede  forbi.  >Hvad, 
er  du  ikke  i  Seng  endnu?«  havde  Præsten  sagt,  mens 
han  fortsatte  sin  Vej. 

Nu  var  Anders  gaaet  ind,  men  i  den  stille  Sommer- 
nat havde  han  hørt  de  to  banke  paa  hos  Elle  Bøgs,  og  en 
Stund  efter  saa  han  dem  i  Mørke  trække  af  med  et 
Faar,  mens  de  to  Kvinder  »brugte  Munden  ved  deres 
Hus«.  Da  havde  han  hørt  Præsten  vende  sig  om  og 
raabe:  »Din  Carnalie,  du  var  værd  at  jeg  skulde  lade 
dig  sætte  i  Tyvehullet!«  en  Replik,  som  man  synes  let 
kunde  have  faaet  tilbagevirkende  Kraft  i  et  Øjeblik,  da 
den  talende  selv  slæbte  af  med  anden  Mands  Ejendom. 

Dernæst  traadte  Peder  Skræder  i  Romlund  og  Ghr. 
Jespersen  i  Fiskbæk  ind  for  Skranken  og  forklarede,  at 
Onsdag  efter  Pintse-Helligdagene  var  de  »af  Fanøe  paa 
Overgaard  paa  Velb.  Hr.  Obriste  Friskes  Vegne«  sendte 
over  til  ærværdige  Hr.  Peiter  i  Dalsgaard  Præstegaard 
for  at  faa  Klarhed  i  denne  mystiske  Sag;  de  var  da 
gaaet  ned  til  Elle  Bøg,  og  ogsaa  til  dem  havde  hun  be- 
klaget sig  stærkt  over  Præstens  Overgreb  og  tilsidst 
forevist  dem  det  omstridte  Faars  Øren,  som  Præsten 
hin  Aften  havde  skaaret  af  og  slængt  til  hende  —  vi 
aner  ikke  i  hvilken  Hensigt,  med  mindre  det  skulde 
være  et  Slags  Kvitteringsbevis  for  rigtig  Modtagelse. 
Desuden  foreviste  hun  ogsaa  dem  »en  stor  blaa  Plet 
paa  hendes  højre  Arm  imellem  Albue  og  Axel,  som 
hun  berettede,  at  Præsten  havde  slaget,  og  skuffet  hende 
hel  hendes  Vey,  samme  Aften  Præsten  tog  Faaret.« 
Fra  Elle  gik  de  to  Beskikkelses  Mænd  tilbage  tilPræste- 


Digitized  by 


Google 


168 

gaarden  og  fandt  her  »samme  liusegroe  Faar,  som  Øren 
nylig  var  afskaaren,  og  Toved  [o :  Ulden]  var  af,  staaende 
i  Tyre  bag  Præstens  Lade«.  Da  de  nu  spurgte  Præsten, 
hvorfor  han  havde  taget  Faaret  fra  de  to  Kvinder,  sva- 
rede han,  at  han  havde  taget  det  i  »Underpant«  for  sit 
Tilgodehavende.  Da  svarede  ham  den  ene  af  de  to 
Mænd:  »Fader  Lille,  da  haver  I  forseet  Eder  deri.  I 
maatte  Eder  ikke  selv  tage  til  Rette*.  Men  dette  Ord 
var  just  et  af  de  sværeste  for  Nørholm  at  nemme.  Han 
svarede  da  studs:  »Det  skal  jeg  være  dem  ansvarlig 
for«!  hvorpaa  han  begyndte  at  parlamentere  med  Mæn- 
dene. Blot  de  gav  ham  2  Mark,  sagde  han,  saa  skulde 
han  gjærne  overlade  dem  Faaret;  men  de  to  Mænd 
vilde  ingen  Penge  af  med,  og  da  Birgitte  Bøg  vilde 
trænge  sig  ind  og  mægle  i  Sagen,  blev  Præsten  ganske 
desperat  og  raabte:  »Luk  Døren  til  for  hende,  den 
Carnalie,  og  lad  hende  blive  ude!«  Ved  en  anden  Lej- 
lighed lod  han  falde  den  Bemærkning  om  Birgitte,  at 
»hans  Stok  var  for  god,  ellers  skulde  han  have  brugt 
den«. 

Hvilket  Udfald  Sagen  fik  ses  ikke  af  den  ret  de- 
fekte Justitsprotokol,  men  det  kan  ikke  nægtes,  at  alle 
Tegn  peger  energisk  i  Præstens  Disfavør. 

Aaret  efter  er  Nørholm  igjen  paa  Krigsstien.  Den 
1.  Okt.  1728  er  han  nemlig  indkaldt  for  Landemodet 
for  iHaardhed«  mod  sin  anden  Hustru,  Ørslev  [o:  Ursula] 
Margrethe  Lindorff  (f  i  Kjøbenhavn  1734).  Efter  hvad 
her  oplyses,  lever  disse  to  Ægtefolk  med  hinanden  værre 
end  Hund  og  Kat,  hvilket  Forhold  Biskop  Trellund  i 
Viborg  »først  ved  sin  Mellemhandling  og  Formaning  i 
sit  Huus  og  privatim  6.  September  sidst  afvigte  havde 
søgt  at  faa  ændret  og  styret,  siden  efter  bem.  Hustrues 
skriftlige  Anmodning  og  Rekvisition  videre  her  ved 
Lande-Modet  havde  ladet  fremkomme  for  at  prøve  alle 


Digitized  by 


Google 


169 

Veje  og  Mulighed  til  bemeldte  Hr.  Peiter,  og  hans  Hu- 
strue  at  foreene  og  det  forargelige  og  altfor  vidt  land- 
kyndige Væsen  at  styre  for  Ordenens  [o:  Standens] 
videre  Beskiæmmelse  at  forekomme.  Hvor  da  Hr.  Peiter 
Nørholm  tilligemed  sin  Fader,  Hr.  Jens  Nørholm,  Sogne- 
præst i  Gjødvad  i  Aarhus  Stift,  comparerede,  og  befandt 
man  da,  at  Hr.  Peiter  N.  forebragte  mange  grove  Be- 
skyldninger imod  sin  Hustrue,  ej  aliene  af  større  Gield 
og  mindre  Midler,  end  han  havde  efter  hendes  Ord 
ventet,  da  hånd  i  dette  Aar  in  Januario  blev  viet  til 
hende,  men  endog  af  Drukkenskab,  Skielden,  Banden, 
hans  Midlers  Forødeise  og  anden  Uskikkelighed,  som 
hånd  alt  forud  for  een  og  anden  verdslig  Ret  havde 
ladet  fremføre,  og  saavel  ved  et  Tingsvidne  af  Lysgaard 
Herreds  Ting,  af  16.  August  sidst  sluttet  og  udstedt, 
hafde  søgt  at  bevise,  hvorudi  hånd  fornemmelig  hafde 
forebragt  sin  Faders,  Moders,  Broders  og  Tjenestepiges 
Ed,  som  med  mange  meget  grove  og  formodentlig  efter 
Skiønsomhed  temmelig  partiske,  dog  over  alt  meget  for- 
argelige og  at  føre  og  høre  meget  uanstændige  Paasagn 
imod  Ørslev  Margrethe  LindorfF.  Item  et  andet  Tings- 
vidne af  Fjends  Herreds  Ting,  hvorved  een  og  anden 
forargelig  Banden  og  Skielden  bevises  imellem  disse 
Ægtefolk,  og  særdeles  Hr.  Peiter  Nørholm  beskyldes  for 
at  have  ilde  med  Hug  og  Slag  mishandlet,  forjaget  og 
fra  sig  ladet  bortføre  denne  sin  Hustru.  Siden  fore- 
læstes det  Forligsforslag,  som  Biskoppen  havde  fundet 
for  Sagen  billig  og  for  disse  Ægtefolk  selv  gavnlig  at 
lade  oprette  og  forfatte  til  at  bringe  dem  til  fælles  og 
forhaabende  Bolig  sammen,  da  hun  sig  i  Viborg  og  han 
i  Dalsgaard  opholder,  paa  hvilken  Biskoppens  Project 
Hr.  Peiter  Nørholms  egenhændige  dog  uefterrettelige  og 
uendelige  Svar  fandtes  tegnet.  Hans  Hustrue  blev  for 
Retten  krævet  at  hidkomme,   men  formedelst  aarsagede 


Digitized  by 


Google 


170 

Svaghed  ikke  indfandt  sig.  Hvorefter  først  af  Biskoppen, 
siden  af  nærværende  Prouster  samtlige  og  samlede, 
Hr.  Peiter  N.  alvorligen  blev  formanet  til  at  tage  sin 
Hustru  til  sig  og  med  hende  anfange  et  christeligt  Levnet 
og  at  skaane  sit  Embede  fra  den  Forargelse,  sig  selv 
fra  den  Ruin  og  Ødelæggelse,  som  og  slig  Ægteskabs 
skjendige  Ueenighed  inde  følger.  Blev  og  foreholdt  den 
Forseelse,  at  han  saa  ubetænksom  sligt  for  uvedkom- 
mende Retter  havde  frembragt  og  til  ydermere  Blame 
og  Beskiemmelse  gjort  publique.  Hvorpaa  Biskoppen 
tilligemed  Synodo  forelagde  og  paalagde  Hr.  Peiter  N., 
at  han  strax  skulde  tage  sin  Hustru  til  sig  og  uden 
nogen  Forevending  hende  til  sit  Hus  herfra  Byen  af- 
hendte  og  hende  som  en  skikkelig  Præstekone  under- 
holde og  hædre,  saasoin  hendes  Alder  og  førte  gode 
Forhold  udkræver,  saa  og  tillade  hende  den  Myndighed 
i  Huus  og  over  Huusfolket,  hende  som  en  Ægtehustrue 
og  Husmoder  kan  tilkomme,  og  det  under  den  Tiltale, 
Straf  og  videre  Ansvar,  som  Loven  tilsiger.  Imod  hvilken 
Forelæggelse  Hr.  Peiter,  endeel  med  uendelige  og  uefter- 
rettelige Udflugter,  endeel  med  umulige  Conditioner,  en- 
deel med  Henskydelse  til  lovlig  Medfart  at  faa  Sagen 
efter  de  første  Tingsvidner  afgiort  og  ordnet,  loed  sig 
alleniste  forlyde,  saa  man  ingen  endelig  og  vis  For- 
sikring om  denne  Forargelse  at  faae  ved  milde  Veye 
hemmet  og  styret  af  hannem  kunde  erholde.« 

Det  viste  sig  saaledes  umuligt  at  bringe  Nørholm 
til  Fornuft  i  dette  Kapitel,  og  den  herskende  Tilstand 
fortsattes  temmeUg  uforandret.  Ursula  vendte  ihvertfald 
aldrig  tilbage  til  ham  mere. 

Anderledes  havde  han  nok  ikke  —  ifølge  en  senere 
Udtalelse  af  hans  Biskop  —  opført  sig  mod  sin  første 
Kone  Anne  Jakobsdatter  Møller,  der  var  død  1727. 
Dog   derom  savner   vi   enhver  Viden.      I  »hans   tredje 


Digitized  by 


Google 


171 

Ægteskab  med  et  Fruentimmer  [D  o  r  t  h  e  a  P  e  d  e  r  s  d  a  1 1  e  p, 
f  1739]  af  nogle  hundred  Rigsdalers  Formue  men  skrø- 
belig Forstand«  (Bispens  Udtryk),  indtraadte  der  ingen 
Forandring  til  det  bedre;  thi  da  hendes  Midler  var 
satte  overstyr,  fik  hun  det  samme  Traktement,  som  de 
to  foregaaende,  og  om  hans  brutale  Adfærd  mod  Jo- 
hanne Bornich  —  den  Qerde  og  sidste  af  de  ulykke- 
lige Kvinder,  der  havde  maattet  bøde  med  et  Liv  i 
Jammer  for  at  have  givet  efter  for  Fristelsen  til  at  bære 
en  Præstekone-Titel  — ,  vil  Skildringens  Forsættelse  op- 
vise Exempler  nok. 

Nu  hører  vi  i  fire  Aar  intet  til  Nørholms  Bedrifter; 
men  1732  staar  han  paany  stævnet  for  Landemodet, 
denne  Gang  for  en  Dag  i  Dalsgaard  Præstegaard  at 
have  været  grov  mod  sin  Herredsproust,  Hr.  Barthling  i 
Højslev;  hvori  Grovheden  har  bestaaet,  oplyses  ikke 
nøjere.  Det  blev  en  Mulkt  paa  2  Rdl.  samt  Paalæg  om 
snarest  at  gjøre  Rede  for  Indholdet  af  Tavlerne,  »sær- 
delis  Slave-Gassen  og  Helsingørs  Skole«. 

Thi  vor  Præst  synes  ikke  alene  at  have  været 
uheldig  paa  Kjærlighedsstien  og  i  Forholdet  til  sine 
Overordnede,  men  ogsaa  hans  Finanser  var  bestandig 
i  en  yderst  derangeret  Forfatning  —  ganske  vist  havde 
han  ogsaa  to  Enker  paa  Kaldet.  1735  klager  den  ene 
af  dem,  Mad.  Ingeborg,  der  havde  været  gift  med  »sal. 
Anders  Ølbye«,  ynkelig  over  resterende  Pension;  og 
heller  ikke  Mad.  Mangor,  Enke  efter  Hr.  Niels  Haar, 
bar  faaet  sin  Pension  udbetalt  i  de  sidste  fire  Aar.  Des- 
uden var  selve  Præstegaarden  pantsat  til  op  over  Skor- 
stenene. 

Nu  gaar  der  en  Række  Aar,  i  hvilke  vi  ikke  hører 
noget  om  den  Dalsgaard  Præst.  Da  trækker  der  paa 
engang  en  truende  Tordenbyge  op  over  hans  Hoved, 
idet    »en   Quindesperson    nafnlig    Mette   Ivarsdatter    af 


Digitized  by 


Google 


172 

Giødvad«  den  18.  Juni  1743  paa  Lysgaard  og  Hids 
Herreders  Ting  beskylder  ham  for  at  være  »hendes 
Barne-Fader  tU  et  for  11  å  12  Aar  siden  af  hende  i 
Løsagtighed  aflet  Barn,  medens  hun  tiente  i  hans 
Brødi«. 

Efter  at  dette  Klagemaal  var  kommen  Biskop  An- 
dreas Wøldike  for  Øre,  tilstillede  han  strax  Nørholm 
hans  Suspension,  der  oplæstes  i  Dalsgaard  Præstegaard 
for  Præstekonen  og  et  Par  Husfolk,  da  Nørholm  ikke 
selv  var  tilstede. 

For  at  afværge  et  Nedslag  sendte  Præsten  sin  Bi- 
skop en  Skrivelse,  hvori  han  søger  at  retfærdiggjøre  sig 
bl.  a.  med  følgende  Vendinger: 

»Jeg  fattige  fortrengte  Præst  bliver  Dag  for  Dag  af 
mine  Efterstræbere  jo  mere  og  mere  forfølget,  saa  jeg 
næsten  maae  forgaae,  om  jeg  ikke  hafde  Gud  og  min 
Samvittighed  til  Vidnesbyrd.  Igaar  den  18.  hujus  lod 
Procurator  Hans  Rafn  fremstille  en  ond  og  fast  ugudelig 
Quinde  for  Lysgaard  Herreds  Ting  under  Skin  af  et 
Vidne,  nafnlig  Mette  Ivarsdatter  af  Giødvad,  som,  uagtet 
at  jeg  derfor  aldrig  var  kaldet  ved  Sgn.  Rafns  Quæ- 
stioner,  har  tillagt  mig  saa  skammelig  og  løgnagtig  Be- 
skyldning«   som   det  er  hans  Hensigt  >med  Lov- 

maal  (sig)  at  fraligge(!)«. 

Med  Hensyn  til  denne  >onde  og  fast  ugudelige 
Quinde«  var  Lykken  ham  ikke  bedre,  end  at  han  selv, 
1731,  da  hun  forlod  hans  Hus  for  at  rejse  til  Sjælland, 
havde  udstyret  hende  med  en  Anbefalingsskrivelse  eller 
et  »Pas c,  hvori  han  skildrer  hende  som  en  i  enhver 
Henseende  ærbar  og  kristelig  Kvinde,  som  det  er  ham 
en  Fornøjelse  at  anbefale  til  sine  Medmenneskers  Be- 
vaagenhed. 


Fjends  Herreds  gejstlige  Justitsprotokol  1703—1812. 

/Google 


Digitized  by* 


173 

Passet  lyder  som  følger: 

»Ovenmeldte  Mette  Ivarsdatter,  som  har  tient  mig 
meest  2V2  Aar,  siden  hun  er  hiemkommen  fra  Kiøben- 
havn,  og  imidlertid  forholdet  sig  ærlig  og  christelig,  saa 
vidt  mig  er  videndes,  benyt  værdelig  med  andre  Guds 
Børn  i  rette  Tider  det  Høyærværdige  Alterens  Sacra- 
mento, var  og  til  Guds  Bord  nu  sidste  Skiertorsdag  i 
Taarup  Kirke,  entledigedés  i  Villie  og  Minde  af  sin 
Tieneste  til  nærværende  Fardag  og  herefter  recommen- 
deres  alle  forekommende  paa  hendes  lovlig  Reyse  til 
Kiøbenhavn,  hvor  hun  agter  at  søge  nye  Leylighed, 
eftersom  hun  har  andet  nødvendigt  ellers  at  reyse  efter, 
som  er  en  liden  Summa,  hun  efter  Beretning  til  mig 
skulde  der  have  til  Bedste  og  vilde  der  indkræve.  For- 
bliver herimod  Deres  Velvilligheders  tienstskyldigste  Tiener 

P.  Lorentz  [sic!] 
P.  Loci 
Dalsgaard  Præstegd.  »»/s  1781.« 

Nørholm  stevnedes  imidlertid  til  at  møde  for  Prouste- 
retten  i  Feldingbjerg  Kirke  18.  Juh  1743;  førend  Stev- 
ningen  oplæstes,  blev  der  tre  Gange  raabt  ud  i  Salen, 
om  Nørholm  eller  nogen  paa  hans  Vegne  var  tilstede. 
Men  han  havde  foretrukket  at  glimre  ved  sin  Fraværelse. 
Nu  fremsattes  den  tunge  Anklage,  som  Mette  Ivarsdatter 
havde  kastet  paa  ham.  >0g  da  hans  kgL  Maj's.  allern. 
Lovs  2.  B.  11  Gap.  13.  Art.  melder,  at  hvilken  Præst 
tilægte  tager  noget  Quindfolk,  som  af  anden  tilforn  be- 
sovet er,  eller  befindes  at  have  søgt  Seng  med  sin 
Hustru,  førend  de  i  Ægteskab  ere  forenede,  skal  miste 
sit  Kald  efter  lovlig  Proces,  hvilket  endvidere  ved  det 
udgangne  allern.  kgl.  Rescript  af  9.  Maj  1738  er  vorden 
skærpet,  saa  efterdi  denne  Forseelse,  som  Hr.  P.  N. 
ved  en  offentlig  Ret  er  bleven  angivet  at  skal  have  be- 


Digitized  by 


Google 


174 

gaaet,  er  endnu  langt  grovere  og  forargeligere,  saa  han 
ikke  uden  største  Anstød  kan  betjene  dette  hans  Embede, 
før  han  har  lagt  en  saa  beskieramelig  grov  Beskyldning 
fra  sig«,  —  saa  opfordres  han  nu  kraftigt  til  at  rense  sig. 

Nørholm  synes  imidlertid  intet  at  have  foretaget 
sig  i  den  antydede  Retning  ud  over  Brevet  til  sin  Bisp. 
Des  ivrigere  var  Aktor,  Prokurator  Hans  Severin  Rafn. 

12.  Juni  1744  var  Prousteretten  igjen  samlet,  denne 
Gang  i  Dommerby  i  Sognefogden  Niels  Pedersens  Hus, 
for  at  tage  Stilling  til  en  Stevning,  der  var  indkommet 
mod  »Hr.  Peiter  Nørholm  angaaende  nogle  Enormiteter« 
etc,  deriblandt  at  han  uden  sine  Ovorordnedes  Tilladelse 
hyppigt   var   rejst  over  i  Aarhus  Stift   »til  en  Gaard  i 

GiødvadSogn,  Keilstrup  kaldet ,  som  og  hvorledes 

han  sig  ellers  adskillige  Tider  udi  een  og  anden  Maade 
i  Embede,  Liv  og  Levnet  meget  usømmelig  og  forargelig 
skal  have  skikket  og  forholdet«. 

Paa  Grund  af  Aktors  Sygdom  udsattes  Sagens  Be- 
l^andling  til  d.  17.  Juli,  og  paa  denne  Dag  mødte  da 
en  Hr.  Busch  for  Nørholm.  Rafn  forlanger,  at  Nørholm 
skal  møde  med  Kirkebøgerne.  Busch  tror  ikke,  at  N. 
er  pligtig  til  noget  saadant,  »men  faar  beroe  paa  den 
gamle  Maade:  hvo,  som  sigter,  bør  bevise«. 

Med  slige  Floskler  lod  Retten  sig  imidlertid  ikke 
besige,  men  befalede  uden  videre  N.  at  give  Møde  d.  7. 
August  med  sine  Ministerialbøger.  Nørholm  foretrækker 
imidlertid  ogsaa  denne  Gang  at  sende  en  anden  i  sit 
Sted  nemlig  sin  Tjenestekarl,  Chr.  Nielsen,  som  han 
havde  medgivet  et  Indlæg,  hvori  der  forekommer  føl- 
gende Passus:  »Saa  fornøden,  som  jeg  efter  deres  Vel- 
ærværdigheds  Indkaldelse  maatte  møde  at  beklage  min 
Uskyldigheds  haarde  Fata  og  den  uskyldig  anklagede 
Sag,  saa  ugjærne  maa  jeg  anmelde,  at  jeg  over  et  Til- 
fald i  mit  eene  Ben  er  bleven  saa  skrøbelig  og  slet,  at 


Digitized  by 


Google 


175 

jeg  personlig  ikke  kan  bivaane  Deres  Velærværdigheders 
respective  Nærværelse  ved  Prousteretten  i  Dag.«  For- 
øvrigt  protesterer  han  mod  den  Beskyldning,  der.  er 
bleven  rejst  imod  ham,  at  han  nogensinde  har  tagel 
> fremmede«  til  aabenbar  Skrifte;  det  har  han  aldrig 
gjort,  siger  han,  »dette  er  sandt  for  Gud  og  alle  sande 
Christne«.  Men  desværre:  hans  Kirke-  og  Ministerial- 
bøger er  blevne  borte  og  »fravendt  mig  i  mit  Hus  i  min 
Svaghed  og  Alteration  enten  ved  det  Ruptur  eller  der- 
efter, velædle  Sgn.  Rafn  i  sidste  Vinter  lod  sequestrere, 
bortføre  og  auctionere  endeel  Effecter  hos  mig,  se.  Bøger 
og  Boehave,  Klæder  og  Korn  for  denne  tilføjede  endnu 
udømte  Sag.«  Han  nærer  dog  endnu  det  bedste  Haab 
om  at  skulle  rense  sig,  men  forhaster  sig  forøvrigt  ikke. 

Imens  affattede  Rafn,  der  var  bleven  voldsom  krænket 
over  Præstens  Beskyldninger,  et  nyt  Indlæg,  der  havde 
baade  Næb  og  Klør;  ingen  Umage  blev  sparet  for  at 
komme  Modparten  tillivs,  og  Nørholm  var  desværre  et 
altfor  taknemmeligt  Angrebs-Æmne  for  en  behændig  Mod- 
stander. Bl.  andet  tilstillede  Rafn  Bispenen  »Requisition« 
angaaende  Nørholms  Embedsvirksomhed ,  saavidt  den 
var  Bispen  bekjendt,  og  spørger  ham,  »hvorledes  Deres 
Højærværdighed  ved  de  aarlige  Visitatser  eller  andre 
Tider  har  befundet  bemeldte  Hr.  P.  N.  grundet  udi  sine 
Prædikener,  om  de  har  været  indrettede  efter  de  ordi- 
nære Texter,  uddragne  af  Guds  aabenbarede  Ord  og 
den  hellige  Kirkes  Symbola,  forklarede  saaledes,  at  de 
enfoldige  har  kunnet  forstaa  dennem  og  deraf  tage 
Lærdom,  Undervisning,  Trøst,  Formaning,  Straf  og  Rev- 
selse, samt  ellers  saaledes  samlede  og  fremsatte,  som 
Loven  og  Ritualen  og  anden  derom  udgangen  allernaa- 
digste  Befalinger  forordne?«  Samt  er  han  bleven  ad- 
varet i  sit  Levnet? 

Bispen  svarer,    at  Nørholms  Prædiken  var  sløj,    og 


Digitized  by 


Google 


176 

de  unge  i  hans  Menighed  »vidste  ikke  de  bare  Ord  af 
Luthers  liden  Catechismo«,  han  vil  nu  slet  ikke  tale  om 
Ordenes  Mening.  —  Paa  det  andet  Spørgsmaal  tjener, 
at  han  (Bispen)  har  advaret  ham  Gang  paa  Gang,  men 
uden  ringeste  Nytte.  En  saadan  Attest  maatte  nødven- 
digvis veje  tungt  i  Vægtskaalen.  Og  selve  Indlægets 
30 — 40  Anklagepunkter  var  af  den  Beskaffenhed,  at  et 
enkelt  kunde  have  stødt  sin  Mand  fra  Stolen.  Hans 
Forgaaelser  deler  sig  naturligt  i  to  store  Hovedgrupper. 
Først  er  der  hans  Embedsforsømmelser,  der  hverken  er 
faa  eller  smaa.  Til  en  Begyndelse  føres  der  Klage  over 
hans  idelige  Rejser  til  Gaarden  Keilstrup  i  Aarhus  Stift, 
hvor  han  har  opholdt  sig  indtil  5  Uger  ad  Gangen,  mens 
Menigheden  har  maattet  skjøtte  sig  selv  eller  have 
Ulejlighed  med  at  hente  andre  Præster  til  at  bestride 
de  løbende  Forretninger  under  hans  Fraværelse.  Naar 
det  hedder,  at  han  som  oftest  er  rejst  bort  uden  sine 
Foresattes  Tilladelse,  maa  det  dog  bemærkes,  at  der  er 
bevaret  4—5  Ansøgninger  til  Bispen,  hvori  han  beder 
denne  om  Permission  for  nogle  Dage,  og  faar  Tilladelsen ; 
noget  andet  er  det,  at  han  langt  har  overskredet  den 
Tid,  hans  Bisp  har  tilladt  ham  at  være  borte. 

En  Onsdag  var  han  kommen  til  Taarup  Kirke  til 
Fasteprædiken  og  havde  sagt  til  de  forsamlede  Personer : 

»I  faar  at  gaa  hjem,  siunge  en  Psalme  og  læse  en 
Bøn,  thi  jeg  faar  ej  Stunder  at  prædike«.  Derpaa  var 
han  sporenstregs  kjørt  til  Keilstrup.  I  lang  Tid  har  han 
ikke  ladet  afsynge  andre  Salmer  end  »Kyrie«  og  »AUeniste 
Gud  — *  og  somme  Tider  mindre«. 

Han  har  aldrig  fra  Prækestolen  læst  »den  forordnede 
nye  Bøn«. 

Han  har  lovet  en  Mand  en  Brudevielse,  men  ikke 
desto  mindre  er  han  bleven  borte,  saa  Folkene  med 
den  pyntede  Brud  og  det  alt  sammen  har  maattet  kjøre 


Digitized  by 


Google 


177 

hjem  igjen  med  uforrettet  Sag.  »Han  havde  ikke  for- 
nøden alletider  at  sidde  hjemme,  bunden  som  en  Hund«, 
havde  han  foregivet. 

Der  herskede  ogsaa  den  største  Uorden  med  Guds- 
tjenestens Begyndelse;  istedetfor  at  der  om  Sommeren 
skulde  prædikes  Kl.  7  slet,  var  Præsten  først  mødt 
Kl.  10  å  12.  Til  andre  Tider  har  han  ikke  sagt  Me- 
nigheden, naar  man  overhovedet  skulde  begynde,  saa 
den  ikke  sjælden  har  ventet  paa  Kirkegaarden  2 — 3 
Timer,  tilmed  i  Vintervejr,  før  det  behagede  hans  Vel- 
ærværdighed at  indfinde  sig. 

Der  har  ogsaa  hersket  Sjuskeri  med  de  anordnede 
Bededage,  men  rent  skandaløst  er  det  dog  gaaet  til  i 
Skriftestolen:  Engang  var  han  bleven  vred  paa  Peder 
Jensen,  hvorfor  han  først  havde  »truet  ham,  skieldet 
og  ilde  tiltalt  ham  hjemme  i  sit  eget  Hus«,  og  da  han 
nu  kom  i  Skriftestolen  i  Taarup  Kirke,  nægtede  Præsten 
at  »antage«  ham,  før  han  havde  lovet  at  tærske  for 
ham,  et  Løfte  han  senere  har  maattet  efterkomme.  Og 
Degnen  vidner,  at  han  ofte  har  set  Præsten  holde  de 
skriftede  tilbage  og  aftale  Tjenester  med  dem,   som  de 

skulde  gjøre  ham  til  Gjengjæld, »og  viste  Degnen 

hvor  ublue  og  ubetænksom  Hr.  P.  N.   ellers  har 

været  i  sine  Ord  og  Taiemaader,  endog  da  han  haver 
siddet  paa  saa  helligt  et  Sted,  som  Skriftestolen  bør 
være«.  Han  havde  saaledes  sagt  til  to  Ægtefolk:  »Djæ- 
velen skal  partere  jer  baade  Mand  og  Kone,  som  I 
sidder!«  To  andre  gamle  Folk,  Jens  Christensen  og 
Hustru,  vidner,  at  Præsten  3.  Paaskedag,  da  de  var  til 
Skrifte  i  Kvols  Kirke,  tiltalte  dem  »med  saa  grove  Ord, 
at  de  nu  blues  ved  at  aabenbare  saadan  hans  Grovhed 
og  Ondskab  imod  dennem«,  blot  fordi  de  havde  ladet 
deres  Datters  Barn  begrave  uden  Ligprædiken,  og  »fordi 
Præsten  derved  syntes,  at  de  havde  fornærmet  ham  udi 

12 


Digitized  by 


Google 


178 

hans  Indkomst.«  Det  skulde  de  altsaa  undgælde  for  i 
Skriftestolen,  og  Præsten  havde  holdt  den  gamle  Mand 
der  saalænge,  at  han  —  efter  Degnens  Udsagn  —  i  den 
Tid  kunde  have  skriftet  2—3  Par. 

Der  ankes  ogsaa  over,  at  han  tidt  imod  Forordn, 
af  13.  Jan.  1736  har  taget  Børn  til  Alters  samme  Dag^ 
som  de  er  konfirmerede;  men  hvad  der  efter  Datidens 
Opfattelse  næsten  var  værre  end  alt  det  øvrige:  han 
har  i  Kvols  Kirke  1734  2.  Søndag  efter  Hellig  3  Konger 
taget  til  lønlig  Skrifte  og  Altergang  to  Personer,  »en 
Karl  og  en  Kvinde  af  de  saakaldede  Tartarer,  hvilke 
skal  have  været  i  Complot  med  13  å  14  af  samme  Om- 
løbere, og  saasnart  de  havde  været  til  Alters  strax  der- 
efter igjen  begivet  sig  bort  til  de  andre«.  (Derved  havde 
han  forbrudt  sig  imod  Loven  2 — 5 — ^22).  »Men  allermest 
lovstridig  har  han  i  dette  Fftld  opført  sig,  da  han  for 
nogle  Aar  siden  til  aabenbare  Skriftemaal  i  Taarup 
Kirke  haver  admitteret  2  ubekjendte  og  fremmede  Om- 
løbere, af  hvilke  Quinden  var  frugtsommelig  og  af  Karlen 
angav  sig  at  være  besvangret;  thi  hverken  før  eller  siden 
har  de  været  der  udi  Sognene,  men  er  blevne  sete  at 
omgaa  og  tigge«.  Saasnart  de  var  blevne  skriftede 
»formedelst  Synd  mod  det  sjætte  Bud«,  var  de  sporløst 
strøgne  deres  Vej. 

Hvad  Nørholms  Prækener  angaar,  da  vidner  Degnen 
Chr.  Sørensen,  at  de  er  »slette  og  uden  Samling«  og 
ingen  til  Opbyggelse,  og  Th.  Michelsen,  Forpagteren  paa 
Taarupgaard,  og  »hans  Kiereste«,  der  nu  i  8  Aar  har 
hørt  paa  Hr.  Reiter,  siger,  at  hans  Prækener  ikke  har 
været  til  Glæde  for  nogen  Moders  Sjæl,  da  de  bestod 
af  tnoget  selvgjort  og  fingeret  Snak«.  Og  at  dømme 
efter  et  af  Hr.  Peiters  efterladte  Aandsfostre,  en  Præken  \ 


^  Arkivet  i  Viborg,  Pakken  om  Fjends  Herred.    (Bispearkivet). 

/Google 


Digitized  by* 


179 

hvormed  han  har  diverteret  sin  Bisp  under  en  Visitats 
1741,  har  hans  Menighedslemmer  Ret.  For  dette  Ar- 
bejde —  grufuldt  ved  sin  med  uendelige  Skrifthenvis- 
ninger udspækkede  Snørkelstil  —  er  noget  af  det  aand- 
løseste  og  kjedsommeligste,  der  kan  bydes  et  Menneske. 
Efter  at  vi  nu  har  set  Menighedens  Opfattelse  af 
Præsten,  falder  det  næsten  komisk,  naar  Nørholm  paa 
Kirke-Inspektoratets  Forespørgsel  om  Tilstandene  i  hans 
Menigheder  1735  giver  nedenstaaende  Svar,  som  vi 
lader  følge  med  hans  egen  Ortografi: 

»»Thaarup  og  Kvols  Sogner: 

Disse  Meenigheder  ved  icke  bedre  end  det  Aande- 
lige  Lius,  Ved  Hvilchet  Gud  Har  bereed  dennem  salig- 
hed; sees  gierne  her,  om  Mueligt  er,  med  i  det  Hellige 
for  at  blive  en  anden  tiid  Herlige  hos  Gud  i  det  ævige, 
Lovet  være  Gud  og  vor  Herris  Jesu  Christi  Fader,  som 
har  aabenbaret  os  sin  saliggiørendis  Naade.« 

Men  vi  gaar  videre  med  Nørholms  Synderegister: 
Han  har  for  Skik  at  bruge  Skjældsord  mod  sine 
Sognebørn  fra  selve  Prækestolen;  den  Behandling  fik 
Niels  Fisker  i  Kvols,  fordi  han  en  Søndag  under  Præ- 
kenen var  kommen  til  at  hoste,  mens  Præsten  troede, 
han  havde  let  af  ham.  Han  havde  fra  Prækestolen  til- 
raabt  Michel  Dalsgaard:  >I  skal  bie,  jeg  vil  tale  med 
eder  om  eders  Husholdning,  dog  ikke  under  dette  Tække«. 
—  Andre,  deriblandt  Degnen,  har  hørt  ham  larme  og 
skjænde  paa  Poul  Jensen  og  sige,  at  det  var  hans  Skyld 
»at  han  fik  ingen  Brasen. c 

Stik  imod  Forordningen  har  han  forlangt  for  sine 
Ligprækener  af  nogle  én  Daler  af  samme  to  og  sagt  i 
sine  Ligtaler,  at  Hesten  trak,  som  den  fik  Havre  til!  Ja, 
han  har  endog  taget  3 — 4  Daler  og  endnu  været  ufor- 
nøjet.     Byder    man    ham  mindre,    end    han    forlanger, 

12* 


Digitized  by 


Google 


180 

nægter  ban  rent  ud  at  tale  ved  Graven.  Da  Kirsten 
Jensdatter  skulde  have  sin  Mand  i  Jorden,  bød  hun 
Præsten  en  Sletdaler;  »forlidt,  lille  Kirsten«,  sagde  Præsten. 
De  kom  da  overens  om,  at  hun  yderligere  skulde  gjøre 
ham  en  Dags  Arbejde. 

Ligeledes  trodser  han  Kongens  Lov  ved  at  forlange 
Penge  af  de  fattige  for  at  konfirmere  deres  Børn.  Af 
en  stakkels  Tjenestepige  tager  han  endog  hele  tre  Slet- 
daler, og  naar  hun  kommer  til  Præstegaarden  for  at 
blive  hørt  i  sine  Lektier,  maa  hun  undertiden  en  hel 
Dag  igjennem  staa  i  Præstens  Lade  og  tærske.  Han 
nægter  at  tage  Hans  Jensens  Søn  til  Konfirmation,  før 
Faderen  har  givet  ham  en  Hane  med  Løfte  om  mere, 
skjønt  netop  denne  Dreng  var  en  af  de  flinkeste  til  at 
læse.  Niels  Sørensen  havde  maattet  laane  en  Rdl.  af 
sin  »Madfader«  for  overhovedet  at  blive  konfirmeret. 
Det  vilde  Præsten  have  af  ham,  sagde  han,  »da  han 
ingen  Forældre  havde,  der  kunde  gjøre  ham  nogen 
Tjeneste.« 

En  Daler  og  en  Hane  synes  at  have  været  den 
Pris,  hvori  han  holdt  sine  Konfirmationer.  En  fattig 
Pige,  Kirsten  Jensdatter,  maa  op  med  en  Sletdaler  — 
som  hun  tager  af  Lønnen  —  plus  en  Høne  og  to  Snese 
Æg;  en  anden  Pige  giver  »en  Sletdaler,  som  hun  maatte 
laane  hos  fremmede,  siden  hun  var  fattig«,  desuden  to 
Høns  og  en  Snes  Æg. 

»Dette  er  nu«,  slutter  Rafn  denne  Del  af  sit  Indlæg, 
»om  Hr.  P.  N.'  Forhold  udi  hans  Embede,  og  hvor 
skjødesløs,  uordentlig,  lovstridig  og  uforsvarlig  han  derud- 
inden  haver  teed  sig  og  handlet«. 

Er  dette  den  Dalsgaard  Præsts  Udseende  om  Søn- 
og  Helligdagene,  da  er  det  Ansigt,  han  optræder  med 
paa  de  almindelige  Hverdage,  endnu  grimmere. 

Saaledes  viser  han  sig  ofte  drukken  baade  hjemme 


Digitized  by 


Google 


181 

i  Præstegaarden  og  ude  i  Marken,  endog  saa  han  slingrer, 
og  det  har  aldeles  ikke  forandret  sig  til  det  bedre,  siden 
han  suspenderedes  fra  Embedet.  I  saa  Henseende  fore- 
ligger der  utallige  Vidnesbyrd  især  fra  Tjenestefolkene. 
Han  er  i  sin  Tale  hengiven  til  »letsindigen  og  ublueligen 
at  sværge  og  bande«.  Og  det  er  ikke  Smaatrumfer,  han 
excellerer  i,  men  han  anmoder  ved  enhver  Lejlighed 
Djævlen  om  at  støde  ham  snart  her  snart  der  hen.  Her 
en  lille  Blomsterkost  af  hans  hyppigst  forekommende 
»Eder  og  Bander«:  >Gud  lad  Djævlen  støde  min  Sjæl 
i  Helvede;  Djævlen  skal  støde  hans  Hals  itu;  Djævlen 
støde  mig  nederst  i  Helvede;  Djævlen  brække  min  Hals; 
Gid  jeg  bliver  en  Djævel«!  —  Han  ønsker,  at  Jorden 
maa  aabnes,  og  han  fare  levende  ned  i  Helvede:  at 
han  maa  æde  Døden  og  Djævlen  i  sig  det  første,  han 
annammer  den  Herre  Jesu  Legeme  og  Blod,  »og  dog 
brød  han  det  Løfte,  han  havde  givet  under  saa  grusom 
en  Ed«;  en  anden  har  set  ham  slaa  sig  for  sit  Bryst 
og  sige:  »Gid  Sathan  siunke  mig  ned  i  Helvede.«  — 
Hans  Yndlingsed  var  og  blev  dog:  »Djævlen  skal  par- 
tere dig«;  med  denne  Ed  plejede  han  at  ryge  i  sine 
Sognebørn,  naar  han  kom  i  Klammeri  med  dem,  og  det 
gjorde  han  hyppigt.  Thi  selvfølgelig  var  en  saa  urolig 
Herre  ogsaa  en  slet  Nabo;  og  Byens  Mænd  vidste  sig 
næppe  sikre  paa  Liv  og  Lemmer,  især  da,  naar  han 
»havde  en  Humle  i  Øret«,  og  det  havde  han  ofte. 

Slemt  gik  det  ud  over  Christen  Teils,  der  havde 
tfnderstaaet  sig  at  tage  én  af  Præstens  Køer  i  Hus, 
»hvilken  Præsten  vilde  igjentage  med  Magt,  men  ge- 
lin'gede  ikke«  — ;  da  Chr.  Teils  derefter  tog  Vidnet  og 
Chr.  Søegaard  med  sig  og  gik  i  Præstegaarden  til  Præ- 
sten for  at  tilbyde  ham  Koen  imod  Skadens  Betaling, 
kom  Præsten  ud  med  et  stort  Glas  Brændevin  i  den 
ene   og   et   stort  Stykke    Træ  i  den   anden  Haand   og 


Digitized  by 


Google 


182 

sagde:  »Dette  Brændevin  skal  I  tvende  Mænd  have«, 
pegende  ad  dem  med  Glasset,  »men  du,  Christen  Teils, 
skal  have  af  denne«,  pegende  ad  ham  med  Træet,  — 
»det  Djævelen  skal  partere  dig!«  »Derpaa  gav  Præsten, 
P.  Nørholm,  Chr.  Teils  en  stor  Haab  Hug  af  Træet  ufor- 
skyldt, og  imidlertid  han  saaledes  slog,  bandede  han 
tilligemed. « 

Ved  en  anden  Lejlighed  gik  det  ud  over  et  Par 
Fiskere,  Søren  Jensen  og  Poul  Larsen  af  Knudby.  De 
stod  i  al  Skikkelighed  nede  ved  Fjorden  og  var  ifærd 
med  at  skubbe  deres  Baad  ud,  da  Præsten  kom  til  og 
spurgte,  »naar  de  vilde  komme  til  hannem  med  hans 
Land-Heldt?«  Hvadfor  Helt?  spurgte  Søren  Jensen;  han 
vidste  ikke,  at  nogen  havde  Helt  tilgode  hos  dem.  »De 
Heldt  jeg  skal  have  og  plejer  at  faae«.  Snart  udartede 
Forhandlingerne  til  et  højrøstet  Skjænderi,  under  hvilket 
Søren  Jensen  hævdede  som  sin  Opfattelse,  at  »de  kunde 
give  ham  Heldt  om  de  vilde,  og  han  [Præsten]  havde 
ingen  Ret  at  fordre  dem«.  Men  nu  exploderede  Præsten 
af  Raseri,  bandede  stygt  og  raabte :  »Du  næsvise  Hunsfott, 
Djævelen  skal  partere  dig!«  og  i  det  samme  slog  han  ham  i 
Næse  og  Mund,  saa  tre  Tænder  gik  ind  i  Munden,  »der- 
paa undkom  Deponenten  ud  fra  Præsten  paa  Skibet«. 

Ogsaa  med  sin  Nabo,  Chr.  Sørensen,  laa  han  nu 
og  da  i  Spektakel.  En  Tid  før  Valborgs  Dag  var  et 
Par  af  Chr.  S.'  »Bæster«  gaaede  over  paa  Præstens 
Grønagre.  Præstens  Folk  forsøgte  at  tage  dem  i  Hus, 
men  det  mislykkedes.  Nogle  Dage  efter,  da  Chr.  S. 
kom  over  i  Præstegaarden,  f6r  Præsten  i  ham  med  de 
Ord,  at  han  havde  at  hegne  sin  Toft!  Hvortil  Chr.  S. 
bemærkede,  at  det  var  ikke  Hegnstid;  vilde  han  have 
hegnet,  maatte  han  selv  gjøre  det.  »Derpaa  Præsten 
svarede:  Hvad  siger  din  Hund?  Djævelen  skal  partere 
din  Hyrdeknægt!    Jeg   skal   tage   en  Pistol  og   brække 


Digitized  by 


Google 


183 

din  Hals«,  men  Chr.  S.  løb  sin  Vej  og  undgik  derved 
videre  Overlast.  Nogen  Tid  efter  løb  et  Par  af  Præstens 
»Høfder«  i  Chr.  Sørensens  Korn,  »dem  han  tog  i  Huus, 
hvor  Præsten  kom  til  ham  i  Deponentens  egen  Gaard 
med  en  Egekiep  i  hans  Haand,  bandede  og  skieldede 
ham  ud,  for  han  tog  hans  Høfder  i  Huus  og  sagde,  han 
skulde  skaffe  ham  dem  ud  igjen,  det  Deponenten  og 
gjorde,  da  Præsten  stod  og  slog  paa  Bagploven,  at 
Kjæppen  gik  i  Stykker,  og  var  færdig  at  slaa  paa  De- 
ponenten, brugte  en  uforskammet  Mund  med  Skjelden 
og  Banden  og  Trusel  og  sagde,  han  skulde  engang  skyde 
ham  som  en  Hund«. 

Ogsaa  Anders  Nielsen  Bodder  fra  Giødvad  havde 
han  en  Vinterdag,  1742,  overfaldet  i  Præstegaarden  med 
Hug  og  Slag,  Skjældsord  og  Trusler.  De  var  dog  komne 
overens  i  Mindelighed,  efter  at  Præsten  havde  givet 
Anders  tilstrækkeligt  Brændevin  samt  et  Træ  i  Skoven. 

Vanskeligere  faldt  det  ham  at  formilde  sin  Mor- 
broder, Fischer  paa  Østerkeilstrup,  imod  hvem  han  ogsaa 
havde  tilladt  sig  Ukvemsord.  Præsten  hævdede  dog,  at 
det  var  Anders  Nielsen  Bodders  Skyld,  idet  han  (Anders) 
viste  Præsten  ulovlig  Medfart  i  Ord  og  Gjærning,  »hvorudi 
det  kom  mig  for,  at  Guds  Aand  og  de  guddommelige 
Raad  ikke  havde  Magt  med  ham  i  mine  Tanker,  og  at 
han  vilde  sige :  jeg  har  en  Husbond !  at  jeg  da  maaske, 
men  mig  nu  uafvidende,  kan  have  sagt:  Du  i  din  Ond- 
skab er  en  Skielm,  og  den  Husbonde,  der  har  Magt 
med  dig,  er  det  samme  ligesaa!«  Men  nu  var  ulykkeligvis 
Anders'  Husbond  ingen  anden  end  Nørholms  Morbroder. 
Den  gamle  lod  sig  dog  senere  forsone. 

Faa  er  hans  Ondsindethed  dog  sikkert  gaaet  saa  stærkt 
ud  over  som  hans  sidste  stakkels  Kone,  Johanne  Bor- 
nich.   Efter  alt  hvad  der  fremgaar  af  Vidneforklaringerne, 


Digitized  by 


Google 


184 

synes  Sult  og  Prygl  at  have  hørt  til  hendes  daglige 
Traktement. 

Saaledes  er  hun  kommen  ind  til  Chr.  Sørensen  med 
en  blaa  Plet  ved  det  ene  Øje,  og  da  hans  Hustru  spurgte 
hende,  hvor  hun  havde  faaet  denne  Plet,  svarede  hun: 
»Vi  slaas,  jeg  og  Præsten,  undertiden«,  »og  det  har  jeg 
for  den  Canalies  Skyld«.  Hun  er  ofte  kommen  ind  i 
Chr.  Sørensens  Hjem  og  har  bedt  om  Brød  og  beklaget  sig 
over,  at  hun  sultede.  Vidnet^har  givet  hende  Øllebrød, 
givet  hende  Salt  m.  m.,  og  hun  har  spist  i  hans  Hus 
»efter  Fattigfolks  Evne«. 

Engang  da  Vidnets  Kone  laa  i  Barselseng,  havde 
Præstekonen  sendt  en  Kvinde  til  hende  og  ladet  hende 
sige,  at  Præsten  var  rejst  til  Gjødvad,  og  den  Mad,  han 
havde  sat  af  til  hende  (!),  før  han  rejste  ud,  var  nu  op- 
spist,  hvorfor  hun  tillod  sig  at  bede  Vidnets  Kone  hjælpe 
hende  med  lidt,  til  han  igjen  kom  hjem;  hvad  hun  da 
ogsaa  gjorde.  Hun  maatte  gaa  i  Marken  og  flytte  Krea- 
turerne, bære  Lyng,  Tørv,  Vand  osv.,  saa  der  ingen 
Forskjel  var  paa  hende  og  den  simpleste  Tjenestepige. 

Ogsaa  hos  Povl  Larsen  har  hun  været  for  at  bede 
om  Brød,  og  han  har  ofte  set  hende  »røgte  Høvderne 
med  Foder  —  veret  [hvervet]  Høe  i  Marken  og  firem- 
deles  gjort  Markarbejde«.  Endelig  i  1742  havde  hun 
fortalt  Hans  Jensen,  at  hun  tilligemed  »de  andre  Quind- 
folk  i  Præstegaarden  havde  faaet  Hug  om  Natten  af 
Præsten,  saa  hun  med  hannem  havde  haft  en  ond  Nat; 
dette  beklagede  hun  med  grædende  Taarer  for  Vidnet,  c 
Samme  Nat  havde  Nørholm  drukket  med  et  af  sine 
Sognebørn,  til  han  blev  »ganske  fuld«  — ,  hvorpaa  den 
fremmede  trak  Præsten  af  Tøjet  og  lagde  ham  op  i 
Sengen.  Chr.  Andersen,  der  var  i  Dalsgaard  Præste- 
gaard  for  at  tærske,  har  set  Præstekonen  gaa  i  Gaarden 
med   et   forslaaet  Øje   og   græde.     Engang   havde   han 


Digitized  by 


Google 


185 

»slaget  hende,  såa  hun  fik  det  at  finde  udi  hendes  Ryg«. 
Ved  en  anden  Lejlighed  havde  han  »givet  hende  et 
Ørefigen  af  vred  Hue,  saa  hun  svinglede«,  skjønt  hun 
dengang  var  højfrugtsommelig.  —  Selve  Juleaften,  1742, 
drak  han  sig  fuld  og  slog  hende,  saa  hun  maatte  retirere 
ind  i  Ovnen;  herfra  gjenned  han  hende  dog  ud  igjen 
og  slog  hende  paany  tilligemed  dem,  der  havde  villet 
befri  hende.  Peder  Christensen  og  Chr.  Pedersen  vidner, 
at  de  den  Nat  var  i  Præstegaarden  og  saa  Præsten  saa 
fuld,  at  »han  bandede  sin  Mor,  slog  [et]  Brød  efter  hende 
og  gjente  hende  ud,  saa  hun  maatte  skjule  sig  i  Bryg- 
gerset«. Chr.  Pedersen  fortæller,  »at  da  han  havde 
været  oppe  i  Byen  med  Præsten,  og  de  kom  tilbage 
igjen  til  Præstegaarden,  løb  Præstekonen  og  Pigen  ind 
i  Bryggerset  for  at  skjule  sig  for  Hr.  Peiter  N. ,  efterdi 
de  saa,  han  var  drukken;  men  Præsten  stødte  Døren 
op  og  kom  ind  til  dem,  hvorover  de  krøb  ind  udi  Ovnen, 
og  da  de  fornam.  Præsten  søgte  efter  dennem,  skreg  de, 
saa  at  deres  Skrig  kunde  høres  udi  Gaarden,  og  da 
Vidnet  lastede  saadant  af  Præsten,  svarede  han:  »Hvad 
skal  du!«  og  derover  blev  Vidnet  bange  og  løb  sin  Vej. 
Anne  Michelsdatter  var  Mikkelsdag  1742  i  Dalsgaard 
Præstegaard  for  at  slagte;  som  hun  og  Præstekonen 
stodi  »Vognskiulet«  og  passede  deres  Dont,  kom  Præsten 
ud  og  skjændte  paa  sin  Kone.  Hun  gik  nu  ind,  og 
Præsten  bagefter.  Lidt  efter  kom  hun  atter  ud,  og  da 
græd  hun  og  sagde,  at  Præsten  havde  slaaet  hende  og 
viste  dem,  hvor  hendes  Ansigt  var  blaat  og  ophovnet, 
og  bendes  Arme  blaa  og  gule  efter  Præstens  Nap.  Da 
Plovfolkene  senere  kom  hjem,  jog  han  hende  ud  i 
Bryggerset,  for  at  de  ikke  skulde  blive  opmærksomme 
paa  hendes  mishandlede  Ansigt,  og  der  sad  hun  og 
jamrede  sig  til  langt  ud  paa  Aftenen.  Tjenestekarlen, 
Niels  Kjeldsen,  vidner,  at  baade  Konen  og  Tjenestepigen* 


Digitized  by 


Google 


186 

har  engang  maattet  tilbringe  en  hel  Nat  i  Bryggerset 
uden  Lys  eller  Seng  og  uden  at  turde  vende  tilbage  før 
henad  Morgenstunden  af  Frygt  for  Præsten.  Han  ved 
det,  da  han  selv  har  sin  Seng  i  Bryggerset.  Dette  var 
1743,  altsaa  efter  at  han  var  sat  under  Tiltale. 

Ved  en  anden  Lejlighed  jaged  han  hende  ned  i 
Kjelderen  og  bandt  Døren  til  Sovekammeret,  mens  Pigen 
Lisbeth  var  inde  hos  ham  for  at  klæde  ham  af  i  hans 
Fuldskab,  siger  Vidnerne. 

Som  tidligere  berørt  gik  end  ikke  hans  Moder  Ram 
forbi,  men  baade  nu  og  da  jog  han  hende  ud  af  Huset, 
saa  hun  maatte  søge  Husly  hos  Bønderne;  man  havde 
set  ham  støde  den  gamle  Kvinde  ud  af  Døren  og  sparke 
hende,  og  Chr.  Pedersen  vidner,  at  han  Juleaften  1742 
saa  ham  gribe  et  Stykke  Brød,  der  laa  paa  Bordet,  be- 
stemt til  »Folkenes  Melmad«,  og  slænge  det  efter  hende; 
at  det  ikke  traf  hende,  men  faldt  paa  Gulvet,  var  næppe 
hans  Skyld. 

Han  stod  i  ondt  Rygte  for  en  Pige  der  paa  Gaarden 
»nafnlig  Lisbeth  Pedersdatter« ;  endogsaa  Lisbeths  Moder 
indrømmer,  at  der  er  noget  muggent  ved  Forholdet 
mellem  Datteren  og  dennes  Husbond.  Det  var  ogsaa 
hans  Sognebørn  noget  paafaldende,  at  han  fik  saa  travlt 
med  at  faa  hende  gift,  saa  han  lod  lyse  for  hende  1. 
Pintsedag,  2.  Pintsedag  og  Søndagen  derefter,  hvorpaa 
han  »giftede  hende  med  en  Dreng,  som  samme  Tid 
tjente  ham,  nafnlig  Chr.  Nielsen«,  gjorde  deres  Bryllup 
og  indsatte  dem  i  sin  Gaard»  Keilstrup.  Dette  hindrede 
ham  dog  ikke  i  senere  at  jage  dem  ud  derfra  med  Haan. 
En  Dag  da  han  var  bleven  rasende  paa  Chr.  Nielsen^ 
gav  han  ham  »en  Ørefigen  saa  han  fløj  op  til  Væggen, 
og  derpaa  greb  en  Spade  og  søgte  ham  med,  men 
Chr.  Nielsen  undflyede«. 

Det  er  allerede  fortalt,  at  en  vis  Mette  Ivarsdatter, 


Digitized  by 


Google 


187 

1742  havde  udlagt  Nørholm  som  Fader  til  et  Barn,  hun 
Tar  nedkommen  med  paa  Sjælland  1732,  umiddelbart 
€fter,  at  hun  i  Utide  havde  forladt  sin  Tjeneste  i  Dals- 
gaard Præstegaard.  Det  var  ved  denne  Lejlighed,  at 
vor  Præst  udstyrede  hende  med  det  ovenfor  citerede 
>Pas«,  der  dog  kun  var  underskrevet  med  hans  For- 
navne: Peiter  Lorenz,  hvori  han  attesterer  hendes  kri- 
stelige og  sædelige  Vandel  m.  m.,  mens  hun  var  i 
hans  Brød,  en  Vandel,  der  altsaa  faa  Maaneder  efter 
resulterede  i  et  Drengebarn,  som  hun  gav  Navnet  Ivar, 
og  for  hvem  hun  maatte  udstaa  Kirkens  Disciplin  i 
Aarby  paa  Sjælland,  hvad  vi  lærer  af  efterfølgende 
Skrivelse : 

»Bemeldte  Mette  Ivarsdatter,  som  med  sin  Madfader, 
Mr.  Fridrich  Andersen,  for  Amme  fløtter  af  Meenig- 
heden,  har  afvigte  Dnica.  Oculi  for  sin  begangne  Synd 
imod  det  6te  Bud  udstaaet  Kirkens  Disciplin  her  i  Aarbye 
Kirke,  hvor  hun  med  væemodige  Taare  udviste  sin 
Fortrydelse  over  samme  sin  grove  Forseelse;  jeg  for- 
moder, hun  herefter  tager  sig  iagt  for  saadan  og  ald  an- 
den grov  Forseelse,  og  veed  ellers  intet,  som  kand  for- 
hindre hendes  Altergang. 

Hvilket  testerer 

L.  Liister. 

Aarbye  Prstegrd.  d.  5.  Maji  1782«. 

Denne  hendes  Afbigt  blev  aldrig  bekjendtgjort  i  Taa- 
rup  Menighed,  skjønt  det  var  der,  hun  havde  avlet  Barnet. 

I  6 — 8  Aar  opholdt  Mette  sig  nu  paa  Sjælland  og 
fungerede  i  den  Tid  snart  som  Amme  snart  som  Malke- 
pige, indtil  hun  omsider  til  Nørholms  Ulykke  vendte 
hjem  med  Drengen  og  aabenbarede  den  sande  Sammen- 
hæng med  hans  Fødsel.  Oprindelig  havde  hun  udlagt 
en  Anders  Jensen,   »Avlskarl  i  Dalsgaard  Præstegaard«, 


Digitized  by 


Google 


188 

men  nu  havde  der  uheldigvis  aldrig  tjent  en  Karl  af 
det  Navn  i  samme  Præstegaard,  saalænge  nogen  kunde 
huske.  Og  da  nu  Rettens  Folk  spurgte  hende,  af  hvem 
hun  da  var  bleven  besvangret,  svarede  hun  uden  Forbe- 
hold: »Af  Hr.  Peiter  Nørholm,  som  her  sidder  ved 
Retten!«  Hun  forklarede  da,  at  han  havde  bedt  hende 
saa  indtrængende  om  at  udlægge  en  anden  og  undskylde 
ham,  »saa  han  ikke  skulde  være  bange,  hvergang  Hun- 
dene giøede«.  Og  han  havde  givet  hende  3  Sletdaler, 
1  Dyne,  en  Pude  og  et  Lagen  for  at  tie.  Forøvrigt 
havde  hendes  Barn  tjent  Nørholm  i  over  et  Aar. 

Søsteren,  Karen,  fortæller,  at  hun  var  gaaet  til 
Præsten  og  havde  forlangt,  at  han  skulde  give  Mette 
noget  tilhjælp  til  sit  Barn;  »ellers  vilde  hun  kaste  det 
til  ham«.  »Hvoraf  Hr.  P.  N.  brast  i  Latter  og  gav  hver 
af  dem  1  Rdl. ;  men  da  Mette  I^arsdatter  sagde  til 
Hr.  P.  N.:  skal  jeg  ej  have  mere  end  min  Søster? 
gav  han  hende  foruden  de  forrige  en  15  Skilling,  og  da 
de  skulde  gaa  bort,  bad  han  dem,  de  ikke  maatte  gaa 
ind  i  Nybroe  (som  er  et  Kroehus),  thi  der  kunde  fore- 
falde saa  meget,  om  de  kom  derind.«  For  at  imøde- 
komme Præstens  Ønsker  gik  de  da  enGjenvej  uden  om 
Bakken  nede  ved  Fjorden. 

Johan  Andersen  har  hørt  Mette  Ivarsdatter  bede 
Præsten  om  et  Stykke  Træ  i  GjødvadSkov;  da  Nørholm 
indvendte,  at  han  kun  havde  lidt,  sagde  Mette:  »I  maa 
vel  give  mig  lidt  at  føde  Drengen  op  med.«  »Hvad 
siger  I,  lille  Mette,  ret  nu  skal  I  faa  et  Stykke«,  svarede 
Præsten  forekommende,  og  et  Træ  blev  stemplet,  mens 
Vidnet  saa  derpaa. 

Et  andet  Klagepunkt  lød  paa,  at  han  havde  faaet 
sine  Sognebørn  til  at  underskrive  et  Dokument,  som 
han  selv  havde  opsat  i  sin  egen  Interesse,  uden  at 
gjøre   de  enfoldige  Mennesker   bekjendt  med,   hvad  de 


Digitized  by 


Google 


189 

skrev  under  paa,  skjøDt  Dokumentet  var  forsynet' med 
Lovens  Ed. 

Det  vidner  ikke  om  stor  Skrivekyndighed  blandt 
denne  Egns  Bønder,  naar  det  hedder:  »Hans  Jensen 
skrev  selv  sit  Navn,  Chr.  Søegaard  tegnede  nogle  Streger, 
Poul  Larsens  Navn  skrev  Oluf  Munk,  Clemens  Larsens 
Navn  skrev  Peder  Christensen,  men  hvem  der  skrev  de 
andres  Navn,  ved  de  ikke  selv«.  For  at  opnaa  denne 
Tjeneste  trakterede  Præsten  Selskabet  med  01  og 
Brændevin,  Ost  og  Brød  og  Spegesild  saa  meget,  de 
vilde  have,  og  Bønderne  blev  i  Præstegaarden  til  langt 
ud  paa  Natten  og  holdt  sig  lystige.  Han  havde  lokket 
»sine  enfoldige  og  uskriftkyndige  Sognefolk  c  til  at  skrive 
under  ved  at  foregive,  at  Thomas  Michelsen  og  Gravers 
Nielsen  paa  Taarupgaard  samt  Lisbeth  i  Nybroe  alt 
havde  underskrevet,  hvad  der  var  det  rene  Opspind; 
endogsaa  Degnen  Chr.  Sørensen  var  gaaet  i  Fælden  og 
havde  skrevet  sit  Navn,  da  Præsten  indbildte  ham,  at 
Prokurator  Rafn  ønskede  hans  meget  agtede  Haand. 

Det  blev  forøvrigt  en  maadeligTak,  Nørholm  ydede 
sin  Degn  for  denne  Villighed:  En  Aften  før  Jul,  1743, 
var  Degnen  bleven  kaldt  om  i  Præstegaarden;  men  da 
han  var  kommen  tilstede,  og  Samtalen  var  gaaet  i  nogen 
Tid,  udviklede  Situationen  sig  brat  til  en  kritisk  Højde, 
idet  Præsten  greb  Degnen  >i  sit  Kjoleærme  og  dermed 
rev  det  samme  i  Stykker,  sigende  til  Degnen:  »ja,  ja, 
god  Karl!«  samtidig  raabte  han  paa  sin  Pige,  at  hun 
skulde  bringe  ham  »hans  Tyremie«.  Men  nu  sled  Degnen 
sig  løs  og  slap  hjem,  uden  andet  Tab  end  sit  Trøjeærme. 

Næste  Søndag  Aften  havde  vejfarende  Folk  mødt  et 
pudsigt  Optog  mellem  Borup  Bakker.  Først  saa  man 
paa  en  Krikke  en  Dreng  med  en  tændt  Lygte;  det  var 
Præstens  Røgter,  Jesper;  bag  efter  sneglede  en  Vogn 
sig  frem  gjennem  Mørket,   og  nu  forstod  man,    at  den 


Digitized  by 


Google 


190 

beredne  Lygtemand  skulde  forebj^gge,  at  Vognen  kjørte 
udenfor  den  snevre,  sandede  Vej,  der  hist  og  her  havde 
ret  høje  Skrænter.  Paa  Vognen  sad,  foruden  Nørholm^ 
hans  Tjenestepige  Maren,  hans  Ladekarl  Niels  og  hans 
Andenkarl  Chr.  Nielsen,  der  holdt  Tømmen.  Da  Toget 
var  naaet  op  foran  Degnens  Dør,  standsede  det.  Men 
Degnen  havde  aldrig  saasnart  hørt  Præstens  Røst,  før 
han,  med  Tanken  paa  hvad  der  forleden  var  passeret, 
blev  »frygtsom,  eftersom  Præsten  ikke  plejede  at  besøge 
ham  saa  silde,  gik  udi  et  Kammer  og  skjulte  sig  for 
Præsten«.  Saaledes  afværgede  Degnen  paa  en  snild 
Maade  øjensynligt  et  heftigt  Sammenstød  med  sin  gejst- 
lige Foresatte.  Imidlertid  var  Præsten  og  hans  Garde 
kommen  af  Vognen,  og  Præsten  gik  ind  i  Degnens 
Stue,  hvor  han  satte  sig  med  en  Tyremie  i  Haanden  og 
spurgte  blidt,  om  Degnen  var  hjemme.  Men  Degne-Konen 
svarede  behjærtet:  Nej,  han  var  oppe  i  Knud  hos  sin 
Datter.  Dette  beredte  øjensynlig  de  ankomne  Gjæster 
en  Skuffelse,  og  Præsten  sad  i  nogen  Tid  i  Tavshed 
og  knugede  sin  Tyremie.  Imidlertid  samlede  hans 
trofaste  sig  omkring  ham.  »Den  ene  Karl,  nafnlig  Niels, 
havde  en  storKiæp  i  hansHaand«,  —  at  den  har  været 
respektindgydende  stor,  derom  vidner  den  Tilføjelse,  at 
den  »var  af  det  Slags,  man  bruger  at  tærske  med«. 
»Den  anden  Karl,  nafnlig  Chr.  Nielsen,  NB.  endskjønt 
han  var  Kusk,  havde  en  Plejlslauel  i  sin  Haand«.  Om 
Arten  af  Marens  Vaaben  forlyder  der  intet.  Chr.  Nielsen 
gik  nu  hen  mod  Degnekonen,  løftede  sin  »Slauel«  i 
Vejret  og  sagde,  at  ifald  hendes  Mand  havde  været 
hjemme,  skulde  han  have  smagt  denne.  Præsten  rejste 
derpaa  tilbage  efter  nogen  Tids  Forventning. 

Da  man  kom  for  Retten  med  denne  Sag,  vilde 
Maren  paastaa,  at  det  Vaaben,  Præsten  havde  holdt  i 
Haanden,  var  et  Spanskrør;  men  det  er  sikkert  et  Udslag 


Digitized  by 


Google 


191 

af  Marens  Lyst  til  at  fremstille  Sagen  i  det  gunstigste 
Lys  for  sin  Husbond;  thi  alle  de  andre  siger,  at  det  var 
en  regulær  Tyremie,  og,  som  Rafn  saare  rigtigt  bemærker, 
»ved  man,  at  Forskjellen  mellem  et  Spanskrør  og  en 
Tyremte  er  saa  stor,  at  de  tvende  Slags  Geværer 
lettelig  uden  Vanskelighed  fra  hinanden  kan  kjendes«. 

Og  Jesper,  der  jo  havde  spillet  en  forholdsvis  fred- 
sommelig Rolle  under  den  hele  Kampagne,  fortæller, 
at  Maren  »sadt  midt  i  Vognen  forved  Præsten,  og  Præsten 
havde  een  Tyremie  i  sin  Haand  paa  Rejsen«. 

Det  oplyses  tillige,  at  Præsten  som  en  god  Felt- 
herre samtidig  med,  at  han  overrakte  Chr.  Nielsen  den 
store  Knippel,  gav  ham  et  Glas  Brændevin,  for  at  han 
skulde  gaa  i  Kampen  med  større  Kourage,  og  Felttogs- 
planen  var  denne,  at  de  to  Karle  skulde  tage  Stade  ved 
Degnens  Dør  med  de  store  Knipler  og  passe  paa  Ud- 
gangen, mens  Pra&sten  selv  gjorde  det  første  kraftige 
Indhug  med  Tyremien.  Men  hele  det  smukke  Arrange- 
ment mislykkedes  jo  ved  Hovedpersonens  absolute  Fra- 
værelse. »Og  Degnen,  som  skjulede  sig,  forekom  og 
undgik  saaledes  viselig  alt  det.  Præsten  med  sin  med- 
bragte mistænkelige  Tyremie  og  sine  tvende  Karles 
Slaueler  havde  agtet  at  tentere  imod  hannem«,  siger 
Rafn. 

Det  sidste  Punkt  i  Nørholms  lange  Synderegister 
drejer  sig  om,  at  han  hellig  tre  Kongers  Aften  1744  er 
»bleven  overbevist  at  [have]  været  drukken,  dantzet, 
sprunget  og  holdt  sig  lystig  den  ganske  Nat«.  Han 
havde  med  rund  Haand  trakteret  sine  Folk  med  01, 
Mad  og  Brændevin,  og  tog  sig  derpaa  en  Svingom  med 
Chr.  Nielsens  Hustru,  hans  tidligere  Veninde  Lisbeth, 
medens  Maren  dansede  med  Chr.  Nielsen.  Hans  »itzige 
Kone  Madame  Johanne  Bornichc  sad  imens  stille  i  en 
Krog  og  dansede  ikke,  og  ingen  kom  i  Seng  den  Nat. 


Digitized  by 


Google 


•   192 

Ogsaa  Jesper,  Lygtemanden,  havde  med  Undren  set 
Præsten  danse  den  udslagne  Nat  snart  med  Maren  og 
snart  med  Lisbeth;  og  hørte  Jesper,  at  Præsten  sang  til 
Dansen.  Men  Præstekonen  dansede  fremdeles  ikke. 
Jesper  maatte  indrømme,  at  Præsten  havde  taget  en 
temmelig  høj  Snaps,  dog  ikke  mere  end  at  han,  som 
anført,  baade  kunde  gaa  og  danse;  det  forekom  end- 
ogsaa  Jesper,  at  han  dansede  ret  godt. 

Dog  snart  havde  nu  Nørholm  sprunget  sin  sidste 
Dans  som  Præst.  »Saasom  én  af  disse  Poster  kunde 
være  nok,  siden  saa  mange«,  faldt  Hammeren  den  18. 
Sept.  1744,  hvorved  »Hr.  Peter  Lorentz  Nørholm  kiendes 
fra  sit  Præsteembede  ved  Taarup  og  Kvols  Menigheder, 
og  alt  hvad  deraf  kan  dependere,  og  ej  videre  at  be- 
fatte sig  dermed  eller  opbære  nogen  af  Præsteindkom- 
sterne: saa  og  efter  General- Kirke-Inspectionens  Missive 
af  6.  Nov.  1740  paa  kgl.  allemaadigste  Ordre  kjendes 
og  hermed  Hr.  Peter  Lorentz  Nørhobn  fra  sin  præstelige 
Habit«. 

Desforuden  havde  Rafn  skrevet  ham  en  Regning 
paa  100  Rdl.,  som  Salær  for  den  Energi,  hvormed  han 
havde  arbejdet  for  hans  Afsættelse.  Retten  nedsatte 
Supimen  til  80  Rdl.  >sige  firesindstyve  Rigsdaler,  hvilke 
Hr.  Peter  Nørhqlm  betaler  til  Rafn  under  Pant  i  hans 
Bo  efter  Loven,  og  til  Justitskassen  3  Mk.  8  Sk.  under 
lige  Condition«. 

Den  eneste,  der  overraskedes  ved  dette  Resultat, 
var  selve  Peter  Nørholm.  Thi  dette  letsindige  Menneske 
synes  i  sin  utrolige  Sangvinitet  stadig  at  have  haabet 
paa  et  for  sig  gunstigt  Udfald,  skjønt  han  ikke  havde 
forsøgt  at  tilbagedrive  en  eneste  af  de  tunge  Beskyld- 
ninger, der  i  en  endeløs  Række  ophobedes  imod  ham, 
eller  overhovedet  havde  foretaget  sig  andet  i  Sagen  end 


Digitized  by 


Google 


193 

sende  sine  Overordnede  nogle  ret  ligegyldige,  »væmodige« 
Skrivelser. 

Dersom  hans  egne  Ord  staar  til  troende,  har  Doms- 
afsigelsen —  ifølge  et  nyt  Brev  til  Bispen  af  28  Sept. 
1744  —  endog  i  den  Grad  overvældet  ham,  at  han  har 
faaet  »én  Rørelse  paa  mit  venstre  halve  Legem,  som 
Hr.  Sgn.  Rafns  haarde  Beskyldning  har  aarsaget  mig% 
og  han  tilføjer,  at  den  »tiltager  med  sine  Fastigationer, 
saa  at  jeg  ikke  har  en  Dags  Helbred  siden  i  mit  Hoved, 
nu  i  tyve  Aar  og  derover,  jeg  har  betjent  uværdig  (!!) 
det  hellige  Præsteembede  det  bedste,  jeg  kunde«.  Om 
hans  Defensor  siger  han,  at  han  kun  har  haft  til  Hen- 
sigt at  »malke  og  udsue  mig  fattige  Mand«;  han  aner 
ikke,  hvilken  umulig  Opgave,  der  var  stillet  den  Sag- 
fører, der  skulde  forsvare  Nørholms  uendelige  Bedrivelser. 
—  »Jeg  har  og  en  ung  ube vandt  Barne-Hustru  paa 
disse  Orter,  som  gemene  Folk  kan  løbe  med,  som  de 
vil«,  siger  han,  skjønt  vi  ikke  i  ringeste  Maade  hører, 
at  Johanne  Bornich  har  optraadt  imod  sin  Mand,  uagtet 
hun  sandelig  kunde  have  haft  Grund  dertil.  Endelig 
slutter  han  med  følgende  Tirade:  »De  skarnagtige  Be- 
skyldninger i  Sgn.  Rafns  Sag  har  jeg  recommanderet 
min  Ånbydelse  med  Samvittigheds  Sandhed  og  Ed  og 
uimodsigelig  for  Gud  kan  benægte  (der  kiender  Troen 
af  Kundskab  og  Tillid  til  Gud  i  Christo)  under  Acten. 
Det  Deres  Højærværdighed  i  Naade  lader  sig  være  an- 
meldt paa  bel^ælpelig  Maade;   Gud  bevare  Hannem!« 

Imidlertid  maa  han  paa  en  eller  anden  Maade  være 
kommen  til  Indseelse  af,  at  det  Mel,  han  førte  i  Posen, 
ikke  var  af  allerreneste  Slags,  og  at  en  Henvisning  til 
en  højere  Instans  ikke  vilde  fremkalde  nogen  nævne- 
værdig Forandring  til  hans  Fordel.  Thi  den  21.  Okt. 
1744  frafalder  han  at  appellere;  hans  Helbred  og  øvrige 
Tilstand  er  ikke  til  det,  siger  han:    »som  endnu  herved 

13 

Digitized  byCjOOQlC 


194 

sker  til  vedkommendes  Efterretning;  der  kan  i  Jesu 
Navn  da  kaldes  en  anden  til  Kaldet,  og  efter  Dommen 
Kaldet,  se:  Taarup  og  Kvols  Menigbeder,  nu  være  vacant«. 

Saaledes  resignerer  han,  vist  nok  første  Gang  i  sit 
Liv,  samtidig  med  at  han  indtrængende  lægger  Biskoppen 
paa  Sinde  at  holde  Haanden  over  ham  og  »fattige  Hu- 
stru« i  Naadsens  Aar  og  længere  frem. 

Det  er  en  selvsagt  Ting,  at  Nørholm,  da  han  1745 
skal  flytte  ud  af  Dalsgaard  Præstegaard,  ikke  kan  komme 
overens  med  Eftermanden,  Thøger  Uttermøhlen,  om  Af- 
saaelsessummen. 

Uttermøhlen  byder  ham  resolut  220  Rdl  for  Bygnin- 
gerne; det  er  altfor  meget,  men  ligegodt:  220  Rdl.  er  budt! 
Nej,  dette  Tilbud  kan  Nørholm  umuligt  tage  imod;  men 
>i  Forventning  af  deres  (o:  Synsmændene)  christelige 
Bifald  og  Consideration  med  mig  og  fattige  Hustrue« 
vilde  han  formode,  at  man  med  ham  vilde  finde  250  Rdl. 
at  være  passende!  Nej,  Uttermøhlen  har  allerede  strakt  sig 
længere,  end  han  egentlig  vilde,  man  faar  da  at  gaa  til 
Taxation.  Denne  giver  som  Resultat  —  130  Rdl.!  Des- 
uden beskyldes  Nørholm  for  ulovligt  at  have  bortført, 
hvad  der  med  Rette  hørte  Præstegaarden  til,  og  der 
er  ikke  noget  Kammer,  ja  end  ikke  Seng  eller  Mad  at 
byde  den  nye  Præst  i  Naadsens  Aar,  da  Kreditorerne 
har  taget  alt.  —  Nu  bliver  Nørholm  spag  og  tilbyder 
sin  Eftermand  Gaarden  for  195  Rdl. !  Uttermøhlen  gaar  ind 
paa  at  udbetale  denne  Sum,  dog  kun  paa  den  Betingelse, 
at  Nørholm  flytter  ud  af  Gaarden  før  April  1745;  men 
da  Dalsgaard  Præstegaard  var  pantsat  til  de  gejstliges 
Enkekasse  i  Viborg  Stift  for  105  Rdl,  skulde  Nørholms 
økonomiske  Status  ikke  bedre  sig  synderligt  ved  dette 
Salg. 

Naturligvis  beklagede  Nørholm  sig  bittert  hos  Myn- 
dighederne over  den  Partiskhed  og  Uretfærdighed,  som 


Digitized  by 


Google 


195 

Synsmændene  efter  hans  Opfattelse  havde  gjort  sig  skyl- 
dige i  under  Værdsættelsen  af  hans  Ejendele;  en  hel 
Pakke  Jammerklager  desangaaende  findes  i  Viborg  Ar- 
kiv; men  Myndighederne  var  vante  til  Nørholms  Jeremiader 
og  vendte  det  døve  Øre  til. 

1745  maa  han  altsaa  rykke  ud  af  Præstegaarden 
for  at  en  fredeligere  Æra  kan  tage  sin  Begyndelse. 
Efter  denne  Tid  har  han  intet  blivende  Sted,  men  flakker 
omkring  som  en  hvileløs  Aand,  for  det  meste  optaget  af 
at  skWve  Ansøgninger  til  Myndighederne. 

1746  træflfer  vi  ham  i  Hinge,  hvor  han  har  udfær- 
diget følgende  Skrivelse:  >For  alt,  hvis  tedle  Procurator 
Hans  Rafn,  Viborg,  i  Kraft  af  den  over  mig  udi  Prouste- 
retten  i  Dommebye  d.  18.  Sept.  1744  afsagte  Dom  for 
sine  derved  tildømte  Omkostninger  —  80  Rdl  —  haver 
hos  mig  til  sin  Betalings  Erholdelse  ladet  sequestrere, 
udlægge  og  auktionere,  haver  han  gjort  mig  fuldkommen 
Rede  og  Rigtighed,  saa  jeg  med  samme  hans  Behand- 
linger udi  et  og  alt  aldeles  er  vel  tilfreds  og  fornøjet, 
og  tilstaar  herved  intet  hos  hannem  i  nogen  optænkelig 
Maade  derfore  at  komme  tilgode  eller  have  at  fordre, 
hvorfor  jeg  hannem  med  al  Taksigelse  for  resonable 
Omgang  og  Medhandling  quitterer. 

Hinge  11.  Juli  1746. 
P.  Nørholm.« 

Stilen  røber  sig  her  helt  igjennem  som  Rafns.  Og 
de,  der  husker  Nørholms  farvede  Skildring  af  Procura- 
torens  tidligere  Besøg  hos  ham  ved  en  lignende  Lej- 
lighed, gjætter,  at  det  ikke  har  været  med  noget  let 
Hjærte,  vor  Præst  har  sat  sit  Navn  under  dette  Doku- 
ment. 

General-Kirke-Inspektions -Kollegiet  havde  umiddel- 
bart efter  Nørholms  Afsættelse  opfordret  Stiftels  Præster 

Digitized  byCjOOQlC 


1% 

til  at  yde  ham  »en  maadelig  Pension  til  nødtørftig  Op- 
hold, da  han  derpaa  kunde  tilholdes  at  aflægge  den 
gejstlige  Habit  for  ikke  at  gaa  Præsteskabet  til  Beskæm- 
melse i  den  Tilstand,  han  nu  er  udi«.  Præsterne  holder 
imidlertid  ikke  af  at  udrede  denne  Pension  — ,  den  ind- 
kommer sparsommere  Åar  for  Aar,  og  Inspektoratet  ud- 
fritter Bispen  om  Aarsagen.  Bispen  svarer  i  en  længere 
Skrivelse.  Skjønt  Skrivelsens  første  Del  strængt  taget 
ikke  vedkommer  Nørholm,  men  omhandler  nogle  bort- 
komne Cirkulærer,  tillader  vi  os  dog  at  anføre  ogsaa 
dette  Afsnit,  da  det  giver  en  saa  ypperlig  Idé  om  de 
fortvivlede  Postforhold  i  den  Tids  Fjends  Herred.  Skri- 
velsen er  dateret  17.  Febr.  1749,  og  efterat  Bispen  har 
anført,  at  de  udsendte  Cirkulærer  ret  ofte  ikke  indkom- 
mer men  »forkommer«,  fortsætter  han:  »Jeg  finder  det 
ogsaa  billigt  at  holde  baade  Præsterne  og  Degnene  i 
nogen  Maade  undskyldte,  naar  de  om  Vinteren  ikke  saa 
hurtigt  kan  befordre  circulaire  Breve  som  om  Sommeren; 
thi  dels  er  Vejene  paa  mange  Stæder  formedelst  Vejret 
og  Aaer  meget  besværlige  at  passere  helst  udi  denne 
Vinter,  da  den  meget  overflødige  og  næsten  usædvanlige 
Slud,  Regn  og  Sne  haver  der  gjort  Floder,  hvor  om 
Sommeren  næppelig  findes  smaa  Bække,  dels  ogsaa  for 
Skoleholds  Skyld,  som  sker  uUg  mere  om  Vinteren  end 
om  Sommeren,  hvilket  Arbejde  Degnen  enten  skal  for- 
sømme for  at  besørge  Prouste-  og  Bispebrevene,  naar 
de  kommer  dem  tilhænde,  eller  leje  andre  Folk  dertil 
for  Penge,  som  falder  meget  tungt  for  de  arme  Mennesker 
at  udgive  i  Henseende  til  deres  saare  ringe  Indkomster, 
som  de  her  i  Stiftet  haver  paa  de  fleste  Stæder,  og 
naar  de  kan  leje  andre  for  sig  at  befordre  Brevene, 
saa  sker  det  dog  ofte,  at  de  geraader  derover  i  Ulejlighed 
og  større  Ansvar,  i  det  Brevene  af  dem,  til  hvilken  de 
betroes,  bliver  forsømte  eller  med  alle  forekommes,  som 


Digitized  by 


Google 


19.7 

just  ogsaa  i  disse  Uger  er  skel  med  tvende  Breve,  nem- 
lig et  af  disse,  som  haver  angaaet  Peter  Nørholm,  og  et 
andet  af  dem,  som  angaar  den  af  Hr.  Greve  Reusz  om- 
spurgte  Apolloniæ  Mariæ  Barn«  etc. 

Efter  denne  Indledning  gaar  han  over  til  den  om- 
spurgte  Sag:  Nørholms  Pension,  og  siger,  at  Præsterne 
ikke  har  nogen  Lyst  til  at  yde  noget  til  »et  dovent  og 
forargeligt  Menneskes  magelige  Ophold,  c  Desuden  var 
der  bleven  sørget  for  Nørholm  paa  anden  Maade,  idet 
Velb.  Chr.  Fischer  til  ÅUinggaard  og  Regimentskvarter- 
mester  Clement  Fischer  paa  Keilstrup  havde  »for  ugentlig 
rigtig  Betaling  til  Hr.  Etatsraad  Dyssel  føjet  Anstalt  til 
hans  [Nørholms]  anstændige  Forflægning  udi  Tugthuset 
her  i  Byen  [Viborg]  i  et  bekvemt  Logemente,  fraskilt 
fra  Arrestanterne,  paa  det  han  ikke  skulle  løbe  omkring 
baade  dennem,  sig  selv  og  andre  til  Haanhed;  han  var 
ogsaa  virkelig  en  hel  Tid  lang  i  dette  Logemente  uden 
anden  Tvang,  end  som  han  ej  var  tilladt  at  gaa  efter 
Behag  ud  af  Huset.  Men  denne  Stilhed  var  ikke  efter 
hans  Sind,  hvorfor  hans  Moder  efter  hans  Begjæring  og 
egen  Fantasie  saalænge  plagede  baade  forbem.  tvende 
gode  Mænd  og  Etatsraad  Dyssel,  at  de  endelig  maatte 
lade  ham  igen  gaa  sine  Veje,  men  tillige  for  saa  vidt 
slaa  Haanden  af  ham.  Allermindst  kan  Præstekjolen, 
som  fornemmes  af  ham  at  blive  baaret,  gjøre  ham  vær- 
dig til  nogen  Almisse«.  For,  siger  Bispen,  han  blev  jo 
dømt  fra  sin  præstelige  Habit  efter  kgl.  Forordn,  »som 
i  sin  Tid  Fred.  HøjerM«  »Følgelig  er  Skylden  ikke 
min,  at  han  tillades  til  Præst-Ordenens  Haanhed  i  I^øben- 
havn  at  gaa  omkring  i  Præstehabit«. 

Nørholm  er  altsaa  nu  i  Kjøbenhavn.  At  han  heller 
ikke    der  ligger  paa  den  lade  Side,    men   uden  Ophør 


^  i  Skivum  og  Giver,  se  Wiberg  III,  97. 

Digitized  byCjOOQlC 


198 

render  Autoriteterne  paa  Dørene  for  at  faa  sin  Sag 
revideret,  derom  vidner  tilstrækkelig  de  samtidige  Doku- 
mentpakker. Saaledes  har  han  1748  klaget  til  selve 
Kongen  over  »med  Ufred  og  med  Uret  at  være  aarsaget 
at  forlade  Brød,  Gods  og  Ægteskab«,  og  beder  om,  at 
han  paany  »maatte  blive  en  Arbejder  i  Herrens  Vin- 
gaard«.  Det  er  ikke  det  bedste  Skudsmaal,  hans  Bisp 
—  Andreas  Wøldike  —  giver  ham;  han  siger,  at  han 
har  været  »en  slet  Mand«  baade  i  Kundskab  og  Levnet 
i  alle  de  21  Aar,  han  har  været  Præst.  Han  [Bispen] 
havde  altid  fundet  Ungdommen  i  hans  Menighed  »i  en 
meget  uvidende  Tilstand«  og  hans  Prækener  overordentlig 
slette,  :>  undtagen  naar  han  haver  betjent  sig  af  fremmed 
Arbejde«.  Mod  alle  sine  Hustruer  har  han  opført  sig 
som  et  Asen  ligefra  den  første  til  den  sidste;  Knub^s 
og  Skjænd  var  for  dem  alle  Dagens  Orden.  Han  undlod 
at  appellere  sin  Sag  til  Landemodet,  hvorfor  Kirkens 
Patron,  Kammerherre  Juel,  sammen  med  Biskoppen  lod 
indsætte  en  anden  Præst;  han  nød  sit  Naadsens  Aar 
efter  Loven,  men  hans  store  Gjæld  opslugte  alle  Ind- 
tægterne saavel  af  dette  som  af  hans  realiserede  Bohave. 
Kort  efter  sin  Afskedigelse  forlod  han  Stiftet  og  rejste 
til  Gjødvad,  hvor  han  ejede  et  Landsted;  hans  Kone, 
der  saavel  som  Nørholm  selv  var  beslægtet  med  Fiseher 
paa  Keilstrup,  skal  være  bleven  forsørget  af  denne. 
Naar  Nørholm  har  fortalt  dem  i  Kjøbenhavn,  at  han  har 
ea  Arv  tilgode,  da  ved  Bispen  intet  derom;  maaske 
mener  han  sin  Landejendom  i  Gjødvad.  Gejstligt  Em- 
bede dur  Manden  absolut  ikke  til,  siger  Bispen;  skulde 
Kongen  derimod  ville  betro  ham  en  lille  verdslig  Stilling, 
»hvorved  han  i  sin  visselig  store  Fattigdom  kunde  have 
nødtørftig  Livsophold,  da  undes  ham  det  gjærne«. 

Men  Nørholm  gav  endnu  ikke  tabt,  og  hans  stadige 
Henvendelser  til  Kirke-Inspektoratet  om  at  tage  sig  af 


Digitized  by 


Google 


199 

hans  »retfærdige  Sag«  bragte  24.  April  1749  dette  tU  at 
udbede  sig  Dokumenterne  i  Sagen,  især  de  tre  Breve, 
hvori  han  fraskriver  sig  Appellationen. 

Denne  stilfærdige  Anmodning  vakte  til  en  Begyndelse 
nogen  Uro.  Sagen  var  nu  allerede  flere  Aar  gammel, 
og  Kirkens  Patron,  Kammerherre  O.  Juel,  kunde  i  en 
Hast  ikke  finde  de  omspurgte  Papirer;  han  skriver  i 
den  Anledning  til  Biskoppen  følgende  vaandefiilde  Brev : 

»Højædle  og  velb. 

Højstærede  Hr.  Biskop! 

Al  deii  mulige  Flid  haver  jeg  anvendt  for  at  skaffe 
Deres  Højærværdighed  Peder  Nørholms  Frasigelse  fra  sit 
forrige  Kald,  nøje  med  største  Agtsomhed  igjennemsøgt 
mine  Papirer,  mens  det  haver  altsammen  været  forgjæves, 
skjønt  jeg  er  forsikret,  at  det  ikke  er  bortkast,  om  det 
var  udi  min  Gjemme ;  skulde  det  ikke  være  bleven  bort- 
sendt med  Kaldsbrevet?  Mig  siunes,  at  det  er  som  en 
Drøm  for  mig,  at  det  er  bleven  mig  affordret;  mens  til- 
fulde kand  jeg  ikke  sige  det.  Copie  deraf  maa  der 
endelig  være  udi  Cancelliet. 

Gud  hielpe  os  vel  tilrette  i  dend  Sag!  Naar  Hans 
Maj.  Kongen  er  passeret,  og  Munstringen  er  forbi,  skal 
jeg  endnu  give  mig  større  Møje.  Jeg  havde  ikke  tænkt, 
at  den  gode  Mand  mere  skulle  have  sat  Deres  Højær- 
værdighed eller  mig  udi  Uroe.  Udi  Deres  Højstestimerede 
Venskab  recommanderer  jeg  mig  højligen  og  lever  ald 
min  Tid  med  største  Consideration 

Deres  Højærværdigheds  højst- 
forbundne  og  skyldigste 
Tjener 
Randers  d.  16.  Maj  1749.  O.  Juel 

(Cammer-Herre)«. 


Digitized  by 


Google 


200 

De  forsvundne  Papirer  maa  imidlertid  atter  væce 
komne  for  en  Dag;  derom  vidner  efterstaaende  Skrivelse, 
der,  uafsluttet  og  uden  Datum  og  Underskrift,  ser  ud 
som  en  Kladde  med  mange  Overstrygninger: 

»Stormægtigste! 

En  afsat  Præst  ved  Navn  Peter  Lorentzen  Nørholm, 
som  forhen  har  staaet  ved  Taarup  og  Quols  Menigheder 
i  Viborg  Stift,  fra  hvilket  Kald  han  udi  Åaret  1744  er 
bleven  afsat  ved  en  Prousteretsdom  formedelst  adskillige 
Uordentligheder,  band  i  nogle  Åar  skulde  have  begaaet 
saavel  i  som  udenfor  sit  Embede,  er  for  omtrent  et  Par 
Aars  Tid  kommen  her  til  Kjøbenhavn  og  med  mang- 
foldige Suppliquer  til  E.  kgl.  Maj.  og  endnu  flere  Me- 
morialer til  Erede  Collegio,  har  ført  de  bittreste  Klager 
over  den  Medfart,  der  var  brugt  mod  ham  i  Jylland 
saavel  under  bemeldte  Processes  Drift,  som  og  at  han, 
efter  at  Dom  i  Sagen  var  ergangen,  skulde  være  bleven 
som  tvungen  til  at  fraskrive  sig  Appellation  til  høyere 
Retter,  hvorudover  han  har  begjært,  at  den  Sag  nøjere 
maatte  undersøges,  paa  det  ban  kunde  komme  til  sit 
Kald  og  Indkomster  igjen. 

Endskjønt  vi  nu  vel  af  Nørholms  egne  indgivne 
Klager  ikke  utydeligt  har  kunnet  forstaa,  at  hans  Fore- 
givende var  ikke  aldeles  rigtig,  vi  og  desuden  ved 
particulier  Samtale  med  ham,  da  han  nu  paa  et  Par 
Aars  Tid  har  opholdet  sig  her  i  Byen,  har  kunnet  for- 
mærke en  saadan  Forstands-  og  Sindsskrøbelighed  hos 
ham,  at  han  ingenlunde  er  bequem  til  at  være  Præst 
længere,  ihvorvel,  naar  sligt  ham  er  bleven  foreholdet, 
har  han  søgt  at  undskylde  sig  dermed,  at  man  havde 
forvoldet  ham  saadant  i  Jylland  ved  at  tvinge  ham  til 
at  fraskrive  sig  sin  Sags  Appellation,  og  at  man  en  Tid 


Digitized  by 


Google 


201 

lang  havde  indlukt  ham  i  Viborg  Tugthus,  saa  haver  vi 
dog  paa  hans  saa  ofte  igjentagne  Klager  og  Lamentationer 
ej  kunnet  undslaa  os  for  at  indkalde  de  forhandlede 
Acter  til  Eftersyn  for  at  blive  forvisset  om,  hvorvit  hans 
Foregivende  var  grundet  eller  ikke.  Af  samme  Acter 
have  vi  da  befunden,  at  denne  Nørholm  er  efter  E.  k.  Maj.' 
allemaadigste  Befaling  bleven  actioneret  for  følgende 
Poster .«  Her  følger  et  Resummé  af  Dommens  Præ- 
misser, og  derpaa  fortsættes:  »Disse  Beskyldninger 
synes  nu  ved  lovlige  Tingsvidner  noksom  at  være  be- 
viste og  overalt  at  være  saaledes  beskafne,  at  Nørholm, 
om  han  kunde  skjønne  sit  eget  Bedste,  maatte  være  vel 
fornøjet  med,  at  det  forbliver  ved  den  afsagte  Prousterets- 
Dom,  ligesom  der  ikke  heller  findes  mindste  Bevis  om, 
at  han  efter  Foregivende  er  bleven  enten  tvungen  eller 
overtalt  til  at  fraskrive  sig  Appellation,  men  tværtimod 
at  han  i  tvende  Breve,  et  til  Proust  Hendric  Barthling 
af  19.  Okt.  1744  og  et  til  Biskop  Wøldike  af  27.  næst- 
efter, med  rene  Ord  fraskriver  sig  sin  Afsættelses-Doms 
Appellation. 

Efter  disse  Omstændigheder  skjønne  vi  da  ikke 
rettere,  end  at  denne  Peter  Lorentzen  Nørholm  ej  aliene 
paa  god  Grund  er  bleven  afsat  fra  sit  Embede  og  aldrig 
enten  bør  eller  kan,  men  at  han  endog  som  et  Menneske, 
der  er  forvirret  i  Hovedet,  er  aldeles  uduelig  til «. 

Her  stopper  Dokumentskriveren  pludselig  op;  ogsaa 
alle  andre  Kilder,  der  har  været  os  tilgængelige,  til  den 
urolige  Præsts  videre  Færd,  ophører  med  Ét  at  flyde. 
Der  er  pludselig  bleven  Vindstille  om  Nørholms  Navn. 
Wiberg  siger,  at  han  er  død  i  Christiania  ^^/g  1770; 
saalangt  har  vi  altsaa  ikke  kunnet  spore  ham;  om  de 
sidste  20  Aar  af  hans  Liv  har  vi  ikke  kunnet  finde  en 
Stavelse. 


Digitized  by 


Google 


202 

Her  tager  vi  da  Afsked  med  den  Dalsgaard  Præst, 
om  hvem  det  ikke,  tiltrods  for  ivrig  Søgen,  er  lykkedes 
os  at  opdrive  et  eneste  mildnende  Træk,  og  for  hvem 
ikke  én  Røst  i  hans  Samtid  har  villet  fremstamme  en 
Undskyldning,  med  mindre  den  er  at  søge  i  de  Ord, 
der  slutter  det  sidste  Dokument,  at  han  var  et  Menneske, 
der  ikke  var  rigtig  i  Hovedet. 


Digitized  by 


Google 


Randers  Befæstning  i  Slutningen  af  det 
i6de  Aarhundrede. 

Uddrag  af  Randers  Tingbøger  fra  1587,  1598  og  1599. 
Meddelt  af  Stiftamtmand  Steroann,  forhen  Borgmester  i  Randers. 


Den  Befæstning  af  Randers,  som  omtales  i  det  Følgende, 
skriver  sig  fra  det  16de  Aarhundredes  Midte,  og  blev  udført 
under  Christian  IIFs  ivrige  Medvirken.  Omkring  Byens  nord- 
lige Halvdel,  fra  Østerport  til  Vesterbro,  har  der  været  en 
Grav,  og  indenfor  denne  synes  der  kun  at  have  været  Mur 
fra  Østerport  til  Runddelen  ved  Oluf  Frandsens  Gaard  i  den 
nordvestlige  Udkant  af  Byen.  Herfra  og  til  Vesterbro  synes 
der  ikke  at  have  været  Mur  men  kun  Vold.  Indenfor  Befæst- 
ningen skal  Byens  Jord  holdes  fri  i  en  Bredde  af  9  Alen. 
Dette  har  Borgerne  dog  ikke  overholdt,  idet  det  ses,  at  ikke 
blot  tilstødende  Grundeiere,  men  ogsaa  Andre  i  stor  Udstræk- 
ning og  paa  de  forskjelligste  Maader  have  benyttet  den,  saa- 
ledes  til  Urte-  og  Kaalhave,  til  at  henlægge  Tømmer  og 
Brænde  paa,  til  Sandgrav  og  ligefrem  til  Bebyggelse.  Muren 
viser  sig  allerede  1587  at  være  tildels  meget  forfalden  baade 
indvendig  og  udvendig.  Efter  Synsms^denes  Udsc^n  den 
22.  October  1599  bestod  Volden  henad  Vesterbro  af  lutter 
Fyld  blandet  med  >tegillgrud,  møg,  spaane,  been  och  andet«, 
og  var  paa  det  Øverste  tvers  over  fra  11  til  14  Alen  bred. 
Det  oplyses  iøvrigt  i  samme  Retsmøde,  at  den  i  1559  —  da 
Christian  IIFs  Befæstning  maa  antages  at  have  været  færdig 
—   ikke   var  bredere    >end  2  karle  kunde  gange  lige  szidis 


Digitized  by 


Google 


204 

hosz  huer  andre«.  At  Volden  i  1599  er  saa  meget  bredere 
end  i  1559,  maa  formentlig  skrive  sig  fra,  at  den  af  Byens 
Folk  er  benyttet  som  almindeligt  Aflæsningssted  for  Fyld  og 
alt  muligt  Affald.  Mærkværdigt  nok  nævnes  i  efterstaaende 
Tingbogsudskrifter  baade  Østerport  og  Nørreport,  men  kun 
Vesterbro,  ikke  Vesterport.  Men  der  kan  vel  ikke  tillægges 
dette  nogen  Betydning,  da  Vesterport  findes  omtalt  i  Doku- 
menter baade  før  og  senere.  Omkring  Byens  sydlige  Halvdel 
har  der  hverken  været  Mur  eller  Vold. 

Paa  modstaaende  Side  findes  en  Gjengivelse  af  Resens  Kort 
over  Randers,  hvilket  vil  kunne  yde  nogen  Vejledning  ved  Læs- 
ningen af  efterstaaende  Uddrag,  hvorvel  det  rigtignok  er  et  halv- 
hundrede Aar  yngre.  ^)  De  i  Noterne  tilføiede  personalhistoriske 
Oplysninger  ere  væsentlig  tagne  efter  Stadfeldts  i^Chorografisk 
og  oeconomisk  Beskrivelse  over  Randers  Kjøbsted«.  Endnu 
skal  bemærkes,  at  Retskrivningen  i  efterstaaende  Uddrag  er 
overensstemmende  med  Tingbøgernes,  dog  ere  alle  Forkortel- 
ser opløste,  Skilletegn  tilføiede  efter  de  nu  gjældende  Regler 
og  stort  Begyndelsesbogstav  kun  anvendt  i  Egennavne  og  efter 
Punktum. 


Maandagen  thend  6  februarij  [1587]. 

[Ancher  Pouelszenn  Judex 
Sigillantes:    jpeder  Jørgenszenn  Skreder 
(Niels  Jenszenn. 


*)  Paa  Kortet  betegner  1.  Dronningborg  Slot.  2.  Kongens  Stue. 
3.  Slotskirken.  4.  Slotsmøllens  Sted.  5.  Østerport.  6.  Slots- 
smedien.  7.  Sønderbro.  8.  St  Clemens  Taarn.  9.  Gade  Kilden. 
10.  Skolen.  11.  St.  Mortens  Kirke.  12.  Hospitalet.  18.  Hvide 
Mølle.  14.  Hospitalets  Kirkegaard.  15.  Møllegraven  fra  Horn- 
bæk Bro  til  Hvide  Mølle.  16.  Vesterport.  17.  Gamle  Grave  og 
Rudera  af  Bymuren.  18.  Nørreport.  19.  Taarnet  paa  Torvet 
med  Stormklokke  og  Sejerværk,  fordum  St.  Peders  Taarn.  20. 
Torvet.  21.  Raadhuset.  22.  St.  Lauritz'  Bakke  og  Kirkehus. 
23.  Skansen. 


Digitized  by 


Google 


Digitized  by 


Google 


206 

I  Lauritz  Jacobszenn,  Anders  Pederszen  Skipper,  Tro- 
gels Rasmuszen,  Rasmus  Christenszen,  Jens  Ras- 
muszen, Rasmus  Bager,  Bay  Pederszen,  Rasmus 
Hanszen. 

Las  AmmU  Heede  paa  byens  wegne. 

Matz  Anderszenn,  Hans  Schrififuer,  Barthemers  Jenszen/ 
Trogels  Rasmuszen,  Peder  Laurizszen  och  Anders  Tierbye 
haffuer  siunit  byens  .muur.  Først  wed  øster  port  wdi  Anders 
Møllers  gaard  er  byens  lord  indlugd  i  Anders  Møllers  gaard 
thill  muren  och  ligger  noget  tømmer  paa  byens  jord.  Anders 
Pederszenn  haffuer  en  wrther  hauffue  emellom  sin  stald  och 
byens  mur,  och  stander  en  port  och  noget  andet  løckels 
emellom  Anders  Møllers  gaard  och  Anders  Pederszens  paa 
byens  jord,  och  er  ith  gierde  paa  byens  iord  emellom  mester 
Rasmuszis  gaard  och  Anders  Pederszens.  Niels  Lemskreder 
haffuer  en  kolhauffue  paa  byens  iord  emellom  mester 
Rasmuszis  stald  och  murenn,  och  stander  mester  Rasmuszis 
staldhørne  i  thend  norder  ende  indsat  paa  byens  iord  wd 
thill  muren  vij  quarter  widt,  och  er  ith  lidet  gierde  sat 
thuert  ofTuer  byens  jord.  Emellom  mester  Rasmuszis  gaard  och 
Chlaus  Smids  gaard.  Wdi  Proustgaarden  er  byens  iord  oben 
inde  i  Proustgaardenn,  saa  wiidt  szom  thend  eiendom  sig 
forstrecker,  och  er  muren  ther  saare  forfalden  bode  inden 
och  wdenn.  Emellom  Proustgaardenn  och  Las  Snurs^)  gaard 
er  sat  ith  gierde  och  ith  støcke  planckeuerck  paa  byens  jord, 
och  wdi  Las  Snurs  gaard  er  byens  iord  aaben  inde  i  gaarde 
thill  muren,  och  Las  Snurs  weed  ligger  paa  byens  iord  op 
thill  muren  wndertaget  ith  lidet  rum,  szom  er  emellom  weden 
och  muren,  och  emellom  Las  Snurs  gaard  och  Anchers  gaard 
er  sath  ith  lidet  planckeuerck  paa  byens  iord,  och  wdi 
Anchers  gord  er  byens  iord  aaben  inde  i  gaarden  op  thill 
muren.  Thisligste  er  sath  ith  planckeuerck  paa  byens  iord 
emellom  Anchers  gaard   och  Peder  Laszens  ^)  staldgaardt«     It 


*)  Las  Snur  var  Raadmand  1567—73. 

»)  Peder  Lassen  var  Raadmand  1586  og  Borgmester  1590—1618. 
Han  var  Svigerfader  til  Borgmester  Niels  Jacobsen. 


Digitized  by 


Google 


207 

halfiftag  husz,  szom  er  Peder  Laszens,  stander  inde  fiire  alne 
paa  byens  iord,  vith  hans  wed  ock  tømber  ligger  paa  byens 
iord  op  thill  murenn.  End  ith  nye  staldhnsz  wdi  Peder 
Laszens  gaard  er  indsatb  paa  byens  iord  halffierde  alne  wiidt, 
och  er  muren  ilde  slagenn  och  stødt  forderffuit  wdi  for^^ 
Peder  Laszens  gaard  aff  weed  och  træer,  szom  haffaer  standet 
op  thill  muren  bede  offuen  och  nedenn,  och  er  graffuit  enn 
sandgraff  paa  byens  iord;  och  ith  planckeuerck  stander  paa 
byens  iord;  samme  gaardt  och  thet  store  korszhusz^)  stander 
iij  quarter  for  ner  muren,  om  byens  iord  skall  were  IX  alne 
wiidt  frii  rum  inden  muren;  och  Peder  Laszens  port  och  ith 
planckewerck  wed  nøre  port  stander  noget  inde  paa  byens  iord. 
I  wnge  Ånders  Bays  gaard  er  byens  iord  oben  inde  i  gaarden 
opthill  muren,  och  thy  store  meenhusz^)  stander  iij  alne  i 
quarter  inde  paa  byens  iord,  och  er  byggit  v  bindinger  halfif- 
tag husz  inde  paa  byens  jord  slet  inde  offuer  muren,  saa 
tagget  li(^er  paa  muren,  och  skall  muren  der  dønnickis  och 
flyes.  Item  wdi  Morthen  Ibszens  gaard.  Inden  for  Ronddee- 
lenn  er  byens  iord  oben  inde  i  hans  gaard,  och  er  ith  stald- 
husz  indsatt  paa  byens  iord  paa  ith  høme  vj  alne  och  ith 
stienkar  paa  byens  iord,  och  i  thend  andenn  ende  paa  samme 
stald  er  thend  indsat  paa  byens  iord  iij  alne  i  quarter,  och 
i  thend  norder  ende  paa  hørnit  afif  hans  meenehusz  ij  alne 
wiidt  paa  byens  iord,  och  en  brønd  er  graffuit  och  sat  paa 
byens  iordt.  Iten  Peder  Rasmuszens  booder,  szom  er  vij 
guolP)  husz,  stander  inde  paa  byens  iord  v  alne  wiidt,  om 
byens  iord  skall  were  ix  alne  wiidt  rum  inden  muren;  och 
hans  staldgaard  stander  oben  indthill  muren,  och  ith  gammel 


*)  Et  >Korshusc  er  ifølge  H.  F.  Feilberg  »Bidrag  til  en  Ordbog 
over  jyske  Ålmuesmaalc  II,  277,  et  Hus,  som  bestaar  af  to 
Fløje,  hvor  den  ene  Fløj  danner  en  ret  Vinkel  med  den  anden. 

«)  Dr.  H.  F.  Feilberg  slutter  sig  til  min  Formening  om,  at  Be- 
tydningen af  >menhus<  er  Retirade.  »Men«  =  Fællesskab; 
fælles.    Jfr.  Kalkars  Ordbog  III.  76. 

*)  guoU  =  Fag  [jfr.  H.  F.  Feilberg  »Bidrag  til  en  Ordbog  over 
jyske  Almuesmaal«  II.  517]. 


Digitized  by 


Google 


208 

staldhusz  stander  iij  alne  wiidt  met  thend  enne  ende  inde  paa 
byens  iord,  och  Anne  Bangs  weed  ligger  op  thill  murenn 
och  noget  offuer  paa  murenn,  och  behøffuer  murenn  ferdening 
och  forbedring  fra  thend  enne  ende  och  thill  thend  anden. . 
Bestod  Jens  byesuend  och  Anders  byesuend  ath  the  gaft. 
lougligen  warsill  for  samme  siun  och  winde. 

Mandagen  den  27  nouembris  [15]98. 


Peder  Munchtrup  byfogit 
Christin  Lydickszen 
Niels  Jenszenn. 


Niels  Jacobszenn^)  siun. 
Bay  Pederszen,  Peder  Jesperszen,  Niels  Pederszen  sko- 
mager, Mazs  Nielszen,  Christin  Jenszen  Thuede,  Christin 
Kousted  hiemblie,  ath  de  paa  den  22  nouembris  siunit  nogen 
byens  eindomme  inden  for  byens  mur  fra  Østerport,  som 
samme  mur  vidtager,  och  ind  thill  dett  rond  deel  ved  Oluff 
Frandzenns  gaard  som  muren  endis  igien.  Da  ha£fuer  och 
bruger  en  huer  och  alle  de,  som  haffuer  deris  gaarde  och 
huse  nest  op  thill  samme  mur  och  eindom,  huer  it  strib- 
bill aff  samme  byes  iord  saa  viidt,  som  deris  eindom  strecker 
sig  der  paa,  undertagit  ith  lidett  stribbill  iord  emellom  murenn 
och  Niels  Jacobszens  tree  boder,  och  to  eller  3  trær  ligger 
endnu  op  thill  veggen,  hånd  kiøffte  aff  Jens  Hemmer[?].  Dett 
bruger  Jens  Christinszen  schriffuer,  dog  lians  eindom  icke 
støder  paa  i  nogen  maader,  och  stander  samme  iord  fuld 
aff  ved,  emellom  byens  mur  och  for°®  Niels  Jacobszens. 
boder;  och  to  eller  iij  trær  ligger  endnu  op  thill  veggen 
meth  den  offuer  ende  emod  den  vester  ende  paa  huszit,  som 
sidder  saa  hart  emellum  det  andett  ved,  ath  mand  icke  kunde 
reise  dett  fra  weggen    den   thidt   dett   andett    er    bleffit   fra 


^)  Niels  Jacobsen  født  1554,  Slotsskriver  paa  Skanderborg,  Raad- 
mand  i  Randers  1604  til  1619  og  Borgmester  sammesteds  fra 
1619  til  1624,  da  han  døde.  Han  var  en  meget  velhavende 
Mand.  Fra  ham  nedstamme  Familierne  Hofmann,  Rosenørn, 
Lassen  og  Bentzon. 


Digitized  by 


Google 


209 

rmst,  och  staar  samme  vid  op  thill  dett  lidett  støcke  plancke 
T^ck  vesten  paa  samme  jord  emod  Oluff  Frandzens  eindom, 
saa  akh  planckeuerckit  er  st . .  . .  [?]  oeh  wferdige,  och  er  samme 
planckeuerct  nagiefaat  oeh  spiggerit  thill  Niels  Jaeobazens 
høme  stolpe  paa  den  vesterende  afi  husitt,  och  er  samme 
stribbil  iord  op6|jdt  med  jord  och  andétt  fyld  paa  leiderne^), 
saa  ath  guoUfuene  inden  thill  i  husitt  er  megit  dybere  i  jgx- 
den,  end  jordens  høiielsze  er  vden  thill,  saa  ath  vandett  siger 
der  ind  igiemmil  vnder  leiden,  .vegene  och  gulffuit  thill  skade. 


Mandagen  den  18  Junij  [1599]. 

iPeder  Munchtrup,  byfogit. 
SigiUantes:    <Hans  Byriail,  Miels  Jacobszenn. 
(Niels  Jenszenn. 


Testes: 


I  Christin  Lydickszenn,  Peder  Ibszen,  Sølfrin  Færsløff, 
Oluff  Olszen,  Søffrin  Frandzen,  Niels  Jenszen  Meielby^ 
Niels    Black.    Niels   Bodelszen,    Christin    Lauridzen 


snedicker. 


Niels  Jacobszenn. 
Johan  Anderszenn  borger  i  Aars  fuidmæchtige  giorde  Niels 
Jacobszen  och  thilthale  vdi  longen  alle  och  saa  mange  som 
kand  findis  ath  haflue  førdt  jord  och  grud  och  andett  vd  med 
byens  vold  hans  eindom  thil  skade,  emedeler  thidt  band  dett 
vdi  haand  och  heffd  hafft  haffner. 

Niels  Jacobszenn. 

Johan  Anderszen  borger  i  Aarhus  liudeligen  for  tingsdom 

lod  læsze  thuinde  pappiirs  breffue  vnder  sin  fulde  beseigling, 

wstungen,  wskrabit,  wmaculerit  och  i  alle  maader  wforkrenckit, 

liudinde   ord   fra   ord  som  hereffter  følger.     Jeg  Moriz  Stygge 


^)  leider  =  leder.  Bjælken  langs  Jorden  paa  Bindingsværkhuse, 
i  hvilken  »Dokkerne«  er  tappede.  —  Tømmerstykkerne  under 
Gulvet,  hvorpaa  Gulvbræderne  hviler.  H.  F.  Fejlberg:  »Bidrag 
til  en  Ordbog  over  jysk  Almuesmaal«.    II,  391. 

14 


Digitized  by 


Google 


210 

thill  Holbeckgaard  giør  vitterligtt  och  kiendis  med  dette  mit 
obne  breff  for  mig  och  mine  arffuinge,  ath  jeg  nu  for  troskaff 
och  Tillig  thienniste  som  denne  breff  uiser  Johan  Anderszen 
min  fogit  her  paa  Holbeckgaardt,  mig  her  thill  giort  och  be- 
uist  haffuer,  och  her  effter  troligen  giøre  och  benise  maa  och 
skall,  haffuer  vndt,  skødt  och  giffuit  hannom  och  hans  arff- 
uinge all  dend  lod,  deell  och  anpartt  ¥di  den  øde  iord  i  Ran- 
ders lidende  næst  vesten  ved  Peder  Pederszens  ^)  gaard,  som 
min  salig  fader  ^)  thilhørde,  och  ieg  effter  hannom  arinit 
haffuer  min  Anpart  wdi,  och  thilhandle  mig  min  broders 
rettighed.  Huilchen  for*^®  min  lod  deel  och  rettighedt  wdi 
for*^®  jord,  for*^®  Johan  Anderszenn  och  hans  arffuinge  arffue- 
ligen  skulle  haffue,  niude,  bruge  och  beholde  for  euindelig 
eindom  eige  skullendis.  Och  kiendes  ieg  mig  eller  mine 
arffuinge  aldelis  ingen  æth  eller  rettighed  ath  haffue  wdi  eller 
thill  for"^  iord  wdi  nogen  maader.  Thill  ydermere  vindis- 
byrdt  och  bedre  foruaring  haffer  ieg  trøcht  mith  signett  neden 
paa  dette  min  obne  breff,  och  vnderschreuit  meth  egen  hånd. 
Giffuit  paa  Holbeckgardt  den  XI  Januarij  mdlxxxv.  Moriz 
Stygge. 

Førend  Johan  Anderszen  gaff  Niels  Jåcobszen  skøde  paa 
samme  øde  jord,  lod  hånd  lesze  disze  tuinde  skøde  breffue, 
thett  første,  som  forskreffuit  stander,  och  dett  andett  næst  effter 
følgende:  Jeg  Inger  Stygge  thill  Viskumgaardt,  giør  alle  vit- 
terligt och  kiendis  med  dette  mit  obne  breff  for  mig  och  minje 
arffuinge,  ath  ieg  for  villighedt  troskaff,  som  erlich  och  for- 
standige Johan  Ander3zen  i  Heiszil  mig  beuist  haffer,  dett 
stund  hånd  var  vdi  min  broders  erlig  och  velbyrdige  mands 
Moriz  Styggis  thienniste,  och  haffer  mit  guodz  vdi  forbedring, 
haffer  vndt,  skødt  och  giffuit,  och  nu  met  dette  mit  obne 
breff  vnder  skøder  och  giffuer  fra  mig   och  mine  arffuinge, 


^)  Han  nævnes  1566  og  1573  som  Jiospitalsforstander  i  Randers 

og  blev  1584  Borgmester  sammesteds, 
^)  Hans  Stygge  til  Holbækgaard  i  Rougsø  Herred,  Lensmand  paa 

Dronningborg  henved  1549  til  1569,  død  1568. 


Digitized  by 


Google 


211 

och  thill  for^®  Johan  Anderszen  och  hans  arffainge  all  denn 
lod  deell  och  anpartt  vdi  den  øde  jord  i  Randers  lidende 
nest  vesten  ved  Peder  Pederszens  gaardt,  som  ieg  effiter  min 
salig  fader  och  effter  min  salig  søster  Kirstine  Stygge  arffait 
halber,  huilchen  for^  min  lod  deell  och  retti^ed  vdi  for^^ 
jord  for^^  Johan  Anderszen  och  hans  arffainge  arffueligen 
skulle  haffne,  nyde,  bruge  och  beholde  for  euindelig  eindom 
eige  ^uilindis,  och  kiendis  ieg  mig  eller  mine  arffainge  aldelid 
ingen  rætt  eller  rettighedt  alh  haffue  vdi  eller  thill  for>^®  iord 
vdi  nogen  maader.  Thi  beplichter  ieg  mig  och  mine  arffuinge 
ath  fuldkommellgen'  hiemble  och  thilstaa  for'^^  Johan  Ander-> 
széh  och  hans  arffuinge  for^®  øde  iord  for  huer  mands  ihiU 
tale,  som  der  paa  kand  thale  med  rette.  Thill  ydermere 
Vindisbyrd  och  bedre  foruaring  haffer  jeg  trøcht  mith  signet 
neden  paa  dett  mit  obne  breff,  och  kierligen  thilbedett  med 
mig  ath  samtøcke,  forseigle  och  vnderschriffue  forbemeldte 
min  kiere  broder  Moriz  Stygge  och  min  kiere  søster  frue 
Anne  Stygge  thill  Søderingholm.  Actum  Holbeckgaardt  den 
22  Martij  Anno  mdlxxxx.  Moriz  Stygge.  Propria  manu. 
Anne  Stygge  jned  egen  hånd. 

Niels  Jacobszenn. 
Johan  Anderszen  borger  i  Aarhus  skødtte  Niels  Jacobszen 
alle  sine  lodder  och  anparter  i  den  øde  och  wbyggit  jord  och 
eindom  liggetide  her  i  Randers  inden  westerbro  paa  ded  nøre 
side  aff  Adelgaden,  och  strecker  sig  i  øster  samme  iord  och 
eindom  fra  den  streede,  aOm  løber  op  emellom  byens  vold 
och  for^^  iord  oeh  eindom,  och  thill  den  gaard,  som  salig 
Peder  Pederszen,  fordum  boj^emester,  ibode,  och  Niels  Ja- 
cobszen nu  i  vere  och  brug  halfuer.  Item  fra  den  sønder 
høme  aff  samme  gaard  och  nør  opaa  op  med  gaarden^  thill 
den  gade  vedtager,  som  løber  .thill  torffuit.  Item  der  fra  och 
saa  sønder  och  vester  paa  langs  neder  ved  samme  stræde, 
som  løber  frem  ved  byens  vold  opthill  Adelgaden  vedtager. 
Fqr^®  Johan  Anderszens  lod  ooh  parther  vdi  for°®  øde  jord 
wdi   all  sin  widels  och  bredels  effter  hans  skøde  breffue  och 

14* 


Digitized  by 


Google 


212 

adkoms  liudelaze,  som  hånd  der  paa  forhuerfiuit  haffer,  och 
effter  som  for^**^  stander,  skall  foT^^  Niels  Jacobszen  haffiie, 
niude,  bruge  och  beholde  thill  euindelig  eindom  fra  fot^^  Jo- 
han Anderszen  och  hans  arffuinge,  och  kiendist  sig  therfaare 
ath  hafiue  opboritt  a£f  Niels  Jacobszen  sølff  pendinge  f^ldist 
och  faldt  uærd  efiter  hans  egen  fuldkommeligen  villie  och 
nøge.  Saa  hånd  tackede  hannem  gott  for  god  redeligen  be- 
thaling.  Och  thilbandt  for^®  Johan  Ånderszen  sig  och  sine 
arffuinge,  ath  frie,  hiemble,  frælsze  och  fuldkommelige  thil 
stande  for^®  Niels  Jacobszen  och  hans  arffuinge  samme  for^^ 
hans  lodder  och  parter  i  for°®  øde  iord  effter  hans  for^^  ad- 
koms breffuis  liudelsze  quit  och  frii  for  alle  mændz  rette  thil- 
thale,  som  der  paa  kand  thale  med  rette  effter  denne  dag  i 
nogen  maader. 


Mandagen  den  15  octobris  [1599]. 

{Peder  Muncbtrup  byfogit,  Ånders  Bay, 
Christenn  Lydicbszenn, 
Niels  Jenszenn. 

jHans  Byriall,  Barthell  Cbristenszen,  Niels  Grorszen. 
[Testes:]    i  Rasmus  Christenszen,  Oluff  Olszenn,  Anders  Peder- 
Iszenn,  Søffrenn  Kedilsmidt. 

Niels  Jacobszenn« 
Anders  Nielszenn  fordom  thienindis  Pouell  Nielszenn  och 
nu  thiener  Niels  Jacobszenn  for  thingsdom  ved  szin  høiieste 
eed  med  oprachte  fingre  vandt  och  kundgiorde,  ath  i  sommer 
effter  pindtzdags  thide  førde  hånd  effter  Pouel  Nielszens  ^)  be- 
faling nogit  aff  det  jord  paa  voldenn,  hosz  Niels  Jacobszens 
øde  jord,  som  bleff  opkast  aff  Pouell  Nielszens  kieldere,  indtill 
saa  lenge  Niels  Jacobszenn  nogen  gange  skende  paa  hannom 
derfaare  och  forhindrit  hannom  det  vdi  saa  maader,  ath  band 


^)  Poul  Nielsen  født  11  Juli  1651,  Raadmand  i  Randers  1590  til 
henved  1616,  da  han  blev  Borgmester  sammesteds,  død  17  Fe- 
bruar 1618. 


Digitized  by 


Google 


213 

lod  jaffne  och  skraa  voldenn,  och  fylde  igien,  saa  hånd  icke 
kunde  kiøre  offuer  med  heste  och  vognen.  Thisligeste  lod 
hånd  slaa  legter  och  pæle  thuert  offuer  volden,  og  fylde  igien, 
saa  hånd  icke  heller  kunde  kiøre  der  offuer.  Thisligeste  vandt 
Vogenn  Christenszenn,  som  thiener  for^®  Niels  Jacobszen  vdi 
lige  some  eed,  ath  hånd  och  saae  iot^  Anders  Nielszenn  thitt 
och  offte  føre  jord  och  fyld  paa  for^®  voldsted  med  Pouell 
Nielszens  heste  og  vogene,  och  hørde  hånd  Niels  Jacobszen 
nogenn  gange  laste  det  adt  hannom,  indthill  hånd  paa  thet 
siste  nødist  thill  ath  jaffne  voldsteditt  och  kaste  op,  hvis  der 
var  fyldt  paa  weyen,  och  slo  lægter  och  pæll  offuer  voldenn 
der  som  hånd  lod  aff  ath  ferde  och  jaffne  fyldingen  paa,  och 
vd  med  voldenn.  Och  den  thidt  hånd  adtuaret  Pouell  Niel- 
szenn det,  ath  for°^  Niels  Jacobszen  haffde  lastet  adt  hannom, 
den  samme  thid  och  dag  forbød  Pouell  Nielszenn  hannom  ath 
føre  ydermeere  paa  samme  vold,  vdenn  hånd  selffuer  vilde 
stande  derfaare  thill  rette.  Item  Jørgenn  Perszenn  be- 
kiende,  ochsaa  for  dom,  ath  hans  dreng  haffuer  och  førdt 
paa  samme  vold  aff  3  kieldere,  hånd  lod  opkaste  vnder  szit 
hus,  effterdi  hånd  viste  icke,  det  var  ilde  giordt,  fordi  saa 
andre  lod  føre  der  paa,  saa  lod  hånd  lige  saa  giøre,  som 
var  førend  Pouell  Nielszenn  lod  føre  der  paa.  Pouell  Niel- 
szenn thill  vedermols  thing.  Hiemblit  Jens  Anderszenn  och 
Anders  Frandtzszenn  stadtzthienere  her  ibidem,  alt  di  idag 
otte  dage  gaff  for^®  Pouell  Nielszenn  louglig  varszell  for  dette 
winde  mundelig  i  hans  hus. 


Mandagen  den  22  Ootobris  [1699]. 

{Christen  Lydichszenn  i  dommer  stedt 
Benth  Hanszenn. 
Niels  Jenszenn. 

rHarthuig  Chlauszenn,  Oluff  Olszenn,  Rasmus  Christin- 
[Testes-l  J^^®^»  Anders  Tierby,    Jacob    Knudtzszenn,    Lauritz 
jMorthenszen,  Christenn  Christenszen,  Per  Skou,  Malz 
iPrandtzszenn,  Søffren  Kedelszmidt 


Digitized  byCjOOQlC 


2U 

Ancher  PoTi«l«f»«ii*). 
Paa  Randers  byes  vegne,  siun  thill  byens  vold,  Christen 
Jørgenszen,  Anders  Schriffuer,  Michill  Knudszen,  Barthell  Chri- 
stenszen,  Las  Ammelhede,  Hans  Byriall,  hiemblit  ath  de  haffuér 
siunit  først  emellom  den  nederste  part  af  byens  vold,  vd  thill 
Vestergade,  soin  Niels  Jacobszenn  haffuer  ladet  nederslaa,  ath 
voldenn  er  x  alne  wiid.  Item  fra  den  norderste  hiømestolpe 
paa  Niels  Jacobszens  ny  hus,  och  thill  den  nederste  kandt 
paa  woldenn,  er  x  alne  vidt.  Item  mylt  paa  gadenn  emod 
Hofifmeden  er  fra  Niels  Jacobszens  pæle  och  thill  volden  x 
alne.  Item  meere  op  emod  boumeden,  som  Niels  Jacobszen 
haffer  ladet  aff  ath  jaffne  voldenn,  er  xiij  alne.  Item  voldenn 
i  den  sønder  ende,  offnen  paa  i  sig  sielfPuer,  er  xi  alne  bred. 
Item  lige  emod  den  norderste  hiørnestolpe  paa  Niels  Jacob- 
szens hus  er  volden  thuert  olTuer  paa  det  øffuerste  14  alne 
bred.  End  op  meere  mytt  paa  voldenn  er  hun  thuert  offuer 
xiiij  alne  bred.  Item  i  den  norderste  ende  paa  voldenn,  som 
Niels  Jacobszen  haffuer  laden  aff  ath  kaste,  er  voldenn  xiij 
alne  bred,  och  siuntist  dennom  ath  vere  aff  iaffnit  fra  vol* 
denn,  eftersom  den  nu  er  for  fundenn  hen  vid  2  alne  effter 
som  skraaen  paa  voldenn  uduiser. 

Niels  Byschriffuer  paa  Niels  Jacobszens 
vegne.  Siun. 
Harthuig  Chlauszenn,  Anders  Kåre,  Niels  Christenszenn^ 
Peder  Skou,  Rasmus  Christenszenn  och  Christen  Pederszenn 
hiemblit,  att  szom  de  aff  for°®  Niels  Jacobszenn  er  kaldet  thill 
siønn,  och  byfogdenn  dennom  der  thill  fra  thinge  lougligenn 
haffuer  vdmeldt  ath  siune  och  szee  huad  for  jord  eller  grud 
den  vold  er  giordt  aff,  som  nu  findis  fra  westre  broffuenn, 
offuen  paa  backeskraaen  och  op  emod  Peder  Schriffuers  gaardt, 
da  forfuore  de  voldenn  langs  op,  saa  widt  for^®  Niels  Ja- 
cobszenn haffuer  ladet  ferde,  skro  och  opkaste  denne,  da  vor 


^)  Ancker  Poulsen  var  først  Byfoged  senere  Raadmand  i  Randers 
1604  til  1615  og  tillige  Hospitalsforstander  sammesteds. 


Digitized  by 


Google 


215 

den  aff  idell  fyld,  och  beblandet  med  tegillgrud,  møg,  spaane, 
been  och  andet,  och  sziden  der  offuen  for,  som  Niels  Jacob- 
szen  haffaer  ladet  aff  ath  ferde  woldenn,  laa  baade  vold  och 
gade  ildedanne  forfyldt  och  paa  førdt  fyld,  skam  och  anden 
wrenhedt.  Hiembli  Jens  Anderszenn  och  Anders  Frandtszenn 
stadtzthienere,  att  de  paa  den  8  octobris  haffuer  giffuit  beggo 
borgemester  och  deris  fuldmechtig  Ancher  Pouelszen  lougUg 
varszell  vdi  deris  hus  for  samme  siun.  Och  stod  Ancher 
Pouelszenn  idag  thill  vedermols  thing. 

Idem. 
Thill  det  siun,  som  Ancher  Pouelszenn  nu  idag  haffuer 
ladet  hiemble,  paa  borgemester  och  raads  vegne  emellom 
byens  vold  och  Niels  Jacobszens  eindom  nest  inden  for  for°® 
vold,  der  thill  suarit  och  berette  Niels  Byschriffuer  paa  hans 
vegne,  effter  hans  schrifftelig  berethnings  liudelsze,  som  band 
effter  hans  fuldmacht  i  rette  lagde,  liudendis,  som  her  effter- 
følger:  Ath  vdj  dett  Niels  Jacobszenn  haffuer  ladet  sla  nogen 
smaa  pæll  og  legter  paa  szin  egen  eindom,  ath  bønder  och 
andre  icke  skulle  kiøre  eblant  sit  tømber,  och  disligiste  icke 
opreist  mit  ny  hus  saa  nær  ved  voldenn  och  vdi  vester,  som 
ieg  buorde  med  rette,  derfor  miener  ieg  mig  icke  burde  ath 
myste  min  eindom  der  vdenn  for,  som  •  ieg  haffuer  skøde  och 
foruaring  paa,  saa  vidkiendis  ieg  for  eindom  den  jord,  voning 
och  eindom,  nest  inden  vester  broe  paa  den  nøre  szide  aff 
Adelgadenn  effter  de  gamble  skøders  indhold,  som  salig  och 
velbyrdig  mand  Hans  Stygge  thill  Holbeckgaardt  der  paa  for- 
huerffuit  haffuer,  och  vdi  øster  ind  till  den  kielder  mur  de 
gamble  hospitals  boder  paastander,  vidtager,  som  s:  Peder 
Pederszens  och  Mette  Nielsdatters  børn  nu  vdi  vere  haffuer, 
dog  wforkrenckit  byens  vold,  fra  øffuerste  backe  skraae,  som 
jordenn  er  opførdt  aff  graffuene,  och  ned  thill  vandett,  effter 
Randers  bys  leiglighedt  och  szeduane,  lige  saa  høyt  och  bredt 
som  den  vor  forfundet  anno  1559,  den  thidt  forbemeldte  Hans 
Stygge  kiøffte  samme  eindom  aff  Randers  by^),  som  nok  som 
1)  Se  Kirkehist.  Saml.  4  R.  V.  372. 


Digitized  by 


Google 


216 

skall  befindis,  ath  volden  offuen  for  backeskrincken  eller  vold- 
bredden den  thid  saa  vell  som  nogenn  aaringer  der  effter  icke 
skall  haffue  werit  bredere  end  2  karle  kunde  gange  lige  szidis 
hosz  huer  andre,  saa  och  den  stræde  vndertagit,  som  bør  ath 
løbe  op  vdmedt  samme  vold,  saa  ath  volden  och  strædet  kand 
bliffue  vdj  alle  maader  saa  vi  id  och  bred,  som  denn  alminde- 
lig er  andrested tz  omkring  Randers  by,  baade  murens  och 
stredens  bredelsze.  Ancher  Pouelszenn  thill  vedermolsthing, 
och  haffuer  begge  borge mestere  faaet  louglig  warszell  med  Jens 
Anderszen  och  Anders  Frandtzen  stadtzthienere. 


Mandagenn  den  6  nouembris  [1599]. 

jPeder  Munchtrup  byfogit 
[Sigillantes:]<Cliristenn  Lydickszenn.  Peder  Jesperszenn 
'Niels  Jenszeun. 

(Michel   Pouelszenn,   Hans   Gyndter,   Christen  Peder- 
szenn,  Jens  Joenszenn,  Matz  Frandtzszen,  Niels  Han- 
Lx^o^^o.j    \^^^  tømmermand,  Bartholomeus  Kandstøber,  Jacob 
iFisker. 

Ancher  Pouelszen  paa 
byens  vegne  fremlagde  B:  och  R:  berethning. 

Effter  som  Niels  Jaco[b]szenn  haffuer  steffnit  moxenn  mee- 
nige  borger  thill  Randers  byting  aff  de  fleste  och  eldste,  som 
nu  findis  i  Randers  by,  ath  vinde  paa  den  vold  nest  inden 
vestre  bro  liggindis,  langs  vd  med  hans  eindom,  som  band 
haffuer  bekommit  aff  Johann  Anderszenn  borger  i  Aars,  om 
dens  leiglighed  vdj  fordum  thidt,  saa  lader  borgemester  och 
raad  paa  kongl:  matts:  och  Randers  byes  vegne  forbyde  nogen 
ath  vinde  der  paa  idag,  førend  den  gode  mand  Eske  Brock  ^), 
voris  gunstige  lenszmand  kommer  hiem.  Thi  de  kiendes  ved 
samme  vold  paa  kongens  och  byens  vegne,  saa  langt  och  vidt 
som  byens  mur  och  fortaa  inden  och  vden  muren  vduiszer, 
fra  øster  port  och  ind  thill  vestre  bro,  effter  som  aff  fordum 

1)  Eske  Brock,  født  1560,  døde  1625  paa  Dronningborg,  hvor  han 
var  Lensmand  fra  1597. 


Digitized  by 


Google 


217 

thid  haffuer  verit,  foruden  thet  almindelige  stræde,  som  bør  ath 
løbe  fra  vestre  bro  och  ind  adt  houmeds  gaden  emellom  for°^ 
vold  och  den  eindom,  som  s:  Hans  Stygge  haffuer  bekommit 
aff  Randers  by,  som  Niels  Jacobszenn  nu  vdj  være  haffuer, 
indthill  saa  lenge  thet  bliffuer  kronen,  byen  och  dennom  loug- 
ligen  affvunden  effter  lougenn,  och  miener  fuldt  och  fast  ath 
det  bør  ingen  vinder  ath  stedis  i  denne  sag,  førend  forbe^^ 
Eske  Brock  bliffuer  der  louglig  thilsteffnit  och  thilkaldet  paa 
kronens  och  byens  vegne  som  thet  szig  bør.  Actum  Randers 
den  5  nouembris  1599.  Dette  bekiender  ieg  Peder  Larsen 
meth  min  egen  haand.  Anders  Bay  egen  haand.  Mogens 
Skou  egen  haand.  Pouell  Nielszen  egen  haand.  Lauritz 
schriffuer  egenn  haand.    Niels  Jacobsen  thill  vedermols  thing^). 


^)  Sagen  kan  ikke  forfølges  videre,  da  Tingbøgerne  fra  1599  til 
1616  ikke  ere  bevarede. 


Digitized  by 


Google 


Smaastykker. 


1.    Svend  Feldings  Klokke  1634. 

Meddelt  af  Dr.  jur.  V.  A.  Secher. 

Om  den  bekendte  Sagnhelt  Svend  Fel<^g,  der  pgså  be- 
synges i  flere  Folkeviser,  har  Svend  Grundtvig  samlet  de  i 
Litteraturen  forekommende  Oplysninger  i  »Danmarks  gamle 
Folkeviser«  ^).  En  Kreds  af  Fortællingerne  om  Svend  Felding 
er  knyttet  til  Skanderborgegnen:  man  påviste  her  (på  Akær 
i  Hads  Herred)  hans  Madgryde,  hans  Sværd,  hans  Bro  og 
hans  Stald  samt  det  Grimeskaft,  hvormed  hans  Hest  var  ble- 
vet bundet.  I  Dokumenter  fra  Kristian  IV.s  Tid  forekommer 
endvidere  »Svend  Feldings  Vandsted«  (1612)  og  »Svend  Fel- 
dings Ridebane«  (1617),  ligeledes  i  Skanderborgegnen  ^).  Der- 
imod er  det  hidtil  ubekendt,  at  man  også  i  samme  Egn  har 
vidst  at  udpege  hans  Kirkeklokke.  Om  denne  findes  imid- 
lertid en  Notits  i  Dronningborg  Læns  Regnskab  1633 — 34, 
hvoraf  ses,  at  »Svend  Feldings  Klokke«  i  dette  Regnskabsår 
efter  Kongens  Befaling  blev  sendt  fra  Skanderborg  til  Ran- 
ders og  her  anbragt  i  et  særligt  Træstillads  på  Dronning- 
borg Slots  Kirkegård,  fordi  Slotstårnet  var  så  forfaldet,  at  det 
ikke  mere  kunde  bære  den  Klokkes  Vægt,  som  tidligere  hang 
deri.  Desværre  får  man  ikke  nogen  Oplysning  om,  hvor 
Svend  Feldings  Klokke  hidtil  havde  haft  sin  Plads  i  Skander- 
borg.    Regnskabet  indeholder  ikke  nogen  Oplysning,  der  ikke 


^)  1.  Bd.  S.  398  flg.,  se  endvidere  O.  Nielsen:  Danske  Samlinger 

I  4,  173. 
*)  Fr.  Meidell  i  Jydske  Saml.  II  3,   84  efter  kongelige  Missiver  i 

Danske  Kancellis  jydske  Tegneiser. 


Digitized  by 


Google 


219 

Unige  findes  i  den  Kvitering,  som  Tømmermanden,  der  op- 
hængte Klokken  i  det  af  ham  lavede  KlokkestilladSy  udstedte 
for  sin  modtagne  Betaling,  og  derfor  foretrækkes  det  at  med- 
dele hans  Kvitering  ^)  her,  dog  med  Udeladelse  af  en  i  Kvi- 
teringen omtalt  Post  uden  Interesse.  Man  skulde  tro,  at 
Skanderborg  Læns  Regnskab  indeholdt  en  Udgiftspost  i  Anled- 
ning af  Klokkens  Forsendelse,  men  en  sådan  er  forgæves  ble- 
vet søgt  i  det  nævnte  Regnskab. 


Kiendis  jeg  Christen  Andersen,  temmermand  i  Randers, 
och  giør  viterligt  ded  Mickel  Tyggesen,  skrifver  paa  Dronning- 
borg, hafver  paa  kongelig  Maiestats  vegne  betalt  mig  fiorten 
rixdaller  och  sexsten  skilling,  for  jeg  sielffierde  mand  udi  17 
dage   indlagde  en  haab  strøebielker  i  Synderbroe   och  giorde 

broen  ferdige,   som   var    meget    brøstfeldig Samme 

ledis  betalt  mig  ochsaa  sex  rixdaller  for  jeg  sielf  fierde  ophug 
it  nye  klokverk  af  temmer,  som  blef  giort  til  2  klocker  paa 
slods  kierkegaard  at  henge  udi.  Den  ene  klocke  vaar  en 
stær  slaaklocke,  som  hengte  i  tomit  paa  sloted  och  blef  ned- 
tagen, formedelst  tornit  er  saa  forraadnit  [at  det]  ikke  lenger 
kunde  bere  den.  Den  anden  klocke  kaidis  Sven  Feldings 
klocke,  som  kongelig  Maiestat  sende  fra  Skanderborig  och 
der  skulle  henge,  alt  sammen  fortinget  paa  vor  egen  kaast,  er 
til  samen  trediufve  rixdaller  och  sexsten  skilling.  Hvilke  for- 
skrefven  30  rdlr.  16  sk.  forskrefne  Michel  Tyggesen  skal  verre 
for  qviterit.  Des  til  vindesbyrd  hafver  jeg  mit  signette^)  her 
neden  undertrøgt.  Datum  Donningborig  den  27.  aprilis  anno 
lft34. 


^)  DronDingborg  Læns  Regnskab  1633—34  Bilag  Nr.  78.  Ret- 
skrivningen er  reduceret  i  Overensstemmelse  med  de  i  »Sam- 
ling af  Kongens  Rettertingsdomme«  1595—1604  Indledningen 
opstillede  Regler. 

*)  Dette  indeholder  kun  et  Bomærke. 


Digitized  by 


Google 


En  Stavnsbundens  Frihedsbrev. 

Meddelt  af  Vilhelm  Bang. 


Det  er  næppe  gaaet  saa  sjeldent  for  sig,  som  man  al- 
mindeligvis er  tilbøjelig  til  at  antage,  at  Godsejere  i  Stavns- 
baandets  Dage  have  givet  en  stavnsbunden  Bonde  Frihed,  hvad 
enten  det  nu  har  været  af  personlig  Velvillie,  eller  »for  gode 
Ord  og  Betaling«,  eller  hvad  saa  siden  Grunden  kan  have 
været.  E.  Holm  taler  (Kampen  om  Landboreformerne  i  Dan- 
mark i  Slutningen  af  18.  Aarhundrede,  S.  75)  om  >den  ganske 
almindelige  Trafik  fra  Herremændenes  Side  at  sælge  Friheds- 
passer til  Bønder,  naar  de  fandt  det  fordelagtigt« ;  men  han 
tilføjer,  at  denne  Trafik  »havde  noget  hæsligt  ved  sig;  det 
Trældomspræg,  der  var  over  Bøndernes  Stilling,  traadte  tyde- 
ligt frem  derved«.  Ved  Forordningen  af  13de  April  1764  var 
Stavnsbaandet  blevet  strammet  endnu  haardere  end  tidligere, 
idet  Herremandens  Ret  til  det  unge  Mandskab  fra  nu  af  skulde 
begynde  med  det  fyldte  fjerde  Aar;  med  al  god  Grund  skri- 
ver Allen  herom  (Haandbog  i  Fædrelandets  Historie,  6te  Udg. 
1863,  s.  508):  »Bondedrengen  fødtes  vel  ikke  som  Træl; 
men  den  Frihed,  som  det  spæde  Barn  nød,  indtil  det  fjerde 
Aar  var  fyldt,  kunde  kun  lidet  nytte,  naar  Faderen  var  stavns- 
bunden«. Det  er  netop  for  en  saadan  fire  Aars  Dreng,  at 
det  Frihedsbrev  er  udstedt,  som  nedenfor  skal  meddeles;  det 
er  udstedt  af  Salomon  Lassen,  som  fra  1773  i  en  Aarrække 
ejede  Hundsbæk  i  Læborg  Sogn  (se  O.  Nielsen:  Historiske 
Efterretninger  om  Malt  Herred,  S.  101);  det  er,  saavidt  det 
kan  skjønnes,    udstedt    efter   en   Formular,    der   sagtens    har 


Digitized  by 


Google 


22 

været  den  almindelige  ved  sHg  Lejlighed;  og  det  kan  for- 
mentlig have  sin  Interesse  at  se,  hvorledes  et  saadant  Friheds- 
brev  tog  sig  ud,  da  noget  saadant  ikke  tidligere  har  foreligget 
trykt  i  disse  Samlinger;  i  Severin  Kjærs  »Fra  Stavnsbaandets 
Dage«,  S.  31  fF.  og  79  f.  findes  nogle  ældre  Fribreve  for 
Vomede  og  Stavnsbundne,  i  hvilke  Formerne  ere  noget  for- 
skellige fra  nedenstaaende,  der  er  fra  1786,  altsaa  to  Aar  før 
Stavnsbaandets  Løsning. 

Pasviseren,  nærværende  unge  Persohn,  Navnlig 

empe .         Christian   Peter  Hansen,    som  ey   alleene    er 

^*      Barnefød  her  paa  Hundsbech  Gaard  i  Læborg 

Sogn,  Riiberhuus  amt,  men  endog  sammesteds 
haver  fyldt  sit  4de  Aar;  Hvis  Fader  Hans  Lindet  nu  Værende 
Skoleholder  i  Heinsvig  Sogn  og  Schole-District,  haver  Været 
dette  hånds  Frieheds  Pas  begiærende;  Hvilket  ieg  ikke  haver 
Vildet  Nægte  hannem :  Altsaa  Skiænker  og  Forærer  ieg  under- 
skrevne bemelte  unge  Persohn,  Christian  Peter  Hansen,  her- 
ved dette  sit  Frieheds  Pas,  som  en  Frievillig  Fadei^ave,  og 
det  saaledes,  at  hverken  ieg  efter  Dags,  eller  mine  Arvinger, 
ikke  heller  efterkommende  Hundsbech  Gaards  Ejere  skal  have 
mindste  Rettighed,  Pretention  eller  tiltale  til  hannem,  i  nogen 
Optenkelige  maader,  men  hånd  derfra,  efter  denne  Dag  som 
melt  Frie  skal  være  og  forblive;  Endvidre  maae  hånd  her- 
efter, Ifræmtiden  Rejse  Tiene  Ja  sig  opholde,  Samt  Bygge,  og 
boe,  udi  Hånds  Kongelige  MayestaUs  Provinder,  Riger  og 
Lande,  hvor  hånd  sin  Lykke  og  Brødet,  allerbæst  Paa  Lovlige 
maader,  kand  vide  at  Erhverve.  Hvornæst  ombedes  alle 
forrekommende  at  have  Ovenmelte  Christian  Peter  Hansen 
Paa  bæste  maade  Recommanderet.  Hvad  hånds  Forhold  i 
Menigheden  angaar,  Ville  Sogne  Præsten  (Hvor  hånd,  om  Gud 
vil,  hånd  lever  den  Dag,  at  hånd  Fornyer  sit  Hellige  Daabes 
Løfte  og  tillige  Deelagtiggiøres  i  det  Allerhelligste,  Høyværdige 
alterens  Sacramente)  Paa  Forlangende  hannem  Skudsmaal, 
herpaa  tegnet,  Behage  at  meddele  hånds  Saligheds  Sag  an- 
gaaende. 


Digitized  by 


Google 


222 

Delte  til  Bekræftetse  under  min  Haand  og  hoistrykte  Sæd- 
vahnlig  Zignete. 

Datum  Hundsbech  å^n  9de  Februarij  1786. 
Sahnon  Lassen 
(L.  s.) 

Nedenunder  er  skrevet  af  Præsten  i  Hodde,  Øster-Horne 
Herred : 

Ovenmeldte  unge  Méneske  Christian  Peter  Hansen,  der 
her  har  opholdt  sig  i  Menigheden  i  nogen  tiid,  har  imidlertiid 
opført  sig  gandske  Xstelig  og  hengiven  til  Gud;  Han  var  sidst 
en  Giæst  ved  Herrens  Bord  den  25de  April.  Jeg  vil  af  Hier- 
tet  til  dene  hans  Reyse  herfra  ønske  Ham  Herrens  riige  Vel- 
signelse, og  Lycke  i  al  Hans  Foretagende. 

Dette  bevidnes  med  Sandhed  af  Mig 

Hodde  Præstegaard  Windfeldt. 

den  26.  April  1799. 


3.   Et  Sognevidne  af  SmoUerup  Sogn  1591. 

Meddelt  af  Kand.  juris  A.  £.  Bryndum  i  Silkeborg.     . 


Nærværende  Brev  findes  i  det  sællandske  Provinsarkiv 
blandt  Kallundborg  Bys  Skifte-  og  Overformynderisager.  Seg" 
lene  ere  vel  bevarede  og  viser  for  Knud  Kristoffersen  en 
Fugl  (Svane?)  og  for  Jep  Kristensen  en  sexoddet  Stjerne;  Fi- 
guren i  Morten  Brasens  Segl  er  utydelig  (en  Fisk?),  og  de 
øvrige  viser  kun  Bomærker  og  almindelige  Navnetræk. 


Digitized  by 


Google 


223 

:  Mocthen  Brassea  adti  Daugberig,  sogneprest  til  Smoldrap 
och.  Mønsted  a^igniier,  Knudl  Christophersen  udij  Smolderup« 
gaardt,  Jep  Chrestensea,  Hadtz  Pedersen  och  Lauritz  Severin* 
sen  udi  Lanuin,  Chresten  Seyerinsen  och  Christen  Jørgensen 
udy  Børstinge  hilse  eder  borgemester,  raad  og  menighed  udij 
Kalindborge  kaarligen  med  gud  vor  herre:  Viider,  at  aar  effter 
gudsz  byrd  1591  søndagen  Apostolomm  Petri  et  Pauli  ^)  paa 
Smolerup  kierkegaardt  var  skikket  for  os  och  danmend  flere: 
Erlig  mandt  Peder  Jepsen  Lugij  ^)  udij  Lanum  paa  hans  egne 
och  hans  søster  Else  Jepsdatters  vegne,  hvis  laugverig  hånd 
er,  och  tilspuorde  dj  eldste  sognemend  her  udij  sognin,  hvad 
thenom  udij  sandhed  viterligen  er,  om  hans  afgangne  fader 
Jepe  Perssen  Lugj,  som  bupde  her  udij  Lanum,  oc  Anne 
Persdatter,  som  døde  udij  Kalindborge,  om  di  vare  tho  egtug 
søskind.  Der  til  suarede  Jep  Skræder  och  Lauritz  Severinssen 
ij  Lanum,  Christen  Nielssen,  Las  Melissen  og  Per  Melissen  ij 
Smolerup,  at  thenom  fuldt  viterligen  er,  at  for'^  Jepe  Perssen 
och  Anne  Persdatter  vare  tho  egtuge  søskind  oc  ere  bamefød 
udi  Halskoff  vid  Starrupgardt,  oc  at  for^  Anne  Persdatters 
søn  Christoffer  Claussen,  som  var  fød  udij  Kiøbenhaffn  och  nu 
siges  at  være  dødt  udij  Kalindborge,  hånd  och  for^  Peder 
Jepsen  och  Else  Jepsdatter  dj  ere  søskindbørn.  Och  ikke  dj 
viide,  at  for^  Christoffer  Claussen  haffuer  nærmere  arffvinge 
end  for^  hånds  søskindbørn  Peder  Jepsen  oc  Else  Jepsdatter. 
Och  haffue  de  begij  skikket  og  forhandlit  sig  her  udij  egnen 
hos  os  som  gode  thro  erlige  folk.  Oc  effter  di  at  for^  Peder 
Jepsen  og  hans  søn  Jeppe  Pedersen  ere  nu  paa  deris  reigse 
her  fran  och  offuer  til  Kaliindborge  om  samme  arffue,  thi  ere 


1)  o:  29.  Juni. 

•)  Navnet  Luggi  er  gammelt  i  denne  Egn.  1378  nævnes  en  Væb- 
ner Kristjern  Luggi  (O.  Nielsen:  Hjerm  og  Ginding  Herreder 
S.  384).  Maaske  findes  blandt  de  her  nævnte  Personer  af 
Navnet  L.  Forfædrene  til  Raadmand  Søren  Jakobsen  Lugge  i 
Thisted,  hvis  Hustru  Anne  Sø  2den  Gang  var  g.  m.  E.  Berre- 
gaard  og  hvis  Søn  og  Slægt  bl.  a.  omtales  i  Frølunds  Beskri- 
velse af  Holstebro  og  Personalh.  Tidskr.  1.  R.  V.  B.  S.  196. 


Digitized  by 


Google 


voris  venlige  bøn  fil  ale,  som  thj  hinder  for  at  korne,  atii 
vile  thenom  til  det  beste  forfremme,  ladendis  thenom  ube- 
hindret  passier  frem  oc  hid  igen  tilbage.  Thet  forthiena  wij 
gerne,  om  nogen  aff  eder  os  forkommendes  vorderl  At  saa 
udij  sanden  er  til  vindesbørdt 

under  vores  signete  anno  ut  supra 

Knadt  Christoffersen. 

(7  Segl). 


Digitized  by 


Google 


Besættelsen  paa  Rosborg. 

En  Heksehistorie  ved  Chr.  Villads  Christensen. 
Med  et  Tillæg  af  Overlæge  Dr.  med.  Fr.  Hal  lager. 


Hekseprocesserne  optræder  epidemisk.  Fra  de  en- 
kelte Arnesteder,  hvor  Sygdommen  bestandig  laa  og 
ulmede  og  med  visse  Mellemrum  krævede  sine  Ofre, 
førtes  Smitstoffet  omkring  som  Gnister  fra  et  Brandsted, 
tændte  snart  hist,  snart  her,  og  fængede  undertiden  saa 
grundigt,  at  en  hel  Egn  i  Aarevis  blev  hærget  af  Hekse- 
vanvidet.  Et  saadant  Skue  frembød  Grænseegnene  mel- 
lem Fjends  og  Nørlyng  Herreder  en  Snes  Aar  igennem 
under  Kristian  IV's  Regering. 

I  1618  brændtes  to  Hekse  i  Viborg;  en  tredie  var 
anklaget  men  slap  fri.  ligesom  en  i  Kobberup  og  to  i 
Tastum.  Dermed  var  Begyndelsen  gjort,  og  i  1619  gik 
det  rigtig  løs.  1  dette  Aar  brændtes  af  Hekse  i  Egnen 
vest  for  Viborg:  1  i  Ørum,  1  i  Sevel,  1  i  Fiskbæk  og 
1  i  Skive,  medens  andre  Mænd  og  Kvinder  i  Vridsted, 
Resen,  Daubjerg,  Dollerup,  Ørslev  og  Gammelstrup  stod 
anklagede  for  Trolddom,  men  indtil  videre  slap  fri.  1 
1620  var  der  Hekseforfølgelse  i  Stanghede  og  Skive,  og 
en  Kvinde  blev  brændt  i  Vrov.  I  1622  brændtes  Hekse 
i  Kølsen  og  Løvel,  i  1625  brændtes  1  i  Sal,  og  saa  slut- 
ter Epidemien  for  denne  Gang  med  en  Hekseproces  mod 
en  Kone  i  Feldingbjerg  i  1632. 

15 


Digitized  by 


Google 


226 

Derefter  var  der  Stilhed  paa  denne  Egn  i  nogle 
Aar;  men  Roden  til  Ondet  var  ikke  rykket  op,  og  i 
Slutningen  af  Trediverne  brød  Sygdommen  ud  paany, 
og  Heksebaalene  maatte  atter  tændes  mellem  de  fattige 
Bønder,  der  henslæbte  deres  trælsomme  Liv  paa  de 
magre  Hedestrækninger  vest  for  Viborg.  Det  var  denne 
Gang  en  enkelt  Mand,  der  organiserede  Hekseforfølgelsen 
og  satte  det  hele  i  Scene,  nemlig  Adelsmanden  Niels 
Munk  paa  Rosborg. 

Han  hørte  til  den  Adelsslægt,  der  førte  en  Vinranke 
i  Skjoldet;  men  hans  Familie  var  fattige).  Hans  Fader 
Peder  Munk  skrev  sig  til  Vesterriis,  Beg  og  Havgaard, 
men  ejede  i  Virkeligheden  næppe  noget*);  han  selv  skrev 
sig  til  AUesvraa  og  Rosborg,  og  paa  den  Tid,  vi  her 
faar  at  gøre  med,  boede  han  paa  den  sidstnævnte  Gaard, 
en  lille  ukomplet  Sædegaard  i  Mønsted  Sogn,  halvanden 
Mil  vest  for  Viborg.  Denne  Gaard  havde  Kongen  i 
1578  faaet  i  Mageskifte  af  Karen  Gyldenstjerne  til  Boller,  3) 
og  den  tilhørte  endnu  Kronen  i  1637,  da  den  bortfor- 
lenedes  med  Frihed  for  Landgilde,  Ægt  og  Arbejde  til 
Jesper  Lunov,  Major  ved  det  jyske  Regiment,  at  nyde 
og  beholde  for  sin  Bestilling  i  sin  Livstid.^)  Men  Jes- 
per Lunov  nød  kun  godt  af  dette  Livsbrev  i  nogle  faa 
Maaneder;  han  døde  d.  12.  Novbr.  1637,^)  og  umiddelbart 
derefter  træffe  vi  Niels  Munk  bosiddende  paa  Rosborg 
og,  som  det  synes,  som  Ejer  af  Gaarden. 

Hans  første  Hustru  Kirsten  Harbou  var  paa  denne 
Tid  død,  og  han  var  gift  anden  Gang  med  Sidsel  Skin- 


*)  Saa  godt  som  alle  de  personalhistoriske  Oplysninger  om  Niels 

Munk  skyldes  velvillige  Meddelelser  fra  Hr.  Arkivar  Thiset. 
*)  Se  om  ham  disse  Saml.  2.  IV,  265-66. 
»)  Kronens  Skøder  I,  185. 
*)  Jyske  Registre  »^/g  16B7. 
*)  Klevenfelds  Stamtavler. 


Digitized  by 


Google 


227 

kel.  Han  kavde  mange  Børn.  De  to  af  dem,  der  spiller 
en  Rolle  i  denne  Fortælling,  nemlig  Sønnen  Peder  og 
Datteren  Ide  Munk,  var  vistnok  de  to  ældste;  blandt  de 
yngste  var  Sønnen  Laurids  Munk,  den  eneste  mere  be- 
kendte Mand  af  Slægten,  der  døde  i  Aaret  1702  som 
Generalmajor.  Ogsaa  Niels  Munk  gik  den  militære  Vej, 
men  naaede  ikke  synderlig  langt  frem.  Han  nævnes 
i  1633  som  Lieutenant  og  havde  da  for  sin  Tjeneste 
faaet  en  Krongaard  i  Hoved  i  Ørridslev  Sogn  i  Fæste. 
Han  begyndte  her  med  straks  at  gaa  den  forrige  Fæster, 
en  Bonde  ved  Navn  Oluf  Sørensen,  for  nær,  idet  han 
bemægtigede  sig  noget  Boskab,  Foder  og  Korn,  som 
Oluf  Sørensen  havde  efterladt  i  Gaarden,  saa  Lensmanden 
over  Skanderborg  Len  fik  Brev  fra  Kongen  om  at  skaffe 
Bonden  det  udleveret  fra  Niels  Munk  »uden  nogen  Vidt- 
løftighed«, ligesom  Lensmanden  selv  skulde  tilbagelevere 
Oluf  Sørensen  de  Stedsmaalgpenge,  han  tidligere  havde 
betalt  for  Gaarden.  i)  Lensmanden  og  Niels  Munk  fik 
dog  godtgjort,  at  Oluf  Sørensen  havde  ladet  Gaarden 
forfalde,  og  Befalingen  ændredes  da  derhen,  at  Lens- 
manden skulde  levere  Niels  Munk  saa  meget  af  Steds- 
maalspengene,  som  behøvedes  til  at  sætte  Gaarden  i 
Stand,  og  hvad  der  da  blev  tilovers,  skulde  tilbageleveres 
til  Oluf  Sørensen^).  Men  intet  af  dette  blev  gjort.  Da 
Niels  Munk  5  Aar  efter  kvitterede  Gaarden,  var  den 
endnu  mere  forfalden,  end  da  han  overtog  den,  og  Lens- 
manden laa  fremdeles  inde  med  Oluf  Sørensens  Steds- 
maalspenge.  Den  nye  Bruger  af  Gaarden,  Lieutenant 
Christopher  Jensen,  indgik  da  de  samme  Betingelser, 
som  tidligere  Niels  Munk:  han  tilbød  at  sætte  Gaarden 
i  forsvarlig  Stand,  og  skulde  derfor  have  Oluf  Sørensens 


1)  Jyske  Tegneiser  ^^j^   1633. 

2)  Jyske  Tegaelser  »/jg  1633. 

15* 

Digitized  by  CjOOQ IC 


228 

Stedsmaalspenge  samt  Tømmer  af  Lenets  Skove;  men 
belært  af  Erfaringen  forlangte  Kongen  nu,  at  Christopher 
Jensen  skulde  »sig  reversere,  samme  Gaard  vis  at  lade 
reparere,  som  forsvarligt,  og  ej  tilstede  den  at  blive  her- 
efter fordærvet  eller  ganske  øde,  som  hidindtil  sket  er. 
Desligeste  skal  du  (o:  Lensmanden)  og  erfare,  hvorfore 
forne  Niels  Munk  Gaarden  udi  hans  Tid  saa  meget  haver 
ladet  forfalde,  saa  og  have  flittig  Indseende,  at  han  den 
Gaard,  som  han  nu  igen  bekommer,  ikke  lader  forfalde, 
mens  holder  den  ved  god  Hævd  og  Magt,  som  han  agter 
at  forsvare.«  1) 

Omtrent  paa  denne  Tid  blev  Niels  Munk  forfremmet 
til  Kaptejn,  med  hvilken  Titel  han  nævnes  i  1639,  da 
han  fik  en  anden  Krongaard,  Borupgaard  i  Katrup  Sogn, 
overdraget  paa  Livstid  mod  sædvanlig  Skyld  og  Land- 
gilde, men  fri  for  Fæste,  Ægt  og  Arbejde*).  —  Paa 
dette  Tidspunkt  boede  han,  som  vi  har  set,  paa  Ros- 
borg, og  de  Begivenheder,  som  nu  skal  fortælles,  var 
allerede  i  fuld  Gang. 

Hvis  vi  af  de  anførte  sparsomme  Oplysninger  om 
Niels  Munks  Fortid  vil  danne  os  en  Forestilling  om  ham 
selv,  bliver  det  nærmest  den,  at  han  var  en  fattig  Mand, 
der  havde  ondt  ved  at  klare  sine  Forpligtelser,  og  at 
han  maaske  som  en  Følge  heraf  var  tilbøjelig  til  at  gaa 
andre  lidt  for  nær.  Det  stemmer  da  ret  godt  hermed, 
at  det  første  vi  hører  om  ham  paa  Rosborg,  er  det,  at 
han  var  kommen  i  Ustand  med  en  Bonde,  Anders 
Christensen  i  Fusøre  (d:  Fusager  i  Gammelstrup  Sogn), 
idet  Niels  Munk  havde  tvunget  ham  til  at  fraflytte  sin 
Gaard,  fordi  han  selv  vilde  besidde  den;  og  yderligere 
oplyste   et   Par  Vidner,   at   de  i  Sommeren  1638  havde 


>)  Jyske  Tegneiser  \  1638. 
«)  Jyske  Registre  ^'/ii  1839. 


Digitized  by 


Google 


329 

hørt  Anders  Christensen  sige,  at  Niels  Munk  havde  taget 
hans  Rugavl  bort  som  en  Skælm  og  Tyv,  og  at  han 
derfor  lovede  at  gøre  det  saa,  at  Niels  Munk  skulde  gaa 
fra  Rosborg  arm  og  elendig  med  en  Stav  i  sin  Haand, 
inden  tre  Aar  gik  til  Ende. 

Hvis  Anders  Christensen  virkelig  har  udtalt  sig  saa- 
ledes,  kunde  der  for  den  Tids  Mennesker  ikke  være 
nogen  Tvivl  om,  at  Meningen  med  hans  forblommede 
Udtalelse  var  den,  at  han  vilde  efterstræbe  Niels  Munk 
ved  Hjælp  af  Trolddom  —  det  eneste  Vaaben,  som  den 
svage  havde  til  sin  Raadighed  i  Kampen  mod  den  stær- 
kere. Og  da  der  just  paa  denne  Tid  indtraf  adskillig 
Modgang  for  Niels  Munk  paa  Rosborg,  idet  en  Del  af 
hans  Kreaturer  døde,  og  hans  Hustru  og  et  Par  af  Bør- 
nene blev  syge,  var  Niels  Munk  ikke  i  Tvivl  om,  at  der 
var  dannet  et  Heksekomplot  imod  ham,  og  at  Anders 
Christensen  og  hans  Hustru  Mette  Pederdatter  stod  i 
Spidsen  for  det.  Og  selv  saa  overtroisk  som  nogen, 
sørgede  han  for,  at  der  atter  blev  pustet  Liv  i  Hekse- 
forfølgelserne, for  hvilke  denne  Landsdel  nu  havde  været 
forskaanet  i  nogle  Aar,  og  snart  flammede  Heksebaalene 
paany  i  den  nordlige  Del  af  Fjends  Herred. 

Medens  selve  Hovedmændene,  Anders  Christensen 
og  hans  Hustru,  foreløbig  gik  fri,  fordi  de  boede  paa 
en  af  Kronens  Gaarde,  og  adskillige  gamle  Koner 
flygtede  bort  fra  den  truede  Egn  og  ind  paa  andre 
Godser,  fik  Niels  Munk  i  1639  Dom  ved  Viborg  Lands- 
ting over  tre  af  de  mistænkte,  Søren  Frebjerg,  Bir- 
gitte Mouridsdatter  og  Mette  Mouridsdatter,  hvilke  alle 
bleve  henrettede  ved  Ild  d,  6te  August  1639.  Men  inden 
de  stod  deres  Ret,  havde  de,  »alle  unødt  og  utvungen, 
frivillig  og  ved  deres  højeste  Helgens  Ed  og  Sjæls  Salig- 
hed,« aflagt  den  fuldstændigste  Bekendelse  om  alt  det, 
som  Niels  Munk  kunde  ønske  at  vide.    Dette  mærkvær- 


Digitized  by 


Google 


230 

dige  Aktstykke,  der  er  nedskrevet  paa  Fjends  Herreds- 
ting  d.  11.  Juni  1639,  lyder  saaledes: 

»Den  næste  Løverdag  før  Nytaarsdag  [o:  d.  29.  Decbr.] 
1638,  da  bleve  efterskrevne  Personer  forsamlede  udi  en 
liden  Stue  til  Anders  Christensens  i  Fusøre,  eftersom  de 
did  af  hans  Hustru  Mette  Pedersdatter  var  bestillede  at 
møde  efter  den  Afsked,  de  med  hende  gjort  havde: 

1.  Anders  Christensen  selv. 

2.  Hans  Hustru  Mette  Pedersdatter,  hvilken  havde  en 
ond  Aand  til  Dreng,  kaldes  Fix. 

3.  Christen  Andersen  i  Fusøre. 

4.  Kirsten    Andersdatter  i   Løvel,   hvis   Dreng   kaldes 
Rage. 

5  Karen  Andersdatter  i  Fusøre. 

6.  Lille  Maren  Andersdatter  ibm. 

7.  Anne  Andersdatter  Suadtz  af  Fusøre,  hendes  Dreng 
kaldes  Thomell. 

8.  Mette  Andersdatter  af  Børsting,  hendes  Dreng  kal- 
des Skackell.    • 

9.  Anne    Mouridsdatter   af  Ravnstrup,   hendes   Dreng 
kaldes  Rues. 

10.  Mette   Mouridsdatter    af   Finderup,    hendes    Dreng 
kaldes  Anholdt. 

11.  Birgitte  Mouridsdatter,  hvis  Dreng  kaldes  Hock. 

12.  Søren   Christensen  Frebierrig,    hans   Dreng   kaldes 
Findtz. 

Der  disse  for^®  da  alle  vare  kommen  tilsammen,  og 
lille  Maren  Andersdatter  endda  var  udi  Trolddoms  Kunst 
ukyndig,  da  indviste  alle  de  andre  for^®,  som  udi  Trold- 
doms Kunst  vel  udlærte,  den  onde  Aand  til  Ulle  Maren 
Andersdatter,  hvilken  hinder  udi  alle  de  andres  Aasiun 


Digitized  by 


Google 


231 

optog  tre  Gange  i  Luften  i  Fandens  Navn,  og  saaledes 
indlemmed  hende  i  deres  Trolddoms  Brøderskab,  saa  at 
hun  derefter  skulde  være  en  flyvendes  Aand,  naar  hun 
nogen  Trolddom  vilde  gøre  og  forrette.  Dernæst  havde 
Mette  Pedersdatter  i  Fusøre  heredt  tre  Voksbørn,  hvilke 
skulde  døbes  og  udi  en  ny  Gryde  indlægges  og  siden 
paa  Rodsborrig  nedersættes  til  Niels  Munkis  Ulykke  og 
Fordærv.  Disse  tre  Voksbørn  døbte  Søren  Christensen 
Frebierg  i  Fandens  Navn.  Mette  [Peders]datter  i  Fusøre 
holdt  et,  kaldtes  Maren,  Kirsten  Andersdatter  i  Løvel 
holdt  et,  kaldtes  Karen,  Birgitte  Mouridsdatter  holdt  et, 
kaldtes  Mette,  og  bad  dennem  fare  med  dennem  Djævelen 
i  Vold.  Da  de  ikke  saa  hastig  kunde  bekomme  en  ny 
Gryde  at  indlægge  dennem  udi,  da  beholdt  Mette  Peders- 
datter  samme  tre  Voksbørn  hos  sig.  Hvad  hun  gjorde 
siden  af  dennem,  vidste  de  ikke;  mens  udistedenfor 
fø^ne  Voksbørn  og  Grydes  Nedersættelse,  som  for  den- 
nem blev  for  sent,  da  skaffede  Mette  Pedersdatter  den- 
nem et  Stykke  unøt  Lærred,  hvorudaf  hendes  Datter 
Karen  Andersdatter  syede  en  Pose,  hvorudi  blev  indlagt 
adskiUige  Dyrshaar  og  tre  Hønseæg,  hvilken  Pose  af  det 
ganske  Selskab  udtagen  blev  til  Rodsborrig  at  skulle 
henføres  og  der  paa  Munden  [o:  med  Aabningen  nedad] 
nedersættes. 

Der  dette  nu  altsammen  saaledes  var  bestillet  og 
tillavet,  da  blev  det  ganske  Parti  forvandlet  i  Fugle  Lig- 
nelser, foer  op  i  Luften,  droge  Østen  om  lille  Krogs- 
gaard heden  til  Rodsborrig.  Og  var  de  først  alle  udi  Ud- 
flugten i  Stære  Lignelse  flygende;  jo  længer  de  fløj,  jo 
større  de  blev,  saa  at  der  de  komme  til  Rodsborrig,  da 
bleve  de  som  Krager  og  siden  som  store  Ravne,  og  da 
kom  der  en  som  en  Stork  (som  var  Djævelen  selv)  og 
knebrede.    Den  kom  af  Sønden,  og  de  kom  af  Norden. 


Digitized  by 


Google 


Da  skikkede  Mette  Pedersdatter  dennem  i  en  Dans.  Saa 
dansede  de  først  tre  Gange  aved  omkring  Rodsbomg,  og 
hver  Gang  de  saaledes  dansede  om  Gaarden,  da  kom 
Mette  Pedersdatter  dennem  til  at  tage  Sand  op  i  deres 
venstre  Hænder  og  kaste  det  over  deres  Hoveder,  hvor- 
ved skulde  forstaas  Niels  Munks  Helbred,  Lykke  og  al 
Velsignelse  hannem  at  fravendes.  Saa  kasted  Mette 
Pedersdatter  samme  Tid  Djævelen  i  Vejen  for  Niels 
Munk  selv,  hannem  at  skulle  plage.  Det  dog  ikke  kunde 
skade  hannem,  fordi  Gud  i  Himmelen  efter  hans  flittige 
Bøn  bevarede  hannem.  Mens  den  Ulykke  faldt  paa 
tvende  af  hans  Børn,  som  endnu  ynkeligen  deraf  plages, 
hvilke  ikke  heller  derfra  uden  Guds  synderlige  Benaad- 
ning  kan  befries,  førend  Mette  Pedersdatter,  som  er 
Mester  udi  denne  Gerning,  dør  eller  henrettes. 

Derefter  tog  Mette  Pedersdatter  sin  lille  Datter  til 
sig  ved  Navn  Maren  Andersdatter,  som  var  en  flyvendes 
Aand,  antvortede  hende  den  Lærreds  Pose  i  Munden. 
Dermed  foer  de  to  hen  tilsammen  i  Luften  fra  de  andre 
over  Rosborrig,  hvflken  Pose  af  dem  alle,  som  forskrevet 
staar,  var  udtaget  at  skulle  paa  Munden  i  Rodsborrig 
nedersættes  for  Niels  Munkis  Frues  Ulykkes  Skyld;  hvil- 
ket skulde  betyde  tre  Djævle.  Paa  hvad  Sted  de  samme 
Pose  nedersatte,  vidste  de  ikke;  thi  de  med  de  andre 
dansede  imidlertid  omkring  Rodsborrig.  Og  der  de 
tvende  komme  til  dennem  igen,  da  var  Posen  borte, 
hvorudover  de  alle  glædes,  at  de  saa  vidt  da  havde 
bestillet,  at  Niels  Munk  og  hans  udi  Ulykke  og  Skade 
og  Fordærv  kunde  geraade.  Siden  begav  de  dennem 
samtligen  op  i  Luften  igen  og  fløj  tilbage  tfl  Fusøre. 
Da  lod  Fanden  Anders  Christensens  Søn  Christen  Ander- 
sen nederfalde,  saa  han  slog  sig  meget  hart  og  sagde: 
»Nu  træder  jeg  aldrig  Jul  mere  i  Jord,  saa  ondt  fik  jeg«. 
Og   for   andre  Folk  i  Byen  sagde   han,    at  han   samme 


Digitized  by 


Google 


233 

Nat  havde  været  borte  at  træde  Jul  i  Jord,  paa  det 
at  ingen  skulde  mærke  dennem  det  af.  hvor  de  havde 
været  ^). 

Og  bleve  de  da  alle  igen  forvandlet  i  deres  forrige 
menneskelige  Skikkelser  som  tilforne,  og  drog  alle  ind 
igen  udi  Anders  Christensens  den  lille  Stue,  hvor  de 
dansede  og  drukke,  og  Fanden  skænkede  for  dennem 
og  skaffede  dennem  »Melsche«  [Mælk?]  og  Vin  nok. 
Anders  Christensen  i  Fusøre  tog  et  Tintallerken,  lagde 
det  paa  Skiven  [o:  Bordpladen]  og  en  Kniv  derpaa,  saa 
slog  han  for  dennem  paa  Skiven,  mens  de  dansede. 
Dette  skete  alt  om  Natten.  Der  det  lakkede  mod  Dag, 
da  sagde  Mette  Pedersdatter  til  dennem  alle:  >Vi  haver 
endnu  tre  Drikke,  dennem  ville  vi  alle  drikke,  saa  ville 
vi  gøre  Niels  Munk  tre  Puds.«  Dette  drukke  de  der- 
paa, og  dermed  skiltes  de  fra  hverandre.  —  Mette 
Pedersdatter  gav  Søren  Christensen  Frebierg  for  hans 
Umag  en  Ost,  et  Stykke  Flæsk  og  et  Brød.  Hun  lovede 
Birgitte  Mouridsdatter  et  Skørt  saa  godt  som  en  Daler, 
og  et  Par  Sko;  dog  intet  hun  bekom  uden  4  Skilling. 
Hun  gav  Mette  Mouridsdatter  et  godt  Krus  01;  ikke 
heller  hun  bekom  videre.  Denne  Gerning  at  med  være 
og  forrette  tilbragte  dennem  Mette  Pedersdatter  i  Fusøre 
ved  for^  sine  Gaver  og  videre  Tilsagn,  hun  dennem  be- 
lovede,   eftersom   hun    endelig   vilde   hævne    sig   og  sin 


*)  Det  var  en  gammel  Skik,  at  Børnene  og  de  unge  »traadte 
Julen  i  Jorden«,  naar  Festen  var  forbi.  Tidspunktet  herfor 
var  forskelligt:  Knudsaften  (6te  Januar,  se  Skattegraveren  V, 
224),  Kyndelsmisse  Aften  (1ste  Februar,  se  Feilberg:  Dansk 
Bondeliv  I,  265)  eller  Legestuen  i  Fastelavn  (se  E.  T.  Kristensen: 
Det  jydske  Almueliv  IV,  4).  Christen  Andersens  Fortælling 
om,  at  han  allerede  d.  29.  Decbr.  havde  været  med  til  at  træde 
Julen  i  Jord,  har  vist  lydt  lidt  usandsynlig  i  hans  Bysbørns 
Øren,  da  Julen  næppe  nogensteds  blev  regnet  for  at  være  forbi 
paa  et  saa  tidligt  Tidspunkt. 


Digitized  by 


Google 


234 

Husbond  over  Niels  Munk  og  hannem  Ulykke  og  Skade 
paaføre,  fordi  han  den  Gaard  vilde  besidde,  den  de 
maatte  fraflytte.  Og  hun  det  derfor  med  dennem  alle 
forskrevne  saaledes  haver  bragt  i  Værk. 

Derpaa  bad  først  for^®  Søren  Christensen  Frebierg, 
siden  Birgitte  Mouridsdatter  og  for  det  sidste  Mette  Mou- 
ridsdatter  hver  efter  anden,  som  forskrevet  staar,  Gud 
til  Hjælper,  saaledes  udi  alle  Maader  at  være  tilgangen.* 

Paa  Niels  Munks  Foranledning  blev  det  senere  be- 
kræftet af  Provsten  og  fem  andre  Præster  i  Fjends  Her- 
red, som  altsaa  alle  har  overværet  Eksekutionen  d.  6te 
August,  at  alle  Fangerne  »standhaftig  indtil  Døden  blev 
ved  deres  forrige  Bekendelse.  Item  at  der  Birgitte 
Mouridsdatter,  en  af  Fangerne,  laa  paa  Stigen  og  skulde 
straks  kastes  paa  Ilden,  raabte  hun,  at  dersom  velb. 
Niels  Munk  paa  Rodsborrig  lod  Mette  i  Fusøre,  for^® 
Anders  Christensens  Hustru,  undgaa  Ilden,  da  skulde 
hun  klage  paa  hannem  for  Guds  strenge  Dom.« 

Der  var  altsaa  ^  efter  den  Tids  Opfattelse  —  skaf- 
fet al  ønskelig  Sikkerhed  for,  at  det  virkeUg  var  tilgaaet 
d.  29.  Decbr.  1638,  saaledes  som  Tingsvidnet  fortæller. 
Og  at  Heksenes  Kunster  ogsaa  havde  haft  den  tilsigtede 
Virkning  paa  Rosborg,  fremgaar  ligeledes  tilstrækkeligt 
af  Sagens  Akter. 

1  Marts  og  April  1639  begyndte  Hekseriet  at  virke, 
og  herom  haves  Vidneudsagn  af  tre  Personer,  der  paa 
den  Tid  opholdt  sig  paa  Rosborg,  nemlig  en  Mand  fra 
Viborg  ved  Navn  Peder  Biering,  en  gammel  Mand,  der 
gik  under  Navnet  Jens  Hior  eller  Jens  Heide,  og  en 
Skræder  Erik  Christensen  fra  Svendborg.  De  to  først- 
nævnte var  udtrykkelig  kaldede  til  Rosborg  af  Niels 
Munk  i  Anledning  af  Besættelsen;  ogsaa  Skræderen  gør 
et  fordægtigt  Indtryk,  og  alle  tre  var  de  vistnok  »kloge 


Digitized  by 


Google 


235     • 

Mænd«,  der  ved  deres  Modkunster  skulde  holde  Trold- 
folkene i  Skak. 

Peder  Biering  forklarede  senere,  »at  han  og  Jens 
Hior  kom  tU  Rodsborrig  efter  Niels  Munks  Begæring 
d.  20.  April  1639,  og  om  anden  Dagen  sagde  velb.  Niels 
Munk  til  Jens  Hiore:  kunde  han  hjælpe  hans  Børn,  da 
skulde  han  og  hans  Frue  betale  hannem  vel,  om  de 
aldrig  havde  mere,  end  de  kunde  gaa  udi.  Og  Jens 
Hiore  svarede,  at  han  vilde  gøre  hans  bedste.  Og  om 
tredie  Dagen,  som  var  Mandagen,  stod  Peder  Munk, 
Jens  Hiore,  to  Soldater  og  haii  ved  Enden  af  Ladehuset, 
som  Peder  Munk  og  han  var  nyligen  kommen  af  Mar- 
ken, og  skjulet  dennem  for  Regn.  Og  som  de  stod  ved 
Huset,  kom  Niels  Munk  hastig  løbende  ud  af  Stuen  og 
raabte  højt:  > Peder  Biering  og  allesammen,  kommer  ind 
og  hører!  Nu  taler  den  onde  Aand  af  Barnet  og  raaber 
paa  Fusøren,  Søren  Frebierg  og  Jespers  Kone  i  Viborg«. 
Og  der  de  kom  i  Kammeret,  da  raabte  hun,  Niels  Munks 
Datter,  lige  som  Niels  Munk  sagde.  Og  saa  lidet  derefter 
gik  Peder  Munk  udi  en  anden  Kammer  og  raabte: 
Fusøre,  Fusøre,  Søren  Frebierg!« 

Om  den  samme  Hændelse  vidnede  Jens  Hior  saaledes: 
»Om  Mandagen  som  var  den  22.  April,  da  var  vi  ude 
at  drage  Vaad,  saa  kom  der  nogen  Regn,  løb  vi  til  den 
øster  Logavl  og  stod  og  snakkede,  som  var  lille  Peder 
Biering  i  Viborg  og  den  Mand  af  Fyen  og  en  Soldat. 
Da  kom  Kaptejnen  ud  fra  hans  Datter  og  bad.  vi  skulde 
komme  ind,  da  skulde  vi  faa  noget  at  høre.  Saa  gik  vi 
ind  med  hannem.  Da  sagde  han:  »Sig  nu  det,  du  Com- 
pan,  du  sagde  tilforn!«  Da  sagde  hans  Datter :  »Fusøre!« 
»Hvad  der?«  sagde  Kaptejnen.  »Anders  og  hans  Kone 
og  Søren  Frebierg  og  Jespers  Kone  i  Viborg  haver  vist 
mig  hid,  at  jeg  skulde  gøre  ondt.«  »Hvo  skulde  du  gøre 
ondt?«    sagde  Kapteinen.     »Herremanden,«    sagde   hun; 


Digitized  by 


Google 


236 

»saa  kunde  jeg  ikke  komme  til  ham  for  den  store  Mand, 
saa  maatte  jeg  til  hende.«  —  Og  hørte  jeg  intet  Bør- 
nene raabe  paa  nogen,  førend  denne  Tid.  Hvad  heller 
det  var  af  Besættelse  eller  ikke,  vidste  han  ikke,  Gud 
ved  det.« 

En  tredie  Beretning  om  disse  Børas  Tilstand  fore- 
ligger i  en  Skrivelse  fra  Biskoppen  i  Viborg,  Dr.  Hans 
Wandal.  Han  fortæller,  at  han  sidst  i  Marts  1639  drog 
til  Rosborg  sammen  med  Dr.  Christen  Schøtte,  Medicus  ^). 
»Da  fandt  de  Niels  Munks  Datter  skrigende. og  raabende; 
dog  at  baade  Medicus  og  Bispen  formente,  at  det  var 
en  Sygdom  af  Orm  causiret,  hvorimod  og  Medicus  lovede 
at  ville  forskrive  hende  Raad  paa  Apotheken,  Og  da 
var  Sønnen  Peder  Munk  vel  tilpas  og  skaded  intet;  men 
nogen  Tid  derefter  kom  han  og  i  hge  saadan  Skraal  og 
Skrigen  som  Søsteren,  hvorover  jeg  den  24.  April,  samme 
Dag  vores  Provstemode  var  holden,  drog  atter  did  ud 
med  vores  gode  Lensmand,  velb.  Jørgen  Seefeld,  og 
velb.  Axel  Juel  til  Volstrup,  og  der  vi  kom  did  ind, 
maatte  vi  høre  en  forfærdelig  Raaben  og  Skrigen  af 
fQpne  Børn,  som  laa  hver  udi  sit  Kammer.  Og  gik  jeg 
først  ind  til  Sønnen,  hvilken  som  kaldede  sig  Acha,  og 
efter  at  jeg  havde  noget  stillet  hannem,  spurgte  jeg 
hannem  ad,  om  han  ikke  vilde  drage  hjem  med  mig  til 
mine  Sønner,  hvilke  med  Bold  og  anden  Leg  kunde 
gøre  hannem  Selskab.  Han  svarede  ja,  og  der  jeg  bad 
hannem  staa  op  og  befol  den  Mand,  som  var  hos  han- 
nem, at  han  skulde  hjælpe  hannem  i  sine  Klæder,  saa 
skete  det  og  straks.  Midlertid  det  skete,  gik  jeg  ind  til 
Jomfruen,    som   og  jammerlig   med  Raab    og  Skrig  tog 


^)  Christen  Schytte  eller  Schlitze,  en  Præstesøn  fra  Brorstrup  i 
Himmerland,  havde  netop  i  Aaret  1639  nedsat  sig  som  Læge 
i  Viborg^  hvor  han  døde  som  Provinsialmedicus  1650. 


Digitized  by 


Google 


237 

afsted,  og  undertiden  med  noget  grovere  Stemme  end 
ellers  talede,  sigende:  >Jeg  maatte  og  kunde  ikke  blive 
i  Helvede  for  min  Moder  Mette  i  Fusøren,«  lige  som  den 
onde  Aand  skulde  have  ilette  talet  ud  af  bendes  Mund. 
Jeg  spurgte :  »Haver  du  da  saa  god  Losement  i  Helvede, 
efterdi  du  saa  nødig  vilde  slippe  den?«  Dertil  blev  mig 
intet  svaret,  aleneste  laa  hun  og  snakkede  sagte  for  sig, 
og  ingen  anden  Sprog  end  danske  at  tale  kunde  vi 
komme  hende  til.  Da  stod  hos  hende  en  gammel  Mand 
ved  Navn  Jens  Heide,  som  tog  Vare  paa  hende ;  han  bad 
mig,  at  jeg  vilde  jo  ikke  nævne  Jesu  Navn  for  hende. 
Jeg  svarede,  jeg  vilde  vel  ramme  til,  og  saa  bad  jeg 
hende  alvorligen,  at  hun  dog  ikke  saa  vilde  tage  afsted 
og  fordærve  Hjernen  og  Hovedet  paa  sig  selv,  og  fik 
hende  saa  til  Rolighed.  Saa  tilspurgte  jeg  hende,  om 
hun  af  sin  Catechismo  havde  lært,  at  hun  var  døbt  i 
den  Herres  Jesu  Navn.  Hun  svarede  lydehg  ja.  Item, 
om  hun  vidste  og  troede,  at  saa  mange,  som  ere  døbte, 
de  haver  iført  sig  den  Herre  Jesum  Christum.  Hun 
svarede  ja;  med  andre  Spørgsmaal  jeg  havde,  hvortil 
hun  svarede  beskedenlig,  nemlig,  om  hun  og  vidste,  at 
Jesus  Christus  var  hendes  Hovedherre  og  Brudgom,  som 
dertil  var  kommen  til  Verden  at  gøre  Satans  Gerninger 
til  intet.  Hvortil  hun  svarede  ja.  Og  var  hun  smuk 
stille,  imedens  jeg  var  derinde. 

Der  jeg  gik  da  ud  med  bemelte  gode  Mand  fra  Jom- 
fruen, da  var  Peder  Munk  kommen  udi  sine  Klæder,  og 
begærede  da  velbemeldte  Jørgen  Seefeld  af  baade  vel- 
bemeldte Niels  Munk  og  Fruen,  nu  salig,  at  de  vilde 
betro  hannem  deres  Søn  Peder  Munk,  at  han  en  Tid 
ang  maatte  forblive  hos  hannem  paa  Hald,  forhaabende, 
at  naar  han  kom  fra  Søsterens  Raab  og  Skrig,  at  han 
maatte,  næst  Guds  Hjælp,  komme  til  nogen  Rolighed, 
hvilket  de  og  bevilgede.    Og  drog  saa  Peder  Munk  straks 


Digitized  by 


Google 


238 

samme  Dag  med  os  til  Hald,  stille  og  rolig,  og  forblev 
der  paa  den  tredie  Uge,  gik  til  Bords  med  den  gode 
Mand,  og  gik  ud  og  ind  med  en  Dreng,  som  hannem 
var  tilforordnet,  uden  al  Raab  og  Skrig,  vel  tilpas  uden 
aleneste  at  han  i  Begyndelsen  klagede  sig  i  Hovedet, 
indtil  Niels  Munk  lod  hannem  hente  derfra,  der  Lens- 
manden var  bortdragen  til  Aars  til  Begravelse.« 

Men  Niels  Munk  har  dog  ikke  haft  saa  megen  Til- 
tro til  Bisp  og  Medicus  som  til  de  Hjælpere,  han  selv 
havde  indforskrevet,  og  netop  i  de  samme  Dage,  da 
Bispen  for  anden  Gang  var  paa  Rosborg,  gik  det  løs 
med  de  hemmelige  Kunster,  der  skulde  gøre  Heksenes 
Anslag  til  intet.  Herom  blev  der  straks  efter  optaget 
Forklaring  paa  Hald  Slot,  som  følgende  Dokument 
beretter : 

»Bekender  vi  underskrevne,  at  vi  hos  var  paa  Hald 
Slot  d.  25.  April  1639,  og  da  hørte  at  Lensmanden  tilspurgte 
Kaptejnen  udi  Rodsborrig  hans  Søn  ved  Navn  Peder  Munk, 
om  det  var  Sanden,  at  Jens  Heide  nedlagde  hannem  i  Jor- 
den og  læste  over  hannem,  som  Erik  Christensen  Skræder 
i  Svenborrig  haver  bekendt.  Da  hørte  vi,  at  han  svarede 
og  bestod,  at  Erik  Christensen  tog  hannem  ved  Hovedet 
og  Jens  Heide  ved  Fødderne,  og  lagde  hannem  saa  i 
en  Grav,  som  Erik  havde  gravet  til  Børnene  i  den  liden 
Kammers  i  Brøggersit,  og  da  læste  Jens  Heide  over 
hannem.  Item  bekende  Peder  Munk,  at  Jens  Heide 
kom  hannem  til  at  raabe  paa  Acha,  men  hvad  det  Acha 
er,  vidste  han  ikke.  Han  havde  ogsaa  tvende  Bøger, 
udaf  hvilke  han  i  den  ene  læste  over  Peder  Munk.  — 
Dette  for"^®  udi  Lensmandens  egen  Nærværelse  bekendte 
bemeldte  Peder  Munk,  det  vinder  vi  underskrevne. 

Ex  Hald  ut  supra«. 


Digitized  by 


Google 


239 

Dokumentet  var  underskrevet  af  Peder  Munk,  egen 
Haand,  og  fire  andre  Personer  med  almindelige  Bønder- 
navne. 

Som  i  Dokumentet  berørt  var  den  fynske  Skræder 
bleven  forhørt  paa  Hald  samme  Dag  og  havde  afgivet 
følgende  Forklaring: 

«Anno  1639  d.  25.  April  fra  Hald  Slot  bekender 
jeg  Erik  Christensen  Skræder  i  Svenborrig,  at  Jens 
Heide  kom  til  Rodsborrig  forgangen  Løverdag  [o:  d.  20. 
April]  og  sagde,  at  Kaptejnens  Børn  var  forgjort,  og 
lovede  med  Guds  Hjælp  at  fly  dennem  bedre,  men  han 
skulde  læse  over  dennem  i  tre  Søndage  efter  hverandre. 
Saa  kom  han  forgangen  Søndag  Morgen  tidUg  ind  til 
Peder  Munk  med  et  Lys  i  sin  Haand  og  læste  over 
hannem  af  tvende  Bøger,  som  var  indbunden  i  sort  Per- 
gament. Den  første  Bog,  han  læste  udi,  kaldte  han  Ci- 
prianus,  og  den  anden  var  en  liden  Bog  som  en  Cate- 
kismus,  dog  ikke  saa  tyk  paa  Bladerne;  hvilke  Bøger 
findes  endnu  i  Jens  Heides  Lomme.  Hvad  i  samme 
Bøger  var  skrevet,  hørte  han  ikke  til  visse,  fordi  han 
var  noget  søvnagtig;  dog  hørte  han  vel,  han  nævnte  om 
Forgøring,  saa  og  om  Tin,  Kobber  og  Bly.  Og  siden 
derefter  sagde  han,  at  han  fik  at  have  dennem  i  Jorden, 
efterdi  de  var  forgjort,  hvorpaa  der  blev  en  Grav  kast 
udi  en  liden  Hus,  som  gaar  af  Bryggerset,  og  saa  svøbte 
han  Peder  Munk  i  en  Lagen  og  lagde  hannem  i  samme 
Grav  om  Søndagen,  da  Folken  var  i  Kirken;  og  Jens 
Heide  havde  hannem  ved  Fødderne  og  Erik  ved  Hovedet, 
den  Tid  han  lagdes  i  Graven.  Og  saa  imidlertid  han 
laa  i  Jorden,  læste  han  over  hannem  af  for^®  Bog,  og 
kunde  han  ikke  erindre  mere,  af  hvis  han  læste  over 
hannem,  end  han  formanede  ved  de  fire  Evangelister  og 
St.  Peder  og  St.  Poul,  at  dette  Forgørelse  skulde  vige 
fra  dette  Menneske;    og   undertiden    sagde  han  det  Ord 


Digitized  by 


Google 


240 

Hacka.  Siden  løfte  de  hannem  begge  op  af  Graven. 
Saa  gik  ban  heden  og  lagde  sig.  Siden  brugte  Jens 
Heide  intet  mere  over  hannem,  førend  igaar  Morgen 
[o:  24.  April],  da  læste  han  begge  Bøger  ganske  udover 
hannem;  og  siden  læste  eUer  bestilte  han  intet  med 
Peder  Munk;  thi  Lensmanden  samt  Axel  Juel  og  Bispen 
kom  til  Rodsborrig  igaar  efter  Middag  og  tog  hannem 
til  Hald  med  dennem.  Og  bad  han  [?]  for"^®  Jens  Heide, 
at  han  vilde  gøre  sin  Flid  med  Kaptejnens  Børn,  at  de 
kiinde  blive  tilpas,  og  at  han  siden  vilde  hjælpe  noget 
paa  hans  Kone,  som  laa  svarlig  syg;  hvad  han  vilde 
have  derfor,  vilde  han  gerne  give  hannem,  hvilket  han  og 
lovede  hannem,  naar  disse  Børn  var  tDpas.  —  Dette  for^® 
bekendte  han  altsammen  sandt  at  være,  til  Vitterlighed 
under  sin  egen  Haand.  Ex  Hald  Slot  ut  supra 

Erik  Christensen,  egen  Haand«. 

Først  et  Aarstid  efter,  d.  21.  Marts  1640,  blev  Jens 
Hior  ligeledes  paa  Hald  Slot  forhørt  angaaende  denne  Be- 
gravelse og  afgav  en  med  egen  Haand  underskreven  Be- 
kendelse, at  han  »var  i  Rodsborrig,  og  da  blev  der  en 
Grav  gjort  i  en  lille  Kammer  i  Salshuset;  da  tog  en 
Mand  af  Fyen  og  Fruen  Børnene,  den  ene  efter  den  an- 
den og  lagde  dem  i  Graven ;  og  tog  den  Mand  af  Fyen 
dennem  ved  Hovedet,  og  bad  mig  tage  ved  Fødderne, 
og  lagde  dennem  i  Graven  og  kaste  viet  Jord  paa  den- 
nem.   Saa  tog  vi  dennem  straks  op  igen.« 

Hvis  Jens  Hior  husker  rigtigt,  faar  vi  altsaa  her  de 
yderiigere  Oplysninger,  at  Fruen  selv  assisterede  ved  Cere- 
monien, at  ogsaa  Jomfruen  blev  lagt  i  Graven,  og  at 
det  var  indviet  Jord  (Kirkegaardsjord),  som  blev  kastet 
paa  Børnene. 

Det  berøres  lejHghedsvis  i  Vidnesbyrdene,  at  ogsaa 
Fru  Sidsel  Skinkel  var   syg,    og  at  de  kloge  Mænds  Bi- 


Digitized  by 


Google 


241 

stand  paakaldes  til  hendes  Hjælp.  Her  formaaede  dog 
deres  Kunst  intet.  Biskop  Wandal  traf  hende  endnu 
paa  Rosborg  under  sit  Besøg  d.  24.  April  1639,  men 
inden  et  Aar  var  gaaet,  var  hun  død.  De  to  Børn  levede 
derimod  endnu  nogle  Aar  senere.  Jomfru  Ide  omtales 
som  levende  1650,  og  i  samme  Aar  siges  det  om  Peder 
Munk,  at  han  var  bleven  borte  i  Udlandet.  Deres  Fød- 
selsaar  kendes  ikke;  men  da  de  formodenthg  var  de  to 
ældste  af  10  Børn,  der  alle  maa  antages  fødte  inden 
1640,  eftersom  der  ikke  vides  noget  om,  at  Niels  Munk 
giftede  sig  for  tredie  Gang,  har  de  vel  i  1639,  da  Besæt- 
telsen fandt  Sted,  været  i  en  Alder  af  16—18  Aar. 

Man  maa  lade  Niels  Munk,  at  han  ikke  sparede  sig 
i  Kampen  mod  Troldfolkene,  men  forsøgte  alle  Midler 
for  at  komme  dem  til  Livs:  kloge  Mænd  blev  tilkaldte. 
Bisp  og  Lensmand  blev  sat  i  Bevægelse,  tre  af  Mis- 
dæderne, som  antagelig  har  boet  paa  Niels  Munks  egne 
Gaarde,  havde  allerede  i  nogen  Tid  siddet  i  Fængsel,  og 
en  fjerde  ulykkelig  Kvinde,  Anne  Movridsdatter,  havde 
allerede  taget  sig  selv  af  Dage  ved  Gift,  som  hendes 
egen  Søn  havde  tilbragt  hende  i  Fængslet  paa  Rosborg. 
Men  for  at  faa  fat  paa  de  øvrige,  som  boede  paa  Kro- 
nens dier  andre  Husbonders  Gods,  maatte  Niels  Munk 
have  Statsmagtens  Bistand,  og  han  henvendte  sig  der- 
for til  Kongen  med  en  Beretning  om,  hvorledes  Heksene 
huserede  omkring  ham.  Som  bekendt  var  jo  Heksefor- 
følgelser en  af  Kristian  IV's  Specialiteter,  og  han  tager 
sig  derfor  ogsaa  straks  af  denne  Sag  med  den  største 
Iver.  Under  7.  Juni  1639  udgik  Brev  herom  til  Lens* 
manden  paa  Hald,  Jørgen  Seefeld: 

2>  Eftersom  os  elskelig  Niels  Munk,  vor  Mand,  Tjener 
og  bestalter  Kaptejn,  underdanigst  for  os  haver  ladet 
foredrage,  hvorledes  tvende  hans  fattige,  umyndige  Børn 
efter  den  almægtigste  Guds  Tilladelse  af  et  sammenrottet 

16 


Digitized  by 


Google 


242 

Parti  Troldfolk  er  paagjort,  saa  de  dagligen  af  den  onde 
Aand  plages,  af  hvilke  Troldfolk  han  en  Del  haver  an- 
holden,  som  samme  Gerning  haver  vedgangen,  hvilke  og 
haver  upint  til  Tinge  udlagt  nogle  vore  og  Kronens 
Tjenere  udi  Halds  Len  boendes,  nemlig  Anders  Christen- 
sen udi  Fusøer  og  Hans  Hustru  Mette  Pedersdatter  samt 
hans  Søn  Christen  Andersen  og  tvende  Døtre  Karen 
Andersdatter  og  Maren  Andersdatter,  da  bede  vi  dig  og 
ville,  at  naar  du  hermed  besøges,  du  da  straks  for^® 
Anders  Christensen  saa  og  hans  Hustru  Mette  Peders- 
datter  og  hans  Søn  Christen  Andersen  og  den  ene  Datter 
lader  paagribe  og  fængsligen  og  velforvaret  anholde,  og 
efter  hvis  rigtige  Vidneebyrd,  for^®  Niels  Munk  over  dem 
kan  forhverve.  Dom  overhænde  og  deretter  lade  ske 
Eksekution.  Den  anden  Datter  Maren  Andersdatter,  som 
berettes  ikkun  at  være  9  Aar  gammel,  ville  vi,  du  straks 
skal  hid  til  vort  Tugthus  med  en  vis  Karl  forskikke,  og 
ville  vi,  at  dersom  flere  udi  dit  Len  udlægges,  og  han 
begærer  de  maa  hæftes,  du  da  dennem  ogsaa  lader  an- 
holde, tiltale  og  lader  straffe,  om  de  findes  skyldig,  og 
ellers  for'^®  Niels  Munk  tilhjælper,  at  saadan  ukristelig 
og  uhøriig  Gerning  kan  blive  straffet«  ^). 

Og  samme  Dag  fik  Verner  Parsberg  paa  Sødal  Brev 
om  en  anden  af  Niels  Munks  Troldfolk,  »en  Kvindeperson 
ved  Navn  Kirsten  Andersdatter,  som  for  kort  Tid  siden 
er  draget  paa  din  Stavn  i  Løvel.  Thi  bede  vi  dig  og 
ville,  at  naar  du  hermed  besøges,  du  da  samme  Kvind- 
folk lader  paagribe  og  fængsligen  anholde  og  efter  hvis 
rigtige  Vidnesbyrd,  for'^®  Niels  Munk  over  hinder  forhver- 
ver. Dom  over  hende  hænder  og  derefter  lader  hsende 
Eksekution  eller  og  lader  hende  være  for^®  Niels  Munk 
følgagtig.«  »> 

*)  Jyske  Tegneiser  X,  104. 
»)  Smstds.,  103  b. 


Digitized  by 


Google 


243 

Det  er  et  betegnende  Vidnesbyrd  om  Kongens  In- 
teresse for  saadanne  Sager,  at  da  der  var  gaaet  nogle 
Måaneder,  uden  at  han  havde  hørt,  hvad  Resultatet  blev, 
bliver  han  utaalmodig  og  minder  selv  Jørgen  Seefeld 
om  at  skynde  paa  med  Sagen: 

»Vid,  at  eftersom  vi  dig  naadigst  haver  anbefalet 
med  en  vores  Missive,  dat.  paa  vort  Slot  København 
d.  7.  Juni  udi  nærværende  Aar  1639,  nogle  vores  og 
Kronens  Tjenere  udi  dit  Len  boendes  efter  os  elskelig 
Niels  Munks,  vor  Mand,  Tjener  og  bestilter  Kaptejns  An- 
givelse, saavelsom  andre  Troldfolks  Bekendelse  og  Ud- 
læggelse at  tiltale,  efter  deres  grove  begangne  Misger- 
ninger at  paagribe  og  over  dennem  Dom  forhverve,  og 
vi  endnu  ikke  haver  erfaret,  hvor  vidt  i  samme  Sag  er 
procederet,  da  bede  vi  dig  og  alvorligen  befale,  at  du 
dig  med  forderligste  her  om  mod  os  erklærer,  hvis  [o: 
hvorfor]  det  hidindtil  ikke  sket  er,  og  samme  Sag  med 
al  Flid  lader  forfølge  og  med  forderligste  udføre,  anse- 
ende det  ikke  for  Gud  forsvarligt,  saadanne  uhørlige 
Gerninger  ustraffet  og  upaatalt  at  lade  hengaa. 

Haderslevhus  d,  28,  Decbr.  1639«  ^) 

Men  naar  Sagen  saaledes  var  gaaet  istaa,  og  ingen 
af  de  i  Kongebrevene  af  7.  Juni  nævnte  Personer  endnu 
var  bleven  dømte,  var  det  ingenlunde  Niels  Munks  Skyld. 
Han  havde  gjort  alt,  hvad  han  formaaede.  Saasnart 
Kongens  Tilladelse  var  indhentet,  havde  han  faaet  Anders 
Christensen  og  hans  Familie  fængslet,  og  dernæst  frem- 
stod han  paa  Fjends  Herredsting  d.  3.  Septbr.  1639  og 
gjorde  »sin  fuldkommelig  og  mundeUg  Sigtelse,  at  efter- 
som ved  Magt  staaendis  Tingsvinder  først  bevistes,  at 
Anders  Christensen  i  Fusøre  haver  lovet  bem^  den  gode 
Mand  ondt  selv  at  ville  paagøre.    For  det  andet  bevistes. 


')  Smstds.,  144  b. 

16* 

Digitized  by 


Google 


244 

saadan  Ulykke  først  hans  Fæmon  at  være  paakomraen, 
siden  hans  fattige  elendige  Børn  at  være  vederfaret  (det 
hannem  dog  var  agtet),  hvilket  alt  Anders  Christensen 
at  have  med  været  at  forrette;  tre  Personer,  upint  og 
endda  ulovforvunden ,  Mvilligen  inden  Tinge  paa  be- 
kendt haver  og  derpaa  gangen  til  Døde.  Hvorfor  for^® 
den  gode  Mand  da  fuldkommeligen  sigted  og  saged 
forne  Anders  Christensen  en  vitterlig  Troldmand  at  være, 
og  derhos  lagde  hans  Haand  paa  hans  Hoved  og  bad 
sig  derpaa  Gud  til  Hjælper,  c 

Umiddelbart  efter  at  denne  Sigtelse  var  gjort,  frem- 
stod de  12  Kirkenævninger  af  Gammelstrup  Sogn,  som 
var  opkrævede  for  at  sværge  i  Sagen;  og  hvorvel  Anders 
Christensen  nægtede  sig  skyldig  og  fremlagde  baade 
Sognevidne  af  Mønsted  og  Feldingbjerg  Sogne  og  Stokke- 
nævn  af  Herredstinget  og  en  Attest  fra  en  adelig  Dame, 
Fru  Thalle  Kaas  til  Grønkær  i  Feldingbjerg  Sogn,  at 
han  og  hans  Familie  altid  havde  skikket  og  forholdet 
sig  kristelig,  ærlig  og  vel,  fulgte  dog  de  føjelige  Kirke- 
nævninger Kaptejnens  Sigtelse  og  »svor  for^®  Anders 
Christensen  en  fuld  Kirkenævn  over,  og  svor  alle  een 
Ed  og  Tov  og  bad  dennem  derpaa  Gud  til  Hjælper.« 

For  saa  vidt  var  alt  godt;  nu  manglede  der  kun, 
at  Nævningeeden  over  Troldfolkene  skulde  stadfæstes  af 
Landstinget,  for  at  Eksekutionen  kunde  finde  Sted;  og 
Niels  Munk  og  Lensmanden,  der  førte  Sagen  paa  Kongens 
Vegne,  spildte  ikke  Tiden;  thi  allerede  8  Dage  efter, 
d.  11.  Septbr.  1639,  blev  Sagen  paadømt  ved  Viborg 
Landsting. 

Resultatet  blev  her  noget  overraskende.  Landsdom- 
meren, Erik  Juel  til  Hundsbæk,  fandt,  at  Vidnesbyrdene 
om,  at  Anders  Christensen  havde  lovet  Kaptejnen  ondt, 
ikke  var  lovfaste,  og  Beskyldningerne  imod  ham  hvilede 
derfor  alene  paa  de  tre  henrettede  Forbryderes  Beken- 


Digitized  by 


Google 


245 

delse,  som  efter  Recessen  ikke  burde  komme  nogen  til 
Skade  paa  Ære  eller  Liv,  Anders  Christensen,  hans 
Hustru  og  Søn  blev  derfor  frikendte. 

Det  har  sikkert  været  et  haardt  Stød  for  Niels  Munk. 
Men  endnu  var  jo  Kongens  Retterting,  Rigets  højeste 
Domstol,  tilbage,  og  for  den  blev  da  Landsdommerens 
Dom  indstævnet  det  følgende  Aar.  Men  Resultatet  blev 
det  samme.  27.  Msy  1640  blev  Landstingsdommen  stad- 
fæstet, og  Anders  Christensen  var  fri. 

Men  under  Processen  var  jo  alle  de  hemmelige 
Kunster  kommen  op,  som  Niels  Munk  ved  sine  Med- 
hjælpere havde  sat  i  Scene  paa  Rosborggaard.  Og  nu 
vendes  Sagen  pludselig  om,  og  det  bliver  Niels  Munk 
selv,  der  kommer  til  at  staa  som  den,  der  har  gjort  sig 
skyldig  i  Trolddom.  I  saadanne  Sager  var  Kristian  IV 
ikke  at  spøge  med,  og  allerede  samme  Dag,  som  Retter- 
tingsdommen  blev  afsagt,  udgik  følgende  Brev  til  Lens- 
manden paa  Hald: 

»Vid,  at  eftersom  vi  kommer  udi  naadigst  Forfaring, 
os  elskelig  Niels  Munk  utilladte  og  af  os,  den  højeste 
Øvrighed,  forbudne  Midler  med  Signelse,  Maning  og 
Troldfolks  Besøgelse  at  have  søgt  og  brugt,  da  bede  ^i 
dig  og  naadigst  ville,  at  du  hannem  for  saadanne  hans 
store  Forseelse  lader  tiltale^  og  samme  Sags  Beskaffen- 
hed med  største  Flid  erfarer,  og  aden,  eftersom  dermed 
at  være  omgangen  befindes,  Sagen  lader  forfølge  og  Dom 
derpaa  hænde,  anseende  vi  ingenlunde  ville,  at  saadanne 
upaatalt  og  ustraffet  skai  hengaa. 

Hafniæ  d.  27.  Maj  1640«  i). 

Og  to  Dage  senere  udgik  et  nyt  Brev  til  Lensman- 
den over  Skanderborg  Len,  af  hvilket  det  fremgaar,  at 
den  Historie  kostede  Niels  Munk  baade  hans  Kaptejns- 
værdighed  og  hans  Gaard  i  Borup. 

1)  Jyske  Tegneiser  X,  228  b. 

Digitized  byCjOOQlC 


246 

»Vid,  eftersom  Kaptejnen  Niels  Munk  haver  bekom- 
met vores  naadigste  Bevilling  paa  en  Gaard  udi  Skander- 
borg Len  ved  Navn  Borup,  uden  Fæste,  Ægt  eller  Ar- 
bejde at  maatte  beholde,  da  efterdi  han  nu  fra  for^«  sin 
Kaptejns  Bestaling  er  kasseret,  bede  vi  dig  og  naadigst 
ville,  at  du  samme  Gaard  igen  ved  Lenet  lader  annamme 
og  den  bortfæster  til  hannem,  som  den  tilforn  fæst  haver, 
førend  for^®  Niels  Munk  den  bekom .  .  . 

Hafniæ  d.  29.  Maj  1640«  i). 

Om  Sagen  fik  andre  slemme  Følger  for  Niels  Munk, 
kendes  ikke,  da  ingen  Dom  i  den  Sag  senere  er  truffet 
Muligvis  har  man  ladet  ham  slippe  med  den  Straf,  han 
allerede  havde  lidt,  og  som  for  den  fattige  Adelsmand 
sikkert  ikke  har  været  ringe.  Han  nævnes  endnu  nogle 
Gange  i  de  følgende  Aar,  saaledes  i  1642  i  Anledning 
af  Skiftet  efter  hans  Hustru  2),  i  1645,  da  han  sammen 
med  Ove  Blik  var  Skiftekommissær  efter  Povl  Frebjerg^), 
og  i  et  Adelsmandtal  fra  1655*).  Hans  Dødsaar  er 
ubekendt;  men  det  hgger  formodentlig  før  1662,  da  hans 
Søn  Laurids  Munk  i  dette  Aar  skriver  sig  til  Rosborg  ^). 

Anders  Christensens  Frikendelse  og  Sagsanlæget  mod 
Niels  Munk  gjorde  en  brat  Ende  paa  Hekseforfølgelserne 
i  Fjends  Herred.  Endnu  i  1640  regnede  det  ned  med 
Hekseprocesser  mod  forskellige  Mænd  og  Kvinder  i  disse 
Egne,  saaledes  i  Davbjerg,  Vrov,  Lille  Krogsgaard,  Smol- 
lerup,  Hvornum,  Nedertorp  og  Løvel.  De  har  alle  deres 
Udspring  fra  de  tre  henrettedes  Bekendelser,  og  Niels 
Munk  er  indblandet  i  de  fleste  af  dem.    Men  alle  de  til- 


1)  Smstds.  233  b. 

«)  Fynske  Tegneiser  V,  219. 

>)  Smstds.  283. 

*)  Suhms  Samlinger  2,  II,  168. 

^)  Biogr.  Leksikon. 


Digitized  by 


Google 


247 

talte  blev  frikendte  ved  Landstinget.  Som  en  Efternøler 
kommer  en  enlig  Proces  i  1642  mod  en  Kvinde  i  Højs- 
lev Sogn.  Men  ogsaa  hun  blev  frikendt,  og  saa  falder 
der  endelig  Stilhed  over  Egnen. 

Chr,  VUlads  Christensen. 


Naar  man  omtaler  Hekse-  og  Besættelsesvæsenet  som 
en  Sygdom  og  siger,  at  denne  Sygdom  optraadte  epide- 
misk i  den  største  Del  af  Evropa,  saa  er  det  ikke  alene 
et  Billede,  man  bruger.  Baade  Besættelser  og  Hekses 
og  Troldmænds  Optræden  vare  Ytringer  af  en  sygelig 
Sindstilstand.  Hekseprocesserne  og  Hekseforfølgelserne 
vare  bestemte  til  at  være  et  Middel  mod  Ondet  —  men 
det  var  et  daarligt  Middel.  Ikke  alene  var  Kuren  værre 
end  Sygdommen ;  men  den  bidrog  mere  end  noget  an- 
det til  at  holde  den  vedlige  og  udbrede  den.  Først  da 
man  holdt  op  med  at  behandle  Sygdommen,  døde  Epi- 
demien hen. 

Hekse-  og  Besættelseshistorieme  frembyde  altsaa 
ikke  alene  Interesse  fra  et  kulturhistorisk,  men  ogsaa 
fra  et  medicinsk  Synspunkt,  og  det  er  i  Lægevidenskaben, 
at  man  maa  søge  Forklaringen  saavel  af  hele  Bevægel- 
sen som  af  de  enkelte  Fænomener. 

Det  er  navnlig  den  berømte  franske  Læge  Charcot 
og  hans  Elever,  som  ved  deres  Studier  over  Hysteri  og 
Hypnotisme  have  bidraget  til  at  bringe  Lys  i  Heksepro- 
cessernes Mørke,  og  som  for  mange  Besættelsesepidemiers 
Vedkommende  have  kunnet  levere  Bevis  for,  at  de  i 
Virkeligheden  vare  Epidemier  af  Hysteri  med  Autosug- 
gestioner. 

Ved  Studiet  af  Hypnotismen  viste  det  sig,  at  alle  de 
hypnotiske  Fænomener  skyldes  Suggestioner,  Indskydelser, 


Digitized  by 


Google 


248 

som  Hypnotisøren  indgiver  den  hypnotiserede.  Naar  den 
hypnotiserede  f.  Eks.  tror  at  se  en  Person  eller  Ting, 
som  ikke  er  til  Stede,  eller  overhovedet  mener  at  faa 
Sanseindtryk  af  noget,  som  i  Virkeligheden  ikke  er  inden- 
for hans  Sansers  Omraade,  saa  er  det,  fordi  Hypnoti- 
søren ad  anden  Vej  —  i  Reglen  ved  direkte  Tiltale  — 
har  fremkaldt  den  samme  Forestilling  i  hans  Bevidsthed, 
som  ellers  fremkaldes  gennem  Sanseindtryk.  Og  naar 
den  hypnotiserede  —  for  at  tage  et  andet  Eksempel  — 
ikke  kan  bevæge  en  Arm  eller  et  Ben,  saa  er  det,  fordi 
Hypnotisøren  har  indgivet  ham  Forestillingen  om  Be- 
vægelsens Umulighed. 

Det  er  disse  Forestillinger,  indbragte  i  Bevidstheden 
ad  anden  Vej  end  den  sædvanlige,  naturlige,  som  kaldes 
Suggestioner.  Da  man  havde  faaet  Øjet  op  for,  hvor  stor 
Magt  Suggestionerne  havde  over  den  hypnotiserede,  varede 
det  ikke  længe,  før  man  opdagede,  at  Suggestionen  ogsaa 
udenfor  Hypnosen  spillede  en  betydelig  Rolle  og  kunde 
give  Forklaringen  af  en  hel  Del  mærkelige  Fænomener. 

Det  viste  sig,  at  det  karakteristiske  ved  den  hypno- 
tiske Tilstand,  det,  som  bevirkede,  at  Mennesker  i  denne 
Tilstand  vare  saa  abnormt  modtagelige  for  Suggestionen 
—  var  for  det  første,  at  den  højere,  kontrollerende  Aands- 
virksomhed  var  mere  eller  mindre  fuldstændig  lammet, 
for  det  andet,  at  alle  andre  Paavirkninger  vare  udeluk^ 
kede  end  de,  der  kom  fra  Hypnotisøren  selv. 

I  Overensstemmelse  hermed  finder  man  ogsaa  uden* 
for  Hypnosen,  at  Suggestionen  lettest  fremkaldes  hos 
Mennesker,  hvis  Kritik  er  sat  mere  eller  mindre  fuldstæn-r 
dig  ud  af  Spillet,  og  hvis  Opmærksomhed  saa  vidt  muligt 
udelukkende  er  koncentreret  i  een  bestemt  Retning,  den, 
hvorfra  Suggestionen  skal  komme. 

Under  disse  Omstændigheder  kan  man  fremkalde 
Suggestioner  ogsaa  hos  Mennesker,  der  ikke  er  hypno-f 


Digitized  by 


Google 


249 

tiserede,  og  —  hvad  der  har  større  Betydning  i  denne 
Sammenhæng  —  saadanne  stærkt  »suggestible«  Menne* 
sker  kunne,  uden  selv  at  vide  af  det,  indgive  sig  selv 
Suggestioner. 

Den  Nervesygdom,  der  hedder  Hysteri,  udmærker 
sig  ved,  at  Patienterne  ere  særlig  modtagelige  for  Sug- 
gestioner, og  det  er  ogsaa  Hysterikere,  der  have  leveret 
de  mest  slaaende  Eksempler  paa  »Autosuggestioner« 
eller  Selvsuggestioner.  Saaledes  har  man  kaldt  disse 
Suggestioner,  som  Patienten  ubevidst  indgiver  sig  selv. 

Det  er  ikke  saa  overordentlig  sjældent,  at  navnlig 
hysteriske  Kvinder,  uden  at  være  egentlig  sindssyge,  leve 
i  den  faste  Tro,  at  de  have  gjort  eller  oplevet  et  eller 
andet,  som  i  Virkeligheden  aldrig  har  fundet  Sted.  De 
ere  da  Ofre  for  Autosuggestioner,  soln  i  visse  Tilfælde 
skyldes  en  eller  anden  misforstaaet  Ytring  eller  Iagt- 
tagelse, undertiden  vaagne  Fantasier,  men  som  navnlig 
hidrøre  enten  fra  de  hysteriskes  overordentlig  levende 
Drømme  eller  fra  Indholdet  af  de  Delirier,  der  saa  ofte 
slutte  sig  til,  eller  rettere  udgøre  en  Del  af  det  hysteriske 
Anfald. 

Disse  Autosuggestioner  dreje  sig  hyppigst  om  ero- 
tiske Forhold,  og  man  har  mange  Eksempler  paa,  af 
hysteriske  Kvinder  have  opfattet  deres  erotiske  Drømme 
eller  Delirier  som  Virkelighed  og  beskyldt  navngivne 
Mænd  for  Attentater  paa  deres  Dyd.  I  andre  Tilfælde 
kan  det  være  andre  Begivenheder  eller  Forhold,  som 
Autosuggestionen  drejer  sig  om.  Men  enten  den  nu  er 
af  den  ene  eller  den  anden  Natur,  kan  den  være  saa 
stærk,  at  Patienten  ikke  kan  skælne  dens  Indhold  fra 
et  virkeligt  Erindringsbillede. 

Efter  at  disse  Forhold  vare  paaviste,  have  Læger 
af  Charcots  Skole  kunnet  give  den  utvivlsomt  rigtige 
Forklaring  af  forskellige  Besættelseshistorier,  der  navnlig 


Digitized  by 


Google 


250 

optraadte  i  Klostre.  Det  drejede  sig  i  disse  Tilfælde  om 
Hysteri  med  Autosuggestioner,  og  da  Forholdene  i  Klo- 
strene vare  ganske  særlig  gunstige  for  en  saadan  Syg- 
doms Udbredelse,  er  det  ikke  underligt,  at  efterhaanden 
en  stor  Mængde  Nonner  bleve  »smittede«  af  den  først 
angrebne.  Faa  Aar  før  Begivenhederne  paa  Rosborg 
fandt  Sted,  var  i  Frankrig  en  Præst  bleven  brændt  som 
Troldmand,  fordi  en  Del  hysteriske  Nonner  i  et  Ursu- 
linerindekloster  følte  sig  besatte  af  flere  eller  færre 
Djævle  og  beskyldte  den  nævnte  Præst,  der  ogsaa  spil- 
lede en  Rolle  i  deres  Delirier,  for  at  være  A  årsag  til 
deres  Besættelse. 

Men  det  var  ikke  alene  Heksenes  og  Troldmændenes 
Ofre,  der  i  Virkeligheden  vare  Ofre  for  Hysteri  og  Auto- 
suggestioner. Det  samme  gælder  om  mange  af  Hek- 
sene selv. 

Heksenes  Bekendelser  med  deres  udførlige  Beskri- 
velser af  deres  natlige  Luftrejser,  af  Heksesabbatheme 
og  det  hele  Samkvem  med  Fanden,  skyldtes  ganske  vist 
i  mange  Tilfælde  Dommerne,  der  eksaminerede  Beken- 
delsen ind  i  de  anklagede  og  pinte  den  ud  af  dem.  Men 
man  har  ogsaa  Eksempler  paa,  at  ulykkelige  Kvinder 
have  anklaget  deres  nærmeste,  ja  endogsaa  sig  selv  for 
Hekseri  og  givet  udførlige  Skildringer  af  deres  Samkvem 
med  Djævelen  og  øvrige  Misgerninger. 

Der  er  næppe  Tvivl  om,  at  vi  i  disse  Tilfælde  have 
at  gøre  med  Autosuggestioner,  sandsynligvis  hos  hyste- 
riske. Et  Bevis  paa,  at  Heksene  ofte  vare  hysteriske, 
have  vi  i  de  saakaldte  Djævlemærker.  Det  var  en  bekendt 
Sag,  at  Djævelen  ofte,  naar  han  optog  en  Person  i  sine 
Hekses  Tal,  satte  sit  Mærke  paa  vedkommende.  Han 
berørte  et  eller  andet  Sted  af  hendes  Legeme,  og  dette 
Sted  var  for  Fremtiden  blottet  for  Følelse.  Derfor  gjaldt 
det   for   et   vigtigt  Bevis  imod  en  for  Hekseri  anklaget. 


Digitized  by 


Google 


251 

naar  man  kunde  finde  et  Sted  paa  hendes  Legeme,  hvor 
man  kunde  prikke  hende  med  Naale,  uden  at  hun  mær- 
kede det. 

I  Hekseprocessernes  Tid  kendte  man  ikke  meget 
til  Hysteriens  Symptomer.  Nu  er  det  en  bekendt  Sag, 
at  Følesløshed  af  en  større  eller  mindre  Del  af  Legemet 
er  et  af  de  vigtigste  Tegn  paa  denne  Sygdom,  og  at 
der  meget  ofte  hos  Hysterikere  findes  følesløse  Pletter, 
som  Patienterne  selv  ikke  have  nogen  Anelse  om.  Det 
er  ganske  interessant,  at  man  under  Hekseprocesserne  i 
de  fleste  Tilfælde  fandt  Djævlemærkeme  paa  den  venstre 
Side  af  Legemet.  Den  hysteriske  Følesløshed  findes 
nemlig  ogsaa  hyppigst  paa  venstre  Side. 

Naar  man  nu  tilmed  ved,  at  Sindsbevægelse,  og 
navnlig  Skræk,  er  den  vigtigste  Aarsag  til  Hysteriens 
Udbrud,  saa  kan  man  tænke  sig,  at  der  var  rig  Lejlighed 
til  denne  Sygdoms  Udbredelse  i  Hekseprocessernes  Tid. 

Men  ogsaa  uden  at  tage  sin  Tilflugt  til  Hysterien 
kan  man  forstaa,  at  der  i  den  Tid  let  opstod  Autosug- 
gestioner, som  hentede  deres  Indhold  fra  Heksevæsenet. 
Naar  man  ser,  hvor  blindt  Konger,  Bisper  og  Dommere 
troede  paa  alle  Heksevæsenets  Urimeligheder,  saa  var 
det  for  meget  forlangt,  at  Menigmand  skulde  øve  nogen 
Kritik  paa  dette  Omraade.  Og  der  var  Egne,  hvor  Hekse- 
prosesserne  rasede  saa  hæfligt,  at  det  maa  have  været 
vanskeligt  for  Beboerne  at  interessere  sig  for  eller  tænke 
paa  andet.  Betingelserne  for  Autosuggestionens  Op- 
staaen  vare  altsaa  saa  gunstige  som  muligt:  Kritikken 
var  sat  ud  af  Spillet  og  Opmærksomheden  koncentreret 
i  een  bestemt  Retning.  Det  var  under  disse  Omstændig- 
heder ikke  saa  mærkværdigt,  om  en  eller  anden  Kvinde 
kunde  drømme,  at  hun  rejste  til  Bloksbjerg  og  tog  Del 
i  Heksenes  Orgier  der,  og  at  hun  bagefter  kunde  tage 
denne  Drøm  for  en  virkelig  Oplevelse.     At  en  Heks,  der 


Digitized  by 


Google 


252 

om  Natten  har  danset  paa  Bloksbjerg,  om  Morgenen 
vaagner  i  sin  Seng,  er  der  jo  ikke  noget  mærkeligt  i. 

Det  er  ikke  underligt,  at  mange  Kvinders  —  og 
Mænds  —  Nerver  bukkede  under  for  de  Rædsler,  der 
daglig  gik  for  sig  omkring  dem.  Og  naar  først  en  Kvinde 
var  anklaget  for  Hekseri,  naar  hun  tilbragte  Uger  og 
Maaneder  i  et  mørkt  og  uhumsk  Fangehul,  uden  anden 
Afveksling  end  Forhør  og  Tortur,  uden  anden  Udsigt 
end  Baalet,  saa  vilde  det  næsten  være  underligt,  om  ikke 
hendes  Dømmekraft  skulde  formørkes  og  hendes  op- 
skræmte Fantasi  løbe  løbsk.  Det  er  højst  sandsynligt, 
at  mange  »Hekse«  selv  tilsidst  have  troet  paa  Virkelig- 
heden af  de  Ugerninger,  som  Torturen  havde  afpresset 
dem  Tilstaaelse  om. 

Vende  vi  os  nu  til  den  foreliggende  Heksehistorie, 
da  er  det  meget  muligt,  at  de  tre  Hovedpersoner,  Søren 
Frebjerg,  Birgitte  Mouridsdatter  og  Mette  Mouridsdatter 
ikke  havde  nogen  rigtig  god  Samvittighed. 

Det  er  muligt,  at  de  virkelig  have  praktiseret  som 
Troldfolk,  og  at  Mette  Pedersdatter  paa  Grund  af  deres 
Berømmelse  har  henvendt  sig  til  dem  om  Hjælp  imod 
Niels  Munk.  Og  det  er  ikke  usandsynligt,  at  Niels  Munk, 
da  ban  ikke  direkte  kunde  komme  Ånders  Christensen 
og  Mette  Pedersdatter  til  Livs,  har  rettet  sine  Angreb 
mod  de  nævnte  tre  Personer,  fordi  de  der  paa  Egnen 
havde  Ry  som  Troldfolk.  Men  paa  den  anden  Side  er 
det  aldeles  ikke  utroligt,  at  disse  tre  dømte  og  brændte 
Troldfolk  i  Virkeligheden  have  været  tre  skikkelige  Men- 
nesker, som  aldrig  have  tænkt  paa  at  give  sig  af  med 
forbudne  Kunster. 

Hvilken  af  Delene  der  er  Tilfældet,  er  det  umuligt 
at  afgøre.  Men  det  er  ogsaa  for  saa  vidt  ligegyldigt, 
som   deres   Beretning   om,   hvad   der  skete   om  Natten 


Digitized  by 


Google 


253 

>deii  næste  Løverdag  før  Nytaarsdag  1638«,  i  begge  Til- 
fælde er  lige  mærkelig  og  lige  vanskelig  at  forklare. 

Baade  Søren  Frebjerg  og  Birgitte  Mouridsdatter 
havde  rigtignok  for  Retten  tilstaaet,  at  de  havde  for- 
skrevet sig  til  Fanden,  og  givet  en  Beskrivelse  af,  hvor- 
ledes dette  var  gaaet  til.  Men  af  en  Tilstaaelse  kan 
man  jo  ikke  slutte  noget  i  Heksesager.  Det  er  ganske 
vist  ikke  umuligt,  at  der  virkelig  laa  noget  til  Grund  for 
disse  Tilstaaelser,  at  de  paagældende  virkelig  have  villet 
forskrive  sig  til  Djævelen  for  at  opnaa  den  med  Trold- 
domsgaven  følgende  Magt.  Men  Tilstaaelsen  beviser  ikke 
noget.  Naar  de  anklagede  vare  Troldfolk,  saa  skulde 
det  klares,  hvorledes  de  vare  blevne  det.  Og  da  alle 
Mennesker  vidste,  hvorledes  man  bar  sig  ad  med  at 
forskrive  sig  til  Djævelen,  og  en  Tilstaaelse  var  det 
eneste  Middel  til  at  undgaa  Tortur  —  eller  mere  Tortur 
— ,  saa  kunde  det  ikke  være  vanskeligt  for  Dommeren 
og  den  anklagede  at  blive  enige  om  en  tilfredsstillende 
Tilstaaelse  1). 

Det  samme  gælder  med  Hensyn  til  Hekseforsamlingen 
i  Fusøre,  om  hvilken  de  tre  Troldfolk  hare  afgivet  over- 
ensstemmende Tilstaaelser.  Naar  der  staar,  at  disse 
Bekendelser  bleve  aflagte,  »unødt  og  utvungen,  frivillig«, 
saa  vil  det  naturligvis  kun  sige,  at  de  anklagede  aflagde 
eller  gentoge  Tilstaaelsen  i  et  Øjeblik,  da  de  ikke  vare 
Genstand  for  Tortur.  Dette  udelukker  jo  ingenlunde,  at 
Bekenddsen  oprindelig  kan  være  fremkommen  under  et 
pinligt  Forhør.  De  anklagede  vid^e  jo,  at  de  ved  at 
tilbdigekalde  deres  Tilstaaelse  kun  vilde  opnaa,  at  den 
paa  ny  blev  pint  ud  af  dem. 

Den  nøjagtige  Overensstemmelse  mellem  de  tre  an- 


*)  Det  bør  dog  erindres,  at  i  Følge  Recessen  1588  §  19  maatte 
pinligt  Forhør  kun  anvendes  paa  Misdædere,  som  allerede  var 
dømte  til  døde.  Red.  Anm. 


Digitized  by 


Google 


254 

klagedes  Skildringer  af,  hvad  der  passerede  om  Natten 
den  29de  December  1638,  tyder  ogsaa  paa,  at  de  to 
sidst  forhørte  kun  have  behøvet  at  bekræfte,  hvad  den 
første  havde  bekendt.  Hvad  Bekendelsen  maatte  gaa  ud 
paa,  var  jo  paa  Forhaand  givet,  da  Undersøgelsens  For- 
maal  var  at  afsløre  et  Heksekomplot  mod  Niels  Munk. 
Og  da  det  navnlig  var  Anders  Christensen  og  hans  Hustru, 
som  Niels  Munk  havde  Mistanke  til,  maatte  Forhøret 
naturligvis  gaa  ud  paa  at  finde  Beviser  for,  at  disse 
vare  med  i  Sammensværgelsen. 

Det  var  saaledes  ikke  mere,  end  man  kunde  vente, 
at  de  tre  Troldfolk  maatte  bekende,  at  de  ved  Hekse- 
kunster havde  paaført  Niels  Munk  Ulykker,  og  at  de 
havde  gjort  det  i  Forening  med  Anders  Christensen  og 
Mette  Pedersdatter  og  paa  deres  Opfordring. 

At  Troldfolkene  bekendte  alt,  hvad  man  ønskede, 
behøver  ingen  nærmere  Forklaring.  Derimod  forekom- 
mer det  mig,  at  Skildringen  af  Nattens  Begivenheder  er 
givet  med  en  UdførUghed  og  et  dramatisk  Liv,  som  taler 
imod,  at  den  er  presset  ud  af  de  anklagede  ved  Forhør 
og  Tortur.  Desuden  indeholder  Beretningen  forskellige 
Detailler,  som  vanskelig  kunne  tænkes  at  være  frem- 
komne ved  de  anklagedes  bekræftende  Svar  paa  Inkvi- 
rentens  Spørgsmaal.  Dette  gælder  f.  Eks.  om  Episoden 
med  Voksbørnene,  som  ikke  bleve  benyttede,  og  For- 
tælUngen  om,  hvorledes  Fanden  lod  Chr.  Andersen  falde, 
saa  han  forstuvede  sin  Fod.  Meddelelsen  om,  hvad 
Troldfolkene  fik  af  Mette  Pedersdatter  »for  deres  Umag«, 
gør  heller  ikke  Indtryk  af  at  være  opdigtet  for  at  til- 
fredsstille Anklageren  og  Dommeren. 

Den  hele  Beretning  forekommer  mig  i  sin  Naivetet 
at  have  et,  om  jeg  saa  maa  sige,  troværdigt  Præg  —  et 
Præg  af  at  være  fremsat  i  god  Tro. 


Digitized  by 


Google 


255 

Hvis  denne  Opfattelse  er  rigtig,  maa  Forklaringen 
være  den,  at  en  af  de  anklagede  virkelig  har  oplevet 
hele  Historien  —  i  sin  Fantasi,  i  en  Drøm  eller  i  hyste- 
risk Vildelse,  maaske  først  efter  at  Grundtrækkene  vare 
givne  ved  Forhøret.  Og  det  er  da  sandsynligt,  at  det 
er  Birgitte  Mouridsdatter,  der  er  Historiens  Ophavsmand. 

Tænke  vi  os,  at  Birgitte  Mouridsdatter  led  af  Hysteri, 
og  at  hele  Historien  er  opstaaet  i  hendes  af  Forhørets 
og  Fængslets  Rædsler  paavirkede  Fantasi,  saa  er  det  let 
at  forstaa,  at  Bekendelsen  kom  til  at  se  saaledes  ud. 
Saa  bliver  det  ogsaa  lettere  at  forstaa,  at  Birgitte  i  sin 
Dødsstund  kunde  opfordre  Niels  Munk  saa  ernergisk  til 
ikke   at   lade   Mette  Pedersdatter  »undgaa  Ilden«. 

Birgitte  Mouridsdatter  synes  i  det  hele  at  have  haft 
en  livlig  Fantasi. 

Det  er  godtgjort  ved  Tingsvidne,  at  hun  d.  21.  Maj 
1639  aflagte  efterfølgende  Bekendelse: 

»at  for  ungefær  10  Aar  siden  3  Torsdage  efter 
hverandre  da  kom  hun  til  Durup  Kirke,  hos  værende 
Maren  Jeps  Datter  i  Grønderup  og  hinders  Datter  Tyre 
og  Søren  Christensen  Frebjerg,  og  ovennævnte  Søren 
Frebjerg  bad  hende  gaa  aved  omkring  Kirken  3  Gange, 
og  da  hun  dette  gjorde  første  Gang,  saa  blæste  hun 
ind  ad  Nøglehullet  paa  Kirkedøren  og  ligesaa  alle  tre 
Gange  og  gav  sig  Fanden  i  Vold.  Saa  lod  Fanden  sig 
for  hinder  til  Syne  først  som  en  liden  ragget  Hund, 
siden  som  en  liden  Dreng  og  kaldte  sig  Hoch  og  lofte 
hinder,  at  han  vilde  være  hinders  Dreng,  og  satte  han 
sit  Tegn  paa  hinder  udi  hinders  Hoved,  og  hun  forsvor 
sig  til  hannem,  frasagde  sig  Gud  og  den  hellige  Trefol- 
dighed, hinders  Daab  og  Christendom  og  alt  det  efter 
Fandens  og  Søren  Christensen  Frebjergs  Tilskyndelse, 
og  det  af  den  Aarsag,  at  hun  skulde  være  udi  den 
Kunst  lige  god  med  hannem  og  ikke  røbe  hannem.    Og 


Digitized  by 


Google 


alt  dette  skete  ora  Natten,  og  siden  fulgtes  de  ad  til 
Grønderup  hjem  med  førstnævnte  Maren  Jeps  Datter  og 
hinders  Datter,  sotn  tilforn  udi  Kunsten  var  fuldkommen 
udlært,  og  der  gjorde  Fanden  dennem  et  stort  Gæste- 
bud«. 

Søren  Frebjerg  bekendte  ogsaa,  at  han  havde  for- 
skrevet sig  til  Fanden  ved  at  gaa  tre  Gange  aved  om  en 
Kirke  og  blæse  ind  ad  Nøglehullet  »og  gav  sig  Fanden 
i  Vold,  jfrasagde  sig  Gud,  den  hellige  Trefoldighed,  hans 
Daab  og  Christendom«.  Men  han  tilføjede  kun  —  hvad 
der  maatte  til,  for  at  Bekendelsen  kunde  være  komplet 
—  at  »Fanden  lod  sig  for  hannem  til  Syne  udi  en  Drengs 
Lignelse  og  kaldte  sig  Friidtz«.  Det  eneste  ikke  strengt 
nødvendige  i  denne  Bekendelse  er  Søren  Frebjergs  Slut- 
ningsbemærkning  om  Fandens  Mangel  paa  Ordholdenhed: 
»han  lofte  at  tjene  hannem  og  være  hannem  troen  og 
huld,  men  han  holdt  hannem  det  som  en  Skælm  og 
Tyv«.  Men  ogsaa  denne  Bemærkning  kan  være  frem- 
kommen som  et  ret  naturligt  Svar  paa  et  Spørgsmaal 
om,  hvad  Fanden  havde  givet  for  hans  Sjæl. 

Birgitte  Mouridsdatter  derimod  fortæller  Historien 
»mit  Umbstånden«.  Fanden  viser  sig  først  som  en  »rag- 
get«  Hund,  siden  som  en  Dreng;  han  sætter  sit  Mærke 
paa  hendes  Hoved  og  fejrer  hendes  Optagelse  i  Hekse- 
lavet med  »et  stort  Gæstebud«. 

Det  mest  interessante  i  Birgitte  Mouridsdatters  Be- 
retning er  den  Omstændighed,  at  Fanden  satte  sit  Mærke 
paa  hende. 

Deraf  kunne  vi  med  Sandsynlighed  slutte  to  Ting: 
at  Forsværgelseshistorien,  i  alt  Fald  i  den  foreliggende 
Skikkelse,  først  er  bleven  til  under  Processen  —  og  at 
Birgitte  Mouridsdatter  havde  en  følesløs  Plet  paa  sit 
Hoved,  med  andre  Ord,  at  hun  frembød  et  af  Hysteriens 
mest  karakteristiske  Symptomer. 


Digitized  by 


Google 


257 

Det  er  nemlig  en  Erfaring,  at  Heksene  næsten  aldrig 
vidste  Besked  med  deres  Djævlemærker,  før  de  bleve 
opdg^ede  under  Processen  —  ligesom  de  hysteriske  i 
Reglen  blive  forbavsede,  naar  man  påaviser  de  følesløse 
Pletter  paa  deres  Hud.  Og  medens  saadanne  følesløse 
Pletter  ere  meget  almindelige  i  Hysterien,  findes  de  over- 
ordentlig sjældent  udenfor  denne  Sygdom. 

Det  er  altsaa  ret  sandsynligt,  at  hele  Historien  om 
Hekseforsamlingen  i  Fusøre  og  Luftfarten  til  Rosborg  er 
opstaaet  i  Birgitte  Mouridsdatters  hysteriske  Fantasi  og 
har  sat  sig  fast  i  hendes  Bevidsthed,  som  om  det  var 
Erindringen  om  en  virkelig  Begivenhed.  De  andre  Til- 
talte have  da  kun  behøvet  at  slutte  sig  til  hendes  Be- 
kendelse. Dette  forklarer  den  Overensstemmelse,  indtil 
de  mindste  Enkeltbeder,  som  findes  mellem  de  tre  Trold- 
folks Beretninger  om  Affæren. 

Medens  saaledes  alt  forklares  uden  Vanskelighed, 
naar  man  gaar  ud  fra  den  i  alt  Fald  meget  sandsynlige 
Antagelse,  at  Birgitte  Mouridsdatter  led  af  Hysteri,  er 
det  for  Forstaaelsen  af  den  foreliggende  Beretning  tem- 
melig ligegyldigt,  om  hun  har  været  i  Ledtog  med  Mette 
Pedersdatter  eller  ej  —  undtagen  forsaavidt  som  den 
daarlige  Samvittighed  maaske  kan  have  bidraget  til  at 
paaføre  hende  Sindsbevægelser.  - 

Som* tidligere  omtalt  kan  det  vel  tænkes,  at  Birgitte 
Mouridsdatter  —  ligesom  ogsaa  Søren  Frebjerg  —  har 
forsvoret  sig  til  Djævelen  paa  den  angivne  Maade,  og  at 
kun  Biomstændighederne  i  Beretningen  er  af  nyere  Datum. 
Have  disse  ulykkelige  ikke  alene  gaaet  med  Frygten  for 
Baalet,  men  ogsaa  med  Bevidstheden  om,  at  det,  efter 
Datidens  Opfattelse,  var  velfortjent,  saa  bliver  det  endnu 
lettere  at  forstaa,  at  deres  Tanker  kunde  forvildes.  Det 
bliver  da  dobbelt  naturUgt,  at  den  hysteriske  Birgitte 
Mouridsdatters  Drømme  og  vaagne  Fantasier  maatte  dreje 

17 


Digitized  by 


Google 


258 

sig  om  de  Misgerninger,  som  Forhøret  og  Torturen  skulde 
bringe  hende  til  at  tilstaa,  og  let  at  forstaa,  at  hun  kunde 
komme  til  at  opfatte  saadanne  Fantasibilleder  som  virke- 
lige Begivenheder. 

Bevidstheden  om  at  have  fortjent  sin  Skæbne  kunde 
komme  til  som  et  Plus.  Men  den  Kvindes  Skæbne,  der 
var  anklaget  for  Hekseri,  var  i  og  for  sig  frygtelig  nok 
til  at  forklare,  at  hun  blev  Offer  for  en  Sygdom,  der  kan 
skyldes  Sindsbevægelse. 

Som  tidligere  omtalt  foreligger  der  fra  forskellige 
Steder  talrige  Iagttagelser,  som  vise,  hvor  gunstig  Jord- 
bunden i  Heksetiden  var  for  Hysteriens  Udbredelse  og 
for  Opstaaelsen  af  hysteriske  Autosuggestioner.  Men  og- 
saa  den  foreliggende  Heksehistorie  giver  os  et  karakte- 
ristisk Eksempel  derpaa  i  den  Besættelse,  som  Trold- 
folkene  paaførte  Niels  Munks  »fattige,  umyndige  Børn«. 

Der  kan  næppe  være  Tvivl  om,  at  den  Sygdom, 
som  fik  Jomfru  Ide  til  at  »skrige  og  raabe«,  har  været 
Hysteri,  ikke  »causiret«  af  Orm,  som  Dr.  Schøtte  i  Viborg 
mente,  men  snarere  af  Frygt  for  Heksene  og  anden 
Sindsbevægelse. 

Fra  Niels  Munks  Standpunkt  kunde  der  naturligvis 
ikke  være  Tale  om  at  opfatte  Datterens  »Skrigen  og 
Raaben«  anderledes  end  som  et  Bevis  paa,  at  hun  var 
besat  af  en  ond  Aand,  som  da  naturligvis  Anders  Chri- 
stensen og  hans  Hustru  havde  »indvist«  i  hende. 

Niels  Munk  vidste  uden  Tvivl  godt,  at  en  saadan 
Aand  ofte  talte  igennem  Munden  paa  den  besatte,  og 
det  vidste  Datteren  formodentlig  ogsaa.  Niels  Munk 
prøvede  da  naturligvis  paa  at  faa  et  Bevis  mod  Anders 
Christensen  og  Mette  Pedersdatter  ved  at  faa  Aanden  til 
at  fortælle,  hvem  der  havde  vist  den  ind  i  Datteren. 
Erfaringen  viste  nemlig,  at  den  Slags  Aander.  der  lode 
sig   bruge   til  Besættelser,  i  Reglen   vare   nogle   dumme 


Digitized  by 


Google 


259 

Djævle,  som  gerne  indlode  sig  i  Saak  med  Folk  og  saa 
plaprede  ud  med  løst  og  fast. 

Det  fremgaar  da  ogsaa  tOstrækkelig  tydeligt  af  Be- 
retningen, at  Niels  Munk  har  givet  sig  til  at  eksaminere 
den  onde  Åand  og  opfordret  den  til  at  svare  gennem 
Datterens  Mund.  Dette  har  naturligvis  virket  som  en 
Suggestion  paa  det  hysteriske  Pigebarn.  Hun  har  følt 
sig  besat  af  en  Djævel,  og  Djævelen  har  givet  sig  til  at 
tale  ud  af  hende,  undertiden  med  en  grovere  Stemme 
end  hendes  sædvanlige. 

Da  Niels  Munk  havde  bragt  det  saa  vidt,  tilkaldte 
han  de  Mænd,  der  stode  ved  den  østre  Logavl,  for  at 
Djævelens  Udsagn  kunde  være  vidnefast.  Dette  Udsagn 
blev  da  selvfølgeUg,  som  Niels  Munk  og  Datteren  ven- 
tede det. 

Datterens  Hysteri  smittede  Sønnen,  der  af  samme 
Grund  som  hun  afgav  en  gunstig  Jordbund  for  hysteriske 
Fænomener,  og  han  begyndte  at  »skrige  og  raabe«  Uge- 
som  hun.  Da  han  hørte  Søsterens  Åand  tale  om  »Fusø- 
ren og  Søren  Frebjerg«,  virkede  det  som  en  Suggestion 
paa  ham,  og  han  gav  sig  ogsaa  til  at  raabe:  »Fusøren!« 
»Søren  Frebjerg!«  Og  hvad  han  ikke  var  hysterisk  og 
besat  i  Forvejen,  det  skulde  han  nok  blive  under  Jens 
Heides  Behandling.  Det  var  ogsaa  først,  efter  at  denne 
»gode  Mand«  havde  læst  over  ham,  at  hans  Aand  navn- 
gav sig  og  kaldte  sig  »Acha«. 

Der  er  kun  een  af  Personerne  i  dette  Drama,  der 
staar  med  Palmer  i  Hænderne  —  det  er  den  Viborg 
Bisp.  Ikke  alene  stiUede  Biskop  Wandal  sig  meget 
skeptisk  overfor  disse  Aander  —  der  ikke  kunde  tale 
andet  Sprog  end  Dansk  —  og  behandlede  dem  med 
overlegen  Ironi.  Han  anvendte  ogsaa  med  Held  den 
samme  Kur  mod  Peder  Munks  Sygdom,  som  Charcot 
over  200  Aar  senere  anbefalede  som  det  bedste  Middel 

17* 


Digitized  by 


Google 


260 

mod  Hysteri  —  Fjernelse  fra  det  Sted,  hvor  Sygdommen 
var  opstaaet,  og  fra  de  Forhold,  der  holdt  den  vedlige. 
Da  Peder  Munk  flyttede  til  Hald,  lod  han  Acha  blive  til- 
bage, og  det  varede  ikke  længe,  inden  han  var  fuldstæn- 
dig helbredet. 

Denne  Rosborgske  Besættelseshistorie  er  meget  lære- 
rig. Vi  se  af  den  ikke  alene,  hvorledes  Besættelser 
opstaa,  men  ogsaa,  hvorledes  de  helbredes.  For  de  be- 
sattes Vedkommende  kende  vi  Sygehistorien  tilstrække- 
lig grundigt  til  med  Sikkerhed  at  stille  Diagnosen: 
»Hysteri  med  Suggestioner  og  Åutosuggestioner«. 

For  Heksenes  Vedkommende  er  Forklaringen  mindre 
sikker.  Det  er  ikke  umuligt,  at  deres  Bekendelse  kun 
indeholdt,  hvad  Inkvirenten  vilde  have  dem  til  at  be- 
kende og  pinte  ud  af  dem.  Men  det  forekommer  mig 
dog  overvejende  sandsynligt,  at  i  alt  Fald  Detaileme, 
Udsmykningen  af  Historien  skyldes  en  hysterisk  Fantasi, 
og  jeg  anser  det  ingenlunde  for  utænkeligt,  at  Birgitte 
Mouridsdatter  —  og  maaske  ogsaa  de  andre  Troldfolk 
—  gik  i  Døden  med  Troen  paa  deres  egne  Misgerninger. 

Fr.  HaUager. 


Digitized  by 


Google 


Meddelelser  om  Slettegaard  og  dens  Ejere. 

Ved 
G.  Klitgaard. 


I  Hjortdal  Sogn  i  Vester  Hanherred  —  lidt  nordøst 
for  Hjortdal  Kirke  —  ligger  den  lille  Hovedgaard  »Slette- 
gaard«. 

I  Læ  af  Klitterne,  fra  hvilke  den  er  Qærnet  ved  et 
Ulle  Dalstrøg,  hvorigjennem  Slette  Åa  løber,  og  paa  den 
nordlige  og  østlige  Side  omgiven  af  høje  Bakker,  ligger 
den  »smukt  bag  Klitten  i  Gjern«  og  g|ør  med  sit  røde 
Tegltag  og  omgiven  af  en  pæn  Have  et  hyggeligt  Indtryk 
paa  den  fremmede,  der  gjæster  disse  afsides  Egne. 

For  nogle  Åar  siden  var  det  ikke  ofte,  at  der  kom 
rejsende  til  Hjortdal  Sogn,  men  efter  at  Turiststrømmen 
er  kommen  til  at  gaa  langs  den  jydske  Vestkyst,  hvor 
det  ene  Badeetablissement  har  rejst  sig  efter  det  andet, 
have  Forholdene  forandret  sig,  og  nu  gaar  der  næppe 
en  Dag  i  Sommertiden  uden  at  Turister  pr.  Vogn,  Cycle 
eller  Apostlenes  Heste  drage  forbi  for  at  gjæste  de  tal- 
rige maleriske  Punkter  i  Omegnen  af  Slettegaard,  f.  Eks. 
Slettestrand  med  Badehotel,  Svinekløv  med  »Faldet^, 
Statsplantagen  og  Sømærket,  hvorfra  man  skuer  vidt  ud, 
saavel   over  Havet   og  Kysten  fra  Rubjærg  Knude  ved 


Digitized  by 


Google 


262 

Lønstrup  til  Bulbjærg  med  Skarekiev,  som  over  Hanher- 
rederne, LimQorden  og  Landet  syd  for  denne. 

Adskillige  have  paa  en  saadan  Tur  aflagt  et  hlle  Be- 
søg paa  Slettegaard,  andre  have  talt  om  den  venlige 
»Præstegaard«,  der  fandtes  i  denne  fattige  Klitegn,  men 
det  er  sikkert  kun  de  færreste,  der  have  tænkt  sig,  at 
Gaarden  er  en  gammel  Sædegaard,  hvis  Historie  saa 
nogenlunde  lader  sig  oplyse  i  et  Tidsrum,  som  strækker 
sig  over  halvfemte  Aarhundrede.  Da  der,  saa  vidt  mig 
bekjendt,  ikke  haves  nogen  samlet  Fremstilling  af  Gaar- 
dens  og  dens  Ejeres  Historie,  udover  hvad  der  findes  anført 
i  »Danske  Atlas«,  Traps  »Beskrivelse  af  Danmark«  og  lig- 
nende Værker,  har  Meddeleren  tænkt,  at  det  mulig  kunde 
interessere  adskillige  at  vide  lidt  nærmere  Besked. 

De  trykte  Kilder  til  nærværende  Afhandling  ere  særUg: 
Kirkehist.  Saml.  H  R  5  B,  »Danmarks  Adelsaarbog«  1895 
m.  fl.,  »Danske  Magazin«  4  R,  »Danske  Atlas«  Tom.  5, 
Wulff:  »Statistiske  Bidrag  til  Vendelbo  Stifts  Historie«  og 
min  »Stambog  for  Efterkommere  af  Mogens  Brix  o.  s.  v.«. 
Endvidere  af  utrykte:  Viborg  LandsthingsSkjøde-  og  Pante- 
bøger, Hjortdal  Kirkebøger,  Hanherredemes  Thingbøger 
og  Samlinger  af  Skiftedokumenter  (i  Arkivet  i  Viborg). 

»Danske  Atlas«  Tom.  5,  der  udkom  1769  beretter: 
»Slette  i  Hjortels  Sogn,  V.  Hanherred  er  en  ucomplet 
men  gammel  Sædegaard,  som  fordum  en  Tid  lang  tilhørte 
den  adelige  Familie  Griis.  Denne  Gaard,  formedelst  at 
den  ligger  strax  ved  Havet  og  i  Klitten,  er  efterhaanden 
paa  Grund  og  Ejendom  bleven  af  Sandflugten  saa  alde- 
les fordervet,  at  den  nu  næppe  kan  ansees  for  andet  end 
et  ringe  Bondested  paa  2  å  3  Tønder  Hartkorn,  da  den 
og  af  6  Tønder  hidindtil  har  svaret  de  Kgl.  Paabuder, 
og  det  er  at  befrygte,  den  med  Tiden  ganske  vorder 
ødelagt.« 


Digitized  by 


Google 


263 

Gaardens  Taxt  var: 

7  Td.  2  Skp.  1  Fdk.  1  Alb.  Hovedgaard. 
1  Td.       »        2  Fdk.        »       Møneskyld. 
14  Td.  3  Skp.  3  Fdk.  1  Alb.  Bøndergods. 
Vi   høre    altsaa,    at  Gaarden   en  Tid  lang  tilhørte 
Slægten  Griis.    Om  denne  Slægts  Vaaben  og  almindelige 
Forhold  berettes  i  Adelsaarbogen  for  1896  følgende: 

»Vaabnet  angives  at  være  et  sort  gaaende  Vildsvin 
i  Sølv-Felt,  paa  Hjelmen  et  halvt  Svin;  saaledes  førtes 
det  af  Palle  Griis  1580,  hvorimod  Palle  Griis'  Sigil  fra 
1561  viser  et  Skjold  med  kun  et  halvt  Svin.« 

Hele  Slægten  vedblev  at  henhøre  til  den  laveste  Adel. 

I. 

Den  første  Ejer  af  Slette,  som  Historien  kjender,  var 
Anders  Griis,  ^)  der  den  16.  November  1450  beseglede 
et  Vidne  af  Hanherredernes  Thing,  og  hvori  han  nævnes 
efter  Væbnerne  [D.  M.  5  R  II  Bd.  187];  1468  nævnes 
han  derimod  blandt  Væbnerne  i  en  paa  Aagaard  afsagt 
Borgestuedom.  Han  var  1458  Foged  i  Hanherred,  og 
han  har  vel  været  Vidne  til  Bøndernes  Rejsning  under 
Henrik  Tagesen  og  Slagene  paa  Set.  Jørgensbjærg  i  Kjet- 
trup  Sogn  den  6.  Maj  og  9.  Juni  1441,  —  Kampen  endte 
som  bekjendt  med  Bøndernes  fuldstændige  Nederlag  og 
Ledernes  Henrettelse. 

Da  de  Herregaarde,  der  laa  i  Nærheden  af  Skue- 
pladsen for  Kampene  mellem  Ridderskabet  og  Bønderne, 
bleve  afbrændte  af  de  sidstnævnte  (saaledes  Aggersborg, 
Aagaard  o.  s.  v.),  er  der  Sandsynlighed  for,  at  Slettegaard 
fik  en  lignende  Skjæbne,  hvis  Ejeren  da  ikke  har  været 
paa  Bøndernes  Parti. 


*)  Hvor  ikke  anden  Kilde  nævnes,  ere  Oplysningerne  om  Slægten 
Griis  hentede  fra  Adelsaarbogen,  særlig  Aargangen  1895. 


Digitized  by 


Google 


264 

Anders  Griis  var  sandsynligvis  gift  med  Enken  efter 
en  Morten  Pedersen,  hvis  Dattersøn  Anders  Itske  boede 
i  Thorup^)  og  kalder  Anders  Griis'  Søn  for  sin  Mor- 
broder. 

Foruden  Sønnen  Palle  Andersen  Griis,'  se  Ejer  Nr.  II, 
havde  han  en  Datter,  der  blev  gift  med  Væbneren  Thomes 
Nielsen  i  Mosbjærg. 

II. 

Palle  Griis  i  Slette  nævnes  1494  og  kaldes  1504 
og  senere  Væbner,  men  nævnes  dog  i  Breve  af  1515  og 
1526  efter  Væbnerne.  I  Fortegnelsen  over  Adelens  Ros- 
tjeneste  1525  [Ny  d.  Magazin  V  Bd.  53]  taxeres  han  til 
at  stille  en  bereden  Skytte,  1511  stillede  han  ligeledes  1 
Mand  til  krigstjeneste  |T).  M.  4  R  II  Bd  299],  men  1532 
betegnes  han  som  »en  Bonde«  i  Hanherred  og  synes  saa- 
ledes  at  have  staaet  paa  et  lavt  Trin  i  Henseende  til  sit 
Adelskab. 

Han  var  antagelig  gift  med  en  Søster  til  Mads  Bagge 
paa  Abildgaard^)  og  havde  følgende  fire  Sønner:  Bagge, 
Anders,  Niels  og  Christoffer,  der  alle  synes  at  have  faaet 
Arv  i  Slette,  hvorfor  de  her  omtales  som  Ejer  Nr.  III. 


*)  Formentlig  i  Hjortdal  Sogn. 

^)  I  »Danske  Atlas«  anføres  Mads  Bagge  som  Ejer  af  Abildgaard 
i  Jerslev  Sogn  og  Herred  1519  og  ligeledes  omtales  han  i  Jyd- 
ske  Saml.  IX  313.  som  Ejer  af  denne  Abildgaard  1515.  Hr.  Ar- 
kivar Thiset  har  imidlertid  venligst  givet  mig  følgende  Oplys- 
ning: »Der  kan  næppe  være  Tvivl  om,  at  den  Abildgaard,  hvor- 
til Mads  Bagge  skrev  sig  1519,  er  Abildgaard  i  Hvetbo  Herred ; 
thi  selve  Brevet,  hvori  han  nævnes,  er  et  Thingsvidne  af  Hvetbo 
Herredsthing,  hvoraf  han  er  Medudsteder,  og  han  har  følgelig 
været  en  af  dette  Herreds  Beboere.«  Thingsvidnet  findes  i  Rigs- 
arkivets Saml.  Nørrejylland  221,  og  Abildgaard  i  Hvetbo  H. 
ligger  i  Alstrup  Sogn. 


Digitized  by 


Google 


265 


III. 


1.  Bagge  Griis  til-  Slette  var  1528  en  af  de  Adels- 
mænd, som  blev  forskrevne  til  at  følge  Kong  Frederik  I 
udenlands;  1532  skrev  han  sig  til  Hjermitslevgaard  i  Børg- 
lum Herred,  og  1534  var  han  bispelig  Lehnsmand  paa 
Klarupgaard  i  Fieskum  Herred. 

Han  siges  at  være  bleven  adlet  1524  [Hofman:  Vel- 
fortjente Adelsmænd],  men  da  han  var  af  adelig  Byrd, 
kan  der  højst  være  Tale  om  en  Fornyelse  af  Adelskabet. 

Da  Nordjyderne  rejste  sig  under  Anførsel  af  Skipper 
Clement,  afbrændte  de  baade  Hjermitslevgaard  og  Kla- 
rapgaard.  Bagge  Griis  søgte  derefter  i  Aalborg  Samtale 
med  Clement  under  Foregivende  af,  at  han  vilde  slutte  sig 
til  dennes  Parti;  men  under  Samtalen  saa  Bagge  Griis  Lej- 
lighed til  at  rette  et  Stød  med  sin  Daggert  mod  Bondehøv- 
dingen; Herremanden  vilde  hævne  sig  for  den  Skade,  Bøn- 
derne havde  voldt  ham,  men  Clement  bar  altid  et  Pan- 
ser under  Klæderne,  og  dette  afbødede  Stødet,  saa  han 
forblev  uskadt  Imidlertid  var  han  dog  bleven  saa  over- 
rasket, at  Bagge  Griis  fik  Lejlighed  til  at  undkomme  og 
bestige  sin  Hest.  Han  red  derpaa  vest  ud  af  Aalborg, 
forfulgt  af  Clements  Mænd,  der  nu  vare  blevne  allarme- 
rede;  nær  var  han  sluppen  fra  dem,  men  en  Skomager 
ved  Navn  Peder  Beeske  greb  en  Tagsten  og  slyngede  den 
mod  ham  med  saadan  Kraft,  at  Bagge  Griis  blev  haardt  saa- 
ret  i  Hovedet,  og  senere  fandt  man  ham  liggende  død  i 
Hasseris  Kjær  [Krag  &  Stephaoius:  Chr.  III  Historie]. 

Han  var  gift  med  Mette  Mortensdatter  Vognsen  af 
Hjermitslevgaard,  der  efter  1537  blev  gift  paany  med  Jens 
Thomsen  Dan.  Bagge  Gris  havde  to  Børn,  nemlig  Morten 
Baggesen  Griis,  kaldet  Morten  Bagge,  der  fik  Hjermits- 
levgaard, og  som  1546  og  1551  var  Hofsinde,  og  Datteren 


Digitized  by 


Google 


266 

Karen,  der  blev  gift  med  Munk  Elbek  (Vognsen)  i  Grarap. 
Sidstnævnte  Ægtepars  Arvinger  ejede  1568  en  Trediedel 
af  Slette  [Vendelbo  St.  204]. 

2.  Anders  Griis  nævnes  1638,  1546,  1646  og  1667. 
Han  ejede  Roelsgaard  i  Lild  Sogn  (V.  Hanherred)  og  boede 
antagelig  der.  1667  var  han  Værge  for  Mikkel  Kids^) 
Børn  paa  Skiftet  efter  Niels  Krag. 

Om  Anders  Griis'  Børn  vides,  at  en  Datter  var  gift 
med  Væbneren  Jens  Hansen  til  Stensbæk,  og  der  nævnes 
3  Sønner:  Jacob,  Palle  og  Vogn.  Palle  skrev  sig  til  Roels- 
gaard og  blev  9.  Juni  1677  begravet  i  Lild  Kirke  [Kirke- 
hist.  Saml.  2  R.  V  Bd.  368];  Vogn  Andersen  Griis  skri- 
ves til  Roelsgaard  og  Nørgaard*)  og  beboede  1668  en  Kronen 


1)  Mikkel  Krag  (Kid),  Søn  af  Christen;  Krag  (Kid)  i  Svendstrup, 
fører  undertiden  Navnet  Kid  og  undertiden  Krag,  det  sidste  var 
Slægtsnavnet.  Hans  Enke  ægtede  formentlig  en  ufri  Mand 
Christen  Fask  i  Hornum,  der  1668  trættede  med  Anders  Griis 
[Adelsaarbogen  1899]. 

En  Sønnesøn  af  Mikkel  Kid  var  antagelig  den  Vogn  Krag 
der  nævnes  som  Ejer  af  Slette  1632.    Se  Nr.  VI. 

Om  Mikkel  Kid  anføres  1568  [Vendelbo  St.  215],  at  hans  >Ar- 
vinger  har  en  lille  Herregaard  i  Hjortdal,  som  er  deres  Hoved- 
gaard  med  2  liden  Gaarde,  som  N.  Thordsen  ibor  den  ene, 
som  skylder  2  Pund  Byg..  P.  Madsen  bor  i  den  anden,  som 
skylder  2  Pund  Byg,  og  have  de  samme  Arvinger  10  Huse 
ibidem.«  Denne  lille  Hovedgaard  var  »Nørgaard«  i  V.  Svend- 
strup  og  velsagtens  den  samme  som  den  nuværende  Nørthomp 
i  Hjortdal  Sogn,  hvorom  mere  siden.  Det  forekommer  mig  sand- 
synligt, at  Anders  Griis  og  Mikkel  Kid  vare  besvogrede,  idet 
saavel  Mikkel  Kids  som  Anders  Griis'  Arvinger  skriver  sig  til 
Nørgaard. 

*)  Den  nuværende  Avlsgaard  Nørthomp  i  Hjortdal  Sogn;  1694— 
97  kaldes  den  af  og  til  Nørthorup,  1699  og  1705  Thorapgaard, 
1707  Nørgaard,  1708  og  1709  Nør-Thorupgaard,  1711  Thorup 
Nørgaard.  Den  ejedes  i  disse  Aar  af  Løjtnant  Mogens  Mar- 
svin til  Aalegaard  i  Skræm  Sogn.  Blandt  »Døde«  i  Hjortdal 
Kirkebog  er  anført  »Niels  Madsen  i  Torup,  tjente  bl.  a.  hos 


Digitized  by 


Google 


267 

tilhørende  Gaard  i  Gislum  Herred  i  Bolderup,  men  1568 
boede  han  i  Hjortdal  paa  en  liden  Herregaard,  hvortil 
han  og  hans  Søskende  vare  Arvinger  til  to  Trediedele, 
og  Munk  Elbeks  Arvinger  havde  Krav  paa  en  Trediedel 
[Vendelbo  St.  204],  Sandsynligvis  var  denne  Herregaard 
Slettegaard,  der  var  i  Enken  efter  Niels  Griis,  Bodil  Svends- 
datter  Ornings  Besiddelse,  men  Niels  Griis'  Børn  maa  dog 
ogsaa  antages  at  have  været  Arvinger  til  en  Part.  Vogn 
Griis,  der  tilligemed  sin  Hustru  Maren  Jensdatter  Fred- 
berg er  begravet  i  Lild  Kirke,  havde  sex  Børn,  hvoraf 
Vogn,  Anders,  Inger  og  Maren  ligeledes  ere  begravne  i 
Lild  Kirke  [Kirkehist.  Saml  2  R.  V  Bd.  356,  >  Danske 
Atlas«  T.  5].  En  Datter  Karen  var  gift  i  ufri  Stand,  og 
Familien  hørte  i  det  hele  til  Landets  fattigste  Adel. 

Sønnen  Jacob  Vognsen  Griis  boede  i  Øster  Tho- 
rup og  var  gift  med  Karen  Henriksdatter  Krag,  der 
tidligere  havde  været  gift  med  Laurids  Navl  til  Nørbeg  ^). 
Jacob  Griis  taxeredes  1638  blandt  Adelen  til  14V2  Td. 


•  Velb.  Jacob  Griis  i  Nørgaard  i  Torup  i  7  Aarc  (1640-1647). 
Naar  Adelsaarbogen  oplyser,  at  Jacob  Griis  boede  i  0.  Thorup, 
skal  dertil  bemærkes,  at  denne  Stedbetegnelse  er  ukjendt  nu  i 
Hanherrederne,  men  da  der  i  Hanherred  findes  et  Vester  Tho- 
rup og  et  Thorup  i  Åggersborg  Sogn,  er  det  jo  sandsynligt,  at 
Øster  Thorup  er  anvendt  som  Betegnelse  for  Thorup  i  Hjortdal 
Sogn  i  Modsætning  til  Vester  Thorup.  I  Thorup  i  Hjortdal 
Sogn  har  der  forhen  været  flere  Steder,  en  Del  ere  maaske 
ødelagte  ved  Sandflugt,  men  endnu  i  indeværende  Aarhundrede 
fandtes  her  foruden  Nørgaard  en  under  denne  liggende  Fæste- 
gaard  »Søndergaard«,  som  Ejeren  —  Læssøe  —  nedlagde,  og 
»Nørthorup «  er  nu  den  almindelige  Betegnelse  paa  disse  to 
sammenlagte  Gaarde.  Om  Nørthorup  tidligere  har  været  tiende- 
fri vides  ikke,  den  er  det  ikke  nu,  hvorimod  dette  er  Tilfældet 
med  Slettegaard. 

^)  I  »Danske  Atlas«  fortælles,  at  en  Fru  Karen  Krag,  der  var  gift 
med  Laurids  Navl  til  Klim  Oddegaard,  er  begravet  i  Klim 
Kirke;  det  maa  være  den  samme  Fru  Karen  Krag,  der  i  2det 
Ægteskab  var  gift  med  Jacob  Griis. 


Digitized  by 


Google 


268 

Hartkorn,  skjønt  ban  ellers  ikke  synes  at  have  ført  sin 
Adel    Han  døde  den  28.  Juni  1651. 

3.  Niels  Griis  til  SleUe  besad  1532  Gods  paa 
Mors,  nævnes  1537  og  1546  sammen  med  Broderen  Ån- 
ders Griis  til  Roelsgaard  og  tiltales  1546  sammen  med  sine 
Brødre  af  Knud  Bildt  til  Hovgaard  i  Kjær  Herred  (Aaby 
eller  V.  Hassing  Sogn)  for  Arv  tilkommende  dennes  Ha* 
stru  Anne  Madsdatter  Bagge,  Datter  af  deres  Morbroder 
Mads  Bagge  til  Abildgaard  O-     [D.  M.  4.  R.  I.  171]. 

Niels  Griis  synes  ikke  at  have  sluttet  sig  til  Adels- 
partiet  i  Grevens  Fejde;  thi  1545  udgik  et  kongeligt 
aabent  Brev  til  ham  og  Herredsfogden  Niels  Lauritzen  i 
Vuust,  om  at  de  —  da  de  ikke  i  Halsløsningsregistrene 
fandtes  anført  mellem  de  Adelsmænd  eller  de  Bønder, 
der  havde  udgivet  Halsløsning  — .  snarest  skulde  »op- 
tinge«  med  de  kgl.  Halsløsningskommissærer  Peder  Ebbe- 
sen Galt  og  Axel  Juul,  saafremt  de  ikke  ønskede,  at  der 
skulde  handles  anderledes  mod  dem.  [D.  M.  4.  R.  I  Bd.}. 
Niels  Griis  levede  endnu  1546  men  var  død  1556,  da 
hans  Hustru  Bodil  Svendsdatter  Oming  af  Eget  (Horns 
Herred)  anføres  i  en  Rusttjenesteliste  som  Ejer  af  Slette. 
Hun  nævnes  endnu  som  saadan  1568  [Vendelbo  St.  207] 
og  anføres  tillige  som  Ejer  af  1  Gaard  og  1  Hus  i  Gjæ- 
rum  Sogn,  1  Boel  i  Tranum,  1  Gaard  og  1  Hus  i  0.  Has- 
sing, 1  Boel  i  Karup,  1  Gaard  i  Hørby,  2  Boel  og  10 
Huse  i  Hjortdal.   Niels  Griis  havde  mindst  2  Børn,  nemlig 


»)  Af  Viborg  Landsthings  Skjøde  og  Pantebøger  ses,  at  den  yngre 
Daniel  Bildt  til  Morland  d.  19.  Juni  1626  solgte  sit  Qods  i 
Hvetbo  Herred,  nemlig  Abildgaard,  1  Boel  og  1  Gatfehas 
i  Alstrup  Sogn  m.  m.  Gods  i  Vennebjærg  Sogn  og  By  til  Anders 
Friis.  Denne  Daniel  Bildt  var  Dattersøns  Sønnesøn  af  Mads 
Bagge.  [Adelsaarbogen  1887,  Meddelelse  fra  Arkivar  Thiset, 
Vendelbo  Stift  207]. 


Digitized  by 


Google 


Pafle  og  Bagge;  den  første  omtales  nærmere  mider  Ejer 
Nr.  IV,  den  sidste  levede  endnu  23.  Maj  1673,  men  yder- 
ligere Oplysninger  findes  ikke  om  ham^). 

4.  Christoffer  Griis  til  Slette  nævnes  1646  og 
1663,  det  første  Aar  i  Knud  Bildts  Arvesag  (se  foran 
under  Niels  Griis),  det  sidste  Aar  i  en  Præsteindberet- 
ning fra  Hjortdal  Sogn,  hvori  der  anføres,  at  der  i  Sog- 
net findes  11  Gaarde  og  11  Boel  foruden  Slette  og  Chri- 
stoffer Griis.  Han  synes  saaledes  ikke  at  have  boet  paa 
Slette  paa  dette  Tidspunkt.    [Vendelbo  St.  176]. 

IV. 

Palle  Nielsen  Griis  skriver  sig]  baade  til  Slette  og 
Nørgaard.  Han  var  1661  Slotsfoged  paa  Aalborghus  og  fik 
1566  Tustrup  i  H^Uum  Herred  i  Pant  af  Kronen.  Samme 
Aar  var  han  Skibschef  paa  »Krabaten«  i  den  Flaade, 
som  Natten  til  den  29.  Juli  1666  forliste  under  Gulland 
i   den  nordiske  Syvaarskrig.    Palle  Griis  frelste  dog  sit 


O  I  Bejstrup  Kirkes  Langskib,  lige  foran  Korindgangen,  tigger  en 
forslidt  Ligsten  med  Indskrift:  Herunder  hviler  salige  Niels 
Nielsen  Griis,  der  døde  i  Tanderupgaard  i  [Åaret?].«  Indenfor 
en  Kreds,  der  dannes  af  denne  Indskrift,  staar  Tallet  1628  og 
Bogstaverne  M  M,  H  M,  C  T.  Ude  paa  Kirkegaarden  findes  en 
lignende  Sten  over  salige  Maren  Nielsdatter,  død  paa  Sejl- 
strupgaard.  Den  bærer  Aarstallet  1635  og  de  samme  Initialer 
som  Ligstenen  i  Kirken.  Arkivar  Thiset  anser  det  ikke  for 
sandsynligt,  at  disse  Personer  henbøre  til  den  adelige  Slægt 
Griis,  da  der  paa  Ligstenen  over  Niels  Nielsen  Griis  i  saa 
Fakl  maatte  antages  at  ville  have  været  anvendt  Titlen  »ærlige 
og  velbyrdige«  eller  i  det  mindste  Slægtens  Vaaben.  DaKiike- 
og  Thingbøgeme  ikke  naa  saa  langt  tilbage,  kan  der  næppe 
oplyses  yderligere  om  disse  to  Personer,  de  kunne  mulig  have 
været  Afkom  paa  Spindesiden  af  Slægten  Griis  og  have  an- 
taget Moderens  Slægtsnavn. 


Digitized  by 


Google 


270 

Skib  ved  i  Tide  at  lægge  ud  fra  Land.  1571  fik  han 
Burholt  (Børglum  Herred)  i  Pant  i  Stedet  for  Tustrup  og 
beholdt  den  indtil  1598.  1568  ejede  han  2  Gaarde  i 
Skallerup  Sogn,  vistnok  paa  Mors.  [Vendelbo  St.  209]. 
Han  levede  endnu  1608.  1592  bekostede  han  en  Præ- 
dikestol til  Hjortdal  Kirke,  den  samme,  der  endnu  findes. 
[Danske  AtlasJ.  Palle  Griis  var  gift  med  Anne  Nielsdatter 
Bruun  af  Kongstedlund  (Helium  Herred),  og  deres  fædrene 
og  mødrene  Vaaben  — •  Griis  og  Bruun,  Orning  og  Seefeld  — 
findes  paa  et  Par  Kirkestole,  der  opbevares  i  Aalborg 
Museum.  Han  ligger  begravet  i  N.  Kongerslev  Kirke.  De 
havde  kun  to  Børn,  nemlig  Bagge  Griis,  se  Ejer  Nr.  V, 
og  Anne  gift  med  Vogn  Krag  (Kid)  til  Nørgaard,  se 
Ejer  Nr.  VI. 


Bagge  Pallesen  Griis  nævnes  i  Hyldingsfuld- 
magten  1608,  skrev  sig  1613  til  Kongstedlund,  nævnes 
1625  til  Slette  [D.  M.  6.  I.  188],  solgte  1630  med  sin 
Svoger  Vogn  Krags  Samtykke  noget  Gods  i  Børglum  Her- 
red til  Otto  Skeel,  og  levede  endnu  d.  22.  December 
1633,  men  var  død  1635. 

Han  var  gift  med  Maren  Henriksdatter  Krag  til  Trin- 
derup  (Onsild  Herred),  der  1638  taxeredes  til  76  Td. 
Hartkorn  og  1654  boede  paa  Rævhalegaard  (Aars  Her- 
red). Hun  blev  anden  Gang  gift  med  Niels  Fredberg  til 
Fredberggaard  (Gislum  Herred). 

Bagge  Griis  og  Hustru  havde  følgende  Børn: 

1.  PaUe  Griis,  se  Ejer  Nr.  VII. 

2.  Ide,  var  ugift  1635,  død  før  28.  Februar  1669. 
Gift  1)  med  Poul  [Fredberg  til  Fredberggaard,  født  c. 
1613  t  før  1645,  2)  med  Vil  Orning  til  Eget. 

3.  ELse,  var  ugift  1646,  senere  gift  med  Jørgen  Pors 
(Børialsen),  se  Ejer  Nr.  VIII. 


Digitized  by 


Google 


271 

4.  Kirsten,  født  1622,  f  3.  Maj  1700  paa  Gundestrup 
i  Skræm  Sogn  (0.  Hanherred),  gift  efter  1666  med  John 
Finlasson  Scott  til  Gundestrup,  født  1623,  f  7.  Juli  1713 
paa  Gundestrup.  Begge  bleve  begravne  fra  Skræm  Kirke. 
John  Scott  ejede  1684  bl.  a.  9  Ejendomme  i  Hune  Sogn 
(Hvetbo  Herred)  [Oppebørselsprotokol  for  Børglum  m.  fl. 
Amter  1684]. 

5.  Birgitte,  gift  19.  Januar  1655  i  Havbro  Kirke  med 
Laurids  Munk  til  Mølgaard  (Aars  Herred),  født  14.  April 
1634,  t  30  Januar  1677  i  Pandrup. 

VL 

Vogn  Krag  nævnes  i  »Danske  Atlas«  som  Ejer  af 
Sleltegaard  Aar  1632;  han  var  sandsynligvis  Sønnesøn 
af  Mikkel  Krag  (Kid)  og  skrev  sig  til  Nørgaard,  hvilken 
Gaard  han  menes  at  have  ejet  sammen  med  sin  ældre 
Broder  Poul  Krag,  der  skrev  sig  til  »Nørgaard  i  V.  Svend- 
strup«.    Denne  Broder  hængte  sig  26.  April  1641. 

Vogn  Krag  og  Hustru  *)  fik  1633  Nesgaard  (0.  Han- 
herred) i  Forlehning  af  Falk  Gøye  til  Bratskov  (0.  Han- 
herred), skrives  1634  til  Svendstrup  og  fik  1648  Slette- 
gaard  i  Pant  af  sin  Svoger  Bagge  Griis'  Arvinger. 

Med  en  Gjertrud  Jensdatter  havde  han  en  (uægte?) 
Søn  »Jens  Vognsen  Munch,  barnefødt  i  Hjortels  Sogn  i 
Slette  Aar  1630;  opfød  hjemme  og  holdt  i  Læse-,  Skrive- 
og  Regneschole,  forblev  hos  hans  Fader  paa  28  Aars  Tid.« 
Jens  Vognsen  Munch  boede  siden  paa  Roelsgaard,  i  4 
Aar  paa  Nesgaard,  i  39  Aar  paa  Nørgaard  i  Thorup  og 
døde  16.  Juli  1708.  Han  blev  1676  gift  med  Maren  Jørgens- 
datter,  en  Præstedatter  fra  Hjortdal,  født  1633  i  Hjortdal, 
død  21.  April  1704.  [Hjortdal  Kirkebog,  Adelsaarbogen 
1899].  Han  optraadte  1702  som  Vidne  i  den  under  Ejer 
Nr.  X  omtalte  Proces  angaaende  ilanddreven  Tjære. 

O  Se  Ejer  Nr.  IV. 

Digitized  byCjOOQlC 


272 


VII. 


Palle  Baggesen  Griis  boede  1655  paa  Trinde- 
rup,  hans  Moders  Fødegaard.  Han  havde  1648  sammen 
med  sine  Søstre  pantsat  Slette  tU  Vogn  Krag  og  Fru  Anne 
Griis  for  en  aariig  Afgift  af  96  Rdl,  som  i  Følge  Bagge 
Griis'  Forpligt  af  1630  tilkom  dette  Ægtepar,  fordi  de 
havde  afstaaet  Fru  Annes  Gods  til  ham.  1651  solgte 
Palle  Griis  imidlertid  Slette,  som  da  blev  beboet  af  Vogn 
Krag,  til  sin  Svoger  Jørgen  Pors,  men  kjøbte  den  senere 
tilbage,  hvorfor  vi  atter  træffer  ham  som  Ejer  Nr.  IX. 

VIII. 

Jørgen  Pors  (Børialsen)  til  Kastrup  (Rinds  Herred) 
og  Fredberggaard  (Gislum  Herred)  var  Søn  af  Niels  Pors 
til  Kastrup  og  Margrethe  Jørgensdatter  Harbou. 

Han  kjøbte  1651  Slette  og  1655  den  Part,  som  Bagge 
Griis'  Datter  Kirsten  ejede  i  Slette  Mølle.  Han  har  dog 
næppe  været  Eneejer  af  Slette,  thi  da  Palle  Griis  1656 
tilbagekjøbte  Gaarden,  var  Vil  Oming  til  Eget  en  af  Sæl- 
gerne, velsagtens  paa  sin  Hustru  Ide  Griis'  Vegne. 

Jørgen  Pors  var  gift  1)  med  Else  Fredberg  (6  Børn), 
2)  med  Else  Griis  (1  Datter  Margrethe),  3)  med  Regine 
von  Kempter.  [Adelsaarbogen  1890  og  93].  I  Følge 
»Jydske  Saml.«  1.  349  gik  han  i  Armod  og  blev  Hyrde 
for  Klottrup  Fæ. 


IX. 

Palle  Baggesen  Griis,  den  samme  som  Ejer 
Nr.  VII,  tilbagekjøbte  Slette  1656,  da  Trinderup  blev  solgt 
til  Erik  Grubbe.  1659  kjøbte  han  sin  Søster  Ides  Part  i 
Svendstrupgaajrd  ved  Slette. 


Digitized  by 


Google 


273 

I  Åaret  1651  blev  han  gift  med  Bodil  Lauridsdatter 
Maaneskjold,  født  1625  i  Bahus  Lehn  i  Norge  paa  en 
Gaard  kaldet  Tierne,  men  opdraget  hos  Hans  Dyre  paa 
Knivholt  (Horns  Herred).  Hun  døde  24.  April  1697  i 
V.  Svendstrup  og  blev  begravet  4.  Maj  s.  A.  i  Hjortdal 
Kirke,  hvor  Palle  Griis,  der  døde  1678,  ogsaa  hviler.  I 
en  Notits  i  Hjortdal  Kirkebog  siges,  at  Palle  Griis  boede 
først  paa  Trinderup,  siden  paa  Slette  i  36  Aar;  han 
skulde  altsaa  have  boet  der  fra  Aaret  1642,  hvilket  ikke 
kan  passe,  men  mulig  boede  Fru  Bodil  paa  Slette  i  den 
nævnte  Aarrække. 

**/i  1677  overdrog  Palle  Griis  og  Bodil  Maaneskjojd 
Slette  Hovedgaard  til  Niels  Ibsen  paa  Aalegaard  for  en 
Gjæld  af  800  RdL  [Viborg  L.  S.  &  Pb.  18^8].  Denne  Niels 
Ibsen  kaldes  Inspektør  over  Vendelbo  Forstrand.  Senere 
har  Palle  Griis'  Enke  (formentl.  1681)  afhændet  Halvdelen 
af  Slette  (4V8  Td.  Hk.)  til  en  Albret  Jensen  for  400 
Rdl.  Han  nævnes  *til  Slette«  1684  [Viborg  L.  S.  &  Pb. 
21528]  og  1694  [Aalborghus  Amts  Skifteforretning  4],  forøv- 
rigt var  han  Forpagter  paa  Lundergaard  og  døde  5.  Marts 
1694.  Ved  Skiftet  efter  ham  {^U  1^94)  fik  hans  Enke 
Sidsel  Mikkelsdatter  (med  Laugværge  Lukas  Andersen 
Nors)  udlagt  »/g  af  Slette  Hovedgaard  for  300  Rdl.,  og 
Datteren  Anne  Albretsdalter  (Værge:  Farbroderen  Sr. 
Lauritz  Jensen)  fik  Vs  for  ^^^  f^^l-  Albret  Jensen  ejede 
ogsaa  en  Del  Gods,  vurderet  til  1156  Rdl.,  som  blev 
skiftet  mellem  Moder  og  Datter. 

Af  en  Notits  af  Skiftet  efter  Albret  Jensen  ses,  at 
den  fornævnte  Niels  Ibsens  Børns  Fædrenearvelod  efter 
et  oprettet  Skiftebrev  imellem  Albret  Jensen  og  de  umyn- 
diges Farbrødre  (Sr.  Jørgen  Ibsøn  og  Sr.  Søren  Ibsøn) 
af  Dato  8.  September  1682  stod  i  Slettegaard  til  1694. 
Paa  dette  Tidspunkt  blev  der  skiftet  saavel  til  disse,  Henrik 

18 


Digitized  by 


Google 


274 

og  Soidiie  Nielsdatter  Hjerild,  som  til  Albret  Jensens  efter- 
levende Enke  og  Datter. 

Da  Slette  senere  er  i  Palle  Griis'  Arvingers  Besid- 
delse, maa  Afhændelsen  til  Niels  Ibsen  og  Albret  Jen- 
sen nærmest  betragtes  som  Pantsættelse.  Ved  Dom  af 
19.  Januar  1695  blev  Griis'  Arvinger  kjendt  berettigede 
tU  at  indløse  Gaarden  til  1ste  Maj  næstkommende. 

Palle  Griis  og  Bodil  Maaneskjold  havde  9  Børn, 
hvoraf  de  6  —  Bagge,  Laurids,  Hans,  Ellen,  Anne  Marie 
og  Ide  —  formentlig  døde  som  smaa.    De  øvrige  tre  vare 

1.  Niels  Griis,  født  1666  paa  Slette,  døde  10.  Juni 
1697  som  den  sidste  Mand  af  Slægten  Griis  fra  Slette. 

Hjortdal  Kirkeborg  oplyser,  at  han  >  brugte  sin  Haand- 
tering  med  Kjøbmandsskude«,  en  Næringsvej^  som  ogsaa 
de  senere  Ejere  af  Slettegaard  vedblev  at  drive  gjennem 
flere  Generationer. 

2.  Birgitte,  født  1652  paa  Trinderup,  blev  1680  gift 
med  en  Bonde,  Søren  Mortensen  i  Svendstrup ;  hun  døde 
30.  Maj  1697,  begravet  i  Hjortdal  Kirke. 

3.  Else,  gift  med  Niels  Jensen  Manstrup,  se  Ejer 
Nr.  X. 

X. 

Niels  Jensen  (Manstrup)  var  bondefødt  og  sand- 
synligvis fra  Manstrup  i  Bejstrup  Sogn  (0.  Hanherred). 
Han  boede  paa  Fæstegaarden  Tanderupgaard  i  Bejstrup 
Sogn  og  var  gift  med  Else  Pallesdatter  Griis  af  Slette. 

I  »Danske  Atlas«  siges,  at  han  kjøbte  Slettegaard  i 
Aaret  1696,  hvilket  dog  er  saaledes  at  forstaa,  at  han  i 
Henhold  til  Dom  af  19.  Januar  1695  indløste  den  pant- 
satte Gaard  og  kjøbte  de  Parter,  der  tilfaldt  hans  Hu- 
strus Søskende.    Den  omtalte  Dom,  der  findes  indført  i 


Digitized  by 


Google 


275 

0.  og  V.  Hanherreders  Justitsprotokol   1695 — 99,   lyder 
saaledss : 

»Løverdagen  den  19.  Janr.  1695. 

Efter  Opsættelse  til  i  Dag  dend  Sag  imellem  Niels 
Jensen  i  Tanderup  Gaard  og  Zidtzel  Michelsdtr.  paa  Lun- 
dergaard  mødte  udj  Retten  Hans  Richardtsen  ^)  af  Løxstør, 
og  efter  forrige  i  Rettesættelse  begiærede  Domb  o.  s.  v. 
[en  Del  af  det  følgende  er  borte]. 

Dom:  Eftersom  Zidtzel  Michelsdaatter,  SI:  Albret 
Jensens,  icke  beviser,  at  Fru  Bodel  Maaneskiold  alleene 
til  Slet  Hofued  Gaard  effer  hendes  SI:  Mand  Velbr:  Palle 
Grijs  var  berettiget,  langt  mindre,  at  dend  Afstaaelse  af 
24.  7^'-  1681,  som  i  Notarii  Instrument  findis  indført  og 
bemt«  Zidtzel  Michelsdatter  foregifuer  af  Fru  Bodel  Maane- 
skiold at  skall  vere  udgifued,  at  samme  Udgifuelse  er  skeet 
med  Fru  Maaneskioldtz  Børns  eller  neste  Frenders  Raad 
og  Sambtykke,  ej  heller  af  Brefued  kan  seeis,  at  de  med 
Hænder  hafuer  underskrefved  benefnte  Afstaaelse,  findes 
og  paa  slet  Papiir  forfatted,  og  ej  paa  stempled  Papiir 
omsat,  eller  til  Landstinget  protocolleret  førend  ungefehr 
—  13  Aar  efter  detz  Udgifuelse,  saa  kand  ieg  icke  anssee 
oftbem*«  Bref  af  dend  &aft,  som  et  Skiøde  eller  Ejen- 
domsbsz  Bref  efter  Lovven.  Mens  SI:  Palle  Grijses  Arf- 
uinger  tilfindis  af  Zidtzel  Michelsdtr:  og  hendis  Børn  at 
nyde  Slet  Hofued-Gaard  til  Løszen  till  •»  1ste  May  nest- 
kommende ;  efter  SI :  Velbaame  Palle  Grijses  Pandte  Brev 
af  Dato  «=  24.  Janr.  1677,  som  til  bem*»  Afstaaelse  sig 
paaberaaber,  og  huoraf  i  Retten  Udtog  af  Landsztings  pro- 
tocollen  er  produceret,  og  det  paa  dend  Maade  Louens 
Pag.  =-=  769,  9de  Art:  melder.  Processens  Omkostninger 
paa  begge  Sider  opheffues.« 

Niels  Jensen  synes  dog  ikke  selv  at  have  boet  paa 
Slettegaard,  thi  denne  var  i  Aarene  1697—1701  bortfor- 
pagtet til  en  Laurids  Nielsen,  med  hvem  Niels  Jensen 
havde  Sag  angaaende  Misligholdelse  af  Forpagtningskon- 
trakten,  bl.  a.   om  Bygningernes  Vedligeholdelse  m.  m. 


^)  Herredsskriver  i  Aars  og  Slet  Herreder. 

18* 


Digitized  byCjOOQlC 


276 

I  den  Anledning  blev  der  1697  optaget  en  Synsforretning 
over  Slette  med  Underliggende. 

1702  skjænkede  Niels  Jensen  og  Fru  Else  Pallesdat- 
ter  Griis  til  Hjortdal  Kirke  den  Altertavle,  som  endnu 
findes  der.  Altertavlen  bar  tidligere  en  malet  Oplysning 
derom,  men  denne  er  i  Sommeren  1898  ved  en  Fejlta- 
gelse bleven  overmalet.^) 

I  Aaret  1702  havde  Niels  Jensen  en  Proces  angaa- 
ende  nogle  paa  Slette  Forstrand  inddrevne  Tønder  Tjære, 
hvilke  han  havde  tilegnet  sig,  skjønt  han  som  uadelig 
ikke  havde  Ejendomsret  til  hvad,  der  inddrev  paa  Slette- 
strand. En  lignende  Sag  fandt  sin  Afgjørelse  ved  Høje- 
steret 1775,  se  Ejer  Nr.  XII. 

Følgende  Uddrag  af  Hanherredernes  Justitsprotokol 
1699—1706,  omhandlende  Processen  om  Tjæren,  ere 
maaske  ikke  uden  Interesse.  Jeg  har  ikke  ment  at  burde 
følge  hin  Tids  Retskrivning. 

^Vii  1702.  Johan  Poulsens  i  Rette  lagte  Stævning 
lyder  saaledes:  Fra  Hds.  Kgl.  Maj.  Enkedronningens  For- 
valtere, underskrevne  Marcus  Ulsøe  paa  Dronninglund  og 
Anders  Larszen  paa  Rørglum  Closter,  gives  Eder  Niels 
Jensen  Mandstrup  boende  i  Thanderup  Gaard  sit  paastaa- 
ende  Privilegium,  angaaende  Slette  Strand,  hermed  lovlig 
Kald  og  Varsel  at  møde  i  Dag  8te  Dage,  som  er  den 
Ilte  November,  paa  Han  Herredernes  Tlung,  Spørgsmaal 
at  svare  og  til  Dom  angaaende  en  Del  strandet  Tjære, 
I  Eder  haver  bemægtiget  og  til  Sletgaard  bortført,  endog 


^)  I  Forbindelse  hermed  kan  det  maaske  være  af  Interesse  at 
bemærke,  at  Ålterstagerne  i  Hjortdal  Kirke,  der  ere  af  Messing, 
i  sin  Tid  have  tilhørt  Aalborg  Skomagerlav.  Paa  den  ene  ei 
indgraveret:  »Dette  ,  er  ,  menige  ,  Skomageri augsbrødre ,  dieris , 
Lyse  ,  Stager  ,  her  ,  i ,  Aalborg  ,  den  17de  September  1677«,  og 
der  under  en  Figur,  der  forestiller  en  Sko.  Paa  den  anden  er 
indgraveret  et  Hjærte  og  en  Sko,  i  Hjærtet  staar  B.  S.  og  O  T  S., 
ved  Siden  af  Hjærtet  Aarstaliet  1671. 


Digitized  by 


Google 


277 

Stranden  er  Højstbem**  Hendes  Maj.  Enkedronningen  be- 
rettiget, med  hvis  videre  ovenmeldte  Tid  til  denne  Sags 
Oplysning  for  Retten  bliver  produceret. 

Børglum  Closter  d.  4.  November  1702. 
Marcus  Dlsøe.  Anders  Larszen.« 

Denne  Indstævning  var  fremkommen,  efter  at  Niels 
Jensen  den  21.  September  1702  havde  givet  følgende 
>tjenstUgt  Giensvar«  paa  S'  Marcus  Ulsøe  og  S'  Anders 
Larszens  Missive. 

»Da  kan  ej  gives  anden  Svar,  end  omskrevne  Tjære, 
som  nu  er  indkommen,  ikke  bliver  Eder  følgagtig,  efter- 
som kan  bevises.  Slette  Strand  at  have  ligget  til  Slette 
Gaard  -«  fem  Hundrede  Aar,  som  naar  fornøden  gjøres 
skal  fremvises;  formoder  derfor,  at  hvis  som  kunde  ind- 
komme paa  fornævnte  Slette  Strand,  naar  Kongen  faar 
sin  Rettighed,  at  høre  mig  underskrevne  til.  Tanderup 
Gaard,  d.  21.  Septb.  1702. 

Disse  =  7  Tdr.  Tjære  ere  rigtig  givne  Told  af  paa 
Thisted  Toldbod.  Alt  ovenskrevne  testerer  jeg  Niels  Jen- 
sen Mandstrup:  E.  H.« 

Den  9. -December  s.  A.  passerede  følgende  paa  Han- 
herredernes  Thing  i  Sagen  angaaende  den  indstrandede 
Tjære. 

>.  .  .  .  hvor  da  fremstod  Mands  Personer,  nemlig 
Jens  Vognsøn  i  Nørrethorup  ^)  og  gjorde  hans  Ed  efter 
Loven  og  vandt  [vidnede],  at  han  ungefehr  kan  mindes 
udi  60  Aar,  da  har  den  Strand  fra  Falds  Rende*)  og 
øster  paa  til  Svendstrup  Aa,  som  kaldes  Slette  Strand, 
da  har  dem.  som  har  beboet  Slet  eller  ejet  Slet,  enten 
nyder  Pant  eller  [.,..]  i  hvem  det  var,  altid  nydt,  hvis 
som  paa  samme  Forstrand  for  Vrag  indkom,  uden  nogen 


1)  Se  om  ham  S.  271. 

*)  Gjennem  den  maleriske  Dal  eller  Kløft,  Svinekløv  »Falde,  løber 
der  en  lille  Bsek;  disse  mindre  Klitvandløb  kaldes  alm.  Ren- 
der, og  den  her  nævnte  danner  Grænsen  mellem  Slette  Strand 
og  Kollerup  Strand. 


Digitized  by 


Google 


278 

Mands  Paatale.  Johan  Poulsen  tilspurgte  Vidnet,  om  han 
var  vidende,  at  Niels  Jensen  Mandstrup  haver  nogen  Pri- 
vilegier, hvorefter  han  kunde  tilegne  sig  Forstranden  for 
Slette  Gaard  [.  .  .].  Vidnet  svarede,  at  han  det  ikke 
vidste,  eller  noget  af  Niels  Jensens  Privilegier,  mener  [. . .] 
til  Slette  har  altid  nydt  og  fulgt  Gaardsens  Ejere,  eller 
Besiddere.«  Herefter  fremtræder  12  Mænd,  som  kan  min- 
des indtil  50  Aar,  og  vidner,  >at  det  dem  udi  Guds  Sand- 
hed vitterligt  at  være  om  Slette  Gaards  tilligende  Forstrand, 
som  Jens  Vognsøn  for  dem  omvundet  [vidnet]  haver,  at 
alt  hvis  Vrag,  som  paa  bem*«  Strand  er  indkommen,  har 
upaaanket  fulgt  Slette  Gaard,  ihvem  den  haver  beboet, 
enten  udi  Eje  eller  Forpagtning.  Johan  Poulsen  paa  ved- 
kommendes Vegne  svarede  og  protesterede  imod  forhen 
førte  Vidner  saaledes,  og  refererede  sig  hen  til  Hs.  Maj. 
naadigste  Forordn,  af  Dato  1688  og  1671,  begge  daterede 
25.  Maj,  hvoraf  utrykkeligen  kan  fornemmes,  at  alle  For- 
strandene er  Hs.  Maj.  berettiget,  uden  de,  som  for  deres 
[....]  kunde  nyde  en  Privilegie,  men  ikke  er  henset, 
at  nogen  Bonde,  som  kunde  kjøbe  en  otte  eller  ti  Tøn- 
der Hartkorn  ved  Strandsiden,  han  da  skulde  nyde  den 
samme  Privilegie,  som  Grever  eller  anden  Adel  kunde  være 
tilfalden,  saa  og  af  Hs.  Maj.  Rente  Kammers  Resolution  af 
9.  Maj  1702,  som  udtrykkelig  melder,  at  ingen  u-privili- 
gerede  Personer  maa  have  nogen  Forstrands  Rettighed. « 
Den  22/^^  1702  gik  Sagen  til  Doms,  efter  at  Niels 
Jensen  kort  i  Forvejen  var  afgaaet  ved  Døden.  Dommen 
lyder  saaledes: 

»Endskønt  ....  producerede  Thingsvidne  her  af 
Retten,  udstedt  d.  9.  December  seneste,  saa  vel  Pante- 
brevet, dateret  d.  24.  Januari  1677  og  af  SI:  Høj- 
lovlig Kong  Christian  den  femte  d.  19.  Juli  Ao.  1687 
confirmeret,  beviser,  at  Strand  Rettigheds  Frihed  i  mange 
Aar  haver  fulgt  Slet  Hoved  Gaards  Ejere  og  Besiddere, 
saa  vidt  samme  Gaards  tilliggende  Ejendom  sig  strækker, 
alligevel,  eftersom  Loven  intet  giver  nogen  saa  fuldkom- 
men Forklaring,  at  Niels  Jensen,  som  ejede  Slet,  da  de 
omtvistede  Tjær  [.  .  .]  strandede,  kan  tilegne  sig  Strand- 
rettigheds Frihed,  og  de  højbydende  Herrer  udi  Rente 
Cammer  CoUegio  deres  Resolution  af  den  9.  Maj  1702 
melder,  at  u-priviligerede  Personer  ej  kan  tilholde  sig 
nogen  Forstrands  Rettighed,  saa  bør  SI:   Niels  Jensens 


Digitized  by 


Google 


279 

Arvinger  til  Sagsøgeren  efter  Anfordring  at  levere  fra  sig 
de  for  Slette  Gaards  Ejendom  strandede  og  nu  søgende 
7  Td.  Tjære,  lige  saa  gode,  som  de  vare,  da  de  blev 
strandet,  og  Niels  Jensen  dennem  til  sig  annammede. 
Processens  Omkostning  paa  begge  Sider  ophæves.« 

Niels  Jensen  Manstrup  synes  altsaa  at  være  død  i 
Tidsrummet  fra  9.  December  til  22.  s.  M.  1702.  Skiftet 
efter  ham  sluttedes  den  1.  Marts  1703.  Hans  Enke  blev 
boende  i  Tanderupgaard,  hvilken  hun  kjøbte  12.  Marts 
1703.    Skjødet  lyder  saaledes: 

>Jeg  underskrevne  Anders  Kierulf  til  Bjømsholm  be- 
kjender  og  hermed  for  alle  vitterliggjør,  at  jeg  haver  solgt 
og  afhændet,  saa  som  jeg  og  hermed  fra  mig  og  mine 
Arvinger  sælger,  skjøder  og  afhænder  til  Dydædle  Ma- 
trone Elsze  Pallisdatter,  Sal:  afg.  Niels  Jensens,  og  hen- 
des Arvinger  en  min  Bondegaard  beliggende  udi  Aalborg- 
hus Amt,  Øster  Han  Herred,  Bejstrup  Sogn,  Tanderup- 
gaard, som  forskrevne  SI:  Niels  Jensen  tilforn  udi  Fæste 
og  Brug  havde,  og  bem*«  Enke  nu  paaboer,  skylder  aar- 
ligen  12  Td.  Byg,  1  Skovsvin,  6  Mark  Gjæsteri,  6  Rp. 
Arbejdspenge,   bedrager   sig  udi  Hartkorn  efter  den  nye 

Matrikuls   Taxt  11   Td.  3  Fdk.   2  Alb Kjøbesum: 

Fem  Hundrede  og  halvtredssindstyve  Rdl. 

Bjømsholm  d.  12.  Marts  1703.  [Underskrift]. 

[Viborg  L.  S.  &  Pb.  33,^^^]. 

Omtrent  ved  samme  Tid  maa  Else  Pallesdatter  være 
bleven  trolovet  med  Peder  Lassen  (Roed),  født  1682  f 
25.  April  1754  paa  Tanderupgaard,  men  en  Maanedstid 
efter  var  hun  død.  Skiftet  sluttedes  d.  28.  April  1703, 
Af  Han  Herredernes  Justitsprotokol  1699-~1706  Fol.  233 
— 34  ses,  at  Peder  Lassen  i  Tanderupgaard  mødte  for 
Retten  d.  26.  Maj  1703  »og  i  Rette  lagde  en  skriftlig 
Stævning  af  Kgl.  Maj.  Herredsfoged  her  i  Herredet  Chri- 
stian Larsen,  dat:  Aggersborggaard  d.  11.  Maj  1703,  at 
have  indbedet  Herredsskriver  i  Løgstør,  over  Aars  og 
Slet  Herred,   Hans  Richardtsen   som  Skifteforvalter  paa 


Digitized  by 


Google 


Højædie  Hr.  Amtmand  Bartholins  Vegne  efter  SI:  Else 
Pallisdatter  Griis  i  Tanderupgaard,  paa  en  Fordring  — 
138  Sid.  bem*«  Else  Pallisdatter  Tid  efter  anden  af  bem*« 
Peder  Lassen,  hendes  trolovede  Fæstemand,  har  bekom- 
met. Hvilken  Stævning  blev  efter  Loven  i  Retten  frem- 
vist  af  S'   Hans  Richardtsen  at  være  [....].     Videre 

fremstillede  Peder  Lassen  tvende  Stævningsmænd 

at  de  lovlig  til  i  Dag  til  Retten  har  indstævnet  Lars  Jensen 
i  Bejstrup,  Lars  Jensen  i  Mandstrup  for  Vidner  at  paa- 
høre angaaende  —  138  Sldr.,  som  bem**»  Peder  L.  i  Tande- 
rupgaard til  hans  trolovede  Else  Pallisdatter  Tid  efter 
anden  der  i  Boet  har  indfriet,  samt  og  den  Tilstaaelse 
og  Bevis,  SI:  Else  Pallisdatter  til  bem*«  hendes  trolovede 
har  leveret.  Hvor  da  fremstod  indstævnte  Mandspersoner 
Lars  Jensen,  nordest  i  Bejstrup,  Thomis  Christensen  i 
Bejstrup  og  vidnede  ved  Ed  efter  Loven,  at  nogle  Dage 
førend  Else  Pallisdatter  Griis  i  Tanderupgaard  døde,  da 
var  vi  begge  der  til  Stede  og  blev  hentede  derover  efter 
Else  P.  egen  Begjæring,  og  kom  til  Tanderupgaard,  da 
stod  Peder  Lassen  i  Skræm  ved  Sengen  hos  Else  Pallis- 
datter, da  vi  kom  derind  i  Stuen,  og  da  hørte  vi,  at  Else 
P.  Griis  bekjendte  tvende  Gange,  at  hun  var  skyldig  til 
P.  L.  =  138  Sl^',  som  han  Tid  efter  anden  hende  for- 
strakt og  laant  havde.  Lars  Jensen  udi  Bejstrup  og  Lars 
Jensen  i  Manstfup  tilspurgte  Vidnerne,  om  SI:  Else  P. 
Griis  havde  hendes  fuldkomne  Forstand  og  gjorde  >red- 
schelU  (ret  Skjel),  hvortil  de  svarede,  at  de  ej  vidste  og 
kunde  ej  andet  fornemme.  Videre  tilspurgte  Formyn- 
derne Vidnerne,  om  de  har  set  eller  fornummet,  at  Peder 
Lassen  har  leveret  Else  P.  samme  Penge,  dertil  de  sva- 
rede nej,  at  de  dette  ej  vidste,  anderledes  end  hun  saa- 
ledes  bekjendte.  Videre  tilspurgte  Formynderne  P.  L., 
om  han  havde  noget  Bevis,  enten  skriftligt  eller  ved  lov- 
faste Vidnesbyrd,   naar   og  hvor  samme  Penge  er  Else 


Digitized  by 


Google 


281 

P.  bleven  leveret,  eller  hvortil  de  ere  blevne  anvendte. 
P.  L.  hertil  svarede,  at  hun  dem  Tid  efter  anden  havde 
bekommet.  Og  hvad  Nytte  de  ere  blevne  anvendte,  vid- 
ste han  ikke.  Hvorefter  P.  L.  var  Thingsvidne  begjæ- 
rende  beskrevet.« 

Niels  Jensens  Arvinger  beholdt  baade  Slettegaard  og 
Tanderupgaard,  men  da  de  endnu  ikke  vare  voxne,  bort- 
forpagtedes eller  bortfæstedes  Gaardene,  den  første  for- 
modentlig til  en  Søren  Christensen,  der  1711  boede  paa 
Slette,  den  sidste  til  den  ovenfor  omtalte  Peder  Lassen. 

Den  21.  Juli  1703  mødte  »Højædle  og  Velb:  Hr.  Løjt- 
nant Mogens  Marsvin  ^)  paa  Peder  Lassens  Vegne  i  Tan- 
derupgaard ...  for  Retten  og  i  Rette  lagde  en  skriftlig 
Stævning  angaaende  Tanderupgaards  Syn,  dat:  Tande- 
rupgaard 5.  Juli  1703  ....  Videre  fremstillede  tvende 
Stævningsmænd,  Jens  Sørensen  i  Bonderup  og  Christen 
Christensen  i  Tanderup  Gaard,  som  vedstod  med  Ed  efter 
Loven,  at  de  lovlig  til  i  Dag  har  indstævnet  Lars  Jensen 
i  Bejstrup  og  Lars  Jensen  i  Manstrup,  som  født  Værge 
efter  Loven  for  SI:  Niels  Jensens  og  Else  Pallisdatters 
umyndige  Børn,  imod  Synsmænds  Opkrævelse  og  til  i 
Dag  otte  Dage  til  Syns  Afhjemmelse  angaaende  Tande- 
rupgaards Brøstfældighed,  og  i  hvad  Stand  Peder  Lassen 
den  nu  ved  hans  Fæstes  Tiltrædelse  antager  .  .  .  .«  [Han 
H.  Justitsprotokol  1699—1706  Fol.  242]. 

Den  3.  November  1703  findes  følgende  om  Slette- 
gaard indført  i  Justitsprotokollen. 

»S'  Jacob  Baltzersen*)  paa  SI:  Niels  Jensen  og  Else 


^)  Til  Åalegaard  i  Skræm  Sogn  og  Nørthorap  i  Hjortdal  Sogn.  Gift 
med  Helvig  Agnete  v.  Zepelin. 

^)  Forpagter  paa  Åalegaard  og  Aagaard,  f  1716,  begravet  i  Bej- 
strup Kirke,  hvor  der  findes  et  Epithafium  over  ham,  som  dog 
nu  er  ulæseligt.  Han  var  gift  med  Karen  Lauridsdatter,  f.  i 
Bejstrup  24.  Marts  1697,  f  i  Haverslev  Præstegaard  3.  Januar 


Digitized  by 


Google 


282 

Pallisdatter  udi  Tanderupgaard  deres  Børns  Vegne  var  her 
af  Retten  i  4  u-villige  Mænd  begjærende  til  at  syne  Slette- 
gaard  med  dessen  Tilliggende,  hvorledes  det  paa  Bygning 
og  anden  Tilstand  forefindes,  hvor  da  af  Retten  er 
udnævnt  efterskrevne  Dannemænd:  Christen  Lassen  i 
Skræm,*)  Simon  Larsen  i  Svendstrup,  Søren  FasmaUe 
og  Niels  Brandsgaard.« 

Det  tagne  Syn  paa  Slettegaard  lyder  saaledes: 

»Anno  1703,  d.  8.  November  have  vi  underskrevne 
synet  Slette  Hovedgaard,  nemlig  Christen  Møller  i  Janum 
Mølle,  Ole  Pedersen  og  deres  Medfølgere,  som  i  Dag  8 
Dags  her  af  Retten  vare  udnævnte  til  at  syne  Slet  Gaards 
Bygninger  og  dens  underliggende,  og  da  befandtes  saa- 
ledes: 1)  Raalingshuset  paa  Sønderside  fattes  16  Alen 
Fod,  Bjælkerne  ere  Nokkerne  af,  ganske  overalt  forraad- 
nede  og  vil  med  Overkastning  eller  Ankre  forsynes.  Af 
Tag  fattes  Elaalingen  paa  Sønderside  10  Læs,  paa  vestre 
Ende  af  Raalingen  er  Tømmeret  gammelt,  men  dog  uden 
stor  Reparation  kan  staa  noget,  norden  paa  samme  Hus 
er  Taget  hart  brøstfældig,  dog  kan  staa  et  Aars  Tid,  naar 
det  med  4  Læs  Tag  forbedres.  Vindeverne  i  Bagstuen 
er  ganske  øde.  2)  Et  Vogn-  og  Huggehus  med  ingen 
Port  for  fattes  Tag  paa  nørre  Side,  som  er  hart  og  vil 
med  6  Læs  Tag  af  ny  oplægges,  paa  søndre  Side  er  Taget 
brøstholden,  som  og  vil  hjælpes.  Tømmeret  af  samme 
Hus  paa  søndre  Side  kan  repareres  med  3  Stenlægter. 
3)  Øster  Hus  i  Gaard  paa  søndre  og  nordre  Ende,  som 
staar  paa  Støtter,  vil  strax  repareres,  hvortil  kan  behøves 
1  Tylt  Tømmer  til  Sparrer  og  Lægter  og  2  Stykker  Træer 


1743,  bgr.  i  Bejstrup  Kirke  11.  Januar  s.  A.  Hun  vai*  Datter 
af  Lars  Jensen  i  Bejstrup  (formentlig  den  samme,  der  var  Værge 
for  Niels  Jensen  Manstrups  Børn)  og  Else  Nielsdatter,  der  lige- 
ledes begge  ere  begravne  i  Bejstrup  Kirke  under  scmdre  Side 
af  Åltergulvet.  Jacob  Baltzersens  Børn  førte  Tilnavnet  Aagaard. 
»)  Broder  til  Peder  Lassen  i  Tanderupgaard;  nærmere  Oplysning 
om  disse  Personer  og  en  Del  af  deres  Efterkommere  findes  i 
min  >Stambog  for  Efterkommere  af  Mogens  Brix  o.  s.  v.« 
Begge  førte  Tilnavnet  Roed. 


Digitized  by 


Google 


283 

til  Stolper;  Gavlene  i  begge  Ender  ere  ganske  »forhau- 
geU  og  vil  hjælpes,  Tag  til  samme  Hus  kan  behøves  8 
Læs.  4)  Laden  sønden  i  Gaarden  er  paa  østre  Ende 
Tømmeret  ganske  brøstholden  og  vil  hjælpes  med  Stol- 
per og  Løsholter,  Søndersiden  fattes  Tag  4  Læs.  Vestre 
Ende  synes  Tømmeret  noget  kan  staa,  Ageporten  vil  for- 
bedres. Norden  paa  Laden  vil  Taget  repareres,  saasom 
det  er  ganske  brøstholden,  saa  det  snart  af  ny  vil  op- 
lægges. 

Stampe  Møllen,  som  er  for  3  Aar  siden  af  ny  op- 
bygt,  er  nu  ganske  ubeboet  og  saa  godt  øde,  saasom 
Svendstrupmænd  med  andre  have  skaaret  Aaen  ud,  Mølle- 
værket  er  endnu  bestaaende,  men  vil  optages  eller  det 
forødes. 

Det  øvrige  under  Slettegaards  Taxt,  som  er  Vand- 
møllen med  5  Huse  paa  Sand  og  i  Klitten,  er  alle 
vel  i  Magt. 

Hvorefter  Jacob  Baltzersen  paa  egne  og  sine  Medføl- 
gere deres  Vegne,  Anthon  i  Bisgaard,  Lars  Jensen  i  Bej- 
strup  og  Peder  Pedersen  i  Vester  Thorup  som  Formyn- 
dere for  afgangne  Sal:  Niels  Jensens  Børn  i  Tanderup- 
gaard,  var  dette  af  Retten  begjærende  beskrevet.« 

Synet  er  indført  i  Justitsprotokollen  10.  Novbr.  1703. 

Niels  Jensen  Manstrup  og  Else  Pallesdatter  Griis 
havde  4  Børn;  Sønnerne  antog  deres  Moders  Slægtsnavn 
og  kaldte  sig  Griis. 

1.  Jens  Nielsen  Griis  [Manstrup],  se  Ejer  Nr.  XL 

2.  Niels  Nielsen  Griis  [Manstrup],  død  2.  Marts  1720 
ved  Sebbersund,  tjente  S'  Hans  Jørgensen  Gleerup  i  Aal- 
borg. Ved  Skiftet  efter  ham,  hvilket  blev  holdt  paa  Slette- 
gaard  12.  Juh  1720,  deltes  hans  Part  i  Slette  Hovedgaard 
—  3V2  Td.  Hk.  —  mellem  hans  Søskende.  Hans  Værge 
var  Jacob  Baltzersen,  der  25.  September  1703  havde 
overtaget  Formynderskabet  for  ham. 

3.  Ingeborg  Nielsdatter,  gift  før  1720  med  Casper 
Lorentzen  Buchholtz  boende  ved  EUngkjøbing.  I  »Danske 
Atlas«  anføres,  at  i  He  Kirke  findes  paa  Væggen  en  Mes- 
singplade over  Casper  Buchholtz,  som  længe  og  med  Tro- 


Digitized  by 


Google 


284 

skab  havde  tjent  Grev  Rantzau  (til  Voldbjærg).  24.  Maj 
1720  gav  Casper  B.  Skjøde  tU  Peder  Lassen  i  Tanderup- 
gaard  paa  en  Part  af  denne.    [Viborg  L.  S.  &  Pb.]. 

4.  Maren  Nielsdatter,  opholdt  sig  1720  hos  Oluf  Jen- 
sen i  Nørthorap. 

XI. 

Jens  Nielsen  [Manstrup],  Søn  af  Ejer  Nr.  X, 
kaldte  sig  Jens  Griis.  Var  født  i  Oktober  1689  og  døde 
1735  (45  Aar,  8  Mdr.  4  Dage  gi.),  begravet  i  Hjortdal 
Kirke  16.  Juli.  Han  udløste  formentlig  sine  Medarvinger 
og  blev  Eneejer  af  Slette.  Han  var  gift  med  Anne 
Nielsdatter  født  1696  f  1773,  der  1742  blev  gift  2. 
Gang  med  Ejer  Nr.  XII.  Hun  var  formentlig  fra  V. 
Svendstrup. 

Ægteparret  havde  en  Søn  Niels  Jensen,  født  5.  Fe- 
bruar 1724,  der  druknede  i  Aaret  1741  paa  Hjemrejsen 
fra  Norge  til  Slettestrand. 

Herom  findes  i  Justitsprotokollen  for  1738—43  føl- 
gende : 

1.  7  o  1741.  Herredsfogden  gjør  vitterligt,  »at  for 
mig  lader  Enken  Anne  Nielsdatter,  SI:  Jens  Nielssøns  til 
Slette,  med  Lawærge  andrage,  at  hun  i  Anledning  den 
her  ved  Retten  anhængiggjort  og  til  den  7.  Oktober  næst- 
kommende opsatte  Sag  angaaende  hendes  Søn,  afg.  Niels 
Jensen,  hvorledes  han  paa  sin  Rejse  i  Foraaret  sidst  med 
Peder  Toftes  Skude,  siden  førtes  af  hans  Søn  Laurs  Pe- 
dersen Toft,  m.  fl.  paa  Slet  Strand  til  og  fra  Norge,  med 
hvis  han  med  sig  havde  paa  Hjemrejse,  i  Havsnød  ulyk- 
kelig skal  være  omkommen,  og  paa  hvad  Maade,  Tid  og 
Sted  hans  Lig  og  Gods  fra  bem*«  Fartøj  er  udkommen, 
finder  sig  beføjet  herom  at  søge  Bevis  og  Oplysning  og 
derfor  ved  denne  Kontinuations  Varsel  lovligen  indkalder 


Digitized  by 


Google 


285 

Eder  Skipper  Laurs  Toft  og  nogle  paa  Hjemrejsen  med- 
hafte  Skibsfolk  .  .  .  .« 

2.  ^^2  1742.  »Dernæst  udi  Sagen  contra  Mad*"« 
Anne,  Sal :  Jens  Nielsøns  udi  Slettegaard,  mødte  for  Ret- 
ten tilstede  Citanten  Peder  Laursøn  Toft  paa  do.  Strand, 
som  producerede  det  i  Dag  3  Uger  her  for  Retten  i  denne 
Sag  førte  Thingsvidne,  som  begjæredes  til  Domsakten 
maatte  vedhæftes,  hvorefter  Peder  Toft  deducerede  Sagen 
kortelig  saaledes :  Det  vedhæftede  Thingsvidne  tydelig  for- 
klarer, 1)  først  hvor  vidt  Sagen  i  sig  selv  ved  Stævne- 
maal  er  vorden  incammineret,  der  ved  førte  og  afhørte 
Vidner  arrangeret  ....  [Thingsvidnet  findes  ikke  ved- 
hæftet] ....  og  endelig  tildels  overtyder  Contrapart- 
indens  Modvillighed  til  mindelig  Klarering  med  videre; 
thi  blev  da  Comparentens  Paastand  saaledes:  Det  Con- 
trapartinden  Mad"«  Anne,  SI:  Jens  Nielsens,  under  Tvang 
af  Lov  bør  betale  de  paastævnede  15  Rdlr.  3  Mark  samt 
levere  tilbage  in  natura  den  til  Laans  bekomne  Stang  (af 
Jæm)  vog  2  LS  4  8  eller  dens  Pengeværd  å  3  Mark  4 
Skill,  foruden  at  udrede  denne  Processes  saa  højlig  ivoldte 
Bekostninger,  i  det  mindste  med  5  Rdh*.,  alt  i  Anledning 
af  Stævnemaalet  og  førte  Beviser;  for  Resten  overlod 
Peder  .  .  .  .*  [Resten  bortædt  af  Fugt]. 

Videre  om  denne  Sag  er  ikke  funden,  naar  undtages, 
at  Christen  Brixen  til  Slette  den  12.  Januar  1743  af  Retten 
begjærede  en  Udskrift  af  Justitsprotokollen  angaaende  »alt, 
hvis  som  her  ved  Retten  er  passeret  udi  den  Thingsvidne 
Sag  ang.  SI:  Niels  Jensøn  af  Slette,  hans  ulykkelige  døde- 
lige Afgang  i  Havsnød  imellem  Norge  og  Danmark.« 

I  Hjortdal  Kirkebog  er  anført: 

»Æriige  og  Ædle  unge  Person  Niels  Jensøn  af  Slette 
druknede  i  Havet  paa  sin  Hjemrejse  fra  Norge;  efter  8 
Ugers  Forløb  kom  hans  Lig  her  til  Land  og  blev  begra- 


Digitized  by 


Google 


286 

ven  d.  5.  Juli  1741.    Hans  Alder  var  17  Aar  12  Uger 
2  Dage.« 

Om  Sandflugtens  Ødelæggelse  paa  Slettegaards  Ejen- 
dom haves  et  Thingsvidne  af  7.  Oktober  1741,  der  lyder 
som  følger: 

»Jens  Nielsøn  i  Vester  Svendstrup  som  Lavværge  for 
Enken  Anne  Nielsdaatter,  SI:  Jens  Nielsøns  til  Slette  i 
Hjortdals  Sogn,  mødte  for  Retten  og  gav  tilkjende,  at 
bem*«  Enke  er  aareaget,  i  Henseende  til  hendes  paabo- 
ende  Gaards  ringe  og  skarpe  Græsning,  at  søge  her  ved 
Retten  et  lovskikket  Bevis  til  vedbørlig  Oplysning  for 
Hs.  kgl.  Maj.  Høje  Committerede  | :  i  Følge  allernaadigst 
Forordn,  af  7.  Juli  sidst,  ang.  Rytter  og  Dragoner  Hæ- 
sters Holdelse  :  |,  at  det  er  bem^  Enke  ved  sin  med  Sand- 
flugt betyngede  liden  Gaard  af  6  Tdr.  Hartkorn,  foruden 
en  Uden  Mølle  og  Sted  under  Gaarden,  bestaaende  af  2 
Tdr.  12  Skp.  3  Fdk.  1  Alb.  Hk.,  ikke  muligt,  hvor  gjærne 
hun  ønskede  at  kunne,  at  holde  saadan  Hest  til  Kongens 
Tjeneste  og  derover  fremstillede  for  Retten  fire  velagtede 
Dannemænd,  navnlig  Christen  Lassøn,  Jens  Lassøn  af 
Hjortdals,  Peder  Høeg  og  Niels  Christensen  af  Vester 
Svendstrup,  som  erbød  sig  at  ville  her  om  under  Ed 
|:  hvilken  de  alle  fire  efter  Loven  med  opholdte  Fingre 
gjorde  :|  forklare  deres  Sandhed  saaledes: 

At  det  alle  fire  var  og  er  meget  vel  bekjendt  og  vit- 
terligt, efterdi  samme  fire  Mænd  havde  hjemme  i  bem*" 
Hjortdals  Sogn,  at  Slettegaards  Agre  og  Markjorder  ligger 
næsten  altsammen  over  høje  Bakker,  hvoraf  en  Del  er 
ganske  maadeUg,  baade  til  Korn  og  Græs,  og  mere  end 
Halvdelen  af  samme  Gaards  Ejendom  af  Sandflugt  i  mange 
Aar  forhen  og  endnu  aarlig  er  saa  overlagt  med  Klitsand, 
siden  det  er  nær  ved  Havet,  at  Tøjringen  og  Græsningen 
derudover  er  saa  ringe  og  skarp,  alier  mest  naar  det  er 
varme  og  tørre  Somre,  at  de  Arbejdsbæster  og  Kreaturer, 
som  til  Avlingens  Drift  og  Fortsættelse  nødvendig  behø- 
ves, maa  mangle,  og  ikke  uden  Magerhed  og  slet  Huld 
derover  ved  samme  Gaard  kan  haves  eller  holdes. 

Jens  Nielsøn  begjærede  beskreven,  hvis  passeret  er. 


Digitized  by 


Google 


287 


til  EfterretDiQg  paa  vedkommende  høje  Steder,  som  Retten 
bevilgede.  [Provinsarkivet  i  Viborg]. 


XII. 

Christen  Christensen  Brixsøn  (Brix)  født  i  V. 
Assels  Sogn  paa  Mors  1714,  død  paa  Slettegaard  i  April 
1783.1) 

Skjønt  bondefødte  synes  baade  han  og  hans  Brødre 
at  have  nydt  ret  god  Undervisning  i  deres  Ungdom.  I 
Aarene  1735—1742  var  Christen  Brix  Ridefoged  paa 
Hovedgaarden  Gunderupgaard  i  Strandby  Sogn  (Gislum 
Herred),  men  30.  Oktober  1742  blev  han  gift  med  Ejer- 
inden  af  Slettegaard,  Anne  Nielsdatter,  Enke  efter  Ejer 
Nr.  XI,  og  kom  saaledes  i  Besiddelse  af  denne  Gaard. 

Den  2.  November  1744  pantsatte  han  Slette  med 
underliggende  Gods  —  ialt  af  Hartkorn  14  Tdr.  2  Skp. 
1  Alb.  til  sin  forrige  Principal  Niels  Poulsen  til  Gunde- 
rupgaard for  et  Beløb  af  670  Rdlr.  grov  Kurant,  som 
Christen  Brix  Tid  efter  anden  var  bleven  Niels  Poulsen 
skyldig. 

Efter  at  hans  Hustnl,  Anne  Nielsdatter,  var  død  i 
Juni  1773,  giftede  han  sig  den  12.  August  1774  med 
Ingeborg  With,  Datter  af  Skrædermester  C.  With  i  Aal- 
borg. Hun  var  født  1733  og  døde  14.  JuU  1790.  Begge 
Ægteskaber  vare  barnløse. 

Christen  Brix  førte  Proces  med  det  offentlige  angaa- 
ende  Ejendomsretten  til  det  Vrag,  der  inddrev  paa  Slette 
Forstrand.  Den  1.  April  1775  faldt  der  Højesteretsdom 
i  Sagen  og  Resultatet  blev,  at  Vraget  skulde  tilhøre 
Kongen,  saalænge  Slettegaard  ejedes  af  upriviligerede 
Personer. 


*)  løvrigt  henvises  til  min  *  Stambog  for  Efterkommere  af  Magens 
Brix  o.  ft.  v.* 


Digitized  by 


Google 


288 

Brix  fortsatte  den  af  tidligere  Ejere  drevne  Skude- 
handel paa  Norge,  og  1769  var  der  ved  Slette  3  Sand- 
skuder [Danske  Atlas]. 

Under  5.  Februar  1783  oprettede  han  og  Hustru  et 
Gavebrev  paa  300  Rdlr.,  hvoraf  Renten  skulde  tilfalde 
Hjortdal  Sogns  fattige,  saaledes  at  de  fattige  af  Slette 
Afbygger  og  Bøndergods  skulde  nyde  dobbelt  Portion 
fremfor  andre  fattige.  Endvidere  henlagde  det  nævnte 
Ægtepar  en  Kapital  af  66  Rdlr.  4  Skill.,  hvoraf  Renten 
skulde  anvendes  til  Vedligeholdelse  af  den  aabne  Begra- 
velse under  Koret  i  Hjortdal  Kirke,  hvori  en  stor  Del  af 
Slettegaards  tidligere  Ejere,  saavel  som  ogsaa  Christen 
Brix  og  begge  hans  Hustruer  ere  blevne  begravne.  (De 
senere  Ejere  hvile  paa  Kirkegaarden).  Hæftelse  for  Be- 
løbene skete  med  1ste  Prioritet  i  Slettegaards  Vandmølle 
og  den  Slette  underliggende  Gaard  Fasmalie,  men  senere 
er  Kapitalen  udbetalt. 

Begravelsen  i  Kirken  er  for  nogle  Aar  siden  bleven 
fyldt  og  lukket. 

Da  Chr.  Brix  var  død,  solgte  hans  Enke  Gaarden  til 
Ejer  Nr.  XIII  og  flyttede  selv  til  et  liDe  Afbyggersted^ 
kaldet  Sønder  Slette,  hvor  hun  boede  indtil  sin  Død. 

Efter  hin  Tids  Forhold  vare  de  ret  velstaaende  Folk; 
Skiftet  efter  Enken  udviser  saaledes  en  Indtægt  af  over 
7700  Rdlr.  [Skifteprotokol  for  Aalborghus  Amt  Nr.  5]. 
Mellem  Arvingerne  opstod  der  en  Del  Strid  om  Boets 
Deling,  og  nær  var  det  kommen  til  Proces. 

Arvingerne  vare  paa  Mandens  Side  hans  Broder- 
børn:  Jeppe  Mogensen  Brix  i  Koldkjær  i  Lild  Sogn,  Chri- 
stian Mogensen  Brix  paa  Slettegaard,  Peder  Mogensen 
Brix  i  V.  Thorup,  Steffen  Mogensen  Brix  i  Skræm  Bis- 
gaard, Niels  Christian  Mogensen  Brix,  Kjøbmand  i  Aal- 
borg, Anne  Marie  Mogensdatter,  gift  med  Chr.  Kronborg  i 
V.  Kjelgaard,  Else  Kathrine  Mogensdatter  Brix,  gift  med  P. 


Digitized  by 


Google 


289 

Jensen  Bondrup  i  V.  Thorup  og  Birgitte  Andersdattef 
Brix  i  Nykjøbing  Mors.  Paa  Hustruens  Side  var  der  kun 
to  Arvinger,  nemlig  hendes  Søskende  Peder  With,  Sogne- 
præst til  Dragstrup  og  Skallerup  paa  Mors,  Provst  i  Nørre- 
herred,  og  Sophie  With,  gift  med  Skræder  Chr.  Seiersen 
i  Nykjøbing  paa  Mors. 


XIIL 

Christian  Mogensen  Brix,  født  paa  Nørbjærg- 
gaard  i  Gjøttrup  Sogn  (V.  Hanherred),  døbt  1749,  f  16. 
Maj  1807,  Søn  af  Mogens  Christensen  Brix  og  Karen 
Pedersdatter  Lassen,  ^)  Brodersøn  af  Ejer  Nr.  XII. 

Han  boede  først  i  Thorup  Strandgaard  (V.  Thorup 
Sogn),  hvorfra  han  drev  Skudehandel  paa  Norge;  men 
efter  at  være  kommen  i  Besiddelse  af  Slettegaard  1784, 
solgte  han  Strandgaarden,  der  —  i  Følge  et  Avertissement 
i  Jydske  Efterretninger  ^Ve  1^84  —  var  nyopført,  tegl- 
hængt og  indrettet  til  Nordstrandshandel. 

Af  det  Skjøde  paa  Slettegaard,  som  Ingeborg  With 
udstedte  til  ham  28.  Juni  1784  ses,  at  der  til  Gaarden 
foruden  Møllen  laa  følgende  Steder:  Fasmalie,  6  Huse 
paa  Sanden,  4  Huse  i  Klitten  og  1  under  > Bakken«. 
Enken  Ingeborg  With  ejede  ogsaa  efter  sin  afdøde  Mand 
Søndre  Slette,  som  hun  beholdt  indtil  sin  Død,  Nørgaard 
i  Bejstrup  Sogn  (af  Hartkorn  9  Tdr.),  3  Gaarde  og  4 
Huse  i  Vester  Svendstrup  og  2  Huse  paa  Sanden.  Dette 
Gods  blev  efterhaanden  solgt  til  forskjellige  Personer, 
en  Del  af  det  dog  først  efter  Ingeborg  Withs  Død  179Q. 

Christian  Brix  gav  1800  Rdlr.  for  Slette  med  under- 
liggende Gods,    men  Kjøbesummen   var   formentlig   kun 


*)  Datter  af  Peder  Lassen  (Roed)  i  Tanderupgaard,  som  er  om- 
talt under  Ejer  Nr.  X. 

19 


Digitized  by 


Google 


290 

nominel,  thi  Meningen  var  —  saa  vidt  det  kan  skjønnes 
—  at  han  skulde  have  Gaarden  i  Arv  efter  Farbroderen, 
og  Skjødet  indeholder  den  Bestemmelse,  at  han  og  hans 
Arvinger  ikke  maatte  afhænde  den  igjen,  saalænge  Inge- 
borg With  levede. 

Han  var  gift  med  Anne  Elisabeth  Møller  af  Tranum 
Strandgaard  i  Tranum  Sogn  (0.  Hanherred),  født  29.  Au- 
gust 1748,  t  7.  December  1813. 

Ægteparet  havde  3  Børn,  der  alle  døde  som  smaa, 
og  dets  ret  betydelige  Formue  blev  adsplittet  for  alle 
Vinde,  særlig  ved  at  Arvingerne  efter  Madam  Brix'  Død 
førte  en  meget  langvarig  Proces  angaaende  Boets  Deling. 

Christian  Brix  og  efterlevende  Hustru  dreve  ogsaa 
Skudehandel  fra  Slettestrand;  i  et  Testamente  anføres 
han  som  Ejer  af  Vs  ^f  Briggen  »Christiane  Elisabeth« 
med  Pakhus,  Baade  og  Bjælker  samt  Skibsinventar.  Un- 
der Krigen  1807 — 14  skal  den  nævnte  Brig  være  falden 
i  Fjendens  Hænder. 

Anne  Elisabeth  Møller  beholdt  Slettegaard  saa  længe 
hun  levede  og  lod  den  bestyre  af  Slægtninge,  men  efter 
hendes  Død  blev  den  i  Henhold  til  Testamente  overtaget 
af  hendes  Mands  Søstersøn,  Ejer  Nr.  XHH. 

XIIII. 

Mogens  Brix  Christensen,  født  paa  Vester  Kjel- 
gaard  i  Kjettrup  Sogn  (V.  Han  Herred)  den  4.  April  1776, 
t  31.  December  1838,  Søn  af  Christen  Kronborg  og  Anne 
Marie  Brix.  Han  antog  Navnet  Kjelgaard  efter  sin  Føde- 
gaard,  hvilket  Navn  hans  Efterkommere  senere  have 
bevaret. 

I  sine  unge  Dage  sejlede  han  med  Smaaskuderne 
fra  Handelspladserne  paa  Vendsyssels  Vestkyst,  senere 
bosatte  han  sig  i  Løkken,  hvorfra  han  drev  Skudehan- 


Digitized  by 


Google 


291 

del,  indtil  han  1813  overtog  Sleftegaard,  for  hvilken  han 
skulde  erlægge  3000  Rdlr.  til  Boet  efter  den  forrige  Ejer. 

Der  opstod  nu  den  foran  (under  Ejer  Nr.  XIII)  om- 
talte Proces  mellem  Kjelgaard  paa  den  ene  Side  og  de 
øvrige  Arvinger  paa  den  anden,  men  Kjelgaard  fik  (ca. 
1820)  Medhold  af  Højesteret. 

Han  var  gift  med  Maren  Jensen,  f.  11.  Marts  1794, 
død  11.  November  1858,  Datter  af  Skudehandler  Chri- 
sten Jensen  i  Aasendrup  ved  Løkken.  De  havde  12 
Børn,  hvoraf  en  Søn  overtog  Slettegaard,  se  Ejer  Nr.  XV, 
og  en  anden  —  Christian  Kronborg  Kjelgaard  -—  drev 
Skudehandel  ved  Slettestrand  indtil  1861.  *) 

Endnu  skal  bemærkes  om  denne  Ejer,  at  han  kjøbte 
Hjortdal  Præstegaard  og  lagde  dens  Jorder  under  Slette- 
gaard, samt  at  Slettegaard  brændte  1842,  ved  hvilken 
Lejlighed  alle  de  gamle  Bygninger  og  alt,  hvad  der  hen- 
hørte til  Gaardens  ældre  Historie,  forsvandt. 


XV. 

Peder  Brix  Kjelgaard,  født  16.  April  1819,  Søn 
af  Ejer  Nr.  XIIII,  overtog  Gaarden  1842  for  18000  Rdlr. 
og  er  den  nuværende  Ejer.  Han  har  frasolgt  Resten  af 
det  Gods,  der  laa  til  Gaarden  og  endvidere  ca.  800  Tdr. 
Land  KUt,  der  af  Staten  er  bleven  beplantet  —  »Svine- 
kløv Klitplantage«.  Gift  10.  Juni  1849  med  sit  Søskende- 
barn Karen  Brix  Vestergaard,  født  6.  Januar  1826,  Datter 
af  Peder  Vestergaard  af  Fjerritslev  Vestergaard  og  Else 
Christensdafter  Kronborg.  Af  9  Børn  døde  de  5  som 
smaa;  de  øvrige  ere: 

1.  Mogens  Brix  Kjelgaard,  født  26.  September  1851, 
Ejer  af  Mariendal  ved  Aalborg. 


1)  Ikke  1866,  som  meddelt  i  Jydske  Saml.  3.  R.  I  Bd.  Pag.  247 


19* 

Digitized  byCjOOQlC 


292 

2.  Christine  Brix  Kjelgaard,  født  23.  Juni  1854,  gift 
med  C.  Kronborg,  Hjortdal  Hedegaard. 

3.  Peder  Brix  Kjelgaard,  født  13.  Februar  1862,  Ejer 
af  Fjerritslev  Vestergaard. 

4.  Christen  Jensen  Brix  Kjelgaard,  f.  25.  Juni  1866, 
Læge  i  Løgstør. 


Digitized  byCjOOQlC 


Randers  Bys  Indhegning  i  Slutningen 
af  det  17de  Aarhundrede. 

Af 
Stiftamtmand  Stemann. 


Efterfølgende  Syn  fra  1687  og  1692  over  Randers  Bys 
Indhegning  er  en  ganske  karakteristisk  Fortsættelse  af  Synene  fra 
1587  og  1598^).  Man  faar  et  temmelig  tydeligt  Indtryk  af, 
hvor  hæmmende  Comsumptionens  Tilsyn  maa  have  været  for 
Handel  og  Vandel  og  for  Borgernes  daglige  Bedrift  i  det  Hele 
taget.  Synsmændene  anke  atter  og  atter  over,  at  der  er  Ha- 
velaager  og  Baglaager  ud  til  Fjorden,  hvor  Knobskibe  og 
Baade  kanne  lægge  til  Nat  og  Dag,  og  at  der  igjennem  »Rosen- 
gaard«*) findes  fri  Ind-  og  Udgang  Nat  og  Dag.  Grønborg- 
port ^),  som  Anders  Sørensen  Bay*)  eier,  er  dem  meget  mis- 
tænkelig; han  har  selv  Nøglen  til  Porten  og  man  »kank  iche 
wide,  huorledis  der  med   omgaaesz.«     Anders  Sørensen  Bay 


O  Se  foran  S.  203  ff.  med  det  dertil  hørende  Kort. 

*)  Et  endnu  eksisterende  lille  Stræde  fra  Vestergrave  til  Vandet. 

»)  Porten  til  den  Syd  for  Vestergrave  liggende  Grønborgeng. 

*)  Havde  Krambod  og  drev  Komhandel.  Kæmner  1690.  Vin- 
prøver  1692.  Overkjøbmand  1694.  Overformynder  fra  1695 
—1698.  Gift  med  Maren  Andersdatter  Carlsen.  Døde  3.  Novbr. 
1730.  Disse  og  efterfølgende  personalhistoriske  Oplysninger 
er  tagne  efter  Stadfeldts  »Beskrivelse  over  Randers  Kjøbsted« 
og  N.  H.  Bays  > Randers  ældre  Kjøbmands-Liglaugs  Historie.« 


Digitized  by 


Google 


294 

finder  det  endog  foraødeni  herimod  at  forsikre,  at  hans  Port 
ikke  blev  »widere  oplugt  end  som  wed  St.  Hansdags  Tider, 
naar  hånd  sit  Høe  lod  førre  ind.« 

At  Consumptionsforvalterne  ikke  synes  at  tage  deres  For- 
retning let,  ses  af,  at  de  ikke  blot  lade  undersøge,  om  der 
er  Baglaager,  men  ogsaa  nærmere  lade  optage  Syn  over  den 
Forbindelse,  der  ad  disse  Laager  er  videre  indadtil  igjennem 
Gaardsrum  og  Huse  som.f.  Ex.  ved  Hospitalet,  hvor  der  an- 
kes over,  at  der  »til  med  er  og  en  Indgang  fra  Hospitals- 
Gaarden  og  ind  udj  førrige  Hospitalsforstander  Anders  Mo- 
gensens i)  Gaard,  som  ligger  her  inde  udj  Byen,  och  er  end 
yder  mehre  en  Gjennemgang  wd  af  Hospitalsgaarden  og  igien- 
nem  Hospitals  Brøgerszisz  og  ind  udj  bemeldte  Ahders  Mogen- 
sens Gaard.« 

Især  i  det  første  Syn  af  1687  bruges  adskillige  stærke 
Udtryk  fra  Gonsumptionens  Side,  f.  Ex.  tales  om  »uforskam- 
met Luchelse,«  at  Muren  er  ganske  nedfalden  og  Gjerder  og 
Plankværk  ere  »udøgtige«  eller  »forfulet«.  I  1687  lade  Borg- 
mester og  Raad  14  Dage  efter  Gonsumptionens  Syn  op- 
tage et  nyt,  hvoraf  fremgaar,  dels  at  Tilstanden  dog  ikke  har 
været  saa  slet  som  af  Consumptionen  paastaaet  (Plankeværket 
kaldes  kun  »halvgammelt«  og  »noget  brøstfeldigt«)  dels  at 
enkelte  Mangler  nu  ere  afhjulpne.  I  1692  er  Consumpti- 
onsforvalterne lige  saa  nøieseende  og  næsten  lige  saa  utilfredse 
med  Indhegningen  som  5  Aar  tidligere  (»Indhegningen  ganske 
^  slet«),  og  de  synes  ikke  at  finde,  at  Indhegningsforholdene  i 
en  nævneværdig  Grad  have  forbedret  sig.  Denne  Gang  pro- 
testerer Borgmester  og  Raad  imidlertid  ligefrem  imod  Gon- 
sumptionens Syn  og  erklære,  »at  Randers  By  er  saa  wel  ind- 
heignit  og  indlugt  som  nogen  Kiøbsted  i  Danmarch  undtagen  Fest- 
ninger,  éaa  wj  iche  wed  i  nogen  Maader,   at  der  paa  fattisz, 


^)  Anders  Mogensen  Grave  var  Hospitalsforstander  16B2  og  1686 
Han  døde  enten  sidst  i  Aar  1688  eller  først  i  det  følgende  Aar. 


Digitized  by 


Google 


295 

saa  som  den  med  Wand,  Muratz  og  Andet  er  megit  wel  gand- 
sohe  omkring  forsiunit.«  En  Fæstning  er  det  altsaa  givet,  at 
Byen  ikke  længere  er,  og  det,  man  ved  det  første  Syn  1687 
erfarer  om  Byens  tidligere  Fæstningswerker  godtgjør  ogsaa 
dette  tilstrækkeligt.  Vel  existere  Gravene  endnu,  og  der 
omtales  flere  Steder  Vånd  og  Morads  i  Forbindelse  med  dem, 
men  Consumptionsforvalterne  forsikre  idetmindste,  at  Gravene 
ikke  kunde  forhindre,  at  der  »om  Vinter  Dage  megen  Under- 
slæb med  Consumptionen  kunde  begaaesz.«  Selv  om  Con- 
sumptionsforvalterne maaske  have  overdrevet  meget  i  deres 
Beretning  om  Murens  Tilstand  og  dens  Evne  til  at  hindre 
Consumptionsunderslæb,  saa  er  der  dog  ingen  Tvivl  om,  at 
Muren  ingen  Betydning  kunde  have  længere  i  Tilfælde  af 
Krig.  Fremfor  alt  gjælder  dette  om  Tilstanden  ved  Portene, 
som  efter  Beskrivelsen  maa  have  været  ret  idyllisk.  Ved 
Østerport  ligger  der  en  Have,  gjennem  hvilken  »Mand  lette- 
lig kand  ind  riide«,  ved  den  vestre  Side  af  Nørreport  »digt 
ind  i  Nørrebrou«  har  Anne  Michelsdatt^r  en  Faaresti,  og  syd 
for  Vesterport  er  Byen  »saa  oben  vd  til  den  vilde  Mareh,  at 
Mand  der  lettelig  kand  ind  kiøre  og  ride.« 


Randers  Bys  Tingbog  1687  —  1688. 
Mandagen  den  6.  Juny  1687. 

Vel  fornehme  Thommas  Pederszen  Karmarch*)  Consump- 
tionsforvalter  her  udj  Randers  loed  læssze  og  paaschrifve  en 
schrifftlig  vnderschrefne  Siuns  Attest,  huilchen  liuder  saaleedes  *. 

Aar  1687  den  17.  Februarij  varre  vj  vnderschrefne  Bor- 
gere udj  Randers  tillige  med  Hans  Kongelige  Mayestæts  Bye- 


*)  Blev  Raadmand  10.  September  1687,   døde   den  10.  Mai    1711 
59  Aar  gammel. 


Digitized  by 


Google 


296 

fouget  effter  Consumptionsforvalter  Sigr.  Thommas  Karmarch 
hans  nødvendig  Begiering  omkring  ved  Randers  Bye  paa  ad- 
schellige  Stedder  der  den  slette  Luchelsze  og  Indhegning  at 
siune  og  besee^  och  daa  befandtis  den  som  følger. 

1.  Vden  Østerport  ved  den  norder  Side  Portten  f andtis 
en  Hauge,  som  Johanne  Nielsdaalter  hafde  i  Fæste.  Om  samme 
Haufue  er  Planchværchet  og  Gierdet  gandsche  neder,  saa 
mand  lettelig  kand  ind  riide  og  stige  ofuer  den  nedfaldene 
Muur,  huor  inden  for  er  thuinde  Baglogger,  en  til  Jens 
Guldsmedtz  ^)  og  en  til  Anne  MoUerupis,  som  paa  slig  Maader 
meget  kand  indbringes,  Consumptionen  til  Schaade  i  dens 
Indkomst. 

2.  Derfra  og  hen  til  Nørreport  findes  mange  Stætter 
ofuer  ind  til  Byen  til  hoesz  boendes  Gaarder  og  Stuer  op  ad 
Bachet  der  til.  Mueren,  Gierdet  og  Planchværchet  er  vdøchtig, 
sønderlig  Jens  Diderichsens  og  Christen  Pustmagers  Luchel- 
ser,  saa  der  ofuer  i  Consumptions  Erlegelse  kand  m^et  ind- 
sniges. Paa  lige  Maader  findes  en  Hauge  vd  paa  Byens  Jord, 
Niels  Boedts  hafver  i  Fæste,  der  paa  er  en  Baglogge  vd  fra 
hans  Gaard  til  Haugen,  og  er  samme  Hauge  med  et  vdørtig 
Gierde  indhegnit. 

3.  Ved  den  vester  Side  af  Nørreport,  digt  ind  til  Nør- 
rebrou,  som  Anne  Michelsdaatters  Faarestie  er,  findes  et  vfor- 
schammet  Luchelsze,  effter  som  Muren  er  gandsche  nedfalden 
og  der  ind  i  Byen  kand  meget  Korren  og  andet  indsniges  Con- 
sumptionen til  Schaade. 

4.  Michel  Michelszens  Vaaning,  som  Jens  Anchersen^ 
tilhørrer,  er  ogsaa  Muhren  og  saa  Luchelszet  gandsche  forful- 


*)  Ifølge  Resen  har  det  nuværende  Helenestræde,  tæt  udenfor 
hvilket  den  Gang  Østerport  laae,  Jens  Guldsmeds  Gyde. 

^)  Drev  Kornhandel,  Skibsfart,  Bryggeri,  Brændevinshandel  og 
Avlsbrug. 


Digitized  by 


Google 


297 

let  og  nedfalden,  at  enhuer  der  lettelig  kand  ofuer  stige  og 
i  Consumptionsindkomst  giørre  stoer  Afbrech. 

5.  Ved  Jens  Juels  Eiendom  er  en  Baglogge  og  en  Stætte, 
saa  Murren  er  gansdsche  nedder  der  og  omkring  paa  Volden 
rundt  til  Vesterport,  der  er  og  den  største  Deel  af  Planch- 
værchet  fra  Christen  Reebslaars  Hafue,  som  er  en  Baglogge 
paa  og  en  Stie  op  til,  saa  vel  som  en  stber  Deel  af  Gier- 
derne  vdøchtig,  och  paa  huer  Hafue,  Anders  Christensens  vnd- 
taggen,  er  den  Logger  paa  ind  til  Byen. 

6.  Igiennom  Hospitalsgaarden  ved  den  vester  Side,  vd  til 
Blegdammen  og  den  norder  Siide  ind  i  Gaarden,  er  Hospi- 
tals Haugierdet  neder  og  forfullet  og  staar  saa  oben  vd  til 
den  vilde  March,  at  mand  der  lettelig  kand  ind  kiøre  og  riide 
med  huad  dj  vi],  og  saae  vj  en  Stie  igiennem  samme  Hauge. 

7.  Ved  den  synder  Side  ind  til  den  Haufue,  som  Pe- 
der Knudsen  1)  tilhørrer  og  en  Dør  er  ind  paa  en  Gaade 
kaldes  Vestergrafue,  findes  et  Trind  ofuer  sampt  findes  Gier- 
det  neder.  Ved  den  Hauge  ved  Grønberrig  og  i  den  Hauge 
vd  til  Engen  er  en  Gang  lige  indtil  den  Vaaning,  Sørren  Lau- 
ridtsen  iboer. 

8.  Omkring  ved  Rosszensgaard  staar  gandsche  obent,  syn- 
derligt ved  Anders  Mammons,  saa  vel  som  findes  der  ved  til 
Vandet  mange  Baglogger,  og  der  kand  meget  for  Consump- 
tionen  indbringes,  helst  som  den  Strede  Rosensgaard  kaldet 
staar  oben  udj  den  sønder  Ende  ved  Vandet. 

9.  Der  findes  fra  Hans  Jespersens  Bagloge  og  øster  paa 
adschellige  Baglogger  saa  som  Lauridtz  Munchis,  Inger  Vættis, 
Frandtz  Hanschemagers  sampt  Hans  Grønberigs,  som  alle  vd  til 
Vandet  staar  oben  og  kand  der  meget  Consumptionen  frie 
indsniges. 

10.  Derfraa  og  langs  hen  til  Slodtzhaugen  findes  ogsaa 
en  Hob  Baglogger  og  Udganger  thil  Vandet  ad  nemblig:  Mette 


Var  Medlem  af  Randers  Kjøbmands-Liglaug. 

/Google 


Digitized  by* 


Stærs,  Rasmus  Hanssen  Baggers,  Rasmus  Lolliches,  Madts  Snogs 
med  flere,  der  findes,  saa  vel  som  trende  øde  Jordzmoner, 
som  staar  ald  oben  fra  Vandet  ind  ad  Byen,  huor  adschelligt 
kand  indbringes  Consumptionen  til  stoer  Forkortning. 

At  saaleedes  af  os  Vnderscbrefne  er  siunet  og  seet  og  sig 
saaleedes  befindes  testerer  vj  Vndersehrefne  vnder  vorris  Hæn- 
der og  er  gestendig,  huor  behøfuis,  som  vj  og  for  et  fuld 
Siun  vil  afhiemble.  Actum  Randers  die  et  [loco]  vt  supra. 
Stoed  vnder. 

Niels  Pedersen  Suahne^),         Peder  Søfrensen   Rafn^), 
propria  manu.  Egen  Haand.    . 

lens  Nielsen,        Mortten  Pedersen,        E.  Nielsen, 
propria  manu.  propria  manu.  Egen  Haand. 

Christen  Lauridtzen,         Niels  Nielsen  Hanssen, 
Egen  Haand.  Egen  Haand. 

Ifuer  Nielsen  Rodschoff^),         Erich  Kruse, 
Egen  Haand.  Egen  Haand. 

Mortten  Nielsen  Hvadts,     Thøgger  Jachobsen  Møller. 
Egen  Haand. 

Olluf  Pedersen, 
Egen  Haand. 

S.     R.     S.     T. 

Som  samme  Siun  saaleedes  til  Indhold  formelte  og  blef 
leest  og  paaschrefuen. 

Mandagen  den  20.  Juny  1687. 

Thøger  Jachobszen  Borger  i  Randers  idag  i  Dommer  Sted, 
Jørgen  Madtzen,  Byschrifuer,  og  Erich  Nielszen  Krusze,  Guld- 
smed, Borger  og  Thinghørrer  ibidem. 


*)  Raadmand  1693. 

')  Havde  Bryggeri,  Brænde  vi  nshandel,  Skibspart  og  Avlsbrug. 

•)  Kjøbmand,  Brygger  og  Brændevinsbrænder. 


Digitized  by 


Google 


299 


Otte  Mænd. 


Jens  Diderichszen,  Schomager,  Niels  Søffrenszen,  Klein- 
szmed,  Michel  Michelszen,  Jens  Nielszen  Brenduin,  Schomager, 
Christen  Lasszen,  Snedicher,  Anders  Jenszen,  Søfren  Nielszen, 
Smed,  Niels  Jachohszen  Prim. 

Borgmester  og  Raad  j  Siunszvinde  forhuerffuit  aff  Niels 
Pederszen  Luschrædder  Borger  her  ibidem.  ^) 

For  Retten  frembstoede  thuende  Kaldtzperszonner  Lauridtz 
Pederszen  og  Jens  Jeszperszen,  begge  Byens  Thiener,  som  af- 
hiemblit  ved  Æd  med  oprachte  Fingere  effter  Louen,  at  de 
idag  3  wgger  louligen  hafde  hid  i  Rette  stefnit  S^  Thomas 
Pederszen  Karmarch  Consumptionsforualter  her  udj  Randers  for 
Sion  til  Randers  Bye,  Siønszmændtz  Udneffning  ottende  Dagen 
der  effter  og  for  at  wære  ofuerværende  paa  Siønit  Thorsz- 
dagen  dereffter  og  dit  neste  Mandag  her  til  Tingit  at  affhiemble, 
og  talte  de  med  hannem  selff.  Iligemaader  stefnit  Jens  Nielszen 
Kongelig  Mayestæts  Byfougit,  Niels  Pederszen  Suane,  Peder 
Søfrenszen  Rauffn,  Morten  Pederszen  Hengj,  Christen  Nielszen, 
Christen  Lauridtzen,  Schræder,  Niels  Nielszen  Bendtzen,  Kuer 
Nielszen  Raadschou,  Erich  Nielszen  Krusze,  Morten  Nielsen, 
Hans  Thøger  Jachobszen,  Olluff  Pederszen,  Guldsmed,  Søfren 
Raszmusszen  Tustnip,  om  de  dertil  vil  hafue  nogit  dertil  at 
suare,  og  talte  en  Paart  med  dennem  self  og  en  Paart  med 
deris  Folch.  Noch  samme  Dag  steffnit  efterschrefne  Siønsmænd 
nemblig  Thomas  Raszmusszen  Kragballe,  Jørgen  Peiterszen, 
Farffuer,  ^)  Niels  Nielszen  Bay,  ^)  Jens  Christenszen,  Søren  Ras- 
musszen,  Niels  Lauridtzen,  Schomager,  Morten  Lasszen,  Schred- 
der,  Christen  Asszentofft,  Peder  Vogenszen,  Christen  Bartolp- 
meyszen.  Pottemager,  Jens  Madtzen,  Guldsmed,  Cort  Reinholt, 
Schoemager,  Mathis  Clauszen,  Hanschemager,  Michel  Madtzen' 


^)  Prokurator,  var  fattig. 

«)  Tillige  Kjøbmand,  Brygger,  Brændevinsbrænder. 

»)  Kjøbmand  og  Skibsreder. 


Digitized  by 


Google 


300 

Smed,  Raszmus  Hanszen,  Hanschemager,  Peder  Poelszen,  Peder 
Madtzen,  Thindstøbber,  Borgere  ibidem  for  Siønsz  Udneffning 
idag  fiorten  Dage  sist  afuigte  og  for.  at  wære  paa  Åastederne 
at  siøne  Thorszdagen  dereffter,  og  at  affhiemble  ottende  Dagen 
dereffter,  alle  fornævnte  Personer  til  deris  Hus  og  Bopeel  og 
thalte  en  Paart  med  dennem  selfif  og  en  Paart  med  deris  Folcb. 
Hernæst  udj  Rette  lagde  bemelte  Mels  Pederszen  Luscbræ* 
der  it  schrifftlig  Siøn  lyder  saaledis.  Anno  1687  den  9.  Juny 
vaar  vj  wndersclirefne  Tbomas  Raszmuszen  Kragbalie,  Jørgen 
Peiterszen,  Niels  Nielszen  B%y,  Jens  Ghristenszen,  Søfren  Ras- 
muszen, Niels  Lauridtzen,  Schoemager,  Morten  Lasszen,  Schræ- 
der  Christen  Asszentofft,  Peder  Vogenszen,  Christen  Bartolo- 
meyszen,  Jens  Madzten,  Guldsmed,  Cort  Schomager,  Mathis 
Clauszen,  Michel  Smed,  Raszmus  Hanszen  Hanschemager,  Peder 
Poelszen^  Peder  Thindstøbber,  Borgere  her  ibidem,  at  siøne 
og  efftersee,  huorledis  Randers  By  var  indhegnit  og  indlugt, 
efftersom  wij  dertil  den  6.  Junij  sistaffuigte  var  opneffnet  aff 
Bytingit,  og  daa  befantis  som  effler  følger,  og  bleff  os  aff  Borge* 
mester  og  Raad  forreuiist  tillige  med  Consumptionsforvalter. 
1.  Wden  Østerport  wed  den  norder  Side  findis  j  Hauge, 
som  Johanne  Nielszdaatter  tilforne  hafuer  hafft  i  Feste  og  nu 
Consumptionsforualter  Thomas  Karmarch  i  Brug  hafuer  af 
Borgemester  og  Raad,  og  findis  fra  Østerport  til  Logen  paa 
samme  Hauge  Planchuerchit  nogit  brøstfeldig  og  vil  forbedres, 
og  siden  fra  Logen  er  ny  Planchuerch  til  Wandit  opsat  i 
samme  Hauge.  Inden  Voldens  Mur  befantis  thuende  Loger 
paa  Jens  Guldsmeds  Hus,  den  eene  var  tilspeggerit,  og  den 
anden  en  hden  Vindueloge  med  tre  Jerenstenger  i  Krysz.  Nest 
wed  inden  samme  Muur  befandtis  et  ny  Udhus,  som  Niels 
Lauridtzen  Schoemager  hafuer  ladit  nyligen  opbygge,  Wegeme 
paa  samme  Hus  til  Haugen  var  staufrit  og  nogle  wklin  med 
Lier  wndtagen  paa  samme  Hus  war  enWeg,  som  var  en  Dør 
forslagen  med  Søm,  som  hånd  hafde  samme  Htiol  til  at  tage 
Kalch,  Lier  og  Stafuer  udaff  til  Bygningens  Fornødenhed.    Nest 


Digitized  by 


Google 


301 

ved  befandtis  en  Loge  paa  Anne  Mollerupis  Udhus  til  j 
liden  Hauge.  Uden  for  findis  forszuarlig  Giersel  og  Muur. 
Fra  samme  Hauge  og  langs  hen  til  Jørgen  Madtzens  Hauge 
findis  Vand  og  Moradtz  og  indenfor  gamle  Gierder,  huor  ingen 
enten  gaaendis  eller  ridendis  kand  ofuerkomme.  Findis  wed 
Jørgen  Madtzens  paa  Muren  for  hans  Hauge  tuende  Huller, 
dit  eene  findis  nogendedis  med  Giersel  og  Stafuer  forsiønit, 
dit  andit  befantis  med  nogle  gamle  Fiel  forslagit,  som  med  en 
Fod  blef  opstøt  af  Consumptionsforualteren  Thomas  Karmarch. 

3.  ^)  For  Niels  Bodfzis  Gaard  ofuen  for  hans  Hauge  be- 
fantis Planchuerchit  forsuarlig  med  en  Loge  og  en  Laas  sampt 
med  Speger  tilspégerit.  Nest  wed  Christen  Pusimager  saauel 
Jens  Diderichszen  befindis  halff  gammel  Planchuerch,  dog  ofuen 
paa  foiBiønit  med  Thorn  og  Legter  langs  hen  uden  Planch- 
verchit  til  Nørreport. 

4.  Ved  den  vester  Side  atf  Nørreport,  som  Anne  Michels- 
datter  boer,  er  it  ny  Planchuerch  opsat,  Saauel  for  Michel 
Michelsens  Waaning,  som  Jens  Anchersen  tilhørrer,  er  paa  lige 
Maader  vel  forsiønit,  og  findis  der  uden  for  j  gammel 
Theil  Muur. 

5.  Ved  Jens  Juels  befantis  en  Wdgang  til  hans  Barche 
Kar,  saauel  og  en  Loge  til  j  liden  Hauge,  og  udenfor  be- 
findis Gierde,  og  siden  Brenchet  ned  til  Grauffuen,  saa  ingen 
der  kand  ofuer  komme  for  Vand  og  Moradtz. 

6.  Fra  Christen  Rebslaars  og  langs  hen  ad  Volden  til 
Nørreport  (sic!)  befandtis  adtschillige  Planchevercher  høye  og 
korte,  som  var  gammel  og  nye  ofuen  omkring  Haugerne,  saa- 
uel med  Thorengierde  vel  forsiønit. 


^)  2  findes  ikke. 

/Google 


Digitized  by* 


302 
Randers  Bys  Tingbog  1691—1693. 

Mandagea  den  2.  Maj  1692. 

Sambtllg  Consamptionsforvalterne  j  Vinde.  —  Fuldmichtig 
Søffren  Jørgensen. 

ForschrefTne  Søffren  Jørgensen  for  Retten  fremstillede  tuinde 
Kaldzpersohner  Christen  Rasmusen  Markmand  og  Christen  Erich- 
sen Wagt  her  ibidem,  som  afhiemblede  vred  £ed  med  opragte 
Finger  effter  Louen,  at  de  idag  otte  Dage  louligen  steffnit  og 
Warsell  gaf  welwise  Borgemester  og  Rod  her  i  Randers  for 
att  møde  hid  til  Randers  Byting  til  idag  for  Siøns  Afhiemling 
Byensz  Indheigning  angaaende,  om  de  dertil  wilde  hafue  Nogit 
at  suahre.  Dernest  for  Retten  fremkom  Nielsz  Pederszen 
Lueschræder  og  oplæste  j  schrifftlig  Siøn  formelt  saaledisz. 
Anno  1692  dend  2.  Maj  ware  wj  underschrewne  Borgere  her 
udj  Randers  effter  att  wj  sidst  afwigte  den  25.  Åprill  war  aff 
Hans  Kongelige  Mayestæts  Hr.  Byfogitt  S^  Jens  Nielsen  paa 
Randers  Byting  opneffnit  til  at  siøne  og  besigtige  Randers  Byes 
Indhegning  effter  derom  sambtlig  Consumptions  Forpachterne 
derris  Begiering,  og  hafr  wj  da  idag  dend  2.  Maj  Randersz 
Byes  Indheignelsze  effterseett  og  siunit,  som  er  befunden  saa- 
ledis  som  effter  følger.  Først  befandtisz  j  Hauge  wden  for 
Østerport  paa  den  wester  Side,  som  Christen  Thommesen  og 
Thommas  Karmarch  udj  Leie  hafuer,  Randers  Bye  tilhørende, 
Planchwerchit  paa  dend  østere  Ende  saa  Mellemgierdit  paa 
den  wester  Ende  gandsche  megit  brøstfeldig  som  Gierdet  i 
Synderlighed  af  alle  Folck  wdden  ringe  Møye  kand  offuerstiges, 
og  nest  øster  Port  wed  samme  Hauge  kand  alle  og  enhuer 
maehelig  indkomme  og  offuerstige  wed  Siden  af  Porten  og 
gaae  ind  i  Byen;  nest  wed  all  wester  wde  da  hafuer  først 
Jens  Guldsmed  en  Bagloge,  som  er  slagit  j  Støche  Bred  wden 
forre,  som  jettelig  kand  fraszlaaesz  og  igien  tilspegrisz.  Anne 
Mollerupis  der  nest  wed  hafuer  en  Uden  Stribel  Jord  til  Hauge 
bag   hinders  Laadehuus,    huor  hun    og  hafr  een  Bagloge  til 


Digitized  by 


Google 


303 

samme  Stribel  Jord;  Gierszelen  og  Indluchelszen  befindis  saa- 
ledisz,  som  dett  iche  burde  at  wære.  Ved  Jørgen  Madzens 
Hauge  wd  til  Wolden  og  den  effter  falden  Graffue  er  stort 
Hull  paa  Muhren  og  gandsche  slet  Gierszell  i  dette  samme 
Steds.  Her  nest  for  Jørgen  Madzens  Gaardzrumb  er  og  j 
stort  Huel  paa  Muhren,  huor  forneden  er  nogle  Fiell  heell 
corte  slagen  og  naaer  iche  til  det  offuerste  inden  i  Murren, 
tilmed  war  thuihde  aff  samme  Fiell  gandsche  løssze,  som  kunde 
wdtagisz  wden  nogen  Brechelsze.  Paa  dend  øster  Side  alf 
Olluf  Pederszens  Hauge  nest  bemelte  Jørgen  Madzens  be- 
fandtisz  aff  OUuff  Pederszens  Planchewerch  stoer  thuinde  Fur 
Dieller  Bred  wden  for  Muhren  og  den  eene  Brede  slett  løsz, 
og  machelig  der  kunde  indgaae,  huem  som  wilde.  Wdj  Thø- 
ger Jachobszens  Hauge  wd  till  Wolden  er  en  Bagloge,  og  Gier- 
szelit  om  samme  hans  Haufge  er  gandsche  brøstfeldig,  og  for 
offuen  paa  den  wester  Side  fandtis  en  Stætte  offuer  udj 
Haugen,  og  wed  samme  Stætte  er  Offuerstigelsze  udj  Gasten 
Murmandz  Gaardtz  Rumb.  Jens  Dirichsens  Planchewerch  for 
hans  Gaard  dernest  wed  wdtil  samme  Wold  er  gandsche  laut 
og  eendeel  der  af  megit  brøstfeldig,  og  nogle  Fiell  løssze  i  det 
lidet  halfue  Tag  Huus,  som  kunde  skydisz  til  Side,  og  nest 
og  til  Nørreport  er  og  samme  hans  Planchwerch  brøstfeldig. 
Westen  for  Nørreport  hafuer  Jens  Anchersen  en  Bagloge  wd 
til  dend  Hauge,  som  hånd  hafuer  udj  Leye  aff  Byen.  Nest 
wed  hafuer  Jens  Juel  Schoemager  og  j  Bagloge  wd  til  Wolden. 
Planchwerchit  det  er  og  heell  megit  brøstfeldig,  og  forneden 
udj  hans  Hauge  findis  en  Stiætte  offuer  fra  Jens  Windtmøllesz  ^) 
Thofft  og  der  ind  i  samme  hansz  Hauge.  Paa  Christen  Reeb- 
slaarsz  Stald  Huusz  wd  til  Wolden  og  Haugen  er  en  Bagloge 
paa  det  eene,  og  imellomb  dett  andit  Huus  nest  wed  gandsche 
slett  Indheigning,  saauell  findis  en  og  j  Haugloge  westen  for 


^)  Jens  Pedersen  Windtmøller  drev  Krambodhandel,  Skibsfart,  Bryg- 
geri, Brændevinsbrænderi  og  havde  nogen  Avling. 


Digitized  by 


Google 


304 

samme  Huus  wd  till  fra  bemelte  Christen  Reebslaarsz  Wd- 
huusze  paa  Woldeh  og  ned  til  den  Hauge  som  Hr.  Hans  Ør- 
sted ^)  til  Leye  aft  Byen  hafuer.  Alle  Randers  Bye  tilhørrende 
findisz  gandsche  slett  og  laut  Planchwerch  og  mangesteds  oben 
og  fømeden  langs  med  Grafifuen  findisz  gansche  slett  och  saa 
gott  som  ingen  Luchelsze,  huor  wdoffuer  om  Vinterdage  megen 
Wnderszleb  wed  Consumptionen  kand  begaaesz.  Nest  wed 
Hr.  Hans  Ørstedz  Hauge  paa  Wolden  paa  den  westere  Side 
hafr  Jens  Brendwinsz  Enche  en  Hauge,  Byen  og  tilhørrende,  disz 
Indluchelsze  for  offuen  wd  til  Gaaden  duer  intet  og  er  øde. 
Imellem  Hoszpitaalsgaarden  og  huide  Møllesz  Gaardsrumb,  saa- 
uit  Mølbechen  strecher  sig,  saa  er  gandsche  ringe  og  heel  laugt 
Planchewerch,  og  eendeel  der  af  er  oben  og  iche  tillugt,  saa 
Alle  og  Enhuer  kand  haffue  fri  Indgang  wden  fra  Byen  offiier 
Mølbechen  og  ind  udj  Møelgaarden  og  Hoszpitalsz  Gaarden 
Dag  og  Natt.  Der  for  uden  er  en  Loge  fra  Hoszpitalsz  Gaar- 
den og  indtil  Møll  Bechen  wed  Blegdammen,  till  med  er.  og 
en  Indgang  fra  Hoszpitalsz  Gaarden  og  ind  udj  forrige  Hospi- 
taisforstander  Anders  Mogensens  Gaard,  som  liger  her  inde 
udj  Byen,  och  end  yder  mehre  en  Gjennemgang  wd  af  Ho- 
szpitalsgaarden  og  igiennom  Hoszpitalsz  Brøgerszisz  og  ind  udj 
bemelte  Anders  Mogensens  Gaard.  Paa  de  wester  Graffue  udj 
Hans  Jespersen  Vissenterers  Hauge  her  ud  til  Gaarden  staar 
ingen  Bøgning,  er  en  Haugloge  for  neden  udj  Haugen,  wdtil 
Engen  er  en  Bagloge,  og  Indluchelszen  gandsche  slett.  Til  med 
er  og  imellem  hannom  og  Hans  Snedicher  it  langt  Støche 
Mellemgierde,  som  Hansz  Jespersen  bør  at  luche,  gandsche  øde, 
huor  med  som  og  for  den  Durchgang  af  Baglogen  wd  til  En- 
gen og  Forlogen  wd  til  Gaarden  og  Hengangene  offuer  Mellom- 
gierdet  til  Hans  Snedicher  kand  megit  ind  og  wdsnigesz,  sær- 
dehlisz  om  Winter  Dagen.    Grønneborgport  wd  til  Engen,  som 


>)  Hans  Sørensen  Ørsted  var  Kapellan  ved  St.  Mortens  Kirke  i 
Randers  1671-1697. 


Digitized  byCjOOQlC 


306 

Anders  Søffrenszen  Bay  eier  og  tilhørrer  og  selff  hafuer  Nøglen 
til  kand  iche  wides,  huorledisz  der  med  omgaaesz.  De  Boer 
nest  wed  samme  Grønneborrigportis  Indkiørsszel,  som  tilhørrer 
Weledle  Karen  Madzdaatter,  Borgemester  Søfren  Anderssen 
og  Anders  Christenszen  Raadmand,  Indheigningen  nest  wed  be- 
melte  Grønneborrig  Port  paa  den  øster  Side  er  heel  gandsche 
slett  och  duer  aldehlisz  intet,  saa  de,  som  samme  Voninger 
beboer,  kand  der  offuer  træde  wd  og  ind,  naar  dett  dennom 
simiis  aarlig  og  sildig.  Christen  Poffaelszens^)  Mellomgierde 
nest  hosz  samme  Hauge  iindisz  og  saa  brøstfeldig  og  Jost  Si- 
monszens  Gierde  for  neden  wd  til  Engen  og  saa  brøstfeldig. 
Den  Hafue,  som  Jørgen  Kobbersmed  hafuer  i  Leye  af  Jens 
Anderssen  Kragballe,  ^)  imellem  Jens  Bays  Eiendomb  og  Elssze 
Anchersdaatter,  Gierdit  for  neden  til  Engen  er  gandsche  brøst- 
feldig, og  Mellomgierderne  wil  end  og  hielpis  og  iindisz  wd  til 
Gaarden  een  Port  med  een  Loge  paa.  Elssze  Anch^rsdaatters 
Hauge,  er  og  Gierdet  for  neden  lige  saa  brøstfeldig.  Peder 
Woris  Planchwerch  er  og  for  neden  Haugen  brøstfeldig.  Thom- 
mes  Kragballisz  ligesaa  og  Mellomgierderne  ogsaa.  Hr.  Hans 
Ollufsens  ^)  Hauge  nest  wed,  og  saa  wd  til  Engen,  er  Gierdit  gand- 
sche brøstfeldig,  og  er  een  Indgang  med  en  Loge  paa  Haufgen 
indtil  Gaaden.  Fra  bemelte  Hr.  Hans  Ollufsens  Hauge,  og 
neder  til  Jens  Gramsz  Huus  i  Roesensgaard  ere  Gierdeme 
for  neden  wd  till  Engen  saauel  som  Mellomgierderne  gandsche 
brøstfeldig,  saa  af  alle  de  Hauger  af  den  eene  og  i  dend  an- 
den er  fri  OfFuergang.  Haufloger  eller  Bagloger  wd  til  Fior- 
den,  som  der  til  kand  liges  Knobschibe  og  Baader  Natt  og 
Dag,  och  Port  paa  samme  Gaard  wd  til  Gaden,  som  fandtis 
ingen  Luchelsze  foran,  wden  en  satt  der  fore,  och  fri  Offuer- 
gang  fandtisz,   som  meldt  er,  samme  Haugers  Mellomgierder. 


*)  Kornhandler,  Brygger,  Brændevinsbrænder,  Skibsreder. 

*)  Havde  Krambod,  Bryggeri,  Brændevinsbrænderi  og  Avlsbrug. 

8)  Sognepræst  ved  Slotskirken. 


Digitized  by 


Google 


306 

Roesensgaard  der  til  kand  og  legisz  Knobschibe  og  Baade,  er 
ny  indheignit,  og  Qnåisz  der  igiennom  Gaarden  frj  Ind  og  Wd- 
gang  til  Wandit  Nat  og  Dag.  Lauridtz  Bødicber  baftier  og  j 
Bagloge  wd  til  Fjorden,  som  og  tilligis  kand  baade  med  Knob* 
schibe  og  Baade.  Magister  Peder  Carstensen  ^)  en  Bagloge  paa 
sit  Laadehuus  med  en  Gang  wd  paa  Wandit,  som  og  kand 
legis  Schib  og  Baade  til.  Søffren  Langs  Hauge  wd  til  Fiorden 
Planchwerchit  heell  brøstfeldig,  og  nogle  Plancher  stod  oben. 
Hendrich  Garber  hafr  og  j  Ba^loge  fra  hans  Gaard  wd  til 
Fiorden^  iHgemaade  med  Knobschibe  og  Baade  kand  tiUigesz, 
och  Ib  Mammons  Gaardz  Rumb  wd  til  Fiorden  er  gandsche 
oben  og  paa  samme  Maade  kand  tilliges.  Fra  dett  Huus, 
Hans  Jespersen  Vissiterer  iboede  og  lens  Bay  nu  tilhørrer,  og 
til  sahlig  Madtz  Søfrenszen  Snogs  Hausz,  som  Hans  Jeszpersea 
nu  iboer  og  tilhørrer,  findisz  Bagloger  wd  til  Wandit  fra  huert 
Huus  lige  paa  ermelte  Maade.  Fra  ermelte  Hans  leszpersens 
nu  iboende  Wonning  og  langs  Fiorden  hen  til  Andersz  Pofituel- 
szen  Baysz  Hauge  findisz  aldehlisz  ingen  Indheigning  eller  Lu- 
chelsze.  Att  faaledisz  i  Sandhed  er  som  forschrefvit  staar,  og 
aff  osz  saaledisz  att  were  sitmit  testerer  vi  med  worisz  egene 
Hænder  og  widre  wed  Siælsz  Eed  er  gestendig.  Actum  Ran- 
ders ut  supra.  Nielsz  Pederszen  Lueschreder,  Søfren  Rasmus 
Perch,  Morten  Lassen  Lemb,  Madtz  Søfirenszen  Schoemager, 
Peder  Knudsen,  Nielsz  Jacfaobszen  Prim,  Mathias  Hanssen, 
Søfren  Søfrenszen. 

Saa  efter  at  forschrevne  Siøn  liudelig  for  Retten  war  op^ 
leest,  fremstod  fornævnte  Niels  Pedersen  Lueschreder,  Peder 
Knudzen  Søfrenszen  Schipper,  Mathias  Hansen,  Madz  Søfren- 
sen,  Morten  Lassen  og  Søfren  Rasmusen  Perch  som  bekiende 
og  tilstod,  at  dj  hafde  siunit  og  saaledisz  forefandtisz,  som 
fornævnte  derris  schrifftlige  Siøn  omformelte,  huilchit  dj  widre 


^)  Peder  Carstensen  Sehuus,  Rektor  ved  Latinskolen  i  Randeis 
1682,  døde  1704. 


Digitized  by 


Google 


307 

wille  were  gestendig,  huor  fornøden  giørisz.  Och  war  Søfren 
Jørgensen  der  effter  paa  samtlig  Consumptionsforvalterne  deris 
Wegne  Tingswinde  begierendisz.  Her  til  og  imod  at  suare 
fremlagde  welwisze  Borgemester  og  Raadz  Fuldmichtig  Frandz 
Handschemager  her  ibidem  it  derris  schrifftelig  Indleeg  formelte 
saaledisz :  Kongelig  Mayestæts  Byfogit  S^  lens  Nielssen  thil  thie- 
nestlig  Suar  imod  fornævnte  Siøn  meldisz,  at  Randers  Bye 
er  saa  wel  indheignit  og  indlugt  som  nogen  Kiøbsted  i  Dan- 
march  undtagen  Festninger,  saa  wj  iche  wed  i  nogen  Maader, 
at  der  paa  fattisz,  saa  som  den  med  Wand,  Muratz  og  Andet 
er  megit  wel  gandsche  omkring  forsiunit,  huilchit  om  fornøden 
giørisz  kand  beuislig  giørisz  saa  i  Sandhed  at  were.  £y  heller 
kand  nogen  andit  end  med  Sandhed  sige,  at  naar  der  enten 
paa  Pordten  eller  Laaszen  paa  Porten,  Muure  eller  Plancher 
nogit  kunde  manquere  |:  som  kunde  schee  af  Reiszende,  der 
iche  om  Natter  Thide  kand  saa  hadstig  indkomme  :|,  naar 
der  er  adi/røhrit,  d^  strax  er  bleffuen  forfærdiget.  Er  der 
nogen  Bagloger  osz  wbeuist,  at  Borgerschabet  kand  hafue. Ud- 
gang til  Wandit  til  derrisss  Hunsz  Behoff,  og  de  Dannemænd 
siønis  dennom  til  Skaade  for  Consumptions  Indlrader^  kand  de 
lade  dem  tilslaa.  Dette  begierisz  maa  udj  derrisz  Siønaz- 
winde  indførrisz,  og  osz  Gienpart  meddeelis.  Datum  Randers 
Raadhuus  den  2.  May  1692, 

Stod  wnder 
Søffren  Anderszen  Karmark. 

Egen  Haand.  Egen  Haand. 

Endnu  imod  fornævnte  Siøn  suarede  Anders  Søfrensen 
Bay,  saauit  Grønborrig  Port  andgaaer,  saa  bleff  den  ey  widere 
oplugt  end  som  wed  S*®.  Hansdags  Thider,  naar  band  sit  Høe 
lod  førre  ind.     At  saaledis  for  Retten  passerit  er  etc. 


20* 

Digitized  by  CjOOQ IC 


Boganmeldelsen 


I.  H.  F.  Feilberg.  Dansk  Bondeliv,  saaledes  som  det  i 
Mands  Minde«  førtes,  navnlig  i  Vestjylland.  Med  49  Figurer  og  et 
Tillæg.    Andet  Oplag.    1898. 

Samme.    Dansk  Bondeliv  osv.    Anden  Del.    1899. 

Det  er  10  Aar  siden  den  første  af  disse  Bøger  udkom, 
udgivet  af  Udvalget  for  Folkeoplysningens  Fremme;  den  fik 
fra  alle  Sider  den  bedste  Modtagelse,  hvad  den  ogsaa  i  rigeste 
Maal  fortjente.  Thi  det  er  ikke  overdrevent,  naar  det  i  Forf.'s 
Biografi  i  Biogr.  Lexikon  V,  S.  99  om  den  hedder,  at  »med 
hans  dybe  Forstaaelse  af  den  vestjydske  Almue  og  hans  ind- 
trængende Kjendskab  til  dens  indre  og  ydre  Liv  er  den  bleven 
en  Bog  uden  Sidestykke  i  vor  Literatur  og  et  kulturhistorisk 
Værk  af  blivende  Betydning.«  Naar  det  derfor  kunde  synes 
underligt,  at  det  har  varet  saa  lang  Tid,  inden  Bogen  blev 
udsolgt  og  et  nyt  Oplag  udkom,  da  ligger  Grunden  i  det  efter 
vore  Forhold  store  Antal  Exemplarer,  der  trykkes  i  hvert  Oplag 
af  de  Skrifter,  som  udgives  ved  Udvalget  for  Folkeoplysnings 
Fremme. 

Der  ligger  et  meget  stort  Samlerarbejde  til  Grund  for 
disse  Feilbergs  to  Bøger,  ikke  alene  af  allerede  tidligere  fore- 
liggende trykte  Bøger;  havde  det  blot  været  deraf,  der  var  øst, 
vilde  det  kun  have  været  højst  ufuldkomment,  hvad  der  vilde 
være  ydet;    men   han  har  altid  haft  et  aabent  Øje  for  hvad 


Digitized  by 


Google 


309 

der  rører  sig  i  Almuen,  her  særlig  Landalmuen,  ikke  blot  i 
det  aabenlyse,  men  ogsaa  i  det  mere  stille  og  skjulte,  i  Hjer- 
terne; og  han  har  et  opladt  Øre  for  hvad  han  hørte,  da  han 
som  han  selv  anfører,  >  begyndte  at  spørge  de  gamle  ud  og 
samle  ind,  ved  tilfældige  Samtaler,  paa  Landeveje,  i  Jernbane- 
vogne, paa  Smaarejser.« 

En  af  de  første  Bøger,  Forf.  udgav,  var  af  lignende  Be- 
skaffenhed som  disse,  nemlig  en,  som  han  kaldte  »Fra  Heden« , 
og  som  udkom,  medens  han  før  Krigen  var  Præst  i  Store- Vi 
ved  Flensborg.  Det  var  altsaa  nærmest  sønderjydske  Forhold, 
han  da  skildrede.  1882  udgav  han  i  Tidsskriftet  »Fra  alle 
Lande«  efter  Tilskyndelse  af  en  god  Ven,  en  lille  Opsats 
»Fra  Vesterjylland« ;  det  er  denne  »lille  Opsats«,  som  han 
selv  kalder  det,  der  1889  udkom  i  videre  udarbejdet  Skik- 
kelse i  første  Del  af  »Dansk  Bondeliv«,  der  nu  foreligger  i 
nyt  Oplag.  Om  Forf.  har  handlet  ret  i  at  lade  dette  frem- 
komme aldeles  ordret  uforandret,  er  vel  tvivlsomt;  hvor  for- 
trinlig Bogen  end  var  for  ti  Aar  siden,  er  det  dog  aabenbart, 
at  Forf.  i  den  forløbne  Aarrække  maa  have  samlet  meget  nyt 
Stof,  der  passende  kunde  have  været  føjet  ind  i  Bogen.  Om 
end  Læserne  med  Beklagelse  maa  give  Afkald  derpaa,  er  der 
dog  ikke  andet  at  gjøre  end  resignert  bøje  sig  for  Forfatteren, 
naar  han  i  Forordet  til  andet  Oplag  skriver:  »Jeg  har  ikke 
vovet  at  forandre  noget  i  Texten,  tør  ikke  længere  tro,  nu  da 
jeg  stærkt  nærmer  mig  de  syvti  og  lever  under  ganske  andre 
Forhold,  end  da  Bogen  blev  skreven,  at  jeg  vilde  være  i  Stand 
til  saa  levende  som  tidligere  at  fremstille  Billeder  af  Bondens 
Liv;  Aarene  begynder  at  tynge.«  Ja,  han  maa  jo  selv  bedst 
vide  det. 

Det  er  her  i  disse  to  Bøger  mest  nørrejydske,  eller  sna- 
rest sydvestjydske  Forhold,  der  fremstilles;  »Min  Vesteregn« 
har  Forf.  sat  som  Overskrift  over  det  første  Afsnit  i  første 
Del;  Vestjylland  er  ikke  lidt  forskelligt  for  det  øvrige  Land, 
og  det  samme  gjælder  fra  tidligere  Tid  om  Beboerne,  Efter- 


Digitized  by 


Google 


310 

kommeme  af  dem,  om  hvem  afd.  Dr.  O.  Nielsen  skriver  i 
»Aarbog  for  dansk  Kaltorhistorie«  1894,  S.  30:  »Vestjyderne 
vare  vistnok  saa  godt  som  de  eneste  Bønder  i  Kongeriget, 
der  i  forrige  Aarhundrede  bevarede  det  Oplysningstrin,  hvor- 
paa  sikkert  de  fleste  andre  Jydw  havde  staaet  i  tidligere  Tid.« 
Men  om  der  end  i  særlig  Grad  er  taget  Sigte  paa  Vestjylland, 
har  meget  af  Fremstillingen  dog  Gyldighed  for  hele  Landet^ 
og  da  naturligvis  især  for  Jylland;  tiii  om  der  end  kunde 
være,  og  endnu  er.  Forskelligheder,  og  det  endogsaa  iøjnefal* 
dende  Forskelligheder  i  det  daglige  Liv,  selv  mellem  Folk, 
der  bo  kun  faa  Mil  fra  hverandre  —  enhver,  d^  kjender  lidt 
til  Befolkningen  i  Hads  Herred  og  i  Bjerge  Herred,  nord  og 
syd  for  Horsens  Fjord,  vil  sande  det  —  saa  smelter  jo  trods 
Forskellighederne  alt  sammen  til  et  stort  og  smukt  Billede, 
naar  man  vil  sammenholde  disse  Feilbergs  Bøger  med  hvad 
andre  have  meddelt  om  dansk  Bondeliv,  til  Dels  i  andre  af 
Landets  Dele,  lige  fra  den  gamle  Pastor  Junge,  der  for  mer 
end  hundrede  Aar  siden  skrev  om  >den  nordsjællandske  Land« 
almue«,  og  Si.  Blichers  Fader,  der  samtidig  skrev  om  Vium 
Sogn  (en  Bog,  der  ikke  har  været  uden  Indflydelse  paa  Søn* 
uens  Noveller),  og  saa  i  vor  Tid  for  blot  at  nævne  enkelte: 
Severin  Kjær,  Anton  Nielsen,  J.  Kamp,  Poul  Bjerge  —  ikke 
at  forglemme  E.  T.  Kristensen;  ogsaa  de  forskellige  Bind  af 
nærv.  Tidsskrift  havde  ydet  ikke  faa  gode  Bidrag. 

I  den  halve  Snes  Aar,  der  er  gaaet  siden  første  Del  af 
»Dansk  Bondeliv«  udkom,  har  Forf.  hvert  Aar  ladet  en  dier 
flere  interessante  kulturhistoriske,  psykologiske  og  folkloristiske 
Afhandlinger  se  Lyset,  saaledes  i  »Aarbog  for  dansk  Kultur- 
historie« og  i  Tidsskriftet  »Dania«,  af  et  meget  forskelligartet 
Indhold,  men  alle  grundede  paa  indgaaende  Studier,  ogsaa  for 
en  stor  Del  af  Udlandets  Literatur;  at  han  ligeledes  er  Ud- 
arbejderen af  den  desværre  endnu  ufuldførte  »Ordbog  ovw 
Jydsk  Almuesmaal«,  skal  der  netop  paa  dette  Sted  mindes 
om.     Det   er  saare  naturligt,   at  Universitetet  for  no^e  Aar 


Digitized  by 


Google 


311 

siden  viste  sin  Anerkjendelse  af  hans  Virksomhed  ved  at  ud- 
nævne ham  til  Doktor  philosophiae«  Adskilligt  af  hvad  han 
ved  disse  sine  Samlinger  i  andet  Øjemed  har  fremdraget,  har 
ogsaa  fundet  Omtale  i  den  ny,  anden  Del  af  »Dansk  Bonde- 
liv« ;  om  nu  denne  i  fuldeste  Maal  ka^  staa  ved  Siden  af 
»første  Del«,  er  maaske  et  Spørgsmaal,  som  Forf.  selv  synes 
at  ville  besvare  benægtende,  naar  han  i  Forordet  skriver:  »For 
en  halv  Snes  Aar  siden  behøvede  jeg  blot  at  gribe  til  i  Stof- 
fets brogede  Mangfoldighed  og  kunde  faa  Tvivlsmaal  klarede, 
Spørgsmaal  besvarede,  blot  ved  at  gaa  til  min  nærmeste  Nabo. 
Nu  er  det  anderledes.  Skildringerne,  som  følge,  ere  bygede 
over  trykte  Kilder,  men  især  over  en  Række  Meddelelser,  jeg 
for  en  14 — 15  Aar  siden  fik  fra  Elever  paa  Gjedyed  og  paa 
Askov.«  Dette  maa  dog  vel  kun  gjælde  det  første  Hovedafsnit 
»Familiegilder«,  som  naturligt  igjen  falder  i:  a.  bryllupsgilde; 
b.  Barnefødsel  og  Barselgilde;  c.  Jordefærd;  medens  disse 
unge  Mænd  næppe  have  ydet  noget  nævneværdigt  til  det  andet 
store  Afsnit  »Folkesynd  og  Folkesorg«  (Drikfældighed  og  Løs- 
agtighed) eller  det  tredie  »Almuens  nedarvede  aandelige  Eje« 
(Overtro,  Lægekunst),  og  sagtens  ogsaa  kun  lidt  til  Tillægget, 
der  handler  om  Folkets  uskrevne  Literatur. 

Man  faar  ikke  altid  det  rette  Blik  paa,  om  det,  Forf. 
meddeler,  er  noget,  som  finder  Sted  endnu,  eller  om  det  hører 
de  svundne  Dage  til;  især  naar,  saaledes  som  S.  20  f.  i 
samme  Beretning  Udsagnsord  sættes  snart  i  Nutid,  snart  i 
Fortid,  —  S.  38  hedder  det:  »Præsten  har  maaske  i  sin  Tid 
været  Skaffer« ;  dette  »maaske«  kan  udelades;  thi  at  han  vir- 
kdig  har  fungeret  som  saadan  Bestillingsmand  ved  Bryllup- 
per, i  alt  Fald  paa  sine  Steder,  fremgaar  af  et  Forbud,  som 
1580  blev  udstedt  der  imod  paa  Odense  Landemode,  og  saa- 
vidt  jeg  mindes  ogsaa  senere;  men  har  det  været  Tilfældet  i 
Fyens  Stift,  er  der  al  Sandsynlighed  for,  at  det  samme  har 
fundet  Sted  ogsaa  i  de  andre  Stifter.  —  S.  60  taler  Fprf.  om 
de  Salmer,  Pigerne  synge  i  de  forskellige  Aldre;  en  Variant 


Digitized  by 


Google 


312 

(fra  Skælskør-Egnen),  omtaler  Rosenberg  i  »Nordboernes  Aands- 
liv«  III,  587,  nemlig  at  naar  de  ere  15  Aar  gamle,  synge  de: 
»Fra  Himlen  højt  kom  vi  nu  her« ;  i  det  20de  Aar:  »Det  er 
for  vist  paa  Tiden  snart«;  i  det  25de:  »Hjærtelig  mig  nu 
længes«;  i  det  30te:  »O  Gud,  hvor  længe  glemmer  Du  mig«; 
i  det  35te:  »Af  Dybsens  Nød,  o  Gud,  til  Dig«;  og  endelig  i 
det  40de:  »Fra  Mennesker  haver  jeg  vendt  min  Hu«. 

Jeg  har  i  femten  Aar  levet  i  den  samme  vestjydske  Egn, 
hvor  Feilberg  havde  sine  to  sidste  Embeder ;  og  meget  af  hvad 
han  anfører  om  Skik  og  Brug,  om  Mening  og  Tankegang,  har 
ogsaa  jeg  lagt  Mærke  til;  et  Par  Ting  skal  jeg  tilføje  som 
supplerende  og  maaske  let  korrigerende.  Naar  det  hedder 
Side  102:  »Er  Dødskampen  haard  og  langvarig,  kan  man 
sætte  Ild  under  Sengen« ;  jeg  tror  ikke,  det  sker,  undtagen  i 
det  Tilfælde,  at  de  omværende  mene,  den  døende  i  sine  virk- 
somme Dage  har  været  en  Hex,  hvilket  jeg  har  udtalt  i  min 
Bog  »Hexevæsen  og  Hexeforfølgelser«  S.  135;  jeg  mindes  da 
ikke  at  have  hørt  det  omtale  i  andre  Tilfælde.  —  S.  134  hed- 
der det,  at  den,  der  har  hængt  sig,  skal  have  med  sig  i  Ki- 
sten Rebet,  hvormed  han  tog  sit  Liv  —  naturligvis  for  ikke 
at  komme  igjen  for  at  hente  det.  Hertil  kan  jeg  føje  en  lUle 
Fortælling,  som  hvor  tragisk  den  end  er,  dog  falder  en  Del  i 
det  komiske.  En  halvgammel  Kone  havde  hængt  sig;  det 
var  i  Foraarstiden,  lige  før  Køerne  skulde  paa  Græs,  og  saa 
havde  hun  benyttet  noget  helt  nyt  Kotøjr,  Manden  just  havde 
kjøbt;  da  hun  nu  skulde  begraves,  mente  han,  at  hun  nok 
kunde  nøjes  med  det  gamle  Reb,  og  det  gav  han  hende  med 
i  Kisten;  men  det  skulde  han  ikke  have  gjort;  thi  hver  Nat 
foregjøglede  hans  onde  Samvittighed  ham,  at  hun  kom  for  at 
hente  sin  retmæssige  Ejendom,  og  tilsidst  blev  det  ham  saa 
broget,  at  han  et  Aarstid  efter  solgte  Huset,  efter  dog  at  have 
faaet  sig  en  ny  Hustru;  jeg  husker  tydeligt,  at  paa  mit  Spørgs- 
maal  om,  hvad  Dag  han  ønskede  at  blive  viet,  svarede  han, 
at  han   syntes,    det  kunde  være  saa   »galant«,    om  det  skete 


Digitized  by 


Google 


313 

enten  Aarsdagen  efter  hendes  Død  eller  efter  hendes  Begra- 
velse; ingen  af  Delene  skete  dog.  I  Anledning  af  Udtalelsen 
om  Musikanterne,  der  ved  Bryllupper  spille  Salmer  over 
Kirkegaarden  og  ind  i  Kirken,  kan  jeg  tilføje^  at  det  just  ikke 
altid  er  med  aandelige  Melodier,  Brudeparret  og  Brudefølget 
ledsages;  jeg  mindes  saaledes,  at  et  Brudeoptog  kom  ind  i 
Kirken,  hvor  jeg  opholdt  mig,  under  Melodien  »Dumme  Peter« ; 
det  var  for  sent  at  hindre  det,  men  jeg  forbød  Musiken  at 
spille  den  Melodi  ved  Udgangen  af  Kirken. 

Det  havde  været  ønskeligt,  om  Forf.  havde  medtaget 
noget  mere  angaaende  Handel,  Haandværk,  Agerdyrkning  osv., 
end  hvad  der  findes  i  første  Del;  men  her  træder  i  alt  Fald 
for  en  Del  L.  Schrøders  »Danmarks  Hjælpekilder  og  Nærings- 
veje«, første  og  anden  Række  (ogsaa  udg.  ved  Udv.  f.  Folke- 
oplysnings Fremme)  udfyldende  til.  Vi  maa  være  Forf.  tak- 
nemmelige for  disse  to  fortrinlige  Bøger,  der  i  det  hele  give 
et  saa  klart  og  godt  kulturhistorisk  Billede,  at  ikke  alene  vor 
Tid  maa  kunne  glæde  sig  derover,  men  at  ogsaa  kommende 
Slægter  ville  kunne  have  Gavn  og  Fornøjelse  deraf;  netop  nu 
i  vore  Dage,  da  alt,  ogsaa  i  Almuens  baade  aandelige  og  ma- 
terielle Liv  forandres  med  en  hidtil  ukjendt  Hast,  fra  Aar  til 
Aar,  er  det  godt,  at  »Dansk  Bondeliv«  er  bleven  skildret  saa 
kyndigt  og  saa  sympatetisk,  som  vistnok  kun  Feilberg  vilde 
være  i  Stand  til.  Bøgerne  danne  paa  en  vis  Maade  et  Side- 
stykke til  Troels  Lunds  store  Værk  om  Danmarks  indre  Liv  i 
det  sextende  Aarhundrede;  mange  Skikke,  som  han  fortæller 
om  fra  de  højere  Kredse,  finder  man  nu  i  de  danske  Bøn- 
ders Liv  eller  fandt  det  dog  i  Mands  Minde;  der  gives  ogsaa 
i  disse  to  Bøger  af  Feilberg  ligesom  en  Forklaring  for  den, 
der  gaaer  gjennem  »Dansk  Folkemuseum«  i  Kjøbenhavn. 

Vilhelm  Bang. 


Digitized  by 


Google 


314 

II.  Ole  Lund:  Livet  i  en  Provindsby  ved  Aarhundre- 
dets  Midte.    Udgivet  ved  O.  Geismar,  cand.  theol.  (Wroblewski). 

I  Aargangen  1892  af  det  nu  ikke  længere  existerende 
Tidsskrift  »Museum«  fandtes  en  Del  Barndomserindringer  af 
den  Aaret  i  Forvejen  afdøde  Ole  Lund,  som  en  Snes  Aar  tid- 
ligere havde  taget  sin  Afsked  som  Heiredsfoged  i  BøUing- 
Nørre  Herreder  (Skjern).  De  drejede  sig  om  Livet  i  Helsingør, 
hvor  han  1812  var  født  i  en  velhavede  Kjøbmandsfamilie,  og 
kastede  et  tydeligt  og  klart  Lys  over  Tiden  indtil  1830;  men 
Forholdene  i  Helsingør,  denne  mærkelige  By,  hvor  al  Ver- 
dens Sømænd  ligesom  satte  hverandre  Stævne,  vare  vistnok 
langt  fra  at  være  de  samme,  som  i  andre  danske  Provinds- 
byer,  hvorimod  Livet,  som  det  levedes  i  hans  Forældres  vel- 
havende Hjem,  sikkert  havde  mange  Sidestykker  rundt  om  i 
Landet.  1847  blev  han  udnævnt  til  Auditør  med  Bolig  i 
Fredericia,  og  åei  er  Livet  i  denne  By  ved  Midten  af  vort 
Aarhundrede,  han  har  skildret  i  Halvfjerdserne,  saaledes  som 
han  i  sin  Alderdom  mindedes  de  Aar,  han  tilbragte  der  i 
Byen ;  hans  Erindringer  ere  nu  udkomne  i  en  særlig  Bog,  der 
vistnok  vil  finde  mange  Læsere.  Den  er  livligt  skrevet  og  let 
at  løBse,  om  der  end  findes  nogle  Gjentagelser;  de  to  Afenit, 
som  have  til  Overskrift  > Nogle  historiske  Notitser  om  Byen« 
og  »Byens  Omgivelser«,  kunde  uden  Skade  have  været  ude- 
ladte, da  det  meste  deraf  er  kendt  andet  Steds  fra  og  egentlig 
ikke  har  noget  at  gjøre  med  det.  Bogens  Titel  tyder  paa.  Men 
der  er  en  væsentlig  Anke,  nemlig  selve  Titlen  »Livet  i  en 
Provindsby«  osv.;  ligesom  der,  hvad  ovenfor  er  anført,  har 
været  en  ikke  ringe  Forskel  mellem  det  pulserende  Liv  i 
Forf.'s  Fødeby  Helsingør  og  det  stillestaænde  Liv  i  de  fleste 
andre  Provindsbyer,  saaledes  kan  heller  ikke  Livet  i  Frederi- 
cia siges  at  have  været  typisk  for  Livet  i  andre  af  Landets 
Kjøbstæder;  dertil  var  Militæret  altfor  dominerende,  og  om 
end  Forf.  omtaler  Borgernes  Liv,  Færden  og  Virksomhed,  er 
det   dog   især  Officererne,    han   som  Auditør  naturlig  kom  i 


Digitized  by 


Google 


^         315 

Forbindelse  med,  og  til  Officerernes  ellers  temmelig  exklusive 
Stand  sluttede  sig  de  civile  Embedsmænd,  som  ikke  vare  altfor 
miderordnede;  det  er  disse  Klassers  Stilling  og  Forhold,  han 
fortrinsvis  har  skildret.  Derfor  vilde  jeg  have  ønsket  som 
Bogens  Titel:  »Livet  i  Fredericia«  osv.;  den  nuværende  Titel 
er  ikke  fri  for  at  være  misvisende;  thi  Forf.  har  ganske  vist 
Ret,  naar  han  skriver  i  Indledningen:  »Byerne  selv  og  deres 
Omegn  kunde  vel  være  forskellige;«  men  derimod  næppe, 
naar  han  tilføjer:  >Men  Menneskene,  der  færdes,  og  Livet, 
der  levedes  i  dem,  var  næsten  fuldkomment  ens.«  Det,  Forf. 
især  har  fremdraget,  er  »Selskabslivet«,  og  med  dette  og  det 
evindelige  L'hombrespil  er  han  temmelig  mellemfornøjet.  Et 
Kapitel  har  til  Overskrift  »Det  aandelige  Liv«,  og  i  dette  siger 
han,  at  »det  var  Døden,  der  herskede«.  Mon  ikke  dette  er 
for  stærkt  et  Udtryk  at  bruge?  eller  mon  saa  ikke  dette  skulde 
være  noget,  som  passede  særlig  paa  Fredericia  fremfor  de 
fleste  andre  Provindsbyer?  Der  kan  ikke  tvivles  om,  at  der 
jo  hen  imod  Midten  af  Aarhundredet  virkelig  er  kommet  »Liv« 
af  forskellig  Slags  rundt  omkring  i  Landet,  selv  i  Smaakjøb^ 
stæder,  hvor  søvnigt  det  Liv  maaske  ogsaa  har  været.  Der 
«r  dog  vistnok  ikke  saa  faa  Mennesker,  som  ogsaa  i  vor  travle 
"Tid  have  skrevet  deres  Erindringer  fra  KjøbstadsUvet  i  det 
nittende  Aarhundrede,  der  engang  i  Tiden  ved  at  dukke  op 
som  Bøger  eller  i  Tidsskrifter  ville  kaste  Lys  over  Forhold  og 
Livsvilkaar;  men  naar  der  hidtil  kun  er  udkommet  lidt  deraf, 
er  Grunden  naturligvis  den,  at  man  i  Reglen  ømmer  sig  ved 
at  lade  saadanne  Memoirer  se  Dagens  Lys,  saa  længe  der 
endnu  er  nogen  i  Live  af  dem,  der  omtales,  eller  af  deres  nære 
Slægtninge,  hvilke  muligvis  ville  føle  sig  stødte  ved  en  selv 
jiok  saa  godmodig  Kritik  eller  endog  blot  Omtale  af  de  fore- 
gaaende  Generationer.  Jeg  vil  haabe,  at  en  kommende  Slægt 
vil  kunne  faa  adskillige  saadanne  Kjøbstads-Kulturbilleder  at 
se,  af  Jivilke  det  ene  udfylder  det  andet.  Ogsaa  for  Frem- 
tidens Mennesker  vil  da  O.  Lunds  nu  udkomne  Bog  have  sin 


Digitized  by 


Google 


316         • 

Betydning;  og  da  det  i  Udgiverens  Forord  hedder,  at  Forf. 
har  »nedskrevet  flere  Bind  Erindringer,  hvoraf  dette  er  det 
første,  gom  forelægges  Læseverdenen,*  glæder  jeg  mig  til  ad 
Aare  at  kunne  læse  Fortsættelsen,  som  vel  altsaa  vil  om- 
handle Tiden  1852 — 70,  da  han  var  Herredsfoged  i  Vest- 
jylland. 

Vilhelm  Bang. 


Smaastykker. 

I.    Lidt  stedsnavnegranskning. 

6  småstykker  om  jydske  stedsnavne 

af 

stud.  mag.  Jens  Jensen. 


Tolkning  af  stedsnavne  har  alle  dage  været  en  yndet 
åndelig  idræt,  men  få  er  de,  som  er  sluppen  godt  fra  den. 
Den  største  fare  har  ligget  deri,  at  man  har  villet  tyde  nav- 
nene ud  fra  deres  nyeste  skikkelse  —  uden  at  tage  hensyn 
til,  at  de  allerfleste  af  dem  har  en  historie  d.  v.  s.  har  gennem- 
gået en  udvikling,  som  man  må  kende  for  nogenlunde  at 
kunne  tyde  ret.  Når  man  ved,  at  Århus  før  har  heddet  Arus, 
kan  man  sagtens  hitte  den  rette  mening  ud  (Ar-us  =  åmon- 
ding);  kender  man  derimod  kun  Århus,  fristes  man  til  at 
tro,  at  det  er  ==-  årehus.  ^)  —  Adskillige  af  de  navne,  vi  her 
skal  sysle  med,  har  været  genstand  for  lignende,  »uhistoriske« 
tydninger.      Da    stedshistorikeren    L.    Both    skrev    sin    bog: 

^)  Denne  urigtige  tydning  af  navnet  findes  måske  først  hos  Niels 
Svansø  1660  (se  Ed.  Erslevs  »Jylland*  s.  268).  Ved  år  1700  tolkede 
Torfæus  det  på  rette  måde;  jvfr.  Pontoppidans  »danske  atlas«  bind 
IV,  s.  67. 


Digitized  by 


Google 


317 


»Danmark«,  kendte  han  kun  bynavnet  Odder  i  denne  dets 
nyeste  skikkelse;  derfor  kunde  han  give  følgende  til  bedste: 
> Odder  by  lirøer  på  hægge  bredder  af  Odder  &,  et  vandløb, 
der  med  sine  skovkransede,  skrånende  bredder  ret  synes  at 
kunne  have  været  et  forønsket  hjem  for  odderen  på  den  tid, 
da  dette  dyr  havde  almindeligt  hjemme  i  vort  fædreland,  og 
det  er  rimeligt  nok  at  vore  jagtelskende  forfædre  have  givet 
åen  navn  efter  den,  et  navn  der  så  senere  er  gået  over  på 
byen.«  Når  Odder  kan  udledes  af  oddere  vil  ingen  undres 
over,  at  der  i  navne  som  Beder  og  Skader  ogsaa  er  funden  dyre- 
navne. —  Den  ypperste  kender  af  danske  stedsnavne,  afdøde 
arkivar  dr.  Oluf  Nielsen,  er  den  som  herhjemme  med  størst 
held  har  brugt  den  historiske  fremgangsmåde  ved  tolkningen  af 
stedsnavne^),  og  den  vej  er  det  vi  følger  i  disse  undersøgelser. 

I.    Beder,  Odder,  Skader  (S.  Hald  herred)  hed 
år  1267:  Bitreth«),  1319:  Skatrith^),    1363:  Oddereth*). 
1403 :  Bedert«),  1405-1499 :  Oddert«). 

1524:  Bedert^),     1524:  Skadert,  1524:  Oddert. 

senere  Beder,        Skader,  Odder, 

(nu  udtalt:  béje),  (skå  eller  skåje?)  (åje). 
De  ældste  kendte  former  er  altsaa  Bit-reth,  Skat-rith, 
Odde-reth;  udviklingen  i  navnene  er  foregået  gennem  en  lyd* 
omstilling  (reth  til  erth)  som  den  i  navnet  Kirstine,  eg.  «=^ 
Kristine,  Karsten  >»  [Kristen;  jnfr,  stedsnavnene  på  trup, 
der  er  fremgået  af  et  oprindeligt  -torp  (Bistorp,  Bistrup)  osv. 
Endestavelsen  reth  (rith)  svarer  vistnok  til  et  oldnor- 
disk ord:  rétt  <-»  kvæg  fold,  det  samme  som  findes  i 
sammensætningen  afrétt^),  vort   ævred,    der   tyder:   stub^ 


^)  Om  hans  fortjæneste  på  dette  område  se  »Samlinger  til  jydsk 
hist.  og  topogr.«  3.  r.  l.,b.  s.  106;  ^)  se  registret  til  Langebæks 
Scriptores  rer.  dan.;  ')  sammesteds;  ^)  |æ.  d.  arkivregistr.  1.  bind; 
*)  æ.  d.  arkivregistr. ;  •)  ^j^  1405  i  Erslevs  repertorium,  og  i  Fami- 
lien Rosenkrantz'  diplomatarium;  ^  danske  Magazin  4  r.  2.. bind. 
^)  På  Island  er  »rétt«  endnu  navnet  på  et  stort  stenhegnet  inde- 
lukke til  får;  »afrétt«  (rétt  udt  rjet)  =  græsgang. 


Digitized  by 


Google 


318 

marksgræsning.  At  »opgive  serred«  vil  da  egenlig  aige:  at 
lade  icvæget  afæde  det  græs,  der  vokser  op  på  stubmarken, 
i  steden  for  påny  at  holde  slet.  I  ældre  dansk  havde  man 
samsætningen  ævredsgæs  d.  v.  s.  gæs  som  var  fedede  på 
stubmai^;  jnfr.  »ævredssmør«.  — 

I  Bitreth  (Beder)  synes  Bit-,  Bed-  at  være  det  gamle 
ord  bid  »=  græsgang,  der  er  i  slægt  med  udsagnsordet  at 
bede  *-*  at  lade  græsse,  eller  at  give  foder.  Hele  navnet  vil 
da  sige  »kvægfolden  på  græsgangen«,  og  det  hidreKtr  vel  frai 
den  Qæme  tid,  da  landet  endnu  ikke  var  bygt,  og  da  for- 
skellige små  vandrestammer  drog  landet  rundt  med  deres 
kvæghjorde  og  slog  sig  ned  snart  her,  snart  der^). 

Oddereth  vil  åbenbart  sige:  »kvægfolden  på  odden«; 
byen  ligger  endnu  tildels  på  en  landtunge,  som  afgrænses  af 
tvende  små  vandløb,  der  falder  ud  i  Kysing  fjord.  Disse  to 
små  åer  har  sikkert  været  en  del  større  i  fortiden,  hvor  da 
også  dette  stedsforhold  må  have  trådt  tydeligere  frem  -end  nu. 
»Odden«  ses  dog  ret  klart  på  generalstabens  kort  i  ^/jooooo* 
Yderst  på  den  ligger  nogle  gårde  s(>m  hedder  Stud  s  hoved, 
hvilket  vel  stadfsester  tydningen. 

Vedtegninger.  Andre  navne,  hvori  -ræth  måske 
forekommer,  er:  Løver  (syssel),  der  1231  hed  Lofræth^)  og 
Funder  (ved  Silkeborg),  som  1524  hed  Fundert^).  Hvad 
iøvrigt  disse  tre  navne:  Skatrith,  Lofræth  og  Fundert  helt  ud 
skal  sige,  ved  jeg  ikke.  Snerild  i  Odder  sogn  skrives  ^^/s 
1405:  Snæreth  (Erslevs  repertorium). 

Måske  kan  -reth  også  vsere  sidste  led  i  Hørred  ved  Århus. 
Hørridt  i  Skåne  1541  (da.  Magazin  3.  r.  6.  b.)  hed  dog 
Hørswith  1231  (se  Valdemars  jordebog).  Dej  red  på  Mols 
har  derimod  anden  oprindelse;  år  1320  hed  byen  Dighær- 
houæth*),  det  store,  brede  hoved  eller  forbjerg  (jnfr.  Skovs- 
hoved, Nakkehoved,  Knudshoved  og  'Skødshoved).     Et  andet 


^)  Se  Kr.  Erslev:  Middelalderens  historie  1  s.  10;  O.  Nielsen: 
Hjerm-Ginding  herreder,  indledningen;  ")  i  Valdemars  jordebog; 
*)  danske  Magazin  4.  r.  2.  bind;  *)  registret  til  Scriptores. 


Digitized  by 


Google 


319 

Dighærhonæth  fandtes  før  i  Fakse  herred,  Sælland  (se  Valde- 
mars jiordebog).  Som  forled  findes  ræth-  vel  i  de  to  fynske 
stedsnavne  Ringe,  hvis  ældre  form  er  Ræthinge^),  og  i 
Ræthæbøl,  en  nn  ødelagt  by  i  Årslev  sogn^). 


Ordet  »bid«,  >bed«  (i  Beder,  Bitreth)  var  i  gm.  dansk 
almindeligt  i  samsætningen  fæ  bid  -«»  fægang,  kvseggræs- 
ning.  I  Pontoppidans  »danske  atias«  kaldes  et  sted  ved 
Horsens    »Kongens   bied« ;    det    må    engang   vel  have  været 


Navnet  Høbbed  i  Sydfyen  hører  måske  også  hertil;  ligeså 
Bed  s  nap  i  Ølgod  sogn. 

II.  Dr.  Nielsen  har^)  undersøgt  nogle  stedsnavne  med 
endelsen  -tved  (Horstved,  Rostved),  der  undertiden  er  bleven 
til  *ted  (som  i  Dys-ted,  Bjergs-ted,  Kongsted).  »Tved»  er 
dog  bleven  endnu  stærkere  afkortet,  som  det  vil  ses  af  føl- 
gende rækker. 

a)  Harte  hed  1231^)  Hartwæt;  på  samme  måde  er 
navnene  Orte  ogKærte^)  vel  fremgået  af  Ortved  og  Kjærtved; 
de  ældste  former  jeg  kjender  af  disse  navne  er  Orthee,  Kjer-^ 
thee  o.  Ign.  Bynavnet  Hjorte  (også  i  Fyen)  har  andet  op- 
hav; 1396  (20.  novbr.)  skreves  det  Hiorvit«)  af  with  — 
skov;  se  nedenfor. 

b)  Skjolde  hed  1203  Skialtwæt;  navnet  er  i  registret 
til  Scriptores  opført  som  ukendt;  det  er  imidlertid  utvivlsomt 
Skjolde  i  Bjerre  herred. 

Ryde  ved  Holstebro  hed  1231  Ryztheet  (=  Ryztweet). 
Muligvis  har  Skade  i  Ning   herred   samme   oprindelse.     De 


^)  Universitetsjnbilæets  danske  samfunds  »blandinger«  1.  b.  s.  24S 
anm.;  ^)  Se  registret  til  Scriptores.  ")  I  Universitetsjub.  »blandinger c 
2.  b.  s.  [86;  *)  i  Vald's  jordebog;  »)  i  Fyens  tidende  "/^  1805  ^des 
Kærte  som  ^^  navneordet  en  »kærte«  (lys,  fakkel);  slig  tydning 
må  vistnok  afvises.  Joh.  |Kok  har  i  [sin  bog  om  folkesproget  i 
Sønderjylland  2.  bind  foreslået  Kærte  s=  Kærtved;  se  under  Kærbøl; 
«)  i  Erslevs  repertorium. 


Digitized  by 


Google 


320 

nævnes  1340  som  Scothee^).  Varde  er  derimod  udviklet  fra 
Warwith  (with  =«  skov).  Flade  paa  Mors  hed  1408:  Flat- 
with^),  1425:  Flæthe«)  og  1507  Flade*).  Om  det  skal  deles 
Fla-twith  eller  Flat-with  er  vanskeligt  at  afgøre. 

c)  Hoed  træffes  1183  som  Haghætwæt^);  300  år 
senere  skrives  navnet:  Hoflfuit*),  der  vel  har  lydt  som  Howed, 
ligesom  nu.  Anderledes  har  det  sig  med  Koed  i  Djursland, 
der  1333  hed  Cowit^);  jnfr.  ovenfor  Hiorvit  og  Warwith. 

d)  Bjært,  Kolt.  S.  Bjært  hed  omkring  1300  Biart«); 
samtidig  skrives  N.  Bjært:  Bierte  ell.  Biærte^);  1350  ligeledes 
Biærtæ^^);  denne'  form,  som  også  ses  på  reformationstiden^^), 
har  sejret,  mens  én  med  den  delvist  sideløbende  form  B ar- 
thee ^^)  vistnok  nu  helt  er  borte.  Det  g&r  næppe  med  Kok 
at  ville  slå  sysselnavnet  Barvid  ^^)  sammen  med  bynavnet 
Bjært;  thi  Barvid  vilde  lydret  have  udviklet  sig  til  Bar  rid 
(bynavn  i  Bjerre  h.,  opstået  af  Barwith;  jnfr.  Skipwith  >  Ski- 
bed, Tiswith  >  Tised,  Kowit  >  Koed)  derimod  ikke  til  Bjært. 
Dr.  Nielsen  mener^*),  at  Bjært  ved  Holstebro  er  =  Bjærgtved, 
og  lignende  oprindelse  må  vel  også  Bjært  ved  Kolding  have. 
—  Kolt  hed  1320  Kolthee^^),  vel  —  Koltved;  Rørt  ved  Od- 
der ==  Rørtved? 

Hvad  tved  egenlig  vil  sige  er  vanskeligt  at  afgøre.  Den 
norske  stednavnegransker,  prof.  O.  Rygh,  mener^^),  at  ordets 
ældste  tydning  er:  et  udskilt  jordstykke,  en  jordlod  (parcel). 
I  norsk  bruges  ordet  om  skoven  g,  ryddet  engjord  i  en  skov^^). 


*)  Se  registret  til  Scriptores;  •)  Erslevs  repertorium  ^^j^  1408; 
•)  ældste  arkivregistr.  1.  bind;  *)  sammesteds  3.  bind;  *)  se  registret 
til  Scriptores;  •)  1492;  ældste  danske  arkivregistraturer  1.  bind.  ^)  re- 
gistret til  Scriptores;  ^)  Ribe  »Oldemoder c  y.  Nielsen;  *)  sammesteds; 
^0)  Kok:  Folkesproget  i  Sønderjylland,  2  bind;  ")  »Kronens  skø- 
der« ved  Laursen  1536;  ^')  se  registret  til  Scriptores;  formen  fore- 
kommer også  i  16.  årh;  se  Søndjy.  skatte-  og  jordebøger  ved  Falken- 
stjerne  og  AnnaHude;  ^>)  i  ovennævnte  bog;  ^^)  »Hjerm-Ginding  her- 
reder«; »)  registret  til  Scriptores;  ^*)  i  det  udmærkede,  for  nordiske 
stedsnavnes  tolkning  vigtige^  værk:  Norske  gårdnavne;  indlednin- 
gen; ^^  se  Ross  og  Åsens  norske  ordbøger. 


Digitized  by 


Google 


321 

Denne  brug  af  ordet  findes  også  i  danske  stedsnavne,  således 
i  navnet. Skade;  ved  denne  by  findes  ikke  længere  engjord, 
men  før  må  der  have  været  sligt  der,  thi  Århusbogen^)  om- 
taler: nostram  curiam  in  Scothee  cum  agris,  silvis,  pratisque 
(vor  gård  i  Skade  med  dens  tilliggende  af  ager-  skov-  og  eng- 
jord). 

I  Danmark  har  »tved«  særlig  hjemme,  og  herfra  blev 
det  i  vikingetiden  ført  til  Nordengland  og  Nordfrankrig,  hvor 
det  findes  i  adskillige  stedsnavne*).  Dr.  Nielsen  mener*),  at 
tved  i  danske  stedsnavne  nærmest  vil  sige:  et  af  vand  delvis 
omgivet  langstrakt  stykke  jord.  Dette  passer  godt  på  Hoed, 
det  gamle  Hagetved,  som  for  en  stor  del  ligger  på  en  lang 
hage,  der  afgrænses  af  to  åløb.  —  Andre  steder  passer  hans 
forklaring  mindre  godt.  — 

»Tved«  er  endelig  navn  på  et  vist  område  i  en  (større) 
skov.  Således  findes  i  Rold  skov  i  Himmerland:  Oplevtved, 
Rebildtved,  Roldtved,  Hellumtved,  Tvedskov  ved  Solbjærg  i 
Helium  h.,  der  før  var  to  skove:  Nørre  og  Sønder  Tved- 
skov*). — 

Det  usammensatte  navn  Tved  er  almindeligt  over  hele 
landet.  Tvede  som  findes  enkelte  steder  er  en  gammel 
stedform  =  (byen)  på  tveden.  Tved  ved  Svendborg  hedder 
i  Valdemars  jordebog  Tvevad  (=  det  dobbelte  vadested)  og 
er  altså  af  helt  anden  oprindelse,  end  man  efter  skriveformen 
nu  skulde  tro. 

Nogle  steder  findes  der  større  grupper  af  -tvednavne, 
således  i  Djursland:  Hagetved  (Hoed),  Glatved,  der  1183  hed 
Glappætwæt^),  Rostved,  Horstved  og  Tvedby  på  Mols. 

I  Bjerge  herred:    Skjaltved  (Skjolde),    Udt  =  Udtved(?), 


*)  i  6.  bind  af  Scriptores.  *)  Se  A.  Fabricius:  Danske  minder  i 
Nonuandiet  s.  816  fif.;  ') Universitetsjubil.  blandinger  2.  bind  s.  35; 
*)  Erslevs  repertorium  '^/s  1418;  *)  se  registret  til  Scriptores;  1441 
hed  byen  Glapthwæt,  se  Familien  Rosenkrantz's  diplomatarium ;  nav- 
net kommer  måske  af  ordet  gloppa  =  kløft. 

21 


Digitized  by 


Google 


322 

Sejt  =«  Segtved  (?),  Tyrsted  -=  Tyrstved.  Brun  d  e  (jnfr.  Skjol  d  e) ; 
Glud  hed  Gluidt^),  der  vel  er  -«  Gluwith. 

Ved  Kolding:  Hartved  (Harte),  Skartved,  Bjergtved  (Bjært), 
Tvedby. 

Vedtegning.  Et  par  navne  som  Vitved  og  Gjedved 
kan  synes  sammensatte  med  ved  (with)  =  skov;  det  er  dog 
næppe  tilfældet;  Vitved  bør  rettelig  skilles  Vi-tved,  måske 
opr.  Vig-tved;  Gjedved  hed  1346  Gedethwet*)  og  er  altså 
et  tvednavn. 

III.  Brabrand,  Stabrand  (i  Djursland),  Brande. 
1340  Brabrun«)  1387  Staabrund^) 
1426  Brabrand*)                        1416  Stabrun^). 

I  disse  navne  finde  vi  rimeligvis  det  gammelnordiske  ord 
brun  -«  skarp  kant,  skrænt;  det  samme  som  indgår  i  øjen- 
bryn, skovbryn,  himmelbryn  o.  s.  v.  Det  findes  måske 
også  som  forled  i  stedsnavnet  Brande,  hvis  forhistorie  er 
følgende : 

1300  Brønyld^)  1567  Brandle^«) 

1.340  Brunld«)  1573—79  Brand^i) 

1524  Bronlø«) 

Af  samme  oprindelse  er  Brylle  i  Fyen,  der  i  middel- 
alderen skreves  Brynla. 

IV.  Barmer  ved  Nibe,  Gosmer,  Mørke. 

I  disse  navne  findes  vistnok  det  gammelnordiske  ord 
myr  eller  mør  =  mose.  Barmer  hed  1252:  Bamæmyræ^*); 
jnfr.  Formyre  ved  Tjele;  Gosmer  hed  1302:  Gazamær^*). 
Mørke  i  Jylland  hed  1416  Myrke**);  det  i  Sælland  skrives 
1370:  Myrækow*^);  herhen  hører  vel  også  Dolmer  i  Djurs- 


^)  se  ældste  danske  arkivregistraturer  2.  b.  1482-87;  ')^>/4ld46, 
Erslevs  repertorium.  >)  Se  registret  til  Scriptores;  ^)  sammesteds; 
*)  ældste  arkivregistre,  2.  bind;  *)  registret  til  Scriptores;  ')  Ribe 
>  Oldemoder  €  ved  Nielsen;  ^)  sammesteds;  *)  danske  Magazin  4.  r. 
9,  b.;  *<>)  Kronens  skøder  ved  Laursen;  ")  sammesteds;  ")se  Trap 
6.  bind;  ")  registret  til  Scriptores;  "— «)  sammesteds. 


Digitized  by 


Google 


323 

land,  Mer  ring  ell.  Mæring  i  Hatting  h.,  der  dog  i  middel- 
alderen skreves  Moring^),  Maglemer  på  Låland.  I  Scripteres^) 
nævnes  et  sted:  Bolmer  i  Fyen,  der  væntelig  også  hører  hid. 
Dr.  Nielsen  vil  udlede  navnet  Gazamær,  Gosmer,  af  et 
gammelt  personnavn  Gaai^).  Det  er  dog  et  spørsmål  om 
forleddet  ikke  er  =  gås,  vildgås;  jnfr.  følgende  navne:  Gaas- 
dal,  Gaaszewig*),  Gazæwith*),  Gaaselunsbech^) ,  Gaaskær  og 
Gaasvad'),  Gaasekil®). 

V.     Rold,  Vrold  (ved   Skanderborg). 

Det  første  af  disse  navne  er  velkendt  både  fra  øerne  og 
Jylland,  bedst  måske  fra  sognenavnet  der  er  knyttet  til  den 
store  Rold  skov  i  Himmerland;  1231  skreves  det  Roldee*); 
samtidig  hedder  Vrold :  Wraghældæ^^) ;  endelsen  -hældæ  er  sik- 
kert svækket  i  st.  for  holtæ,  stedform  af  holt  -=  skov,  et  al- 
mindeligt ældre  nordisk  ord.  Når  Vrold  er  opstået  af  Wrag- 
hældæ,  kunde  det  synes  rimeligt,  at  Roldæ  må  stamme  fra 
Roholtæ;  en  by  af  dette  sidste  navn  findes  i  Fakse  herred 
på  Sælland.  Skrivemåden  Roholte  er  optaget  fra  den  ældste 
form  Roholt,  der  kendes  fra  Valdemars  jordebog;  men 
udtalen  af  ordet  har  været  en  anden.  I  Eline  Gøyes 
jordebog  kaldes  byen:  Rowolt;  i  Kronens  skøder  1569: 
Rooltæ,  1604:  Rooldæ  (1633  er  den  gammeldags  form  Ro- 
holt optaget  påny).  Ved  sammenstilling  af  det  jydske  Rold 
og  det  sællandske  Roldæ,  kan  der  næppe  være  tvivl  om,  at 
de  bægge  har  samme  oprindelse.  Der  er  kun  den  forskel,  at 
det  jydske  Roholtæ  langt  før  blev  afslebet  til  Rold  end  det 
sællandske  —  i  overensstemmelse  med  den  almindelige  kends- 
ssig)  at  Jydsk  altid  har  været  et  stød  længere  fremme  i  ud- 
vikling end  ømålene.  —  Endelsen  -holt  er  i  andre  jydske 
stedsnavne  bleven  til  -alt,  som  i  Romalt,  Stenalt,   Segalt,   og 


^)  ældste  arkivregistraturer  2.  bind;  ^)  1.  b.  s.  322;  >)  Olddanske 
personnavne  s.  29;  *)  ældste  arkivregistraturer  2.  bind;  *)  i  registret 
til  Scriptores;  ®)  ældste  arkivregistr.  3.  bind;  ')Kok:  folkesproget  i 
Sønderjylland  2.  bind  s.  160;  »)  danske  MagazinS.  r.  6.b.;  »)  Valde- 
mars jordebog;  ^^)  sammesteds. 

21* 


Digitized  by 


Google 


324 

muligvis  i  by-  og  herredsnavnet  Malt,  der  i  Valdemars  jorde- 
bog skrives  Moltæ. 

VI.  Mej  Igade  i  Århus.  —  Mens  man  længe  har  været  på 
det  rene  med,  at  navne  som  Mejlby,  Mejlgård,  Mejlfar  (vestfynsk 
udtale  af  Middelfart)  o.  s.  v.  udledes  fra  det  gamle  forholds- 
ord medel  «»  imellem,  har  man  dehmod  villet  have,  at 
navnet  Mejlgade  skulde  være  af  en  hel  anden  oprindelse,  næm- 
lig  af  det  gamle  tillægsord  magle  »»  stor  (i  forskellige  skik- 
kelser forekommer  dette  ord  i  følgende  navne:  Maglekilde, 
Magleby,  Ølsemagle,  —  Miklagård  —  Meklenborg  — ,  Mø- 
geltønder, Møgelkær,  Mølhøj  o.  s.  v.)  Denne  tro  har  man 
længe  vedkendt  sig  i  Århus,  og  derfra  er  væntelig  det  navn- 
kundige »Mejlborg«  fremgået,  thi  det  skal  aldeles  afgjort  sige: 
»Storborgen«.  På  tryk  er  den  ogsaa  fremkommen^).*  — 
Medelgade  er  nu  i  virkeligheden  den  gamle  skikkelse 
af  navnet  Mejlgade.  Således  skrives  det  i  året  1560^),  så 
tidligt  som  det  vistnok  i  efterladte  kilder  er  optegnet.  Senere 
afløstes  ordet  medel  af  højtydsk  middel  (middelhavet,  middel- 
alder, middelvej  o.  s.  v.)  —  og  Medelgade  skreves  derpå  indtil- 
omkring  1860  Middelgade,  mens  den  borgerlige  jævne  udtale 
vistnok  hele  tiden  var  Mejlgade  —  således  som  den  nu  for- 
længst er  trængt  igennem,  også  i  skriftmålet,  —  på  samme 
måde  som  »Middelfart«  endnu  er  skrivemåden,  mens  udtalen 
hele  Vestfyen  over  er  Mejlfar,  en  udtale  som  ikke  hidrører 
fra  det  fortydskede  »Middel«fart,  men  fra  det  ældre,  danske 
Medelfar. 

Hvad  nu  Medelgade  nærmere  skal  sige,  er  ikke  let  at 
klare.  Forleddet  medel  hentyder  som  oftest  til  et  stedsfor- 
hold  som  ikke  længer  er  til  syne;  dog  vil  man  ved  at  tage 
kort  for  sig  endnu  kunne  se,  at  Medelby^erne  ligger  imellem. 


^)  Se  således  et  opsæt  fra  septbr.  1898  i  Nationaltidende,  som 
er  gengivet  den  20.  septbr.  s.  å.  i  Århus  Stiftstidende;  >)  Mejlby 
forekommer  mindst  15  gange  som  stedsnavn  indenfor  det  danske 
sprogområde;  ')  se  »Kronens  skøder  I«,  udg.  ved  L.  Laursen. 


Digitized  by 


Google 


325 

som  oftest  midt  imellem,  to  andre  byer;  ligeledes  er  det  vel- 
kendt, at  Medelfar  er  det  midterste  af  de  tre  færgesteder  ved 
Lillebelt:  Strib  —  M.  —  Føns(føre). 

Hvilket  stedsforhold  i  Århus,  der  har  været  årsag  til 
navnet  Medelgades  fremkomme,  er  uvist.  Måske  er  det  op- 
rindelig bare  mærke  på  den  lille  gade  der  løb  mellem  dom- 
kirken og  den  såkaldte  skolebakke.  Dette  er  dog  kun  en 
gisning.  —  I  tidsrummet  1480 — 1600  nævnes  en  banke  Me- 
delsberg^)  på  Århus  mark;  det  findes  nu  næppe  mere;  men 
sproglig  set  svarer  det  nøje  til  gårdnavnet  Mejlbjærg  i 
Nørre  Hald  herred*). 


2.    FJellerupgaard  —  FJerupgaard. 

Et  Bidrag  til  Rigsraad  Eske  Broks  Historie 
af  Cand.  mag.  Søren  Hansen  i  Vejle. 


Eske  Brok  til  Gammel  Estrup  og  Vemmetofte,  Rigsraad 
og  Lensmand  paa  Dronningborg,  døde  den  15.  Dec.  1625. 
Han  havde  i  Aarenes  Løb  samlet  sig  Gaarde  og  Gods  i  stor 
Mængde,  og  heriblandt  nævnes  ogsaa  FJellerupgaard. 
Dette  stemmer  med  en  Optegnelse  i  hans  Dagbøger  under  5. 
Juli  1622,  hvoraf  det  ses,  at  Eske  Brok  paa  et  tidligere  Tids- 
punkt  havde    købt    »Fielerup    gardt  och  godtz  i  Nørager«^). 


*)  Ligeledes  herredsnavnet  »Middelsom«,  der  i  Vald.'s  jordebog 
(12S1)  hed  Methæisholm,  d.  e.  den  store  holm  der  ligger  imellem 
—  og  helt  omflydt  af  —  Nørreå,  Tange  å,  Gudenå  og  dens  tilløb. 
Senere  i  Middelalderen  skrives  som  oftest  Meylsom,  indtil  den  for- 
tydskede  skikkelse  i  17.  og  18.  århundrede  trængte  igennem,  på 
samme  made  som  ved  Middelfart;  •)  se  Htibertz  aktstykker,  bind  I; 
>)  andre  navne,  hvori  mejl-  findes  som  forled,  er  Mejlø  ved  Hinds- 
holmen,  Mejiskov  i  Ore  sogn  i  Nordfyen,  Mejlsted  v.  Brønderslev 
o.  fl.  I  nyere  navnedannelser  er  mejl-  afløst  dels  af  middel-,  dels 
af  mellem-  (Mellem gade,  Mellemby,  Mellemballe  o.  s.  v.).  Bøjet  i 
8dje  grad  forekommer  medel  i  stedsnavnet  Methlestægrafføghæ 
(gravhøj)  1346,  nu  Mellan  Grefvie  i  Skåne;  se  Styffe:  Skandina- 
vien under  unionstiden  s.  61. 
*)  Danske  Samlinger,  2den  Række,  6te  Bind,  S.  30. 


Digitized  by 


Google 


326 

Vedkommende  Dagbogs  Udgiver,  Overauditør  L.  Moltke,  gaar 
ud  fra,  at  Fjellerupgaard  er  den  samme  som  Østergaard  i 
Fjellerup  Sogn  i  Djurslands  Nørre  Herred,  hvilket  Sogn  græn- 
ser op  til  Nørager  Sogn  i  Sønder  Hald  Herred.  Han  støtter 
sig  til  Pastor  G.  Reiersen,  som  i  »Hidrag  til  Fjellerup  Sogns 
Presbyterologi  og  Sognekrønike«  siger,  at  »ved  Fjellerupgaard 
menes  Østergaard«  ^).  Ligeledes  staar  der  i  Traps  Beskrivelse 
af  Danmark,  2den  Udg.,  under  Fjellerup  Sogn :  »Hovedgaarden 
Østergaard  har  Navn  af,  at  den  ligger  ved  den  østlige  Side 
af  Byen  Fjellerup,  og  antages  at  være  den  samme  som  Fjelle- 
rupgaard. « 

Det  vilde  ganske  vist  være  i  god  Overensstemmelse  med 
en  fra  Middelalderen  til  Nutiden  overleveret  Navneskik,  at  den 
største  Gaard  i  Fjellerup  kaldtes  Fjellerupgaard,  især  hvis  den 
var  beboet  af  Adelsfolk.  Laa  den  østligst  i  Byen,  vilde  ogsaa 
Navnet  Østergaard  tilbyde  sig  af  sig  selv,  og  der  vilde  tilmed 
næppe  være  noget  til  Hinder  for,  at  de  to  Navne  benyttedes 
samtidig,  saaledes  som  Tilfældet  maatte  være  her,  hvis  Øster- 
gaard var  den  samme  som  Fjellerupgaard.  Det  første  Navn 
forekommer  nemlig  allerede  længe  før  1622,  saaledes  som 
det  fremgaar  bl.  a.  af  ovennævnte  C.  Reiersens  Afhandling. 

L.  Moltke  har  dog  i  en  Note  til  sin  Udgave  af  Dagbogen 
for  1622  gjort  opmærksom  paa,  at  Eske  Brok  intetsteds  næv- 
nes som  Ejer  af  »Østergaard«.  Antagelsen  Østergaard  —  Fjelle- 
rupgaard støtter  sig  altsaa  kun  paa  den  Omstændighed,  at 
inan  ikke  har  kjendt  nogen  Gaard  af  sidstnævnte  Navn,  og 
.en  saadan  maa  dog  have  existeret,  siden  den  nævnes  adskil- 
lige Gange.  Man  har  saa  ment,  at  det  maatte  være  den 
største  Gaard  i  Fjellerup,  den  samme  som  ellers  hed  Øster- 
gaard. 

I  en  Fællesindberetning  fra  Nørre  Herreds  Præster,  som 
indsendtes  til  Dr.  Ole  Worm  n  Aaret  1623  findes  følgende: 
»Udi  same  herridt  findis  nogle  hergaarde,  som  velb.  her  Jørgen 
Skeell,  velb.  fru  Dorithe  Juell  eier,  som  ere  Soustrup,  Sker- 
vad, Ørbeckgaard,  Medelgaard  og  Østergaard  i  Fiellerup«  ^). 
Det  vides,  at  Jørgen  Skeel  ejede  de  tre  førstnævnte  af  disse 
Gaarde,  og  at  Fru  Dorthe  Juul  ejede  Mejlgaard.  Af  den 
Rækkefølge,  i  hvilken  Gaardene  nævnes,  og  af  den  Omstæn- 
dighed, at  Mejlgaard  og  Østergaard  nogle  Aar  senere  havde 
fælles  Ejer,  er  det  ret  sandsynligt,   at  hun  i  1623  ogsaa  har 


^)  Jydske  Samlinger,  3die  Bind,  S.  2. 

*)  Danske  Samlinger,  2den  Række,  6te  Bind,  S.  147. 


Digitized  by 


Google 


327 

været  Østergaards  Ejerinde.  Eske  Brok  har  i  ethvert  Tilfælde 
ikke  været  Gaardens  Ejer  paa  det  Tidspunkt  i  1623,  da  Ind- 
beretningen nedskreves.  Men  naturligvis  —  derfor  kan  han 
godt  have  været  dens  Ejer  i  1622.  *  Vi  maa  dog  huske  paa, 
at  Eske  Brok  ikke  siger,  at  han  har  kjøbt  Østergaard,  og 
ingensteds  nævnes  som  Ejer  deraf.  Det  er  Fj  eller upgaard, 
han  har  kjøbt,  og  det  er  Fjellerupgaard,  han  nævnes  som 
Ejer  af.  Hvis  vi  altsaa  kunne  finde  en  Gaard  af  dette  Navn 
indenfor  hans  Godskjøbs  Omraade,  kunne  vi  lade  Østergaard 
ude  af  Betragtning. 

Vi  behøve  ikke  at  gaa  langt  bort.  I  Kalø  Lens  Skatte- 
mandtal for  1610  nævnes  under  Nørager  Sogn  Fæstebon- 
den Christen  Christensen  i  Fielderupgaard.  Navnet  kom- 
mer stadig  igjen  i  de  følgende  Aargange  af  Skattemandtallene, 
undertiden  stavet  Fiellerup-  eller  Fielerupgaard.  At  vi  her 
have  den  Gaard,  Eske  Brok  ejede,  kan  paa  Forhaand  betragtes 
som  sikkert,  og  det  er  i  god  Overensstemmelse  hermed,  naar 
Christen  Christensen  i  Fiellerupgaard  i  Skattemandtallet  for 
1629  kaldes  »Frantz  Lyckes  Tiener«;  thi  Frands  Lykke  til 
Overgaard  var  gift  med  Eske  Broks  Datter  Lisbeth  og  blev 
derfor  ved  sin  Svigerfaders  Død  1625  Ejer  af  dennes  Hoved- 
gaard  Hevringholm  med  tilliggende  Bøndergods,  bl.  a.  i  Nørager 
Sogn,  hvoriblandt  Fjellerupgaard  altsaa  maa  antages  at  have 
været.  Endnu  i  1661  hørte  Gaarden  til  Hevringholm  Gods, 
som  ejedes  af  Frands  Lykkes  Søn,  den  sørgelig  berømte  Kaj 
Lykke  ^).  Ved  hans  Domfældelse  den  2.  Sept.  samme  Aar 
tilfaldt  hans  Ejendomme  Kronen,  »dog  hans  Hustruesz  egen 
Hoffued  lod,  och  hansz  rett  witterlige  gield,  giortt  for  den  28. 
Julij  1661,  først  af  fellisz  boe  att  betalisz«^).  Af  Matriklen 
fra  1664  ses,  at  Fielderupgaard  i  Nørager  Sogn,  beboet  af 
Laurids  Ibsenj  tilhørte  Gjessingholm  (nu  Løvenholm)  Gods  og 
stod  til  9  Tdr.  7  Skpr.  1  Fdkr.  1  Alb.  Landgildehartkorn. 

Altsaa:  Eske  Broks  Ejendom  Fjellerupgaard  laa 
i  Nørager  Sogn  ligesom  det  øvrige  Gods,  han  havde  kjøbt 
sammen  med  denne  Gaard.  Men  der  findes  nutiidags  ingen 
Gaard  af  dette  Navn  i  Sognet,  og  ingen  stedlig  Erindring  om 
et  saadant  Navn  har  holdt  sig.  Hvor  laa  den  da?  Eller  bag 
hvilken  af  Nutidens  Gaarde  skjuler  den  sig?  Ogsaa  herpaa 
kan  der  findes  Svar.     I   det  kgl.  Bibliotheks  Haandskriftsam- 


^)  Se  en  Pakke  Papirer,  nu  i  Rigsarkivet,  tidligere  gi.  kgl.  Sam- 
ling Folio,  Nr.  1102. 
«)  Chr.  Bruun:  Kaj  Lykke,  S.  86. 


Digitized  by 


Google 


328 

ling  findes  i  2  Exemplarer  en  >Calløe  Amts  Beskrivelse«  af 
Provst  Begtrup  i  Vistoft  paa  Mols  ^).  Det  ene  Exemplar  bærer 
Aarstallet  1763.  Heri  nævnes  blandt  Byer  og  Gaarde  i  Nør- 
ager Sogn:  »Fil  ler  up  Gaarde,  2  Gaarde,  ellers  kaldet  Fi  er- 
ring Gaarde«.  At  Formen  >Fillerup«  kun  skyldes  en  Læse- 
fejl og  bør  erstattes  med  »Fielerup«,  er  selvfølgeligt.  Den  gamle 
Fjellerupgaard  var  altsaa  ved  1763  delt  i  2  Gaarde;  men  vi 
faa  desuden  at  vide,  at  disse  Gaarde  til  daglig  Brug  kaldtes 
med  et  andet  Navn.  Dog  —  ogsaa  dette  Navn,  Fierring 
Gaarde,  er  ukjendt  i  Nutiden  og  maa,  som  vi  skulle  se,  lige- 
ledes bero  paa  en  Læsefejl.  Udgiveren  af  4de  Bind  af  Pon- 
toppidans Danske  Atlas,  Hans  de  Hofman,  har  som  Hovedkilde 
til  Skildringen  af  Kalø  Amt  benyttet  Begtrups  Værk;  men  han 
har  ogsaa  havt  andre  Kilder  til  sin  Raadighed.  Stille  vi  nu 
Navnene  paa  Byer,  Gaarde  og  Møller  i  Nørager  Sogn  ved 
Siden  af  hinanden,  saaledes  som  de  forekomme  i  Begtrups 
Beskrivelse  og  i  Danske  Atlas,  viser  det  sig,  at  de  fuldstæn- 
dig svare  til  hinanden  paa  ét  Par  nær:  i  Stedet  for  Begtrups 
»Fillerup  Gaarde«  eller  »Fierring  Gaarde«  har  Danske  Atlas 
Fierup  Gaard,  og  dette  Navn  fører  os  ind  paa  kjendt 
Grund;  thi  Fjerupgaarde  er  Navnet  paa  to  smaa  Gaarde  i 
den  sydlige  Del  af  Nørager  Sogn.  Ordet  udtales  i  Egnens 
Dialekt  med  Tonen  paa  sidste  Led  (>-gaarde),  hvoraf  følger 
kort  e  og  dobbelt  r  i  første  Led^).  Begtrups  Kilde  har  altsaa 
rimeligvis  havt  »Fierrup  Gaarde«,  hvilket  let  kunde  blive  til 
Fierring  Gaarde«.  Den  rigtige  Læsemaade  i  Begtrups  Be- 
skrivelse vilde  altsaa  være:  »Fielerup  Gaarde,  2  Gaarde, 
ellers  kaldet  Fierrup  Gaarde«,  og  Resultatet  af  Undersøgel- 
sen bliver,  at  Fjellerupgaard  intet  har  at  gjøre  med 
Østergaard  i  Fjellerup  Sogn,  men  derimod  er  iden- 
tisk med  nuværende  Fjerupgaarde  i  Nørager  Sogn. 


»)  Thottske  Samling  4«,  Nr.  1467  og  Ny  kgl.  Samling  4«,  Nr.  750. 
*)  I  Følge  Meddelelse  fra  Lærer  K.£delberg- Jørgensen  i  Nørager. 

/Google 


Digitized  by* 


Det  danske  fyrvæsens  historie  1560 — 1660. 

Meddelt  af  Dr.  jur.  V.  A.  Secher. 


I  den  topografiske  literatur  har  de  danske  fyr  fra 
ældre  tid  kun  fundet  omtale  lejlighedsvis  og  angivelserne 
om  deres  tilblivelse  og  historie  er  i  almindelighed  ret 
mangelfulde,  saaledes  som  følgende  oversigt  vil  vise. 

Skagens  fyr  skal  efter  »Danske  atlas«  i)  være  op- 
rettet 1564,  og  det  bemærkes  kun  om  det:  »ved  skovenes 
aftagelse  blev  denne  lampe  for  kostbar  at  underholde  med 
brænde«,  hvorefter  det  ny  fyrtårn  fra  1747  (o :  1745)  omtales. 
Hos  Olufsen 2)  er  dette  blevet  til,  at  Skagens  fyr  opret- 
tedes 1564  og  blev  »fra  dette  år  af  forsynet  med  brænde 
til  1747«,  da  et  fyrtårn  blev  opført  og  stenkulsblusningen 
begyndte.  Meddelelsen  i  »Danske  atlas«  er  optaget  i 
Traps  historisk-topografiske  beskrivelse  af  Danmark^), 
hvor  en  afbildning  af  Skagens  fyr  efter  en  tegning  i 
Resens  håndskrevne  atlas  meddeles. 

Om  Anholts  fyr  udtaler  Trap*),  at  det  ikke  er 
bekendt,  når  »det  forste  gang  blev  oprettet«,  men  han 
kender   dog    det  kongelige  missive  af  16.  avgust  1561, 


1)  5.  bd.  s.  230. 

•)  CoUectanea  til  et  antikvar,  topogr.  leksikon,  s.  128. 

3)  1.  udgave,  speciel  del  2,  24  og  2.  udgave  5,  81. 

*)  1.  udgave  spec.  del  2,535  og  2.  udgave  5,620.    »Fyringsværket« 

på  Anholt  nævnes  ganske  kort  af  Arent  Berntsson:  Danmarks 

og  Norges  frugtbare  herlighed  1,  169. 


Digitized  by 


Google 


330 

ganske  vist  kun  på  anden  hånd^).  Den  af  »Danske 
atlas«  meddelte,  nedenfor  omtalte  ombygning  af  fyret 
1623  nævner  han  dog  ikke. 

Fyret  på  Læsø,  der  omtales  hos  Arent  Bemtsson*), 
se  nærmere  nedenfor,  synes  at  være  undgået  yngre  for- 
fatteres opmærksomhed. 

Fyrene  på  Nidingen,  en  klippeø  ved  indløbet  til 
Kongsbaksfjorden  i  Halland,  omtales  ganske  vist  af  Niels 
Hojer  i  >Konungariket  Sverige«  %  men  om  fyrets  alder  og 
historie  ved  forfatteren  intet.  Samme  forfatter  nævner 
kun  i  forbigående*)  fyret  på  Kulden  men  ikke  det  på 
Falsterbo. 

Den  forste  sammenfattende  fremstilling  af  det  danske 
fyrvæsens  udvikling  skyldes  den  af  Danmarks  nyere  fyr- 
væsen i  øvrigt  hojt  fortjænte  fyringeniør  C.  F.  Grove, 
som  for  en  menneskealder  siden  skrev:  »Et  blik  på  fyr- 
væsenets historie«  *),  hvori  han  efter  en  udsigt  over,  hvad 
man  i  oldtiden  og  middelalderen  havde  gjort  for  at  vej- 
lede de  søfarende  ved  fyrindretninger,  udtaler:  »I  året 
1564  tændtes  det  forste  danske  kulfyr  på  Skagen  og 
1682  det  andet  på  Anholt«.  Han  tilfojer,  at  disse  fyr 
vare  »simple  vippefyr«,  men  at  de  senere  anbragtes  på 
bygninger,  hvorefter  han  går  over  til  at  omtale  det  i  18. 
århundrede  på  Anholt  opførte  fyr  og  fyrvæsenets  senere 
udvikling  her  i  riget.  I  den  fremhævede  sætning  er 
imidlertid  ikke  en  eneste  påstand  rigtig. 

I  nyeste  tid  (1897)  har  premierlojtnant  C.D.Bloch 


^)  Citatet  er  taget  fra  T.  Beckers  »Orion«  4,  264,  hvis  omtale  af 
Anholts  fyr  kun  er  en  gentagelse  af,  hvad  der  findes  i  »Danske 
atlas  a. 

*)  Danmarks  og  Norges  frugtbare  herlighed  1,  169. 

3)  Hallands  lån  s.  869. 

*)  Malmøhus  Ian  s.  608. 

^)  For  ide  og  virkelighed  1869  s.  659—70. 


Digitized  by 


Google 


331 

i  Salmonsens  konversationsleksikon  skrevet  en  artikel 
»Fyrvæsen«  med  et  afsnit  om  fyrvsesenets  historie,  hvilket 
afsnit  han  i  det  væsentlige  har  optaget  i  en  afhandling, 
ligeledes  kaldet  » Fyrvæsen  <,  i  >  Tidsskrift  for  sø  væsen« 
for  1898 1),  hvori  han  indledningsvis  fremhæver,  at  der 
»endnu  ikke  findes  nogen  samlet  fremstilling  af  fyrvæse- 
nets indretning  i  den  danske  literatur«  med  undtagelse 
af  hans  egen  forstnævnte  artikel  i  det  anførte  konversa- 
tionsleksikon. Allerede  denne  påstand  er  urigtig,  idet 
forfatteren  har  overset  Groves  ovennævnte  afhandling, 
som  ganske  vist  nu  er  forældet,  men  dog  burde  have 
været  nævnt,  men  også  forfatterens  fremstilling  af  vort 
fyrvæsens  historie  er,  om  end  bedre  end  Groves,  meget 
ufuldstændig:  forfatteren  kender  Valdemar  II.s  brev  om 
det  forste  blus  på  Falsterbo  og  Fredrik  II.s  missive  16. 
oktbr.  1560;  han  kender  også  Jens  Pedersen  (Groves) 
navn,  om  han  end  kalder  ham  »Petersen«,  men  ikke 
dennes  betydning  for  vort  fyrvæsens  udvikling.  Han 
kender  ikke  alle  ældre  danske  fyr,  og  hans  afhandling 
indeholder  ikke  så  få  fejl. 

I  de  senere  år  er  der  imidlertid  fremdraget  så  mange 
spredte  aktstykker  til  vort  fyrvæsens  ældre  historie^),  at 
det  nok  kunde  være  på  tide  at  sammenstille  deres  ind- 
hold og  sammenholde  dette  med  de  oplysninger,  som 
forskellige  regnskaber  og  en  del  endnu  utrykte  konge- 
breve med  tilhørende  indlæg  indeholde.  Dette  er  målet 
for  den  følgende  fremstilling. 


1)  Ny  række  33,  428  flg. 

*)  Dels  i  dette  tidsskrifts  8.  bd.,  dels  i  udgaverne  af  Danske 
kancellis  registranter.  De  på  forstnævnte  sted  aftrykte  breve 
ere  dog  helt  tilfældigt  udplukkede  af  Danske  kancellis  kopi- 
bøger over  kongelige  ekspeditioner  uden  forsøg  på  at  få  alt 
fyrene  vedkommende  med,  således  at  end  ikke  fyrenes  oprin- 
delse oplyses  ved  dem. 

22* 


Digitized  by 


Google 


332 

Sejladsen  i  Sundet  førte  tidlig  til,  at  man  anbragte 
mærker  til  vejledning  for  de  søfarende.  1  et  udateret 
brev  tillader  Valdemar  Sejr  efter  anmodning  af  brødrene 
af  prædikebrødrenes  orden  og  af  kærlighed  til  de  hand- 
lende, at  der  på  Falsterbo  opsættes  et  beskedent 
mærke  til  afværgelse  af  fare  for  de  søfarende^),  og  at 
det  nødvendige  brænde  hertil  må  skæres  i  riget.  For- 
modentlig har  man  derefter  i  lange  Tider,  i  hvert  fald  i 
den  tid,  da  sildefiskeriet  i  Sundet  varede,  vedligeholdt 
blus  på  forskellige  steder  på  Sundets  kyster  til  vejledning 
for  skibene.  Til  gengæld  måtte  fiskerifartojerne  udrede 
en  afgift  i  fisk  til  »blusseriets«  vedligeholdelse.  Denne 
synes  at  have  været  overtaget  af  kongen  og  afgiften  at 
have  været  så  rigelig,  at  kongen  med  fordel  kunde  bort- 
forpagte oppebørselen  i  forbindelse  med  forpligtelsen  til 
at  passe  blusserierne.  Et  »blusseri«  fandtes  således 
på  Dragør,  som  skulde  blusse  under  høstfiskeriet,  og 
det  ses  1558  og  1560  at  være  blevet  bortforpagtet  til 
borgere  i  København^)  i  overensstemmelse  med  gammel 
sædvane.  Det  var  dog  forst  i  Fredrik  II.s  tid,  at  et 
ordnet  fyrvæsen  kom  i  stand,  og  man  begyndte  da  med 
at  belyse  de  farlige  og  fra  gammel  tid  berygtede  farvande 
ved  Skagen  og  Anholt  samt  indsejlingen  til  Øresund. 
Mærkelig  nok  synes  man  den  gang  ikke  at  have  tænkt 
på,  at  de  søfarende  forst  kunde  føle  sig  sikre,  når  der 
tillige  anbragtes  fyr  på  Læsø  og  Nidingen,  skont  også 
disse  øer  fra  gammel  tid  vare  berygtede  blandt  søfolkene, 
som  færdedes  gennem  Kattegat.  I  en  beskrivelse  af 
Danmark,  som  tryktes  i  Leiden  1629  sammen  med  for- 


*)  Signum  aliqvod  discretivum  pro  vitaado  periculo  navigantium. 
Diplomatår.    Svecanum  1,687  (Regesta  no.  673). 

2)  Åb.  brev  1558  16.  marts  (kancelliets  brevbøger  1556—60  s.  167, 
trykt  i  Københavns  diplomat.  2,310)  og  1660  17.  juni  (kancel- 
liets brevbøger  a.  st.  s.  413). 


Digitized  by 


Google 


333 

skellige  andre  småafhandlinger  om  danske  forhold,  an- 
føres således  en  talemåde  ^),  som  siges  at  være  almindelig 
blandt  samtidens  sømænd  og  lød: 

Lassoe,  Nidung  und  Anholt 

Macken,  dat  menig  sturman  nict  wert  olt; 

men  fyrene  på  Skagen  og  Anholt  omtales  dog  ikke  i  det 
nævnte  værk,  skont  det  f.  eks.  om  Anholt  fremhæves, 
at  øen  udmærker  sig  ved  tre  kirker.  Det  blev  imidlertid 
Kristian  IV  forbeholdt  at  udvide  belysningen  af  de  danske 
have  med  fyrindretninger  på  Nidingen  i  Halland  og  ved 
Falsterbo,  og  forst  i  Fredrik  III's  tid  fik  man  fyr  på 
Læssø. 

Fyrindretningeme  gennemgik  i  de  forste  70  år  af 
deres  drift  en  række  omdannelser,  inden  man  1626 — 29 
nåede  den  konstruktion,  ved  hvilken  man  derefter  i  over 
100  år  slog  sig  til  ro  for  de  fleste  fyrs  vedkommende  og 
for  Falsterbo  fyret  endog  lige  til  1795.*)  Fremstillingen 
i  det  følgende  ^)  falder  derfor  naturlig  i  afsnit  efter  disse 
konstruktioners  art,  nemlig:  papegojefyrene  (»fyr- 
lamperne« belysning  med  brænde),  tårn  fy  rene  (»lyg- 
terne«, belysning  med  tran  eller  talglys  og  en  ganske 
kort  tid,  efter  en  som  det  viste  sig  uheldig  ombygning, 
med  kul)  og  vippefyrene  (»fyringerne«,  belysning  med 
stenkul). 


^)  Proverbium  vulgo  inter  nautas  jactatum,  se  »De  regno  Daniæ 

et  NoTwegiæ  insulisque  adjacentibus  . . .  tractatus  varii«,  s.  59. 

Talemåden   anføres    også   af  Arent  BerntssOn   (Danmarks   og 

Norges  frugtbare  herlighed  1,169),  der  oversætter  den  således: 

Det  volde  Niding,  Anholt,  Læssø, 

At  mangen  god  styrmand  ung  må  dø. 

*)  Se  Bloch  a.  st. 

')  Skdnt  nærværende  tidsskrift  nærmest  beskæftiger  sig  med  jyske 
forhold,  har  i  denne  afhandling  fyrene  i  de  gamle  danske 
lande  øst  for  Øresund  måttet  medtages,  fordi  æmnet  ikke  ret 
godt  lader  sig  dele. 


Digitized  by 


Google 


334 


A.  Papegojefyrene  (»fyrlamperne«). 
De  tre  forste  fyr,  det  vil  sige  indretninger,  hvorved 
man  tilsigtede  at  bringe  det  blus  eller  lys,  som  skulde 
vejlede  de  søfarende,  til  vejrs  således,  at  det  kunde  ses  i 
en  betydelig  storre  afstand,  end  om  det  var  anbragt  slet 
og  ret  på  strandbredden  således  som  de  ældre  »blusserier«, 
påtænkte  man  at  oprette  1560.  Om  et  planlagt  fyr  på 
Skagen  fik  nemlig  lænsmanden  på  Ålborghus  Otto  Brahe 
følgende  kongelige  missive  af  8.  juli  1560,  der  hidtil  kun 
har  været  offentliggjort  i  et  alt  for  kort  uddrage),  og  derfor 
meddeles  her  i  sin  helhed: 

Vid,  at  dend  søefarende  mand  och  fremmede  skipper,  som 
til  søes  søge  deris  neringe  och  byeringe,  hafve  for  os  ladet  be- 
klage, hvorledis  at  dennom  under  tiden  sker  stor  skade  emellom 
Skagen  och  Falsterboe  ref,  så  at  mange  kommer  om  skib  och 
gotz,  och  derfore  ere  begierindis,  at  der  motte  giøris  nogen  yder- 
mere varde,  end  airede  giort  och  lagt  er  paa  grundene,  met  fyre- 
lamper och  tønner.  Ti  bede  vi  dig  och  ville,  at  du  met  det  første 
lader  giøre  paa  vor  bekostning  en  fyerlampe  af  tar  ved 
alle  natter  ofver  aarit  egennom,  saa  lenge  skibbene  seigler,  saa  at 
dend  søefarrinde  mand  deraf  kand  se  at  rømme  och  tage  dennom 
vare  for  grunderne.*) 

Det  er  af  dette  brev  klart,  at  der  ikke  tidligere  har 
været  faste,  stedse  eller  dog  en  storre  del  af  året  bræn- 
dende fyr  i  farvandet  mellem  Skagen  og  Falsterbo;  der 
er  ikke  tale  om  at  forny  ældre  indretninger  men  om  at 
til  veje  bringe  helt  ny.    I  det  nys  anførte  brev  er  ikke 


1)  Kancelliets  brevbøger  1556—60  s.  409. 

*)  Danske  kancellis  tegneiser  over  alle  lande  6,282.  —  Retskriv- 
ningen i  det  ovenstående  aftryk  ligesom  i  de  nedenfor  med- 
delte aktstykker  og  regnskabsuddrag  er,  hvor  ikke  en  moderne 
retskrivning  er  benyttet,  blevet  simplificeret  i  overensstemmelse 
med  de  regler,  som  ere  anførte  i' disse  samlingers  2.  ræk.  1, 
62—63. 


Digitized  by 


Google 


335 

med  rene  ord  sagt,  at  lænsmanden  skal  anbringe  den 
planlagte  »fyrlampe«  på  Skagen,  men  dette  må  have 
vseret  meningen,  således  som  det  også  fremgår  af  et 
yngre  nedenfor  aftrykt  kongeligt  missive  fra  samme  år, 
og  det  må  vel  antages  at  stedsangivelsen  kun  er  udfaldet 
ved  en  fejltagelse  af  den  skriver,  som  indførte  missivet 
i  kancelliets  registrant. 

Samme  dag,  som  det  for  nævnte  missive  udstedtes, 
sendte  kongen  tillige  missiver  til  Jens  Jul,  lænsmand  på 
Kalø,  om  at  lade  gore  og  opsætte  en  »fyrpande«  på 
Anholt  og  til  lænsmanden  på  Helsingborg,  Jakob  Brok- 
kenhus,  om  ligeledes  at  anbringe  en  »fyrpande«  på 
Kulden.  De  to  sidste  breve  ere  kun  indførte  i  Danske 
kancellis  registrant^)  i  uddrag,  men  det  må  antages,  at 
de  have  været  ligelydende  med  missivet  til  lænsmanden 
på  Ålborghus.  Det  må  derfor  have  været  uden  betydning, 
at  der  i  dette  tales  om  en  »fyrlampe«,  medens  der  i 
de  to  andre  nævnes  en  »fyrpande«.  Initiativet  til  disse 
fyrs  oprettelse  kom,  således  som  i  kongens  brev  antydet, 
fra  skibsførerne,  som  passerede  de  danske  farvande,  og 
disse  lovede  til  gengæld  til  fyrenes  vedligeholdelse  at 
ville  betale  »fyrpendinge«,  en  afgift,  som  erlagdes  sam- 
men med  tolden  i  Bæltet  eller  Øresund  og  omtales  nær- 
mere nedenfor  i  afsnit  D. 

Missiverne  af  8.  juli  1660  synes  ikke  at  have  inde- 
holdt tilstrækkelig  vejledning  for  lænsmændene  til  indret- 
ning af  fyrene,  ti  16.  decbr.  s.  å.  fik  de  yderligere  instruks. 
Her  meddeles  nu  det  lænsmanden  på  Ålborghus  tilsendte 
missive*),  der  tidligere  er  blevet  offentliggjort  i  et  ud- 
drage), som  dog  ikke  har  kunnet  gore  et  fuldstændigt 
aftryk  af  brevet  overflødigt: 


*)  Tegneiser  a.  st. 

^)  Tegneiser  a.  st.  6,  863,  jfr.  brevbøger  a.  st.  s.  474. 

»)  Kancelliets  brevbøger  1556—60  s.  474. 


Digitized  by 


Google 


336 

Som  vi  tilforen  hafver  skiefvit  teg  til,  at  du  skalle  lade 
giøre  en  fyerlampe  oc  lade  upsette  paa  Skafven-dend  søefarende 
mand  til  beste,  som  der  hender  for  ofver  at  segle,  at  de  icke 
skulle  fange  skade,  som  samme  vor  skrifvelse  vider  formelder, 
da  bede  vi  teg  endnu  och  ville,  at  du  strax  met  det  første  lader 
foretage  samme  lampe  at  giøre,  oc  skal  dend  vere  af  jern  IV« 
alne  dyb  oc  saa  vid  som  en  tønne  oc  skal  tømmerverket, 
som  samme  lampe  skal  hengis  udi,  vere  af  got,  stort  egetømmer 
och  vere  bygt  som  en  papegøie,  at  dend  kand  nederladis  oc 
tendis  oc  siden  egien  upsettis  efter,  som  du  af  forfarne  mend 
vider  kand  lade  teg  underrette,  och  skal  hånd  henge  20  alne 
høigtudi  vedrit,  saa  at  hvilke  skibe,  som  om  nattertide  for 
ofver  seiglindis  vorder,  kunde  dend  se  langt  udi  søen  oc  tage 
dennom  vare  for  refvit,  oc  skal  samme  lampe  settis  alleryderste 
paa  strandbacken  ræt  for  som  refvit  skiuder  ud,  at  du  derfor 
bespørger  deg  met  søfame  oc  andre  forstandige  mend  oc  det  lader 
saa  bestille,  at  det  kand  vere  varigt  och  gafnligt;  samme  ledis, 
at  du  lader  bygge  en  bo  ved  stranden,  om  der  icke  er  husse  saa 
nerverendis,  som  dend  karl  kand  vere  udi  om  natten,  som  skal 
vare  samme  lampe  oc  holde  ved  magt  met  ved,  oc  at  du  lader 
bestille  oc  hugge  ved  udi  forraad,  som  kand  ligge  oc  blifve  tørt 
och  siden  brugis  til  forskrefne  lampe,  saa  at  al  ting  er  rede,  at 
lampen  kand  tendis  dend  første  nat  udi  marts  maanet,  saa  frembt 
at  skibenne  kunde  seigle  for  is,  oc  saa  forfølgis  alle  netter  indtil 
sancti  Mortens  dag,  oc  skal  dend  tendis  en  timme  efter  soelbierrig 
oc  sluckis  egien,  naar  dagen  gaar  op,  at  du  derfore  bestiller  en 
god,  tro  karl,  som  kand  vare  samme  lampe  oc  hafve  tilsiun 
met,  at  hånd  met  ved  holdis  ved  macht  natten  egiennom ,  oc  ingen 
forsømmelse  tager  derfore.*) 

Brevene  til  lænsmændene  på  Kalø  og  Helsingborg 
lød  efter  kancelliregistranten  ligesom  det  anførte  om 
anbringelse  af  en  fyrlampe,  kun  at  der  i  brevet  om 
Kulden  tilfojedes,  at  kongens  tolder  i  Helsingør  Jens 
Mogensen  (Rosenvinge)*)  skulde  give  lænsmændene  yder- 
ligere meddelelse. 


*)  Der  tilfojedes  et  pålæg  om  at  lade  udlægge  til  foråret  en  jærn- 
beslået  tønde  yderst  på  Skagens  rev  (Skavfref). 

•)  Bloch  kalder  ham  i  den  ovennævnte  artikel  og  afhandling 
gentagne  gange  »Mogens  tolder«. 


Digitized  by 


Google 


337 

Det  anførte  brev  er  meget  instruktivt:  fyrindretningén 
skal  rejses  yderst  på  strandbakken  som  en  papegoje  af 
eg,  hvorved  en  1 V2  alen  dyb  jæmkasse  af  vidde  som  en 
tønde  skal  kunne  hejses  20  alen  i  vejret;  i  jærnkassen 
skal  brændes  et  blus  af  tort  ved.  Lænsmanden  skal 
sørge  for  tilstedeværelse  af  tilstrækkeligt  tørt  brænde  og 
ansætte  en  mand  til  at  passe  lampen.  Han  skal  bo  i  en 
bod  i  nærheden  af  denne,  som  skal  holdes  tændt  fra  1. 
nat  i  marts,  hver  nat  fra  en  time  efter  solnedgang  til 
dagen  går  op,  til  st.  Mortens  dag.  Det  må  herefter 
antages,  at  forskellen  mellem  det  tidligere  »blusseri«  ved 
Dragør  og  de  ny  fyrlamper  kun  har  været,  at  det  forste 
var  et  bål  af  ved,  som  brændte  ligefrem  på  stranden, 
muligvis  på  en  bakke,  medens  de  sidste  vare  blus,  som 
tændtes  i  en  jæmkasse ,  der  lod  sig  hejse  en  snes  alen 
til  vejrs  og  således  kunde  ses  i  en  noget  storre  afstand. 
Benævnelsen  på  den  mand,  som  passede  fyrene,  var 
derfor  også  »blusser«  ^),  et  navn,  som  vedblev  at  holde  sig 
længe  efter,  at  »blusseriet«  var  gået  over  til  at  bh  ve  et 
virkeligt  fyr. 

Sporgsmålet  er  imidlertid  om,  hvad  der  forstodes 
ved  en  >papegoje«.  Premierlojtnant  Bloch  har  i  sine 
tidligere  nævnte  artikler  uden  videre  antaget,  at  et  pape- 
gojefyr  var  det  samme  som  et  vippefyr,  men  hvis  dette 
var  tilfældet,  kunde  kpngen  lige  så  godt  have  sagt,  at 
fyret  skulde  konstrueres  som  en  vippe,  et  apparat,  som 
man  sikkert  i  den  tid  særdeles  vel  har  kendt  fra  dets 
anvendelse  til  at  hejse  vandspandene  op  fra  brøndene. 
Hvis  der  havde  været  tænkt  på  en  vippe  i  det  kongelige 


*)  I  »Jydske  samlinger«  1.  bd.  er  af  N.  Hancke  meddelt  en  skil- 
dring af  Palle  Friis  m.  fl.s  mord  på  bonden  Peder  Jensen 
Blosser.  Hancke  har  ikke  lagt  mærke  til,  at  dette  navn  bor 
læses:  Blusser,  og  at  Peder  Jensen  formodentlig  i  sin  tid  har 
været  fyrpasser  på  Skagen. 


Digitized  by 


Google 


338 

missive  fra  1661,  vilde  kongen  ikke  have  henvist  læns- 
manden  til  at  konferere  med  »søfarne  og  andre  forstandige 
mænd«,  men  til  at  informere  sig  ved  den  nærmeste 
brønd.  Da  man  fra  sømandssproget  kender  både  en 
»papegojemast«  og  et  »papegojesejl«,  kan  der  ikke  være 
tvivl  om,  at  den  i  brevet  fra  1661  omtalte  konstruktion 
var  brug  ved  rigningen  af  samtidens  fartojer.  Oberst 
O.  Blom  har  velvilligst  tilladt  mig  at  meddele  føl- 
gende af  ham  som  en  formodning  opstillede  forklaring: 
»Jeg  tænker  mig,  at  den  papegoje,  som  fyrkurven  skulde 
hænge  i,  i  vore  dage  vilde  blive  kaldt  et  »spryd«.  Så 
vidt  jeg  kan  forstå,  har  nemlig  papegojesejlet  på  et  mindre 
fartoj  i  gamle  dage  været  hængt  op  under  et  skråtstillet 
rundholt  eller  spryd  på  samme  måde,  som  man  på  gamle 
marinebilleder  ser  mesanen  hængt  op  på  en  skråtstillet 
rå  på  krydstoppen  af  de  storre  skibe  i  stedet  for,  som 
nu  om  stunder,  under  en  gaffel.  Papegojesejlet  har  med 
andre  ord,  så  vidt  jeg  kan  skonne,  været  lidset  til  et 
skråt  stillet  spryd  ligesom  et  latinsejl,  og  dette  spryd, 
der  har  været  fæstet  til  masten  ved  en  strop  enten  ved 
den  nederste  ende  eller  snarere  ved  midten,  kan  jeg 
tænke  mig  at  være  blevet  benævnet  med  ordet  papegoje«. 
Hvis  oberst  Bloms  forklaring  af  dette  ord  i  det  kongelige 
missive  af  1661  er  rigtig,  og  den  må  indtil  videre  anses 
for  særdeles  bifaldsværdig,  har  de  ældste  danske  fyr  om- 
trent set  ud  således  som  hosstående  tegning  i)  viser. 

Nu  kunde  premierlSjtnant  Bloch  ganske  vist  indvende, 
at  det  her  aftegnede  fyr  også  er  indrettet  således,  at 
fyrtønden  må  vippes  op  og  ned ;  men  dels  har  man  al  tid 
ved  talen  om  et  vippefyr  forudsat,  at  stangen,  i  hvilken 

^)  Denne  er  velylUigst  udarbejdet  af  et  af  selskabets  medlemmer 
på  grundlag  af  oberst  Bloms  ovenstående  forklaring  og  under 
hensyn  til  beskrivelsen  i  brevet  af  1560  16.  december.  Det  er 
selvfølgelig  meget  usikkert,  om  tømmerværkets  fod  netop  har 
haft  den  på  tegningen  viste  form. 


Digitized  by 


Google 


Et  papegojefyr. 


Digitized  by 


Google 


340 

fyrkurven  bang,  hvilede  med  en  aksel  i  en  gaffel  på 
: enden  af  en  opstander,  dels  har  han  selv  i  artiklen  i 
^Salmonsens  konversationsleksikon  som  billede  på  »de 
forste  fyr«  leveret  en  tegning  af  en  »fyr\ippe«,  der 
ganske  ligner  de  yngre  fyr,  som  forst  indførtes  1627. 
i  Hvis  de  ældre  danske  fyr  havde  været  konstruerede  som 
Jens  Pedersens  .vippefyr  af  1627  og  dette  således  ikke 
!har  været  noget  nyt,  vilde  det  næppe  have  vakt  en 
isådan  beundring  hos  de  søfarende,  som  det  faktisk  fandt. 
;  Missiverne  om  oprettelsen  af  fyrlampen  på  Skagen 
'tilstilledes  lænsmanden  på  Ålborghus,  fordi  han  som  til- 
:lige  stiftslænsmand  havde  købstæderne  under  tilsyn,  men 
i  skovene  i  det  til  Ålborghus  hørende  gods  lå  ior  langt 
Ifra  Skagen  til,  at  det  kunde  lonne  sig  at  føre  braénde 
Ifra  dem  til  fyrets  vedligeholdelse,  og  Hornsherred,  som 
jindtil  1560  havde  hørt  ind  under  Ålborghus,  havde  lige 
;fåt  sin  egen  lænsmand.  Denne  fik  derfor  30.  januar  1561 
[missive  om  på  anfordring  at  udvise  lænsmanden  på 
jÅlborghus  eller  hans  fuldmægtig  så  me^et  ved  i  kronens 
iskove  i  Horns  herred,  som  vilde  behøves  til  at  holde  fyr- 
dampen  på  Skagen  ved  magt  med  sommeren  igennem,  dog 
iat  vedet  huggedes  der,  hvor  det  er  > mindst  til  skovskade« ; 
,han  skulde  end  videre  lade  det  hugge  og  transportere  til 
;Skagen^).  Udstedelsen  af  dette  brev  meddeltes  læns- 
manden på  Ålborghus  samme  dag,  i  det  han  tillige  erin- 
(dredes  om  at  lade  den  omtalte  fyrlampe  opsætte  ^).  Det 
jlod  sig  dog  ikke  let  gore  at  skaffe  det  fornødne  brænde 
.til  fyrlampen;  lænsmanden  i  Horns  herred  svarede  tilbage, 
at  kronen  ikke  skulde  have  nogen  lodskiftet  skov,  hvori 
!han  kunde  hugge  ved,  ti  skovene  der  vare  uskiftede^). 
JKongen  pålagde  ham  dog  med  det  forste  at  finde  råd 


1)  Tegneiser  a.  st.  6,392,  Brevbøger  1561—65  s.  10. 

«)  A.  st.  10. 

»   Tegneiser  a.  st.  6,  412,  Brevbøger  1561—66  s.  19. 


Digitized  by 


Google 


341 

til  60  læs  ved  til  at  begynde  med  og  herom  underrettedes 
lænsmanden  på  Ålborghus  ved  missive  22.  februar  1561^ 
i  det  det  tillige  pålagdes  ham,  så  snart  skibene  begyndte 
at  sejle,  at  sende  skibe  til  Norge  og  der  hente  så  meget 
ved,  fyr  og  andet,  som  vilde  behøves  til  at  holde  lampen 
ved  magt  med,  samt  at  lade  det  hugge  og  oplægge  til  tor- 
ring, og  at  bestille  ved  i  forråd  til  næste  år,  så  at  man 
ikke  skal  mangle  til  foråret.  Yderligere  pålagdes  det  ved 
missive  17.  april  s.  å.  abbeden  på  Vidskøl  kloster  at 
lade  hugge  500  læs  ved  i  klostrets  skove,  hvor  der  vilde 
ske  mindst  skovskade,  til  fyrlampen  på  Skagens  rev  ^)  og 
senere  i  1564  ved  missive  26.  marts  fik  følgende  læns- 
mænd  pålæg  om  at  levere  ved  til  fyrlampens  vedlige- 
holdelse :  på  Børglum  kloster  100  læs,  på  Åstrup,  Sejlstrup 
og  Vrejlev  kloster  hver  50  læs  og  på  Vidskøl  kloster 
300  læs  2).  Det  er  heraf  klart,  at  de  ofte  gentagne  klager 
over,  at  indretningen  af  fyret  på  Skagen  har  voldt  øde- 
læggelse af  skovene  i  Vendsyssel,  ere  grebne  ud  af 
luften.  De  50  læs  brænde,  som  leveredes  til  dermed  at 
sætte  blusset  i  gang,  kunde  da  hverken  gore  fra  eller 
til,  brændet  fra  Vidskøl  kloster  vedkom  ikke  Vendsyssel, 
og  de  i  1564  leverede  250  læs  fra  læn  i  Vendsyssel 
kunne  heller  ikke  have  spillet  nogen  stor  rolle  for  sko- 
venes ødelæggelse,  når  man  betænker,  at  der  næppe  lod 
sig  føre  store  læs  brænde  på  fortidens  bøndervogne  ad  den 
tids  slette  veje  op  til  Skagen.  I  øvrigt  brugte  man  som 
nu  påvist  norsk  brænde,  og  intet  tyder  på,  at  der  til  det 
ældste  fyr  på  Skagen,  således  som  af  fyringeniør  Grove 
påståt^).  er  blevet  anvendt  kul,  end  ikke  trækul. 

Også  skovene  på  Anholt  skulle  være  faldne  som 


*)  Brevbøger  a.  st  s.  28. 
2)  Brevbøger  a.  st.  s.  411. 
»)  Det  ovfr.  s.  330  a.  st. 


Digitized  by 


Google 


342 

offer  på  fyrvæsenets  alter.  Endnu  1898  kan  C.  D.  Bloch 
i  sin  ovennævnte  afhandling  udtale  om  fyrenes  forsyning 
med  brændsel:  »de  nærmeste  skove  blev  plyndrede;  så- 
ledes mistede  Anholt  sin  dejlige  fyrreskov«,  medens  han 
1897  i  Salmonsens  konversationsleksikon  meddelte,  at 
»skoven  på  Anholt  blev  aldeles  ødelagt«.  Samme  på- 
stand genfindes  hos  Oppermann :  »Vore  skove  i  fortid  og 
nutid«  *),  dog  kun  som  rygte:  »På  Anholt  skal  fyrreskoven 
være  blevet  ødelagt  i  det  16.  århundrede  ved  hugsten  af 
træ  til  Fredrik  II.s  fyrlampe«.  Dette  er  imidlertid  alde- 
les urigtigt.  Ganske  vist  blev  fyret  i  de  forste  år  for- 
synet med  brændsel  fra  gran-  og  fyrreskoven  der  på  øen, 
men  dette  varede  ikke  længere  end  til  1664,  da  kongen 
ved  missive  8.  april  ^)  forbød  at  hugge  ved  til  lampen  i 
denne  skov,  fordi  den  derved  i  h8j  grad  forhuggedes  og 
med  tiden  vilde  blive  øde;  det  pålagdes  derfor  lænsman- 
den  at  lade  ved  til  fyrlampen  hugge  anden  steds.  Endnu 
1591,  da  man  forlængst  havde  ophørt  at  hugge  brænde 
til  fyrene,  var  der  så  megen  skov  på  øen,  at  den  kunde 
tjene  til  sømærke,  men  netop  dette  år  havde  de  søfarende 
klaget  over,  at  bønderne  på  Anholt  forhuggede  skoven, 
af  hvilken  de  (o:  de  søfarende)  kunde  »have  stor  nach- 
rictning«,  og  Kristian  IV  bød  derfor  i  missive  12.  marts 
1591 5)  lænsmanden  under  henvisning  til  hans  faders 
påbud  mod  at  hugge  i  skoven  til  lygtens  behov  og  pålæg 
om  hertil  at  føre  ved  fra  Norge*),  at  have  indseende 
med,  at  aldeles  intet  blev  hugget  der  på  landet,  og  even- 


*)  I  »Danmarks  natur«,  redig.  af  Jul.  Schiøtt,  Kbhvn.  1899,  s.  280 

—81. 
')  Brevbøger  a.  st.  s.  420. 
•)  Jyske  tegneiser  4,62;   et  missive  indeholdende  samme  forbud, 

men  uden  henvisning  til  fi'edrik  II.s  forbud  og  dateret  1591 

5.  marts,  findes  a.  st.  s  240. 
*)  Dette  brev  har  jeg  ikke  påtruffet. 


Digitized  by 


Google 


343 

tuelt  straffe  den,  som  overtrådte  forbudet.  Ødelæggelsen 
af  skoven  på  Anholt  skyldes  således  aldeles  ikke  fyrets 
oprettelse  og  dets  forsyning  med  brænde,  men  bøndernes 
egen  uforstand,  mod  hvilken  Fredrik  II.s  og  Kristian  IV.s 
talrige  forbud  mod  at  forhugge  skovene  til  upligt  ^)  lige- 
sålidt  kunde  få  bugt  på  Anholt  som  andet  steds  i  riget. 
Imidlertid  havde  tolderen  ved  Øresund  Jens  Mogen- 
sen foreslåt  kongen,  at  oprettelsen  af  de  ny  fyrlamper 
skulde  bekendtgores  på  hensigtsmæssige  steder  i  Neder- 
landene. Kongen  godkendte  tolderens  forslag  i  følgende 
missive  af  3.  februar  1561*). 

Os  er  din  skrifvelse  til  hende  kommit,  hvoradi  du  formelder 
om  de  fyerlamper,  som  ere  forordinerit  at  skulle  opsettis,  och  tøn- 
ner,  som  skulle  leggis  for  Skafven,  Kullen,  Anholt  och  anden 
steds  paa  foraarit  och  du  hafver  betenkt  och  for  got  anset,  at  sligt 
forskrifvis  och  kundgiøris  nogre  af  de  nederlandske  søesteder  och 
andre  der  om,  som  er  Amsterdam,  Enchusen,  Staueren,  Campen. 
Bremmen,  Hamborg  och  Embden,  at  deris  skippere  kunde  dennom 
vide  derefter  at  rette,  som  din  skrifvelse  derom  vider  indeholder, 
da  siunis  os  got  vere,  at  det  blifver  stederne  tilskrefvit  efter  den 
mening,  som  du  i  din  skrifvelse  til  kiende  gifver,  bedendis  tig  der- 
fore  och  ville,  at  du  det  udi  dit  egit  nafn  skriftlig  formelder  de 
steder,  som  du  self  vedst  behof  giøris  och  der  udinden  vider  och 
rammer  vort  gafn  och  beste,  som  vi  teg  tiltroe. 

I  foråret  1561  trådte  altså  fyrindretningerne  i  \drksom- 
hed  og  bekendtgorelsen  medførte  sine  følger:  de  søfarende 
rettede  sig  efter  fyrene,  og  snart  indløb  der,  da  blusserne 
ikke  passede  deres  pligter  med  tilstrækkelig  nøjagtighed, 
klage  på  klage,  og  det  med  grund,  da  et  fyr,  som  snart 
er  tændt  snart  slukket,  er  værre  end  slet  intet.  Der 
klagedes  over,    at  lampen  på  Skagen  ikke  tændtes  i 


*)  Se  sagregistret  til  min  samling  af  > Forordninger  og  recesserc 

m.  m.  1558—1660  under  skovvæsen. 
«)  Tegneiser  a.  st.  397,  Brevbøger  1661—65  s.  12. 


Digitized  by 


Google 


344 

rette  tid,  og  over,  at  den  kun  holdtes  tændt  én  eller  to 
timer  om  natten.  Lænsmanden  på  Ålborghus  fik  derfor 
7.  juni  1661  et  missive,  hvori  kongen  udtaler  sit  mishag 
og  sin  forundring  herover  og  pålægger  ham  at  sørge  for, 
at  tolderen  på  Skagen  fører  opsyn  med,  at  ingen  for- 
sommelse  sker  med  fyrlampen  ^).  Snart  efter  indløb  påny 
klage,  og  kongen  sendte  lænsmanden  et  missive,  som 
ikke  haves,  men  heller  ikke  det  hjalp.  Nogle  fremmede 
skippere  klagede  atter  gennem  tolderen  i  Helsingør  over, 
at  lampen  på  Skagen  ikke  holdtes  tændt  længere  end 
til  midnat,  hvorved  de  følte  sig  besværede,  da  de  satte 
deres  lid  til  lampen  og  rettede  deres  kås  efter  den. 
Kongen  blev  vred  og  sendte  lænsmanden  et  skarpt  mis- 
sive af  15.  avgust  1561 2),  hvori  han  »endnu  tredie  sinde« 
pålagde  ham  at  sørge  for  at  fyrlampen  bliver  med  flid 
forset,  særlig  da  nætterne  fra  nu  og  til  Martini  blive 
lange  og  mørke,  og  hedder  det:  »dersom  du  her  udinden 
finder  teg  besverit  oc  ikke  kand  eller  vil  det  udrette, 
at  du  da  strax  skrifver  det  fran  dig,  da  ville  vi  dertil 
forordinere  en  anden,  som  efter  vor  vilge  oc  befaling 
seg  i  saa  maade  rette  skal«.  Lænsmanden  lod  sig  ikke 
sige  dette  to  gange,  men  bad  sig  fritaget  for  tilsynet 
under  henvisning  til,  at  han  boede  for  langt  borte  til  at 
kunne  have  flittigt  opsyn  med  lampen,  og  dette  blev 
derfor  tildelt  tolderen  på  Skagen  Simon  Prytz  ved  kon- 
geligt missive  af  7.  september  1561,  hvorved  han  tfllige 
fik  pålæg  om  at  »tilskicke  en  god,  tro  karl,  som  kand 
vare  samme  lampe  oc  hver  aften  til  rette  tid  tende  ilden 
i  dend«^).  Næste  år,  da  tiden  nærmede  sig  for  fyrenes 
optænden  på  ny,  stolede  kongen  ikke  på,  at  lænsmændene 


1)  Brevbøger  a.  st.  s.  39. 

2)  Tegneiser  a.  st.  6,481,  Brevbøger  a.  st.  s.  64. 
9)  Tegneiser  a.  st.  6,497,  Brevbøger  a.  st.  s.  72. 

Digitized  by 


Google 


346 

af  sig  selv  huskede  dette,  og  et  missive  af  1.  marts  1562 
erindrede  dem  derfor  alle  tre  om  fyrlampeme,  da 
det  »nu  er  på  den  årstid,  at  sejladsen  bruges«^).  Men 
heller  ikke  i  dette  år  passedes  lampen  på  Skagen,  og 
et  kongeligt  missive  af  11.  juli  truede  Simon  Prytz  med, 
at  han,  da  de  fremmede  skippere  havde  klaget  påny, 
skulde  komme  til  selv  at  stå  til  rette,  hvis  nogen  skade 
skete*),  og  samtidig  fik  borgemestre  og  råd  i  Skagen 
pålæg  om,  da  lænsmanden  på  Ålborghus,  som  skal  for- 
syne lampen  med  ved,  er  for  langt  borte  til  at  kunne 
have  opsigt  med  den,  hver  nat,  så  længe  lampen  skal 
brænde,  at  sætte  to  borgere  til  at  passe  den  sammen 
med  karlen,  som  ellers  har  passet  den,  så  at  ilden  sikkert 
holdes  ved  lige  hele  natten  igennem.  Dette  sidste  middel 
hjalp  ojensynlig:  et  par  år  høres  der  ikke  mere  klager 
over  fyrpasningen  på  Skagen,  men  så  gave  klager  atter 
anledning  til  kongelige  missiver  til  lænsmanden,  nemlig 
1564«),  1566*)  og  atter  1569*),  da  de  søfarende  havde  be- 
sværet sig  over  at  skulle  betale  fyrpenge,  da  dog  fyrlampen 
ikke  holdtes  ordentlig  istand,  og  lænsmanden  truedes  nu 
igen  med  at  skulle  stå  til  rette,  hvis  han  viste  sig  for- 
sømmelig. Lænsmanden  havde  altså  dog  beholdt  et  slags 
ovegilsyn,  og  det  var  kun  det  daglige  tilsyn,  som  var 
blevet  overdraget  tolderen  Simon  Prytz. 

De  andre  fyr  vare  imidlertid  ikke  blevne  passede 
bedre:  der  kom  klager  over,  at  fyrlampen  på  Anholt 
blev  »ilde  blusset,  saa  at  ilden  tendis  om  aftenen  oc  icke 
brender  lenger  end  til  midnat«,    og   16.  avgust  1661  gik 


^)  Brevbøger  a.  st.  s.  118. 
^)  Brevbøger  a.  st  s.  161. 
*)  Brevbøger  a.  st  s.  490. 
*)  a.  st  1666-70  s.  28. 
*)  a.  st  s.  471. 

23 


Digitized  by 


Google 


846 

missive^)  i  den  anledning  til  lænsmanden.  P&  samme 
måde  gik  det  i  1566^).  Atter  1585  den  26.  marts  fik 
lænsmanden  pålæg  om  at  sørge  for  lygten  på  Anholt, 
da  »mangen  fattig  mands  nænng  og  velfart  og  vor  og 
kronens  hojhed  og  rettighed  derpå  er  anliggende«*). 

B.    Tårnfyrene  (lygterne). 

Som  det  sås  af  det  kongelige  missive  af  16.  decbr. 
1560  var  det  meningen,  at  alle  de  tre  fyr  på  Skagen, 
Anholt  og  Kulden  skulde  rejses  i  skikkelse  af  en  pape- 
goje  med  en  jærnkurv  til  et  blus  af  tørt  ved,  som  kunde 
hejses  op  og  ned.  Der  kan  ikke  være  tvivl  om,  at  de 
ældste  fyr  på  Skagen  og  Anholt  vare  således  indrettede, 
og  de  betegnedes  som  »fyrlamper«,  i  det  dog  af  og  til 
benævnelsen  »fyrpande«  bruges. 

Fyret  på  Kulden  kaldes  også  i  begyndelsen  en 
»fyriampe«,  således  endnu  11.  marts  og  8.  april  1563*), 
og  har  ligeledes  været  konstrueret  efter  papegojemodellen, 
men  man  har  her  meget  snart  kasseret  denne  indretning. 
Allerede  1563  opførtes  et  tårn  under  ledelse  af  byg- 
mesteren Petter  de  Duncker  med  en  bekostning  af  120 
daler  og  fyret  kaldes  samtidig  en  lygte*):  ^ 

Jokum  Beks  rentemesterregnskab  1662—^*)  udgiften  bl.  224: 
10.  marts  givet  Petter  de  Duncker,  bygmester^  på  regnskab  af  de 


»)  Tegneiser  a.  st.  6,482;  Brevbøger  1560—65  s.  66 ,  trykt  i  Ny 

danske  mag.  4,80. 
«)  Brevbøger  1566—70  s.  28. 
*)  Jyske  tegn.  3,18;   se  endvidere  missive  til  de  tre  lænsmænd 

af  28.  septbr.  1586,  anført  nedenfor  s.  368.     . 
^)  Kancelliets  brevbøger  1561—65  s.  225  og  241. 
^)  Grundtvig:  Frederik  U.s  statshusholdning  s.  LXXVI. 
»)  Dette  er  velvilligst  efterset  for  mig  af  rådstuearkivar  dr.  Chr. 

V.  Christensen. 


Digitized  by 


Google 


347 

80  daler,  han  akal  have  for  den  lygte ,  han  skal  bygge  p&  Kulden, 
60  mrk.;  81.  marts  givet  Folmer  stenhugger  og  dermed  afbetalt 
for  det  tårn  på  Kuldebjærg  60  mrk.;  27.  april:  at  betale  stenhug- 
gerne med  for  de  sten ,  de  have  hugget  til  den  lygte  på  Kulden, 
82  daler;  for  et  hus  han  takte,  som  stander  hos  løgten  på  Kulden, 
6  daler. 

Benævnelsen  »lygte«  anvendes  senere  på  alle  tre  fyr, 
efter  at  man  havde  opgivet  Bt  tænde  dem  op  med  brænde, 
og  det  ses  da  også,  at  man  tdlerede  i  1663  havde  begyndt 
at  anvende  lys  i  lygten  på  Kulden^).  Hvorledes  tårnet 
nærmere  har  været  indrettet,  vides  ikke,  men  af  en  af 
kongen  1664  udstedt  anvisning')  på  tolderen  i  Helsingør 
for  reparation,  udført  på  det  nævnte  tårn,  ses  det,  at 
der  har  været  anvendelse  for  blytækkerarbejde,  og  tårnet 
har  derfor  sagtens  været  takt  med  bly.  På  samme  måde 
ses  det  af  en  befaling  fra  1670  til  lænsmanden  om  at 
besigtige  tårnet,  der  skulde  være  meget  forfaldent,  at  det 
har  været  forsynet  med  vinduer').  Formodentlig  har 
lygten  på  tårnet  været  et  rum  med  glasruder  til  alle 
sider  således,  at  talglysene  kunde  brænde  uden  at  sluk- 
kes af  træk.  Af  bægge  de  nævnte  breve  ses,  at  tårnet 
var  muret  og  altså  ikke  opført  af  træ,  og  hermed  stem- 
mer også  antydningen  i  den  ovenanførte  regnskabspost 
af  rentemesterregnskabet  for  1662—63. 

Overgangen  fra  papegojefyr  med  træbål  til  tåmfyr 
med  lys*)  er  formodentlig  for  Kuldefyrets  vedkommende 


')  se  ndfr.  s.  848. 

>)  Kancelliets  brevbøger  a.  st.  s.  478. 

•)  a.  st.  1666—70  s.  664.  Allerede  1568  havde  tårnet  trængt  til 
reparation,  sidst  a.  st.  s.  338. 

^)  Bloch  meddeler  i  sin  artikel:  >fyrvæ8en«,  at  det,  da  det  gik 
ud  over  skovene,  snart  viste  sig  nødvendigt  at  indføre  kul 
som  brændsel.  Kulfyring  blev  dog  forst  indført  over  60  år 
efter  fyrenes  indrettelse,  se  ndfr.  s.  371,  og  længe  efter,  at  man 
havde  ophørt  med  at  bruge  træ  til  belysningAi. 

28* 


Digitized  by 


Google 


348 

fremkaldt  ved,  at  kongen  tidlig  overdrog  dettes  vedlige- 
holdelse i  privat  entreprise,  og  for  denne  har  det  vel 
faldet  vanskeligt  at  skaffe  det  fornødne  brændsel  til  bål- 
fyret,  da  der  under  Fredrik  II.s  regering  mere  og  mere 
indførtes  tilsyn  med  skovene  og  indskærpedes,  at  stats- 
og  kommunale  skove  ikke  måtte  > forhugges  til  upligt« 
og  at  der  ofte  ikke  målte  hugges  i  dem  uden  særUg 
udvisning  af  lænsmanden,  medens  de  private  skove  rime- 
ligvis forlængst  vare  udhuggede*). 

Vedligeholdelsen  af  »blusseriet«  ved  Dragør  var  som 
ovenfor  s.  332  omtalt  overdraget  borgere  i  København, 
og  på  samme  måde  ses  et  interessentskab  med  Køben- 
havns borgemester  Markus  Hess  i  spidsen  at  have  over- 
taget fyrlampen  på  Kulden;  ved  kgl.  missive  8.  april 
1563*)  gSres  Markus  Hess  ansvarlig  for,  at  »fyrlampen« 
tændes  tidlig  om  aftenen  og  brænder  hele  natten.  Få 
måneder  efter  får  imidlertid  Jørgen  Berger  den  30.  juli 
kongens  åbne  brev  på,  at  han  skal  have  30  dir.  for  at 
passe  lygten  på  det  på  Kulden  opsatte  tårn  med 
12  store  lys,  der  skulde  tændes,  når  sol  går  ned,  og 
brænde  hele  natten  indtil  Mortensdage).  Det  næste  år 
fornyedes  kontrakten  ved  åb.  brev  17.  febr.  således,  at 
Jørgen  Berger  årlig  skulde  have  200*)  mark  danske  og 
kronens  gård  Kuldegård  uden  afgift  med  fri  ildebrændsel 
af  vindfælder  i  skoven  på  Kulden*).  Der  indløb  dog 
snart  de  sædvanKge  klager  over  mangelfuld  pasning  af 


»)  Se  sagregistrene  til  den  af  mig  udgivne  samling  af  »Forord- 
ninger, recesser  m.  m.«  1558 — 1660  onder  skovvæsen. 

«)  Brevbøger  1661—66  s.  241. 

8)  a.  st.  s.  300. 

*)  Ved  missive  15.  marts  1667  til  tolderen  ved  Øresund  får  Jørgen 
Berger  anvisning  på  at  hæve  sit  tilskud  til  Kulde-lygtens 
vedligeholdelse  hos  nævnte  tolder.  Der  tales  i  brevet  kun  om 
100  mark.    (a.  st  1566—70  s.  160). 

*)  a.  st.  1561-J»66  s.  887. 


Digitized  by 


Google 


349 

lygten  og  8.  april  s.  å.  måtte  kongen  pålægge  lænsmanden 
på  Helsingborg  at  passe  på  Jørgen  Berger^).  Dette  hjalp 
dog  ikke,  og  6.  juli  1667  pålagde  kongen  tolderen  i 
Helsingør  at  forhandle  med  Karine,  Anders  Bagges  enke, 
som  havde  tilbudt  at  overtage  lygtens  pasning  mod  at 
få  Kuldegården  og  1  td.  talg  årUg,  og  navnlig  skulde 
han  kræve  sikkerhed  for,  at  hun  kunde  opfylde  sin  for- 
pligtelse^). Den  af  kongen  forlangte  sikkerhed  stilledes, 
Jørgen  Berger  afskedigedes  og  Anders  Bagges  enke  fik 
9.  september  s.  å.  et  formeligt  forlæningsbrev  på  Kulde- 
gården uden  afgift  mod  at  holde  lygten  ved  lige  med 
lys');  hertil  fik  hun  årlig  leveret  1  tønde  talg  samt  30 
daler  til  at  købe  talg  for,  som  anvistes  hende  på  tolderen 
i  Helsingør*),  men  samtidig  fik  tolderen  hendes  forloveres 
breve  tilstillede  med  pålæg  om  at  tiltale  dem  og  hende, 
hvis  der  kom  berettigede  klager  over  forsommelser  med 
lygtens  pasning^).  Nu  gik  dét  godt  til  1671,  da  læns- 
manden  i  Helsingborg  1.  juni  fik  pålæg  om  at  opsige 
den  mand,  som  bor  på  Kuldegården*),  og  hans  kvinde, 
der  viser  sig  forsbmmelig  med  at  passe  lygten;  manden 
skal  levere  fra  sig  den  modtagne  talg  og  denne  med 
gården  skal  overleveres  en  bjærgmand,  der  nu  skal  passe 
lygten^).  Denne  bjærgmand  hed  Melchior  Huschor  og 
havde  fundet  stenkul  ved  Helsingborg  på  byens  grund  ^). 


»)  a.  st.  s.  421. 

«)  a.  Bt.  1666—70  s.  219. 

«)  a.  st.  s.  240. 

*)  a.  st.  s.  338. 

«)  a.  st.  240. 

«)  Manden  var  formodentlig  den  Peder  Olsen,  som  8.  maj  1571 
fik  anvisning  på  30  dir.  til  talg.  Det  må  antages,  at  han  har 
giftet  sig  mod  Anders  Bagges  enke,  se  a.  st.  1671—75  s.  38. 

7)  a.  st.  s.  37. 

^)  Missive  tiriænsmanden  på  Helsingborg  af  26.  juni  1571,  a.  st. 
s.  44. 


Digitized  by 


Google 


350 

Men  heller  ikke  en  bjærgmand  kunde  passe  lygten  til- 
fredsstillende, og  så  fik  han  afsked.  Nu  overdrog  kongen 
ved  åb.  brev  3.  januar  1572  slotsskriveren  på  Helsing- 
borg, Bernt  Vind,  at  sørge  for  lygten  mod  at  få  Kulde- 
gården fri  og  30  dir.  årlig  til  lys,  der  herefter  skulde 
hæves  hos  byfogden  i  Helsingør*),  formodentlig  af  kong- 
ens sagefald.  Hermed  synes  forholdene  med  Kulde- 
lygten at  have  fæstnet  sig;  vel  kom  27.  februar  1573*) 
en  meddelelse  til  lænsmanden  i  Helsingborg  om,  at  der 
på  ny  klagedes  over  mangelfuld  pasning  af  lygten,  men 
dermed  synes  pasningen  en  tid  lang  at  være  gledet  over 
i  et  roligere  spor.  Kuldegården  uden  forpligtelse  til  at 
vedligeholde  lygten  overdroges  derefter  ved  åb.  brev  1677 
28.  avgust  til  astronomen  Tyge  Brahe,  lænsmand  på 
Hven,  men  ved  missive  18.  oktbr.  s.  å.  pålagdes  det  ham 
dog  ligesom  Bernt  Vind  tU  vederlag  at  holde  lygten  på 
Kulden  ved  lige®),  en  forpligtelse  som  Tyge  Brahe  ikke 
overholdt  med  storre  iver,  og  et  kgl.  missive  1579  13. 
novbr.  viser  da  også,  at  kongen  havde  tænkt  på  at  tage 
gården  og  lygten  fra  ham,  men  at  han  havde  forpligtet 
sig  til  at  lade  lygten  passe  bedre  end  hidtil*).  Et  par 
år  senere  indkom  ansøgning  fra  forskellige  søfarende  om, 
at  de  vare  villige  til  at  betale  dobbelte  fyrpenge,  hvis 
lygterne  så  måtte  brænde  så  længe  om  vinteren  som  det 
var  muligt  at  sejle,  og  i  den  Anledning  fik  Tyge  Brahe 
et  tilskud  af  Øresundstolden  på  300  dir.  mod  så  at  lade 
lygten  blusse  om  vinteren  så  vel  som  om  sommeren  *»). 
Da  fyrpengene  dog  ikke  indkom  med  så  h5jt  beløb  som 


1)  a.  st.  s.  98. 
>)  a.  st.  s.  282. 

»)  Friis:  Tyge  Brahe  s.  80—81,  hvor  brevene  ere  trykte. 
*)  Friis  a.  st.  s.  95—96. 

^)  Missive  til  tolderen  i  Helsingør  1581  27.  oktbr.    Sæil.  tegn.  14« 
525  og  529,  se  Friis  a.  st.  s.  116. 


Digitized  by 


Google 


351 

ventet,  fik  tolderen  ved  Øresundstolden  1582  9.  juli  nyt 
pålæg  om  ikke  herefter  at  betale  Tyge  Brahe  de  300 
dlr.^),  hvad  måske  var  anledning  til,  at  det  næste  år 
måtte  indskærpes  ham  at  holde  lygten  ved  god  magt^). 
Imidlertid  havde  man  fået  ojet  op  for,  at  fyrbyg- 
ningen på  Kulden,  hvis  vedligeholdelse  ikke  pålå  den,  som 
havde  blussets  pasning  i  entreprise,  var  blevet  meget 
brøstholden  og  1581  5.  juni  fik  lænsmanden  på  Helsing- 
borg Arild  Ugerup  missive  om  at  bese  den  sammen  med 
Tyge  Brahe*).  Af  et  senere  brev  af  1685  ses,  at  den 
sidste  derefter  har  forestillet  kongen,  at  fyrbygningen 
burde  flyttes,  men  fSrst  1584  27.  juli  fik  tolderne  i  Hel- 
singør Fredrik  Lejel  og  David  Hansen  kgl.  missive  om, 
at  de,  da  »det  tit  och  ofte  er  beklaget  af  dend  siø- 
farende  mand,  at  lychtetomit  paa  Kulden  skal  icke  be- 
leilig  eller  saa  bekvem  vere  bygt  och  ordnit  som  det 
kand  vere  dend'  siøefame  mand  nyttigt  och  gafnlig«, 
skulde  skaffe  4—6  gode  velforfarne  danemænd  af  skip- 
pere og  søfame,  enten  bosatte  der  i  byen  eller  fremmede, 
som  sammen  med  lænsmanden  på  Helsingborg,  lands- 
dommeren Aksel  Gyldenstjærne  og  Tyge  Brahe  kunde 
begive  sig  til  Kulden  og  overveje,  hvorledes  lygten  bedst 
kunde  forordnes*).  Et  par  dage  i  forvejen  den  25.  juli 
havde  de  3  sidst  nævnte  mænd  fåt  missive  om  det  hverv, 
som  de  således  skulde  udføre^).  Kommissionen  kom  til 
det  resultat,  at  lygten  var  meget  forfalden,  og  gjorde 
derom  indstilling  til  kongen.  Denne  har  formodentlig 
pålagt  Tyge  Brahe  at  drage  omsorg  for  reparationen, 
uden  at  denne  har  gjort  noget  ved  sagen,   ti  næste  år 


»)  Friis  a.  st  118. 

^  Jyske  tegn.  2,  482. 

>)  Skånske  tegn.  1,  249. 

«)  Sæll.  tegn.  15,  357.    Friis  a.  st  s.  148. 

»)  Skånske  tegn.  1,  371. 


Digitized  by 


Google 


352 

1586  den  26.  marts  fik  Tyge  Brahe  fra  kongen  følgende 
strænge  skrivelse^): 

Som  du  hafver  dend  løchte  paa  Kulden  met  hvis  der  til  er 
forordnit  udi  befalling,  saa  ville  vi  dig  icke  forholde,  at  ofte  och 
idelig  klager  kommer  for  os  af  dend  søefarene  mand  der  udi  Sundit, 
at  samme  løchte  icke  tilbørlig  holdis  med  lins  och  blus  och  kunde 
os  der  ofver  icke  nogsom  forundre,  epter  at  vi  os  kunde  erindre, 
at  du  synderligen  hafver  belangit  hos  os,  atom  en  ny  bekvemlige 
sted,  paa  hvilken  samme  lychte  kunde  bedre  standis  dend  søefarne 
mand  til  heste,  motte  forfaris  och  derom  verfvis  vor  befalling- 
skrifvelse  til  vore  gode  mend  och  til  tolderne  der  samme  steds, 
hvoraf  vi  kunde  hafve  at  formode  din  synderlig  bevogenhed  emod 
dend  søefaren  mand  och  flid  til  forskrefne  løchte  at  holde,  hvilke 
vore  brefve  vi  dog  forfare  icke  at  vere  epterkommen  och  til  afsked 
beforderit  end  mindre  dend  gamle  løchte,  som  nu  er,  siden  dend 
tid  at  vere  holdit  som  det  sig  bør,  hvorfore  vi  ere  fororsagit  dig 
derom  hermet  at  belange,  bedendis  dig  och  ville,  at  du  er  fortenkt 
udi  samme  løchte  saa  at  lade  holde  med  lius  och  blus,  som  det 
er  tilbørligt,  paa  det,  at  dend  søefaren  mand  ipke,  forgeflig  sig  der 
paa  forladendis,  skulle  lide  gods  och  lifvis  fare,  skade  och  for- 
derfvelse;  saa  framt  sig  nogen  der  ofver  herepter  tilbøriigen  kand 
beklage,  du  da  icke  derfore  vilt  stande  til  rette  och  vi  fororsagis 
om  samme  løchte  anderledis  at  forordne  til  andre,  som  vor  befal- 
ling och  dend  søefarne  mands  leilighed  vil  bedre  betenke. 

Denne  skrivelse  efterfulgtes  19.  april  s.  å.  af  et  mis- 
sive til  lænsmanden  på  Kronborg  med  pålæg  om  at  sørge 
for  en  ombygning  af  fyret  efter  den  skriftlige  besked, 
som  kommissionen  havde  givet,  og  at  skaffe  did  sten, 
kalk,  hugne  sten  og  andet  og  at  gore  fortingning  med 
kongens  bygmester,  som  er  hos  Tyge  Brahe,  eller  med 
den,  som  er  på  Kronborg,  om  arbejdets  udførelse ;  arbejdet 
skulde  straks  udføres  og  betales  af  sundtolden  *).  Kongens 
vrede  mod  Tyge  Brahe  varede  dog  ikke  længe,  ti  samme 


^)  Mærkelig  nok  er  denne  skrivelse  (Skånske  tegn.  1,  405)  blevet 

overset  af  Friis  a.  st. 
>)  Sæll.  tegn.  15,  504,  Friis  a.  st.  s.  148. 


Digitized  by 


Google 


35S 

dag  som  nysnævnte  brey  til  lænsmanden  udgik,  fik  tol- 
deren i  Helsingør  pålæg  om  årlig  at  udbetale  ham  200 
gamle  daler  mod,  at  han  skulde  holde  lygten  tændt  både 
vinter  og  sommer  så  længe  det  var  muligt  at  sejle  ^),  og 
dette  tilskud  fulgte  siden  med  Kuldegården  til  den,  som 
havde  lygtens  pasning  i  entreprise  lige  til  stenkulsfyringen 
indførtes.  Imidlertid  var  den  ny  fyrbygning  på  Kulden 
blevet  opført  med  en  bekostning  af  575  daler,  hvorom 
Sundtoldregnskabet  for  1585*)  indeholder  følgende: 

Bn  efter  Giert  Randtzovs  fortegnelse  at  vere  fortingit  met 
mester  Antoni*),  kongelig  maiestats  byggemester,  at  hånd  paa 
hans  egen  omkost  hafver  forberit  oc  ferdig  giort  den  løcte  paa 
KiuUen  oc  at  skulle  derfore  hafve  575  daller,  daa  befindes,  at  hånd 
af  Giert  Randtzov  paa  kongelig  maiestats  vegne  til  same  bigning 
hafver  bekomit  lecter,  saugdeler,  klinkert,  cement,  graae  kalk, 
hvid  kalk,  ts^sten,  vraglinge,  kalkballer,  beløfrer  de  parseler  til- 
sammen 130^3  daller  2  sk.  oc  rester  hanum  444  daller  14  sk. 
derfore  hannum  betalt  111  rosenobel  11  sk. 

Tyge  Brahe  fik  endnu  det  følgende  år  den  28.  septbr. 
en  lille  påmindelse  om  >at  bestille  och  forskaffe,  at 
løchten  paa  Kulden  nu  paa  denne  tid  och  al  tid  herefter, 
saa  lenge  som  vandit  er  obbit  och  mand  kan  seigle, 
holdis  ved  macht  med  lius  och  blus,  som  det  sig  bør,  saa 
at  den  siøfarende  mand  om  nattetide  ikke  derfore  skal 
lide  skade  och  icke  heller  nogen  med  billighed  skal  hafve 
sig  derofver  at  klage« ,  men  der  synes  ikke  nu  at  være 
indløbet  klage,  og  den  anførte  skrivelse  var  et  cirku- 
lære, som  også  tilstilledes  lænsmændene  på  Ålborghus  og 


^)  Friis  a.  st.  s.  149. 

')  Velvilligst  efterset  for  mig  af  arkivsekretær  L.  Laursen. 

')  Nævnes   ikke   p&  fortegnelsen   over   kongens    bygmestre  hos 

Grundtvig  i  meddelelser  fra  rentekammerarkivet  1873—76,   s. 

206—7. 


Digitized  by 


Google 


354 

Kalø  ^).  Tyge  Brahe  beholdt  Kuldegården  og  lygten  til  sin 
død.  Derefter  fik  Klavs  Podebusk  fil  Krapperup  ved 
forlæningsbrev  af  1602  26.  april  entreprisen^),  idet  han 
27.  april  s.  å.  fik  brev  på  200  dir.  af  tolden  i  Helsingør 
lige  som  afg.  Tyge  Brahe  har  haft*).  Klavs  Podebusk 
bestyrede  lygten  til  sin  død,  og  ved  åb.  brev  1617  19.  maj 
gik  Kuldegården  samt  »hvis  andet  gods  i  Kulden,  som 
er  tillagt  og  forordnet  at  holde  lygten  færdig  med«*) 
over  til  toldskriver  i  Helsingør  Bernt  Vacke,  som  lige- 
ledes fik  de  200  rdlr.  af  Øresundstolden  mod,  at  han 
skulde  »holde  forskrevne  lygte  på  Kulden  ved  magt  og 
lade  den  blusse  på  den  tid,  den  plejer  om  året  at  an- 
tændes«*). Da  Bernt  Vacke  døde  1620,  fik  hans  enke 
Kirstine  Hansdatter  1620  11.  oktober  brev  på  samme 
rettigheder  mod  at  påtage  sig  samme  forpligtelser^).  Hun 
sørgede  for  fyrets  pasning  til  stenkulsfyringen  blev  indført. 
Fyret  på  Skagen  er  åbenbart  blevet  omdannet 
til  et  tårnfyr  i  henhold  til  de  med  fyret  på  Kulden  gjorte 
erfaringer  om  hensigtsmæssigheden  af  at  udføre  belys- 
ningen med  et  andet  materiale  end  træ,  men  det  er,  da 
Ålborghus  læns  regnskab  mangler  for  de  pågældende  år, 
ikke  muligt  at  konstatere,  når  overgangen  har  fundet 
sted.  Vi  have  set,  at  tolderen  på  Skagen  Simon  Prytz 
allerede  1561  fik  tilsyn  med,  at  fyrlampen  passedes  rigtig, 
og  ham  skyldtes  det  formodenlig,  at  der  eksperimentere- 
des med  anvendelsen  af  andre  belysningsmidler  end  tørt 


»)  Jyske  tegn.  8,  43-44. 

")  Skånske  reg.  3,  176. 

»)  a.  st.  176—77. 

*)  Som  sådant  nævnes  i  det  ovennævnte  brev  af  1602  26.  april: 
1  gård  i  Mjøolt,  1  do.  i  Ørnekær,  1  do.  i  Gersløv,  1  do.  i  Jon- 
strup,  1  do.  i  Hulbæk,  1  do.  i  Ry,  1  do.  i  Engelskær  og  4 
gårde  i  Skittekær. 

B)  Skånske  reg.  4,  62. 

•)  a.  st  187—88. 


Digitized  by 


Google 


355 

brænde.  Vi  have  ovenfor  omtalt  brændeforsyningen  i 
1564,  og  nu  ses  det  af  et  åbent  brev  af  18.  marts  1567 
til  alle  kronens  bønder  og  tjænere  samt  alle  ind-  og  ud- 
lændinge, som  besøge  fiskelejeme  paa  Skagen,  at  man  i 
dette  år  benyttede  tran  til  fyret.   Brevet  lyder  således^): 

Vider,  at  os  elskelige  Simon  Prytz,  vor  toldere  der  samme 
steds,  for  os  hafver  ladit  berette,  at  hånd  skal  hafve  brøst  for 
traun  til  at  holde  dend  løchte  ved  magt,  som  vi  der  paa  Skafven 
hafver  ladit  henge  dend  menige  søefarende  mand  til  heste.  Ti 
bede  vi  eder  alle ...  for  it  skielligt  verd  at  selge  forskrefne  Simon 
Pryts  paa  vore  vegne,  hves  traun  i  hafve  at  afhende;  hånd  skal 
eder  det  til  gode  rede  betalle. 

Det  påhvilede  derefter  stadig  tolderen  på  Skagen 
at  forsyne  fyret  med  den  fornødne  tran,  og  det  var 
måske  misundelse  herover,  som  fik  borgerskabet  i  Skagen 
til  at  sætte  tranprisen  op  for  tolderen.  Formodentlig 
har  man  anvendt  tran  af  fiskelever,  som  er  blevet  af- 
smæltet  på  stedet  ligesom  den  dag  i  dag.  Tolderen  be- 
klagede sig  imidlertid  til  kongen,  som  sendte  menige 
borgere  og  indbyggere  i  Skagen  følgende  åbne  brev  af 
20.  december  1583*). 

Vider  eptersom  vor  tolder  der  samme  steds  paa  vore  vegne 
al  tid  for  et  lideligt  och  skielligt  verd  hafver  bekommit  af  hves 
tran,  der  falder,  saa  møgit  behof  giordis  til  at  holde  dend  løchte 
ved  macht  met  der  paa  Skafven  och  vi  komme  udi  forfaringe,  at 
vor  tolder,  som  nu  er,  icke  for  det  gamble  sedvanligt  kiøb  kand 
det  bekomme,  men  det  hannom  fast  dyrer  anslaes,  da  bede  vi 
eder  och  strengeligen  binde,  at  i  tiltenker  herefter,  som  til  des 
af  arilds  tid  hafver  verit  brugeligt,  at  selge  och  unde  forskrefne 
vor  tolder  paa  vore  vegne  saa  møgen  tran  for  det  gamble  sedvan- 
lige  kiøb,  som  hånd  aarligen  behøfver  til  forskrefne  løchte  at  holde 


*)  Tegneiser  over  alle  lande  9,  288.    Kancelliets  brevbøger  1566 

—70  s.  162. 
*)  Jyske  register  3,  678—79. 


Digitized  by 


Google 


356 

ved  macht  mét  och  ydermere  derfore  af  hannem  icke  oppeberer 
under  dend  straf,  som  ved  bør. 

Muligvis  har  denne  strænge  befaling  hjulpet  en  tid, 
men  1598  var  det  atter  galt  med  tranprisen,  og  kongen 
endte  så  striden  mellem  tolderen  og  Skagens  borgere 
ved  i  åb.  brev  af  27.  juni  1598^)  uden  videre  at  pålægge 
disse  sidste  at  levere  tolderen  tran  til  at  holde  lygten 
ved  magt  med  for  en  pris  af  8  skilling  danske  for  hver 
kande  tran. 

Medens  man  altså  ved  fyret  på  Kulden  meget  hurtig 
gik  over  til  benyttelse  af  talglys,  betjænte  man  sig  ved 
Skagens  fyr  i  lange  tider  af  tran  og  det  lige  til  1606. 

Sporgsmålet  er  imidlertid  nu  om,  hvorledes  man  har 
anvendt  tran  til  fyrbelysningen.  Det  er  vel  ikke  utænke- 
ligt, at  man  oprindelig  har  anvendt  tran  i  forbindelse 
med  træ  således,  at  man  har  bragt  dette  til  at  brænde 
længere  eller  blusse  bedre  ved  at  overhælde  det  med 
tran,  og  hertil  lod  det  gamle  papegSjefyr  med  jærnkassen, 
som  hejsedes  op  og  ned,  sig  vel  anvende.  På  et  sådant 
fyr  vilde  også  udtrykket  i  missivet  af  1567,  at  kongen 
har  ladet  hænge  en  lygte  på  Skagen,  bedre  kunne 
passe  end  på  et  formehgt  tårnfyr,  og  i  3  breve  fra  1573*) 
til  de  pågældende  lænsmænd  i  anledning  af  fornyede 
klager  over  fyrenes  pasning,  tales  endnu  om  »fyrlampen 
på  Skagen«  og  »fyrlampen  på  Anholt«  i  modsætning  til 
»lygten  på  Kulden«.  Det  kan  dog  næppe  have  varet 
mange  år  inden,  der  opførtes  et  tårn  på  Skagen,  ti  et 
kgl.  missive  af  14.  maj  1584  pålægger  lænsmanden,  da 
den  lygte  på  Skagen  med  hus  og  tårn,  som  den 
har  været  udi  holden,  af  havet  og  uvejr  er  aldeles  udført 


»)  Jyske  rcgislTO  6,  98. 

*)  Brevbøger  1571— 75  s.  232;  brevet  om  Anholt  er  trykt  i  »Jydske 
saml.«  8,  139. 


Digitized  by 


Google 


357 

og  forkommet,  snarest  muligt,  dog  med  mindst  mulig 
bekos(tning,  at  lade  bygge  et  hus  og  tårn  med  godt,  be- 
standigt murarbejde  til  samme  lygte  på  det  sted,  hvor 
den  bedst  og  bekvemmeligst  kan  sættes^).  Lænsmanden 
så  sig  dog  nødsaget  til  at  indberette,  at  han  ikke  var  i 
stand  til  at  skaffe  det  tømmer  og  de  planker  (deller), 
som  udkrævedes  til  nybygningerne,  og  kongen  pålagde 
derpå  ved  missive  s.  å.  11.  juni  rentemesteren  Kristoffer 
Valkendorf  —  under  henvisning  til  »at  løchten  paa 
Skafven  skal  udi  storm  och  uveder  och  formedelst  høi- 
vande  yere  bortdrefven« ,  så  at  den  må  bygges  af  ny, 
og  til  at  arbejdet  måtte  fremmes  snarest  den  søfarende 
mand,  som  i  Sundet  må  give  lygtepenge,  til  gavn  —  at 
bestille  det  fornødne  tømmer  m.  m.  i  Norge  og  lade  det 
levere  for  Skagen*). 

Fyrbelysning  med  tran  har  således  sagtens  i  over 
30  år  været  anvendt  på  Skagen  fra  tårn,  inden  man  gik 
over  til  at  anvende  talglys,  men  det  nærmere  herom  har 
som  bemærket  ikke  kunnet  oplyses.  Heller  ikke  om 
tårnets  øvrige  indretning  haves  efterretninger,  for  talglys- 
anvendelsen begynder  eller  for  året  1606.  De  årlige 
reparationer,  som  betaltes  af  lænsmanden  på  Ålborghus, 
give  forskellige  antydninger,  og  da  der  netop  umiddelbart 
efter  indførelsen  af  talglysene  ikke  omtales  en  ombygning, 
men  snarere  en  slags  hovedreparation,  tor  man  sikkert 
antage,  at  tårnet  har  haft  samme  skikkelse  for  1606, 
som  det  ses  at  have  haft  efter  dette  år. 

Det  blev  i  1584  forskrevet  lænsmanden,  at  tårnet 
skulde  opføresmed  »godt  bestandigt  murarbejde«, 
og  det  tor  vel  antages,  at  der  herved  er  ment,  at  tårnet 
skulde  opføres  helt  af  sten.     Ikke  desto  mindre  synes 


»)  Jyske  tegn.  2,  483-84. 

*)  Sæll.  tegn.  15,  344,  trykt  i  Jyske  saml.  8,  148. 


Digitized  by 


Google 


358 

det  efter  1606  stående  tårn  væsentlig  at  have  været  en 
træbygning.  Til  oplysning  herom  meddeles  følgende  ud- 
drag af  regnskabsbilag: 

Kristen  Nielsen,  snedker  i  Sl^agen,  kviterer  4.  juni  1616^)  for 
5  ort  3 Vi  sk.,  som  han  har  modtaget  for  at  opslå  d^g  tylter  deller 
(o:  planker)  »inden  paa  tømberverket  ved  foden  dermed  at  ude- 
lacke  folkf  som  hafde  deris  gang  och  hemmelig  mag  udi  løgten, 
hvormed  de  udi  lengden  kunde  forrodne  och  forderfve  fødeme 
paa  samme  løgte«. 

Niels  Pedersen,  boende  på  Skagen,  kviterer  21.  april  1607') 
for  modtagelsen  af  6Vi  rdlr.  1  sk.  lybsk  for  adskilligt,  som  han 
har  anskaffet  til  lygten,  deriblandt  »for  en  nye  seng  at  giøre  paa  det 
nederste  loft  under  liufsen«  ...  8  sk. 

Efter  disse  citater  at  domme,  må  det  antages,  at 
tårnet  har  bestået  af  en  oprindelig  åben,  af  tømmerværk 
bestående  fod,  ét  loft,  i  hvilket  blusseren  (fyrmesteren) 
havde  sin  sæng  stående,  og  ét  loft,  i  hvilket  lysene 
stode  i  lysestager^).  Dette  sidste  loft  synes  særlig  at  være 
kaldt  »lygten«,  om  end  navnet  også  jævnlig  bruges  om 
hele  fyrets  bygning.  Denne  var  i  øvrigt  således  indrettet: 
Foroven  endte  tårnet  i  en  hat,  som  var  dækket  af  bly- 
plader. Loftet  til  lysene  var  til  alle  fire  sider  forsynet 
med  et  stort  antal  små  glasruder,  indfattede  i  bly  i  to 
vinduer  til  hver  side.  Gulvet  i  lofterne  bestode  af  sten- 
fliser (astrag)^  lagte  i  ler.  Udvendig  var  tårnet  i  øvrigt 
afdækket  med  tjærede  planker.  Fra  nederste  loft  til 
øverste   har  indvendig   ført  en  trappe  i  et  særligt  rum 


^)  Alborghus  læns  regnskab  1616—17  bil.  no.  105. 

«)  a.  st  1606—7  bil.  no.  49. 

*)  Oprindelig  stålstager  (se  ndfr.  s.  362),  men  da  der  anbragtes 
hele  8  lys,  maatte  stagerne  være  finere:  1611  14.  januar  kviterer 
Kristen  keddelsmed  i  Ålborg  for  19Vi  daler  21  sk.  for  leverede 
8  kåberpiber,  som  vog  4  lispund  5  skålpund,  til  lygten  samt 
for  drikkepenge  til  hans  svend  16  sk.  (a.  st.  1610—11  bil.  no.  123.) 


Digitized  by 


Google 


359 

med  ruder;  til  nederste  loft  kom  man  ad  en  udvendig 
anbragt  trappe,  som  derfor  af  og  til  måtte  fornyes.  Trap- 
pen førte  op  til  en  dor,  som  kunde  aflåses,  men  van- 
skelig holde  tæt  for  vand.  1607  måtte  derfor  anskaffes 
for  12  mrk.  >to  tylter  tøre  saugdeller,  som  er  lagt  ofver 
døren  for  vanden,  som  indslog«  ^),  altså  formodentlig  som 
et  halvtag.  Glasruderne  bleve  jævnlig  slåede  ind  af  uvejr 
og  gave  anledning  til  stadige  reparationer.  Det  ser  ud, 
som  om  fyret  var  forsynet  med  pressenninger  til  at  dække 
dem  med  om  vintrene,  når  fyret  holdtes  slukket,  for  at  de 
ikke  skulde  beskadiges.  Der  henvises  herom  til  følgende 
regnskabsbilag  og  regnskabsposter: 

1606  27.  oktbr.>)  betalt  fogden  på  Eskær  for  4Vi  skippund 
2^/2  lispund  bly  »til  den  nye  løgtes  behouf  paa  Skafven«  27Vi  daler 
6  sk.  lybsk. 

1607  21.  april')  kviterer  Niels  Pedersen  bl.  a.  »for  aastrag  i 
gulfvet  at  ligge«  1  mrk,  en  kvinde,  som  æltede  ler  dertil,  8  sk. 

1607  29.  juni  *)  kviterer  Lambert  Buttendick,  borger  på  Skagen, 
for  at  have  modtaget  19^/,  mrk.  penge  for  at  »hafve  ferdet  och  flit 
paa  vinder  i  kongelig  maiestats  løchte  paa  Skafven,  eftersom  bly- 
mester och  nogen  andre  hafde  giord  deris  arbed  paa  same 
løchte  til  at  slaa  och  feste  bly  derpaa  om  vindene,  som 
behof  giordis,  och  medlartit  var  med  der  och  becke  presener;  som 
der  var  mange  roder  ud  och  inslagen  och  der  var  møgen  bek 
och  der  spilt  och  af  løben  paa  samme  vinde,  saa  ieg  hafver  mer 
en  ti  dage  haft  umack  at  sette  mer  en  120  roder  i  same  vindere 
och  hafde  vel  møgen  umack,  før  ieg  konde  korne  det  bek  [af]  och  der 
uden  fra  vinde,  som  Niels  Persen  och  Per  Niesen  blosser  skal  vinde 
och  bestå  med  mig ;  . .  .  saa  er  di  120  roder  och  3  smo  vinder  i 
trappen  til  same  løchte,  7V8  mrk.  paa  min  egen  kost  och  glar ;  nu  for 
at  touue  och  kome  det  bek  och  deraf  vindene  uden  och  inden  vil 
ieg  icke  giøre  igen  for  3  daler,  saa  er  det  til  samen  19Vi  mrk.« 

1608  1.  maj*)  modtager  Niels  Pedersen,  blusser  på  Skagen, 


*) 

a. 

st. 

1606—7  bil. 

no. 

50. 

") 

a. 

st. 

1606-7  bil. 

no. 

48. 

•) 

a. 

st. 

bil. 

no.  49. 

*) 

a. 

st. 

bil. 

no.  61. 

«)  a.  st.  1608—9  bil.  no.  74. 

/Google 


Digitized  by* 


360 

bl.  a.  for  udlæg  til  »drøft^  som  kom  til  at  drifve  i  haten  øfverst  i 
løgten  med,  eftersom  det  regnede  neder  i  klofveren  til  lysen«,  2V8  mrk. 
og  til  arbejdslon  for  en  karl,  som  »dref  udi  forskrefne  hat«  IVgmrk. 

1609  21.  april  ^)  kviterer  samme  for  betaling  af  udlæg  til  »en 
karl  for  drøft  at  drifre  udi  hatten  paa  lygten,  eftersom  fielleme 
varre  gangede  løse,   bode   for  drøft  4^ch  arbedsløn«  4Vi  mrk. 

1609  23.  april  ^)  kviterer  Jørgen  sporemager  i  Ålborg  for  3V« 
mrk.  modtagne  for  at  gdre  en  lås  med  n5gle  til  lygten  på  Skagen. 

1616  S6.  juni  >)  kviterer  Søvren  Nielsen,  skibsbygger  på  Skagen, 
for  16  rdlr.  å  74  sk.,  som  han  havde  modtaget,  for  at  have  »med 
gloendis  tiere  oc  beg  tieret  och  smurt  kongelig  maiestats  løgte  udi 
Skaggen  først  paa  hatten  och  det  øfverste  tecke  emellom,  som  blyet 
er  slagen  paa  skarringen,  desligeste  alle  8  kanterne  emellom  vin- 
duerne . . .  saa  Och  tømberverket  paa  alle  fire  sider  f^a  det  øfverste 
och  til  det  nederste  inden  och  uden  med  føderne  och  ald  des  tiU 
behøring  .  .  .  och  med  gloende  tiere  smurde  vi  døren  for  løgten 
och  der  indenfore  saavit  behouf  giordes  ooh  forbederet  presenten, 
hvor  fornøden  vor,  och  det  giorde  lugen  paa  hatten  med  lerret  och 
drøft«.  Til  dette  arbejde  blev  lejet  »en  kordel  och  3  blocke  at  hedse 
och  opvinde  folken  oc  tieren  med,  som  arbeidet  och  blef  forbrugt 
til  kon.  mait.  løgte,  saa  och  for  en  dobbeline  60  faufne  lang,  som  blef 
sønderskorn  och  forderfvit  til  at  opvinde  det  gloende  beg  mede «). 

1616  2.  juli*)  kviterer  Niels  Nielsen,  borger  i  Skagen,  for  1V» 
rdlr.  IVi  ort  5  sk.  3  penning  å  74  sk.  daleren  for  24  alen  »Iflbs 
lerret,  som  blef  forbrugt  til  at  forbedere  presenten  med  paa  konge- 
lig maiestats  løgte,  hvor  som  solen  hafde  forbrent  det  gamle 
lerret«. 

1616  22.  jnli^)  Tomas  glarmester  i  Hjdrnng  har  modtaget  S 
rdlr.  IVa  ort  8  sk.  3  penning  for  173  ruder,  han  satte  ind  i  lygten 
på  Skagen,  hver  rade  &  Vj^  sk. 

1616')  blev  anskaffet  brædder  til  »en  nye  trappe  uden  op  til 
den  uderste  dør«. 

1617  16.  juni^)  blev  gjort  afregning  med  Mikkel  Hansen,  borger 


') 

a. 

st.  1608- 

-9  bil.  no. 

73. 

») 

a. 

st.  bil.  no.  74. 

«) 

a. 

st.  1616- 

17  bil. 

no. 

98. 

*) 

a. 

st.  bil.  no.  103. 

') 

a. 

st.  bil.  no.  102. 

•) 

a. 

st  bil.  no.  104. 

') 

a. 

st.  1616- 

-17,  bil. 

no 

.105. 

') 

a. 

st.  1617- 

-18. 

Digitized  by 


Google 


361 

i  Ålborg,  som  havde  »af  nye  ferdiggiord  72  vindufger  udi  kongelig 
maiestats  lygte  paa  Skaufgen«. 

1622*)  blev  indsat  5  nye  vinduer  i  lygten  samt  250  ny  ruder 
i  gamle  vinduer,  hvortil  medgik  600  kramsom;  4  vinduer  bleve 
udtagne  af  rammerne,  loddede  og  igen  indsatte. 

Et  missive  af  15.  marts  1606  til  lænsrøanden  på 
Ålborghus  pålagde  denne  at  sørge  for,  at  der  ikke  her- 
efter brugtes  tran  i  lygten  på  Skagen,  men  at  der  i  stedet 
herfor  støbtes  og  brugtes  gode  talglys;  halvparten 
skulde  Skagens  by  betale,  medens  tolderen  på  kongens 
vegne  skulde  udrede  resten  2).  Af  hvad  grund  kongen 
nu  pålægger  den  fattige  by  Skagen  at  udrede  halvdelen 
af  de  ham  selv  påhvilende  belysningsomkostninger  er 
ikke  oplyst,  og  formodentlig  har  borgemester  og  råd 
også  protesteret,  ti  Ålborghus  læns  regnskaber  vise,  at 
udgiften  til  lysene  udelukkende  betaltes  af  lænets  ind- 
tægter. Lænsmanden  sluttede  nemlig  nu  akkord  med 
Tammes  Brande,  borgemester  i  Skagen,  om  for  160  rdl. 
»hver  nat  at  lade  optænde  seks  store  talglys  at  brænde 
i  lygten  på  Skagen  på  det  den  søfarende  mand,  som 
her  fremkommer,  lygten  des  bedre  kan  se  og  vide  sig 
for  skade  at  tage  vare« ,  og  denne  sum  udbetaltes  ham 
derefter  årlig  •')  indtil  1610,  da  kongen,  der  havde  erfaret, 
at  der  ingen  lys  anbragtes  i  lygten  på  Skagen  i  den  side, 
som  vendte  ind  mod  byen,  ved  missive  26.  marts*)  på- 
lagde lænsmanden  også  her  at  lade  sætte  to  lys  og  at 
forhoje  betalingen  for  lysleverancen  med  40  daler.  Tammes 
Brande  havde  dog  ingen  fornojelse  heraf,  ti  han  døde 
s.  å.  st.  Olufs  dag,  og  lænsmanden  sluttede  derfor  akkord 
med  byfogden  på  Skagen  Iver  Tammesen,  som  herefter 

1)  a.  st.  1622—23  bil.  no.  69. 

«)  trykt  i  „Jydske  saml."  8,  189  efter  Jyske  tegneiser  5,276. 

8)  Ålborghus   læns   regnskab   1606—7  bil.   36;  1607—8  bil.  71; 

1608-9  bil.  70. 
*)  trykt  i  „Jydske  saml.«  8,  189,  efter  Jyske  tegn.  6,  610—11. 

24 


Digitized  by 


Google 


362 

årlig  oppebar  200  daler  for  at  vedligeholde  de  8  lys  *). 
Efter  ham  overtoges  lysleverancen  og  tilsynet  med,  at 
der  holdtes  tilborligt  fyr  i  lygten,  forst  af  tolderen  Soren 
Rasmussen  og  derefter  i  1624  af  Villum  Worm,  borger  i  År- 
hus, som  nu  blev  tolder  på  Skagen  og  fik  samme  vederlag 
og  benyttelsen  af  kongelig  majestæts  toldergård  på  Skagen^). 
Villum  Worm  sørgede  for  lygten  indtil  Jens  Pedersen  ind- 
førte vippefyret.  Det  må  dog  nævnes,  at  man  også  for 
1610,  efter  at  de  6  lys  havde  fungeret  et  par  års  tid,  havde 
været  betænkt  på  under  særlige  forhold  at  forstærke 
skinnet  fra  de  6  lys  ved  antændelsen  af  yderligere  2  lys. 
Man  ser  nemlig,  at  grovsmed  Jakob  Rasmussen  3.  marts 
1608  kviterer  for  modtagelsen  af  5  mrk.  15  sk.  for  at 
have  lavet  2  stållysestager  efter  lænsmandens  befaling, 
hvilke  »bluseren  paa  lygten,  om  behouf  giordis,  ochsaa 
skulde  antende  lius  udi«  foruden  i  de  andre  6  stager*). 
Af  de  anførte  regnskabsuddrag  vil  det  ses,  at  der 
stadig  ved  »lygten«  var  ansat  en  »blusser«^),  som  paa 


*)  Ålborghus  læns  regnskaber. 

*)  Skrivelse  fra  lænsmanden  på  Alborghus  til  oversekretæren  i 
Danske  kancelli  1624  26.  juli  (Indkomne  breve  til  Danske 
kancelli). 

')    Ålborghus  læns  regnskab  1607—8  bil.  no.  76. 

*)  I  missivet  af  15.  februar  1606,  som  indfører  brugen  af  talg- 
lysene, pålægges  det  rigtignok  lænsmanden  at  antage  to  karle, 
som  på  lygten  kunde  holde  god  varetægt;  den  ene  skulde 
lonnes  af  Skagens  by,  den  anden  betales  af  tolderen.  Læns- 
regnskaberne  omtale  derfor  kun  én  blusser,  og  når  denne 
kalder  sig  >kgl.  majestæts  blusser«,  maa  dette  formodentlig 
forstås  i  modsætning  til  »Skagens  købstads  blusser«,  og  man 
kan  godt  forstå  de  i  teksten  anførte  citater,  som  om  der  på 
lygtens  nederste  loft  både  fandtes  en  sæng  og  en  slagbænk, 
altså  to  lejesteder.  Skagens  by  måtte  holde  den  ene  blusser 
endnu  efter,  at  fyrvæsenets  pasning  var  blevet  overdraget  til 
en  »fyringsforvalter«.  Borgemester  og  råd  klagede  vel  1635 
14.  januar  herover  til  kongen  og  ansøgte  om  fritagelse  for  at 


Digitized  by 


Google 


363 

nederste  loft  havde  en  sæng  stående,  og  der  sigtes  måske 
til  denne  sæng,  når  der  1608^)  godtgores  blusseren  den 
bekostning,  som  er  anvendt  på  »en  støcke  liden  slagbenk 
udi  lygten  at  ferdig  giøre,  som  hånd  om  dagen,  efter 
natten  er  forgangen,  hafver  sin  leie  udi«.  Da  talglysene 
indførtes,  var  Niels  Pedersen  »kongelig  maiestats  bluser 
udi  løgten  paa  Skaufven«,  og  som  sådan  kviterer  han 
27.  avgust  1607  for  modtagelsen  af  sin  Ion  30  dir.  kur.  for  i 
tiden  fra  1.  maj  1606  til  årsdagen  i  1607^)  at  have  »hver  nat 
det  gands  aar  egennem  ligget  op  udi  forskrefne  løgte 
och  tagen  vaare  paa  blusen  och  hafve  tilsyn  med  lysen, 
'  at  de  af  storm  och  uveder  icke  skulle  udslyckes,  neder- 
falde  eller  och  udbrendes«.  Den  anførte  Ion  udbetaltes 
blusseren  indtil  de  8  lys  indførtes;  han  fik  da  et  tillæg 
af  4  daler  for  hvert  af  de  to  ny  lys,  altså  38  dir.  kur.  i  alt, 
og  denne  Ion  var  derefter  stående  indtil  stenkulsfyringen 
blev  indført.  Foruden  at  passe  lysene  om  natten,  hvor- 
til blusseren  måtte  anskaffe  »en  lifsesay  til  at  brande 
liufsen  med  udi  løgten  her  same  steds«  for  1  mrk.  4 
sk.^)  og  en  »handløgte  at  bere  liufs  ind  i  løgten  med« 
for  1  mrk.*),  havde  han  meget  arbejde  med  lygtens  ren- 
holdelse, og  der  anskaffedes  jævnlig  »limmer  til  at  feie  udi 
løgten  med«,  endvidere  børster,  skovle,  spande,  vadmel 
til  svabere  (»svavecker«)^);  særlig  var  det  besværligt  at 
holde  glasruderne  rene,  hvortil  han  måtte  varme  vand 


holde  en  karl  til  at  vogte  kgl.  majestæts  fyring  i  deres  by,  da 
»Jens  Piersen  i  Helsingør«  for  pasningen  oppebar  visse  penge 
årlig,  men  det  ses  ikke,  at  der  i  den  anledning  er  blevet  expe- 
deret  noget  kongebrev.    (Indk.  breve  til  Danske  kancelli.) 

*)  Ålborghus  læns  regnskab  1608—9  bil.  no.  73. 

«)  a.  st.  1606-7  bil.  no.  46;  1607—8  bil.  no.  72;  1608-9  bil. 
no.  71. 

«)  a.  st  1606—7  bil.  no.  50. 

*)  a.  st.  bil.  no.  49. 

*)  a.  st.  1607—8  bil.  no.  74 

24* 


Digitized  by 


Google 


364 

og   bruge   børsterne,   således   som   følgende   regnskabs- 
uddrag  vise: 

1606  21.  april*)  kviterer  Niels  Pedersen  bl.  a.  for  udlæg  til 
»kuol,  som  til  adskelige  tider  er  kiøft  at  varme  vand  med  til  at  tou 
vinduerne  med  to  gange  om  uggen;  er  kiøft  trei  lester  kuol  det 
helle  aar  igennom,  lesten  7  mrk.,   er  til  hobe  6Va  dir.  1  sk.  lybs«. 

1607 2)  refunderes  Niels  Pedersen  18  mrk.  for  »kuol,  som  hånd 
hafver  indkiøft  och  dete  helle  aar  igiennom  forbrugt  udi  løgten, 
baade  til  at  varme  vand  ved,  som  vinduerne  toes  med  hver  14 
dage,  saa  och  at  holde  ild  paa  løgten  med  for  damp  och  fugtigheds 
skyld«. 

1607  8)  kviterer  Søvren  Søvrensen,  keddelsmed  i  Ålborg,  for 
at  have  modtaget  9  daler  3  sk.  lybsk  for  en  ny  kåberkeddel, 
vog  2^8  pund  kåber,  »som  skal  vere  udi  løgten  paa  Skaufven  til 
at  varme  vand  udi  at  to  vinduerne  med  to  gange  hver  uggedag, 
eftersom  de  af  liufsens  lue  och  damp  blifve  formørknede  och 
dumme  til,  saa  liufsen  icke  vel  kand  skinne  der  igennom,  uden  de 
al  tid  blifver  holden  renne«. 

1610—11  anvendtes  6  daler  til  kul  og  aske  til  lud,  som  vin- 
duerne tos  med. 

Blusserens  liv  oppe  i  lygten  året  rundt  var  selvfølge- 
lig noget  ensformigt,  og  til  underholdning  anskaffedes 
derfor  1609  et  timeglas,  der  kostede  IV2  mrk. 

Efter  at  de  forskellige  anskaffelser  og  reparationer 
vare  blevne  foretagne  og  udførte  1606-— 1616,  vare  ud- 
gifterne de  følgende  år  temmelig  konstante:  1616 — 17 
244  rdr.  og  7  tdr.  tjære,  1617—18  lys  200  kurant  dir., 
blusserens  løn  38  kurant  dir.,  småudgifter  6  kurant  dir.; 
1619—22  udgaves  på  samme  måde  årlig  244  rdlr.;  1622 
—23:  213  rdr.  4  sk.;  1624-26:  203  rdr.  1  ort  8  sk. 
Småudgifterne  opregnes  i  Ålborghus  læns  regnskab  så- 
ledes:   »Kul   til   at  holde  ild  i  lygten  med  for  damp  og 


O  a.  st  1606—7  bil.  no.  49. 

2)  a.  st.  1607—8;  kul,  formodentlig  trækul,  er  en  årlig  udgiftspost. 

3)  1606-7  bil.  no.  47. 

•»)  Regnskabet  for  1623—24  fattes. 


Digitized  by 


Google 


365 

fugtigheds  skyld  så  og  til  ved  at  købe  at  varme  vand  med 
og  aske  at  købe  til  lud,  som  vinduerne  tos  med,  og  til 
limer  og  andet  saadant.«  De  beløb  sig  i  almindelighed 
til  6  kurant  daler. 

Fyret  på  Anholt  må  antages  at  være  blevet  om- 
bygget til  tåmfyr  ligesom  fyret  paa  Skagen,  men  nærmere 
oplysninger  eller  blot  antydninger  om  dets  udseende  lader 
sig  ikke  til  veje  bringe.  Fyret  stod  under  tilsyn  af  læns- 
manden  paa  Kalø,  men  de  ældre  regnskaber  for  Kalø 
læn  ere  kun  ufuldstændig  bevarede,  og  de  regnskaber, 
som  vedkomme  fyrets  omdannelse  særlig  til  belysning 
med  talglys,  mangle  ganske.  Cirkulæret  af  28.  septbr. 
1686  om  tilsyn  med  fyrenes  pasning^)  tilstilledes  også 
lænsmanden  på  Kalø,  og  heri  nævnes  »lygten  på  Anholt«, 
medens  fyret  tidligere  betegnedes  som  »fyrlampe«.  For 
1698 — 99  er  bevaret  en  regnskabsekstrakt,  hvoraf  ses,  at 
der  det  år  »er  forstøbt  i  lius  och  forsent  til  lygten  paa 
Anholt:  tallig  .  .  30  lispund«.  Belysningen  med  talglys 
har  altsaa  været  i  brug  i  lygten  på  Anholt  ligesom  på 
Kulden  længe  for  den  indførtes  i  lygten  paa  Skagen.  Af 
regnskaberne  for  1608—9  og  følgende  år  vil  det  ses,  at 
forbruget  nu  var  35  lispund  talg  årlig,  hvoraf  ITVs  lis- 
pund udleveredes  af  slottets  beholdning^),  medens  de 
17  Vs  lispund  årlig  indkøbtes  hos  forskellige  købmænd 
med  en  bekostning,  som  1608 — ^9  var  steget  til  20  dir. 
IV2  nark.  2  sk.  2  albi,  medens  den  1623 — 24  atter  var 
steget  til  271/2  dir.  IV«  mrk.  1  sk. 

Ved  fyret  var  ansat  en  *lygtemand«,  som  1698 — 99 
fik  en  natural  forplejning  sendt  fra  lænsmanden,  som  be- 
stod af:  1  krop  kokød,  1/2  tde.  smor,  2  skpr.  bajsalt,  1  tde. 


*)  Se  ovfr.  5. 

")  En  vedtegning  i  ekstrakten  af  1608—9  viser,  at  der  året  forud 
af  slottet  kun  adleveredes  IdVs  lispd.  4  mark  talg. 


Digitized  by 


Google 


366 

humle,  12  sider  flæsk,  6  ørter  rug,  8  ørter  malt,  1  tde. 
byg  til  gryn,  1  tde.  sild,  ^/^  tde.  kuller  og  8  kroppe  fåre- 
kød, og  nok  kunde  slaa  til  for  en  storre  familje.  Ved 
siden  heraf  fik  han  også  nogen  pengeion,  idet  ekstrakten 
indeholder  følgende  poster:  »bekaastpaaløgten  oeh  løgte- 
manden  paa  Anholt  efter  regnskabs  liudelse  42  dr.  IV2 
mrk.«,  men  det  kan  ikke  ses,  hvad  der  af  dette  beløb 
er  medgåt  til  reparationer  og  hvad  til  lonning.  Senere 
sættes  han  dog  paa  fast  Ion,  og  denne  var  år  efter  år 
fra  1608-9  tU  1623—24  kun  46  dir.  Den  sidste  »løgte- 
mand«  afskediges  i  1624,  da  man  gik  over  til  stenkuls- 
fyringen,  vistnok  fra  1.  avgust,  ti  regnskabet  1624 — 26 
viser,  at  der  kun  udbetaltes  ham  et  kvart  års  løn  med 
UV,  dir.  O 

Reparationsomkostningerne  fra  1608 — 9  til  1624—26 
vare  ikke  store.  I  1614—15,  1616—17,  1619— 21  og  1622 
— 23  besørgede  strandfogden  paa  Anholt  indkøbt  forskellige 
tylter  >saugdeller«  (savede  planker)  »som  løgten,  hvor  be- 
houf  giordes,  er  bekled  med«,  samt  nogle  store  spiger  »til  at 
ferdige  paa  Anholt  løgte  mede ;  et  par  karle  blev  hver  gang 
mod  en  dagion  af  1  rigsmark  antaget  til  at  »forferdige.och 
klede  løgten«,  og  1622—23  betaltes  Ion  til  to  personer, 
»som  klinede,  hvor  fornøden  var«.  Den  sidste  udgiftspost 
kunde  tyde  paa,  at  fyrbygningen  var  opført  af  bindingsværk. 

Fyret  på  Læsø.  Længe  efter  at  man  for  de  øv- 
rige fyrs  vedkommende  var  gåt  over  til  stenkulsfyringen, 
oprettedes  et  fyr  på  Læsø,  som  mærkelig  nok  ikke 
tændtes  med  stenkulsbål,  men  med  to  lygter  eller  lanter- 


1)  Et  kgl.  missive  1623  22.  oktbr.  pålægger  lænsmanden  på  Kale, 
da  kongen  nu  har  forordnet  en,  som  skal  have  opsyn  og  vare- 
tægt med  lygten  paa  Anholt,  at  håndhæve  og  forsvare  ham,  at 
der  ikke  skal  ske  ham  overlast  af  bønderne  eller  andre  der  på 
landet  (Jyske  tegn.  7,  282),  men  grunden  til  denne  påfaldende 
befaling  omtales  ikke. 


Digitized  by 


Google 


367 

ner,  i  hvilke  man  brændte  talglys  ligesom  tidligere  i  de 
andre  fyr.  Herom  fortæller  Arent  Bemtsson  i  sit  be- 
kendte værk  »Danmarks  og  Norges  frugtbare  herlighed«, 
som  udkom  1656,  følgende^): 

»Hans  kongelig  maiestet  . . .  hafver  nyligen  her  paa  forordnet 
tvende  lycter,  som  om  natten  skal  liuse  den  søfarende  mand  til 
gafn  og  beste.« 

Læsøs  fyr  indrettedes  1652  for  kongen  af  fyrforval- 
teren  for  de  andre  daværende  danske  fyr  Peder  Jensen 
Grove.  Bygningsregnskabet  er  bevaret  blandt  bilagene 
til  Øresunds  toldregnskab  for  1652  2)  og  meddeles  her, 
da  det  oplyser  fyrbygningens  konstruktion: 

Rigtig  optegnelse  anlangende  hvis  bekostning  oc  udleg  jeg 
efter  hans  excellence  velb.  herre  statholders  herr  Jochum  Gerstorfs 
befalling  hafver  anvent  paa  det  nye  løgteverch,  paa  Lesøe  er  op- 
retted oc  begynt  at  fyris: 

Anno  1651  dend  16.  novembris. 

1 .  betald  Morten  Gran  timmermand  for  træ- 
verket,  som  latemerne  skulle  ophengis 
vid,   sampt  for  hans    arbidsløn   derpaa 

det  at  sammenhugge^  penger 8  rdr.  „  mrk.  „  sk. 

2.  Jens  grofsmid  betald  for  2  store  klem- 
hager at  feste  stenderen  til  foeden  med 
saa  oc  for  hagerne,  som  latemerne 
henge  udi  paa  hammeren,  med  4  hacke- 
bolter  oc  2  kramper  sampt  behørige  søm 

dertil 2-2-4  — 

3.  Jens  snedicker  for  den  ene  laterne  at 
giøre  af  sit  eget  tømmer  sampt  den  an- 
den, som  herr  statholder  laante  mig,  at 

udbedre  med  horn  betalt  hannom 6  —     „    —    ,,  — 


1)  1.  bd.  s.  167. 

*)  Som  no.  38,  meddelt  mig  af  arkivsekretær  G.  Grove. 


Digitized  by 


Google 


368 

4.  For  otte  vidnaer,  som  komme  i  samme 
laterne,  k  5  mrk.  betald  Gudmand  glar- 
mester 10  si.  dr.;  item  for  8  støcker 
blick  den  inden  udi  blef  med  beslagen, 
sampt  400  søm  dertil  och  20  løse  vare- 
ruder,  tiisammens  kaastede 8  rdr.  2  mrk.  „  sk. 

5.  Betald  Jacob  Kase,  kleinsmit,  for  jern 
paa  vidnuerne  sampt  6  jernpiber  i  later- 

nen  oc  for  dørren  der  paa  at  beslaae  . .       2—6    —    „  — 

6.  Betald  for  25  lispund  lyes  å  2  rdr 50  —    „     -     „  «  - 

7.  For  2  store  blocke  oc  8  smaa  at  feste 
laternen   udi    ofven    o  c    saa  neden   til 

jorden,  betald  blockedreieren 1—    „    —    „  — 

8.  For  2  lispund  reb  oc  liner  at  forbinde 
samme  løgter  til  jorden  med  oc  at  hitse 

dennom  op  i  kranen  med,  betalt 2  —    „    —    „  — 

9.  Motte  ieg  gifve  i  fragt  af  skuden,  som 
førde  os  til  Lesøe  med  bemelte  løgters 
verk,  eftersom  det  var  silde  paa  aaret  oc 
vi  vare  6  uger  paa  reigsen  med  megen 
contrairetet  och  saa  siden  paa  hiemreig- 
sen  med  it  ont  forlegen  veirlig  motte 
strande  vid  oc  paa  Falkenberg  strand,  der 
gik  skuden  i  stycker,  bekosted  til  fragt 

och  skipperens  fortæring 40  —     „    —    „ 

lo.  Claus  Jansen,  [som  varer]  same  løgter, 
bekommer,  eftersom  paa  de  andre  fyrings - 
steder  er  sædvanligt,  om  maaneden  6  rdr., 
er  for  tou  maaneder  fra  den  16.  novem- 
bris  1651  til  den  16.  janvarii  1652  pendinge     12  —    „    —     „  — 

Summa  paa  denne  bekostning,  jeg  hafver  ud- 
lagt, er  pendinge 132  rdr.  3  mrk.  4  sk. 

End  beløber  fyrmandens  løn  fra  bemelte  16.  jan.  til  den  16. 
junii  nestforleden  i  5  maaneder  30  rd.,  om  den  gunstige  herre  stat- 
holder vil  nu  tillige  bevilge  hannem  dennom^). 

Peder  Jensen  Grove. 

Dette  regnskab  kan  dog  ikke  indeholde  oplysning 
om  alle  de  til  Læsø-fyrets  opførelse  medgåede  materialier. 


*)  Beløbet  anvistes  1652  den  3.  juli  af  J.  Gerstorf,  og  P.  J.  Grove 
kviterer  den  23.  juli  for  de  162Vs  rdlr.  4  sk. 


Digitized  by 


Google 


369 

Det  må  antages,  at  tømmer  og  planker  ere  blevne  leve- 
rede in  natura  fra  kronens  skove.  Af  regnskabet  ses,  at 
fyret  bestod  af  en  eller  to  lanterner,  som  ved  hjælp  af 
tove,  der  løb  i  tridser  eller  blokke,  hidsedes  op  paa 
toppen  af  et  træstillads.  I  lanternerne  var  anbragt  talg- 
lys, og  fyret  tændtes  forste  gang  den  16.  novbr.  1651. 
Året  efter  byggedes  en  ny  lanterne,  og  over  dennes  an- 
skaffelse, der  ligeledes  fandt  sted  ved  Peder  Jensen  Grove, 
og  de  med  fyrets  underhold  til  1 .  jannar  1653  forbundne 
udgifter  haves  følgende  regnskab^): 

Fortegnelse  hvis  de  tvende  laterners  bekostning  oc  underhold- 
ing  bedrage,  som  underholdis  paa  Lessøe  bereinit  fra  den  16. 
janvari  1652  til  den  1.  janvarii  1663,  som  er  først: 

1.  Er  giort  efter  hans  excellence  her  rigens  hofmesters 
bevilling  en  nye  glaslateme,  den  kaastede  til  sned- 
keren, glarmesteren  oc  smeden,  item  for  blech  oc 
sømb  den  inden  udi  blef  med  forvaret  sampt  vidu- 

nies  beslag  oc  andet  behør  tilsammen  pendinge 18  rdr. 

2.  For  blocker  oc  liner  siden  den  16.  jan.  er  dertil  for- 

'       brugt  ungefehr 2  — 

3.  End  hafver  jeg  didsendt  siden  den  1.  janvarii  1662  til 
samme  løgters  behof  paa  Lessøe  lius  61  lispd.  å  2 

rdr.  er 102  - 

4.  Noch  fyrmandens  løn  fra  den  16.  junii  sidst  forleden, 
at  jeg  af  k.  m.  toldboed  efter  her  rigens  hofmesters 
ordre  derfore  er  blefven  betalt*),  oc  til  den  1.  jan- 
varii 1663,  som  er  6V2  maaneder  å  6  rdr 39  — 

5.  For  bemelte  nye  lateme  oc  linsen  at  skaffe  oc  heden- 
føre til  Lessøe  hafver  jeg  mot  gifvet  skipper  Anders 

Olsen  af  Helsingør  i  fragt  pendinge 20  — 

summa ...     181  rdr. 

Allerydmyggeligst  begerendis,  at  hans  excellence  her  rigens 
hofmester  ville  frommeligen  dette  regnskab,  som  bedrager  seg  til 
den  1.  janvarii  1663,  mig  samtycke  oc  gunsteligst  bevilge  at  motte 
betallis,   och  om  mig  bro  bersona  for  it  aars  tienniste  motte  for 

^)  Bilag  no.  40  til  Øresundstoldregnskabet  1652. 
«)  Se  regnskabet  ovfr.  s.  368. 


Digitized  by 


Google 


370 

umagen  noget  samtyckis,  hafver  jeg  det  al  tider  hedenstillet  udi 
hans  excellencis  egen  fromme  discretion. 
Hafniæ  d.  10.  decembris  52. 

E.  excell.  underdannigste  tienner 

Peder  Jensen  Grove. 

Hvad  regenskabbit  paa  bekostningen  angaar,  det  bør  billigen  at 
betalis,  men  hvad  den  begierte  løn  pro  persona  aendkommmer, 
det  underdanigst  at  søgis  hos  hans  kong.  mai. 

J.  Gerstorff. 

Hvorvidt  Peder  Jensen  Grove  har  fulgt  rigens  hof- 
mesters anvisning  og  henvendt  sig  til  kongen  om  hono- 
rar for  sit  arbejde  med  indrettelse  af  fyret  på  Læsø,  har 
indtil  videre  ikke  kunnet  oplyses.  Muligvis  har  kongen 
ment,  at  han,  som  i  Øresundstoldregnskaberne  stadig  op- 
føres med  den  pompøse  tittel  »kongelig  maiestets  fyrers 
forvalter  over  Danmarks  strømme«,  ikke  har  udført  an- 
det end  hvad  der  pålå  ham  efter  hans  bestilling.  Mærke- 
lig nok  synes  udgifterne  til  vedligeholdelsen  af  Læsøfyret 
ikke  for  årene  1653 — 60  at  være  udredet  af  Øresundstol- 
dens  indtægter,  af  hvilke  dog  omkostningerne  ved  dets 
forste  indretning  og  drift  bleve  betalt,  og  det  har  ikke 
hidtil  lykkedes  at  opspore,  af  hvilken  kasse  udgiften  da 
gik.  Peder  Jensen  har  ikke  overtaget  driften,  ti  Læsø 
fyret  omtales  ikke  i  en  opgorelse  fra  1661  over,  hvad 
hans  vederlag  for  fyrenes  vedligeholdelse  skal  være  for 
fremtiden,  efter  at  de  skånske  og  hallandske  fyr  vare 
overtagne  af  Svenskerne. 


C.    Vippefyrene  (»fyringerne«). 

I  året  1623  gjordes  det  forste  skridt  til  indførelse 
af  en  reform  i  det  danske  fyrvæsen:  benyttelsen  af  sten- 
kul, som  omsider  gav  fyrene  den  indretning,  ved  hvilken 
man  blev  stående  indtil  1745^)  for  Skagens  fyrs  vedkom- 


1)  Blochs  ovfr.  s.  330—31  anførte  afhandlinger. 

Digitized  byCjOOQlC 


371 

mende  og  for  Anholts  til  1788,  medens  man  forst  af- 
skaffede den  1795  på  Falsterbo,  som  1658  var  overgået 
til  Sverrig,  nemlig  vippekonstruktionen. 

Begyndelsen  gjordes  med  Anholt.  Herom  fortæller 
»Danske  atlas«  ^):  »1622  gjorde  Kristian  IV.  en  kontrakt 
med  Wegla  Anckers*)  om,  at  han  efter  hollandsk  måde 
skulde  anlægge  en  fyrbakke  på  Anholt«.  Det  er  ikke 
lykkedes  mig  at  finde  kilden  til  denne  meddelelse  eller 
den  af  »Danske  atlas«  omtalte  kontrakt,  men  i  øvrigt  er 
der  ingen  tvivl  om  meddelelsens  rigtighed,  ^et  nævnte 
år  den  13.  juni  fik  nemlig  lænsmanden  på  Kalø,  under 
hvem,  som  ofte  omtalt,  Anholt  sorterede,  kgl.  missive  om 
»at  skulle  forskaffe  en  hoUender,  som  den  søefarende 
mand  til  beste  skulle  oprette  en  lychte  paa  Anholt,  hvis 
materialia  hånd  dertil  kunde  behøfve*)«.  Der  kan  heller 
ikke  være  tvivl  om,  at  den  såkaldte  »fyrbakke«  skulde 
optændes  med  stenkul.  Ti  næste  år  den  20.  februar  .fik 
samme  lænsmand  missive  fra  kongen  om  at  sørge  for, 
at  skipperen,  som  vilde  forevise  ham  brevet,  blev  de 
stenkul  kvit,  som  han  skulde  levere  til  lygten  på  Anholt, 
og  for,  at  der  toges  mål  af  den  skibsladning  kul,  som' 
skipperen  medførte,  og  at  fortegnelse  over  den  indsend- 
tes til  rentekammeret*).  I  regnskabsåret  1624—25  stan- 
sedes derpå  benyttelsen  af  talglys  til  fyret,  og  lysene 
afløstes  af  stenkulsbål  s&ledes  som  følgende  regnskabs- 
post viser  det: 

Udkommen  til  Anholt,  som  blef  forbrugt  førind  stienkullen 
frambkomb,  det  nu  holdes  ved  magt  med,  och  Rasmus  Søfren- 
sen,  der  varer  paa  lygten  der  samme  steds,  er  ofverantvordet, 
støbt  udi  Hus,  tallig  . . .   8^2  lispd. 

1)  4,  851. 

«)  Skrivfejl  for  Wigel  Auchus,  se  ndfr.  s.  373. 

•)  Jyske  tegn.  7,  204,  hvori  missivet  dog  kun  er  indført  i  kort 

udtog. 
*)  Jyske  tegn.  7,  243. 


Digitized  by 


Google 


372 

Det  er  ikke  lykkedes  at  finde  regnskabet  for  den 
ombygning,  som  således  er  blevet  foretaget  med  fyret 
på  Anholt,  men  efter  den  beskrivelse,  som  den  nedenfor 
omtalte  kommissionsbetænkning  af  1627  giver  af  hollæn- 
derens værk,  må  det  antages,  at  han  har  indskrænket 
sig  til  at  tage  overdelen  af  det  ældre  trætårn  og  indrette 
det  til  at  bære  et  åbent  kulbål,  til  hvis  betjæning  fyr- 
manden mange  gange  om  natten  måtte  slæbe  kul  op  i 
tårnet,  en  indretning,  der  dadledes  som  meget  upraktisk. 

I  den  nævnte  kommissionsbetænkning  antydes  også, 
at  Kuldens  fyr  har  haft  en  for  kulildens  virkning  uheldig 
konstruktion,  som  dog  er  blevet  afhjulpet  af  den  senere 
fyrforvalter  Jens  Pedersen,  og  man  fejler  derfor  næppe 
ved  at  antage,  at  den  af  »Danske  atlas«  omtalte  hollæn- 
der også  har  været  på  færde  her  og  vist  har  haft  den 
opgave  at  omdanne  alle  fyrene  fra  talglysfyr  til  stenkuls- 
fyr.  Det  er  sikkert  ham,  til  hvem  kommissionen  sigter 
ved  sin  hentydning  til  dem,  som  mere  have  haft  deres 
egen  fordel  for  oje  end  hans  majestæts  ære  og  den  sø- 
farende mands  tarv.  Ham  overdroges  det  nemlig  også 
at  opføre  det  fyr  på  klippeøen  Nidingen,  som  særlig 
gav  anledning  til  kommissionens  nævnte  udfald. 

Regnskabet  over  omkostningerne  ved  indretningen 
af  det  ny  fyr  på  Nidingen  findes  i  Varbjærg  læns 
regnskab  1624—25*).     Hollænderen  kaldes  her    >Wigel 


*)  Arkivar  dr.  Chr.  V.  Christensen  hai  velvilligst  efterset  dette  regn- 
skab for  mig.  —  Efter  al  sandsynlighed  har  lænsmanden  på 
Varbjærg  ligesom  lænsmanden  på  Kalø  (se  ovfr.  s.  871)  fåt  et 
kongeligt  missive  om  det  Wigel  Auchus  overdragne  arbejde, 
men  det  er  tilfældigvis  ikke  blevet  indført  i  Danske  kancellis 
skånske  tegneiser.  Derimod  findes  der  her  i  (4,  419,  velvilligst 
opsøgt  for  mig  af  arkivsekretær  L.  Laursen)  et  missive  til 
nævnte  lænsmand  af  1622  5.  avgust  om  anbringelsen  af  et  sø- 
mærke på  Nidingen,  som  åbenbart  er  forløber  for  det  et  par 
år  efter  opførte  fyrtårn.    Brevet  er  i  registranten  kun  indført 


Digitized  by 


Google 


373 

Auchus  af  Skiellinge  udi  Holland,  mestertømmermand 
over  den  spids  og  bygning,  på  Nidingen  opsat  er«,  eller 
»mester  Wigell  Achus,  tømmermand  af  Skielling«.  Der 
udbetaltes  Wigel  Auchus  efter  afregning  for  den  nævnte 
»spids  og  bygning«  167^2  rdlr,  1  ort  samt  8  rdlr.  for 
»en  stor,  ny,  dobbelt  svingel  af  ganske  nyt  egetømmer 
og  planker,  han  med  træværket  i  jorden  bebundet  haver«. 
Disse  penge  udbetaltes  ham  dog  kun  som  honorar  og 
arbejdslon,  i  det  der  særskilt  betaltes  233  rdlr.  20  sk.  for 
egeplanker,  spirer,  fyrtømmer,  sparrer,  lægter,  deller, 
spiger,  7  par  hængsler  med  stabber,  4  dorklinker  med 
tilbehør  og  2  tdr.  tjære,  hvilke  bygningsmaterialier  han 
for  kongens  regning  havde  indkøbt  hos  hollænderne  og 
de  svenske  indbyggere  i  Gotenborg.  Foruden  de  således 
indkøbte  materialier  blev  der  »udleveret  og  fra  Goten- 
borg forskikket  til  Nidingen,  »hvorudi  Wigel  Achus  haver 
af  ny  opbygt  den  hoje  store  spids,  hvor  udi  lygten  påstår 
og  fyres  i  saavel  som  og  opbygt  et  hus  og  våning  der 
på  landet,  som  folkene  udi  bor,  tilmed  et  langt  hus  mel- 
lem stolper  ophuggen,  hvorudi  hans  majestæts  stenkul 
forvares«,  6  store  38  alen  lange  master  samt  en  del 
andre  materialier  af  samme  art  som  ovenfor  nævnt.  Ved 
siden  af  Wigel  Auchus  arbejdede  »bygqaesteren  Michel 
Jungmand*,  hvem  der  blev  »med  hans  daglonnere  og  mur- 
arbejdere  slet  afbetalt  deres  dagion  for  hvis  murarbejde 

i  udtog,  men  det  pålægges  lænsmanden  »den  menige  søefarende 
mand  til  gafn  och  vissere  kundskab  paa  Nidingen  en  stor  høi 
boye  eller  kiende  paa  den  manere,  som  der  staar  en  paa 
Hvinge  udenfor  Elsborg,  dog  at  den  blifver  baade  høire  och 
kiendeligere  end  samme  kiende  paa  Hvinge  er,  at  skulle  op- 
sette«.  Øen  Hvinge  (svensk:  Vinga)  ligger  ud  for  Danafjorden, 
som  fører  ind  til  Gøteborg  fra  Kattegat,  og  kortet,  som  følger 
beskrivelsen  over  Båhus  og  Gøteborgs  læn  i  Nils  Hojer: 
>Konungariket  Sverrige«,  viser,  at  der  endnu  på  øen  er  opsat 
en  båke. 


Digitized  by 


Google 


374 

med  et  hus  af  grunden  opmuret  på  Nidingen  så  og  et 
ny  opbygt  hus  af  tømmerværk  imellem  stolper,  de  have 
muret  og  ganske  tagene  over  bægge  husene  med  tagsten 
forlagt  og  skelnet;  item  grunden  og  foden  under  den 
ny  opbygte  spids,  som  lygten  oven  på  står,  hvor  udi 
fyres«.  Der  blev  herfor  betalt  ialt  96  rdlr.  14  sk.,  hvorhos 
der  »til  stilning,  der  spidsen  opbygdes  så  og  der  husene 
bleve  opmurede«,  samt  til  hytter  m.  m.  blev  leveret  ham 
en  del  tagsten,  deller,  spiger,  s5m  m.  m. 

Af  dette  regnskab  kan  man  nogenlunde  gore  sig  en 
forestilling  om  anlæget  på  Nidingen,  Fyret  selv  har  været 
et  træstillads,  på  hvis  top  der  har  været  indrettet  plads 
til  stenkulsbålet  ligesom  på  fyret  på  Anholt.  Ved  siden 
deraf  stod  et  hus  af  bindingsværk  (»muret  mellem  stol- 
pert)  til  bolig  for  blusserne  og  et  skur  ligeledes  af  bin- 
dingsværk til  kulbeholdningen. 

Et  par  år  efter  opførelsen  af  fyret  på  Nidingen  kom 
turen  at  blive  omdannet  til  stenkulsfyr  til  lygten  på 
Skagen.  Endnu  i  Ålborghus  læns  regnskab  for  1625 — 26 
findes  til  udgift:  givet  Villum  Vorm,  kgl.  majestæts  tol- 
der på  Skagen,  for  at  vedligeholde  8  lys  i  lygten  på 
Skagen  200  kurant  daler,  men  regnskabet  1626 — 27 
viser  følgende  post: 

>£r  gifven  Yillum  Vorum,  kongelig  maiestats  tolder  paa  Skafgen, 
for  liusen,  hånd  hafver  holt  och  skal  holde  ved  lige  natteligen  med 
8  stoere  lius  udi  løgten  fra  den  15.  augusti  1626  och  til  aarsdagen 
igien,  eftersom  hånd  derfor  aarligen  pleier  at  bekomme,  200  curant 
daller  och  hafver  løgten  udi  desmidlertid  veret  fyrret  med  stenkuol 
udi  6^8  uger;  efter  den  afregning,  ieg  hafver  giort  med  hannem, 
efter  hans  seddelles  indhold,  hafver  hånd  quettiered  for  de  6V2  ug- 
ger  20  rixdaller;  saa  blifver  igen,  som  hånd  hafver  bekommet, 
pendinge  ...  145^2  dir.  32  sk.^) 


*)  Villum  Vorms  kvitering  lyder  også  på  145^/^  rdlr.  32  sk.  (Ål- 
borghus læns  regnskab  1626—27  bil.  no.  36.) 


Digitized  by 


Google 


375 

Af  samme  regnskab  ses  endvidere,  at  følgende  be 
kostning  er  blevet  anvendt  på  lygten: 

»Er  forbrugt,  der  tragteren  blef  saat  ofver  liusen,  tou  saug- 
dieller  for  Imrk.;  for  sømb  dertil  4  sk.;  for  en  fafvn  toug  at  gi  øre 
garen  af  at  svøbe  om  trachteren  1  mrk. ;  for  20  spiger  6  sk.;  til  ar- 
beidsløn  for  ded  at  giøre  1  Vj  mrk.;  for  tre  til  trappen  Va  mrk. c  o.  s.  v. 

Rimeligvis  er  den  forandring  af  lygtetårnet  til  sten- 
kulsfyring,  om  hvilken  disse  regnskabsposter  tale,  fore- 
gåt  under  ledelse  af  den  ovennævnte  hollænder  Wigel 
Auchus,  men  man  kan  kun  danne  sig  en  uklar  forestil- 
ling om  den  måde,  hvorpaa  omdannelsen  har  fundet 
sted.  Det  synes,  som  om  man  over  lysenes  plads  i  det 
lukkede  glaskammer  øverst  i  tårnet  har  anbragt  en  skor- 
stenstragt  af  træ,  under  hvilken  man  har  optændt  et 
stenkulsblus  på  gulvet  af  kammeret,  der  som  vi  tidligere 
have  set,  var  belagt  med  stenfliser  (astrag),  lagte  i  ler. 
Det  er  muligt,  at  denne  omdannelse  af  fyret  har  vist  sig 
utilfredsstillende,  men  også  muligt,  at  en  ildsvåde  er 
blevet  følgen,  og  at  det  væsentligst  af  træ  opførte  fyr- 
tårn er  nedbrændt^).  I  hvert  fald  blev  der  kort  efter 
omdannelsen  i  årene  1626—27  opstillet  et  nyt  fyr 
på  Skagen  af  en  her  til  lands  ikke  tidligere  kendt 
konstruktion,  nemlig  vippeformen,  som  hurtig  viste 
sig  mere  praktisk  end  de  hidtil  benyttede  konstruktioner 
for  fyr.  Æren  for  at  have  indført  denne  ny  konstruk- 
tion i  det  danske  fyrvæsen  tilkommer  Jens  Pedersen 
(Grove).  Denne  af  det  danske  fyrvæsens  udvikling 
meget  fortjænte  mand  var  borger  i  Helsingør  og  blev 
stamfader  for  den  bekendte  slægt  Grove.  Efter  et  efter 
hans  epitafium  i  Mariekirken  i   Helsingør  optaget  foto- 


*)  I  den  nedenfor  anførte  kommissions  betænkning  fremhæves 
udtrykkelig,  at  overdelen  af  fyrtårnene  på  Anholt  og  Nidingen 
vare  stærkt  forbrændte,  således  at  det  må  antages,  at  faren 
for  en  antændelse  heller  ikke  ved  Skagens  fyr  har  været  fjærn. 


Digitized  by 


Google 


376 


grafi  meddeles  herhos  et  billede  af  hans  karakteristiske 
fysiognomi. 

Det  heldige  udfald  af  Jens  Pedersens  eksperiment 
på  Skagen  fremkaldte  en  den  30.  marts  1627  dateret 
ansøgning  fra  et  antal  skippere,  der  plejede  at  passere 
Øresund,  til  statholderen  i  København,  Frans  Rantzov, 
om  en  reform  af  fyrvæsenet  i).    Frans  Rantzov  skaflfede 

sig  herefter  kongens 
bemyndigelse  til  at 
udnævne  en  kom- 
mission, som  skulde 
inspicere  fyrene  og 
fremkomme  med  for- 
slag til  deres  forbed- 
ring. Fra  denne  kom- 
mission udgik  et  den 
10.  september  1627 
dateret  forslag,  kal- 
det »B  er  åd  slag, 
hvorledes  fyring- 
en bedst  kan  an- 
rettes«.*) Det  ses 
af  dette  forslag,  at 
kommissionen  bestod 
af  flere  medlemmer,  af  hvilke  kun  Dyderik  Hasseles,  for- 
modentlig en  hollænder^),  har  underskrevet  betænknin- 
gen, medens  Hans  Husumb,  borger  i  Helsingør,  som 
efter  statholderens  befaling  blev  kommissionen  medfor- 


*)  Ansøgningen  citeres  i  en  ny  ansøgning  fra  1631,  se  ndfr.  s.  881 
*)  Indkomne   breve   til  Danske   kancelli  og  indlæg  til  registran- 
terne. 
^)  Didrik   Hansen   Hessel   var   kongelig  skibskaptejn   og   en  tid 
visitor  i  Øresund,  se  Lind:  Kong  Kristian  IV.  og  hans  mænd 
på  Bremerholm  s.  283. 


Digitized  by 


Google 


377 

ordnet  af  borgemester  og  råd  i  Helsingør,  ikke  har  kunnet 
skrive  sit  navn.  Kommissionen  gik  ombord  på  et  skib  og 
udsejlede  fra  Helsingør  den  18.  avgust  1627  for  til  søs  at 
drage  om  til  de  enkelte  fyr.  Disses  daværende  tilstand 
beskrives  nu  således: 

1.  Anholts  fyr.  »Den  fyr  med  træværket  findes 
opsat  24  alen  hojt  i  vejret,  som  fyrmanden  om  nattetide 
udi  mørket,  storm  og  uvejrUgt  10,  12  eller  14  gange 
skal  opklyve  om  natten  udi,  hvilket  vi  ikke  for  menne- 
sken  kan  synes  muligt  at  være,  når  storm,  sne  og 
u vejrlig  med  regn  og  is  tiltræder,  hvorudover  stor  ulykke, 
skade  og  klage  kan  geråde  formedelst  fyrenes  forsom- 
melse.«  Kommissionen  måtte  derfor  anse  det  for  nød- 
vendigt at  oprette  et  fyr  med  en  vippe,  således  som  Jens 
Pedersen  har  funderet  den  på  Skagen-  (Skaufn),  »hvilket 
skippere  på  liv,  skib  og  gods  skal  være  en  stor  trøst  og 
befrielse  og  hans  majestæt  en  hoj  berommelse  udi  frem- 
mede lande«. 

2.  Nidingens  fyr  er  også  et  fyr  med  træværk 
opsat  ligesom  på  Anholt,  men  er  på  overdelen  fast  mere 
afbrændt  end  fyrbygningen  på  Anholt,  »så  de,  som  fyren 
betjæne,  må  med  panden  fyre  på  jorden«;  bygningen  på 
Nidingen  trænger  til  ombygning,  men  »vi  må  bekende, 
at  de,  som  hans  majestæt  slig  omkostning  og  bygning 
haver  tilrådet  at  bekoste,  synes  os  de  haver  mere  haft 
lyst  til  pendingen  og  hans  majestæts  udgift  end  til  hans 
majestæts  ære  og  den  søfarende  mands  gavn  item  livs 
og  gods  befrielse«.  Kommissionen  foreslog  på  Nidingen 
at  opstille  2  ny  fyr  med  vipper  efter  Jens  Pedersens  for- 
ordning på  Skagen,  for  at  den  skipper,  som  kommer 
Skagen  forbi,  kan  kende  forskel  på  Skagen  og  Anholt. 
Når  han  nemhg  »ved  en  bilægger  kommer  ind  udi  Katte- 
gatten, så  kan  det  snarligen  komme,  at  en  skipper  kan 

25 


Digitized  by 


Google 


378 

blive   forvildet   og  ikke  ved,   om   de   har  Anholts  fyr  i 
sigte  eller  Nidingens  formedelst  strommens  skyld«. 

3.  Skagens  fyr.  Om  dette  udtaler  kommissionen: 
»Befinde  vi  den  vel  udi  sin  forordning,  som  Jens  Peder- 
sen med  en  vippe  haver  ladet  oprette,  hvilke  mennesken 
på  jorden  kan  håndtere  og  udi  sin  værk  holde  uden 
skade,  forsommelse  og  livsfare  ved  lige«.  Dette  fyr  »kan 
ledsage  en  skipper  i  søen  i  storm,  mørket,  lynet  og 
uvejrlig  4  mil  vejs  forst  han  ser  det  uden  Skavn  og  4  mil 
vejs,  efter  at  han  er  Skavn  forbi«.  Skipperne  »ville 
gærne  give  dobbelt  fyrgelt,  om  dette  må  herefter  blive 
i  sin  brug  således,  som  det  nu  er  funderet  på  Skavn«. 

4.  Kuldens  fyr.  Herom  siger  kommissionen,  at 
det  er  vel  funderet,  »siden  at  Jens  Pedersen  efter  her 
statholders  befaling  haver  den  forandret  og  taget  hvælv- 
ingen af  den,  at  fyren  og  flammen  af  ilden  kan  have 
sin  fuldfcommelig  skin,  så  skipperne  og  søfarende  mænd 
bemældte  fyr  med  de  andre  hojligen  heromme«. 

Kommissionen   opstillede  derefter  følgende  over- 
slag over  de  omkostninger,  som  vedligeholdelsen 
af  de   enkelte   fyr   efter   dens   formening   årlig  vilde 
medføre: 
1.    Anholts  fyr. 

75  læster  stenkul  å  8  speciesdaler. ,;     600  dir.  in  sp. 

til  jæmværk,  smedens  Ion  m.  m. . . .       45  —     — 

2  mænd,   som   holder  fyringen  ved 

lige,  »ti  de  ere  al  tid  alene  og  komme 

ikke  til  folk;  derfor  vil  de  ikke  be- 

tjæne  det  for  den  Ion,  de  hertU  haft 

have,   ti  de  have  os  tilsagt,  de  hel- 
ler vil   drage   derfra  uden  Ion,   og 

haver  vi  selver  erfaret  den  elændig 

levned,  som  de  må  holde  der« 170  —     — 

815  dir.  in  sp. 

Digitized  byCjOOQlC 


379 

2.  Skagens  fyr. 

75  tester  stenkul  &  8  speciesdaler. .     600  dir.  in  sp 

jærnredskab  m.  m 45  —     — 

fyrmanden,  som  det  betjæner,  til  Ion, 
»og  må  de  være  to,  ti  byen  formed- 
elst dens  fiskeri  holder  den  ene, 
som  de  af  gammel  tid  gjort  haver«  ^)      56  —     — 

701  dir.  in  sp. 

3.  Nidingens  fyr. 

75  læster  stenkul  k  8  speciesdaler. .     600  dir,  insp. 

jæmværk  og  smedelSn  m.  m 45   —     -i— 

to  mænd  til  Ion,  kost  og  underhold, 
»ti  de  ligger  på  en  ø  udi  åben  hav 
og  må  holde  det  vinter  og  sommer«     112  —     — 

757  dir.  in  sp. 

4.  Kuldens  fyr. 

80  tester  stenkul,  i  det  der  spildes 
mange  kul  og  slås  mange  sønder, 
for  de  komme  til  fyret,  når  de  på 
vogne  over  bjærg  og  dale  køres  langt 

op  fra  stranden 640  dir.  in  sp. 

jærnværk  m.  m 30   —     — 

to  mænd  til  ion  og  underhold,  »ti  de 
ere  hos  folk  og  kan  få  til  under- 
hold, hvad  de  behøver«,  så  de  har 
det  bedre  end  de  andre  på  Anholt 
og  Nidingen . .       80  —     — 

750  dir.  in  sp. 

Kommissionen  antog  endvidere,  at  der  til  lygternes 

fornødenhed  vilde   behøves   en   liden   bojert  på  14—16 

læster,  som  kunde  visitere  lygterne  og  have  tilsyn  med 

deres  pasning  og  særlig  komme,   uden    at  fyrmændene 

1)  Se  ovfr.  s.  362  note. 

25* 


Digitized  by 


Google 


380 

kunde  vide  det  forud,  hvorhos  den  foreslog,  at  der  efter 
skippernes  og  søfarende  mænds  begæring  skulde  opsæt- 
tes en  fyring  ved  Falster  bo  med  en  vippe  ligesom 
de  andre. 

Til  afholdelse  af  de  foreslåede  betydelig  forøgede 
udgifter  foreslog  kommissionen  dernæst,  at  der  herefter 
skulde  opkræves  dobbelt  »fyrgeld«. 

Det  var  formodentlig  en  forudsætning  ved  kommis- 
sionens udnævnelse,  at  kongen  vilde  udnævne  en  fælles 
»fyringsforvalter«,  ti  kommissionen  opstiller  til  sidst  en 
beregning  over,  hvorledes  en  sådan  bor  lonnes: 

Af  Kuldens  fyr  burde  han  have  til  kost,  pension, 
underhold  og  Ion  200  speciesdaler  ligesom  af  gammel 
tid,  dog  at  han  heraf  skulde  udrede  fyrmændenes  Ion. 
Bønderne  skulde  føre  kullene  op  fira  stranden  til  fyr- 
ingen. Af  de  tre  andre  fyr  burde  han  af  hver  til  sala- 
rium,  ophold  og  Ion  have  100  daler  in  specie.  Desuden 
androg  kommissionen  på,  at  hans  majestæt  med  en 
stræng  skrivelse  vilde  tilholde  borgerne  på  Skagen  og 
bønderne  ved  Anholt  og  Nidingen,  når  skibene  og  skud- 
erne kom  for  landene  med  kul  eller  andre  af  fyrenes 
fornødenheder,  al  skaffe  dette  hid  til  fyrene  uden  videre 
udgift  for  kongen. 

Såvidt  kommissionens  forslag. 

Kongen  synes  imidlertid  at  have  krympet  sig  ved  at 
indlade  sig  på  de  store  udgifter,  som  kommissionen  fore- 
slog anvendt  på  fyrvæsenets  forbedring,  sagen  trak  ud  i 
halvanden  års  tid,  og  der  måtte  på  ny  en  formelig 
adresse  til  for  at  sætte  fart  i  reformens  gennemførelse. 
Adressen  kom  igen  fra  »den  søfarende  mand«  og  var 
forsynet  med  62  underskrifter.  Den  var  affattet  på  hol- 
landsk, men  meddeles  her  efter  en  samtidig  dansk  over- 
sættelse ^). 

^)  Indkomne  breve  til  Danske  kancelli  1629.  Den  hollandske  ori- 
ginal ligger  ved. 


Digitized  by 


Google 


381 

Vi  UDderskrefne  schippers  i  general  af  Holland  och  Fries- 
land supplicerer  underdanigst  til  hans  kongelige  maiestet  med 
denne  vores  ydmygge  supplication,  giefvendes  hermed  til  kiende,  at 
vi  anno  1627  den  30.  martii  hafver  i  liege  maade  til  erlig  och  vel- 
byrdig mand  her  statholder  Frantz  Randtzov,  ridder,  en  supplicatz 
ofvergifvet  och  til  lefveret,  indeholdendes  saa  vel  som  nu  inde- 
holder, at  vorres  samptlige  ydmygge  bøen  och  begiering  er  til  hans 
maiestet,  at  paa  Nieding  maatte  anrettes  tvende  fyuerbacker  och 
paa  Anholt  en  och  paa  Falsterboe  och  en,  och  dersom  gud  aller- 
mechtigste  naedelligen  vilde  forlenne  hans  maiestet  liicke  och 
seiervinding  ofver  hans  fi/ender  och  uvenner,  at  den  fyuerbo 
paa  Schaegen  igien  i  hans  maiestets  nafn  matte  oprettes  och 
stiftes,  hvilket  gud  viede  vi  gierne  sae.  Och  at  til  saadant  verk 
och  fuerbaecker,  som  fOr  omberøert  ere,  maatte  ordineres  gamble 
vise  forstendige  mend,  som  sig  paa  saadan  fyuering  vel  forstaar 
och  ved  af  leilligheden  at  sige,  ti  det  haar  en  stor  inseend  met 
saadanne  fyueringer.  Først  berges  der  mange  kiøbmend  derres 
skib  och  gods  end  och  det  mere  er  mange  menniskers  lif  och 
lefnet  der  ved  salveres  och  befries,  och  førrend  saadanne  fuer- 
baecker ved  Jens  Fersen,  des  fuersforvalter,  blef  stiftet  och  anret- 
tet, dae  blef  der  mangt  et  bedrøuet  menniske  baede  enker  och  fader- 
løse børn,  hvilket  gud  sig  naedelligen  ofver  vil  forbarme,  som 
och  dauglig  forfarenhed  giefver  baade  i  vorres  lande  och  anden- 
steds mere. 

Er  derfor  vorres  allerunderdanigst  och  ydmygge  bøen  och  be- 
giering  til  hans  maiestet  at  eders  kongellige  maiestet  denne  vorres 
ydmygge  bøen  icke  vilde  afslae,  men  at  den  maatte  annammes 
och  bøenhørres.  Præsentere  vi  os  her  tvert  imod  at  ville  betalle 
och  recompensere  dobbelt  fuerpenge  saa  som  det  hans  kongelige 
maiestet  hest  skal  befalde.  Ventendes  af  hans  maiestet  herpaa 
et  godt  svaer,  Actum  Helschenøer  den  5.  aprilis  anno  1629. 
Eders  maiestets  troplictige  tiennere  al  tid 

Schipper  Thønnes  Jansen  Plugh  (etc.^) 

Denne  ansøgning  og  vel  navnlig  tilbudet  om  at  ville 
betale  dobbelte  fyrpenge,  hvis  reformen  gennemførtes, 
hjalp,  og  nu  kom  der  fart  i  tingene. 

Vippefyr  indførtes  på  Anholt,  Nidingen,  hvor  det 
foreslåede  andet  fyr  opsattes,  og  Falsterbo,  hvor  ligeledes 


^)  Herefter  de  andre  underskrifter. 

/Google 


Digitized  by* 


382 

et  nyt  anbragtes.  Overalt  benyttedes  stenkulsfyringen, 
og  fyrindretningerne,  der  oprindeKg  kaldtes  »fyrlaroper« 
(belysning  med  brænde)  og  senere  »lygter  f  (belysning 
med  tran  eller  lys),  kaldtes  efter  stenkulsbålenes  ind- 
førelse gæme  »fyringer«,  »ildpander<  eller  »fyrpander«^). 
Olavius  har  i  sin  beskrivelse  over  Skagens  købstad 
fra  1787*)  optaget  en  nærmere  skildring  af  »fyringen« 
på  Skagen,  som  var  blevet  meddelt  ham  af  en  mand, 
der  kunde  huske  tilbage  til  tiden  for  1745,  da  fyringen 
atter  aQøstes  af  et  til  stenkulsblus  særlig  konstrueret  fyr- 
tårn. Fyringen  bestod  efter  denne  af  .»et  meget  hojt  og 
tykt  -træ,  der  lignede  en  møllestub  og  var  omgivet  med 
en  del  stivere.  Ovenpå  stubben  stod  en  jæmgafifel,  som 
var  til  at  dreje  omkring,  på  stubben  på  det,  at  fyrpanden 
al  tid  kunde  hænge  på  vindsiden.  Vippestangen,  så  svær 
som  et  mastetræ,  gik  ned  i  gaffelen,  og  derpå  hængte 
panden,  nemlig  ved  den  ene  ende  af  vippestangen,  I 
denne  pande,  som  var  til  at  hidse  op  og  ned  med  en 
talje,  gik  omtrent  to  skæpper  stenkul  ad  gangen^).«   Hver 


^)  Årent6erntss5n:  Danmarks  og  Norges  fragtbai«  herlighed  1, 169 
omtaler  et  »fyringsværk«  på  Anholt  og  >  en  stor  ildpande« 
på  Skagen.  Det  er  aldeles  urigtigt,  at  Kalckar  i  sin  ordbog 
1,  813  oversætter  fyring  med  »fyrtårn«. 

2)  S.  28. 

^)  Afbildningen  i  Blochs  ovennævnte  artikel  i  Salmonsens  kon- 
versationsleksikon  7,  304  af  en  »fyrvippe«,  der  ikke  stemmer 
med  Olavius  beskrivelse,  må  således  være  urigtig,  —  En  af- 
bildning af  vippefyret  på  Skagen,  findes  i  1.  og  2.  udgave  af 
Traps  beskrivelse  af  Danmark.  Den  er  en  noget,  udpyntet  gen- 
givelse af  en  afbildning,  der  findes  blandt  kåberstikkene  til 
Resens  atlas  på  universitetsbiblioteket.  Denne  Resenske  af- 
bildning er  sikkert  også  kun  en  københavnsk  fantasi  over  en 
råt  udført  pennetegning  i  håndskriftet  af  Resens  atlas  på  det 
kongelige  bibliotek.  —  Det  hos  Oppermann:  »Vore  skove  i 
fortid  og  nutid«  (Jul.  Schiøtt:  Danmarks  natur,  Kbhv.  18d9. 
S.  281)  leverede  billede  af  en  »Fyrlampe  på  Anholt,  efter  en 
gammel  tegning«,  er  ligeledes  uden  nogen  værdi.    Det  er  udført 


Digitized  by 


Google 


383 


•g 


P4 
O4 


tiq 


Digitized  by 


Google 


384 

nat  medgik  3  tdr.  2  skpr.  kul.  Der  kan  næppe  være 
jtvivl  om,  at  denne  skildring  også  i  det  væsentlige  passer 
ipå  den  forste  fyring,  som  Jens  Pedersen  (Grove)  opstil- 
ilede  på  Skagen,  selv  om  denne  ikke  har  kunnet  holde 
•lige  til  1745,  men  har  måttet  fornyes  i  mellemtiden.  Det 
:må  dog  bemærkes,  at  den  såkaldte  »pande«s  form  sik- 
kert har  skiftet.  Af  en  nedenfor  anført  erklæring  af 
1635  fra  lænsmanden  på  Malmøhus  om  fyringen  ved  Fal- 
sterbo^)  ses,  at  panden  forst  havde  form  som  en  jærn- 
træmmekurv,  medens  den  senere  ombyttedes  med  en 
lukket  kurv,  der  var  mere  kulbesparende,  men  også  min- 
dre lysende  end  den  forste.  Det  omstående  billede  viser 
det  omtrentlige  udseende  af  et  vippefyr ;  det  er  på  grund- 
lag af  oplysningerne  om  vippefyrenes  konstruktion  udført 
af  hr.  fyringeniør  Theodor  Wedén,  som  velvilligst  har 
tilladt,  at  hans  tegning  reproduceredes  til  denne  afhand- 
ling. Landskabet  er  en  noje  gengivelse  af  den  gamle 
fyrbakke  paa  Anholt  med  dens  omgivelser. 

Medens  kommissionens  forslag  om  fyrenes  ombyg- 
ning og  forøgelsen  af  fyringernes  antal  således  blev  gen- 
nemført i  sit  fulde  omfang,  gik  det  ikke  så  let  med 
projektet  om  at  ansætte  en  for  alle  fyringer  fælles 
forvalter,  hvilken  stilling  man  formodentlig  havde  til- 
tænkt Jens  Pedersen.  Det  af  kommissionen  opstillede 
overslag  over  de  formentlige  omkostninger  ved  vedlige- 
holdelsen af  stenkulsfyringeme,  der  sikkert  er  opstillet 
efter  aftale  med  Jens  Pedersen,  har  rimeligvis  forekom- 


på  grundlag  af  et  projekttværsnit  af  1701  (findes  i  fyrdirekto- 
ratets kontor)  til  den  indre  konstruktion  af  et  fyr  paa  grunden 
Knoben  ved  Anholt,  som  dog  aldrig  er  blevet  opført.  Tegne- 
ren har  på  grundlag  heraf  fantaseret  sig  til  det  mulige  ydre 
udseende  af  projektet  og  anbragt  fyret  på  en  ø,  dannet  i  van- 
det af  en  stenhob,  som  sammenholdes  af  et  spinkelt  bol- 
værk. 
»)  Nedenfor  s.  888. 


Digitized  by 


Google 


385 

met  kongen  overdrevet  Jens  Pedersens  fortjænester  af 
fyrvæsenets  omordning  blev  derfor  foreløbig  lonnet  med, 
at  han  8.  avgust  1629  fik  bestalling^)  som  tolder  på 
Skagen.  I  denne  egenskab  skulde  han  oppebære  tolden 
af  fiskeriet  på  revet  og  i  vigen  m.  m.  efter  den  sidste 
toldrulle  samt  oppebære  akcisen  af  dansk  øl,  mjød,  brænde- 
vin og  anden  drik;  hans  regnskab  skulde  angå  fra  1. 
maj  1629  og  siden  fortsættes  sålænge  han  var  tolder  der 
på  Skagen.  I  Ion  bevilgede  kongen  ham  årlig  ligesom 
hans  formand  25  daler,  6  tdr.  rug,  12  tdr.  byg,  V2  ^d- 
smor,  8  sider  flæsk,  2  øksen,  6  levende  lam,  3  tdr.  humle 
og  2  tdr.  Bay-salt,  hvilke  varer  skulde  leveres  ham  af 
kongens  lænsmand  på  Ålborghus.  Samtidig  med  denne 
bestalling  fik  Jens  Pedersen  en  anden  bestalling*)  på  at 
have  tilsyn  med  lygten  på  Skagen  og  herfor  nyde,  hvad 
hans  formand  herfor  har  nydt,  samt  have  brugen  af  tol- 
dergården  i  Skagen.  I  henhold  til  denne  bestalling  leve- 
redes der  1630')  Jens  Pedersen  200  kurantdaler  »til  at 
holde  fyringen  paa  Skauffen  med«. 

Det  varede  dog  ikke  længe,  inden  der  blev  enighed 
mellem  kongen  og  Jens  Pedersen  om  de  vilkår,  på  hvilke 
denne  som  fyringsforvalter  skulde  overtage  ledelsen  af 
alle  fyringerne.  Kommissionens  forslag  lød  på  et  samlet 
vederlag  for  de  fire  gamle  fyr  af  4100  daler  in  specie 
foruden  en  bojert  på  14 — 16  læster.  Jens  Pedersen  gik 
nu  ind  på  langt  billigere  vilkår.  Den  for  ham  den  3. 
februar  1631  ekspederede  bestalling*)  overdrog  ham  for 

1)  Jyske  register  8,  211—12. 

')  Bestallingen,  udateret,  findes  i  Jyske  register  8,  211,  og  under 
bilag  no.  6  i  Ålborghus  læns  regnskab  1630—31  med  datum 
8.  avgust  1629. 

*)  a.  st. 

^)  Jyske  registre  8,  271;  Akkorden  blev  sluttet  mellem  Jens  Ped- 
ersen og  statholderen  i  København  den  24.  januar  1631.  En 
beretning  herom  findes  blandt  »Indkomne  breve  til  Danske 
kancelli«  under  25.  jan.  s.  å. 

Digitized  byCjOOQlC 


•     386 

3  år  fra  1.  januar  1631  at  regne  at  tage  vare  på  fyring- 
erne på  Skagen,  Anholt,  Nidingen-  (2  fyringer).  Kulden 
og  Falsterbo  for  et  årligt  vederlag  af  3500  rdlr.  in  spe- 
cie; han  skulde  herfor  afholde  udgiften  til  jærn,  folkeion 
og  med  hvad  mere  tilhører,  dog  skulde  kronens  bønder 
føre  kullene  fra  skibene  op  til  fyringerne;  i  kontrakten 
stod  desuden  den  vigtige  bestemmelse,  at  der  for  hver 
nat,  et  fyr  forsomtes,  skulde  afkortes  ham  200  rdlr*). 
Et  kongeligt  missive  ligeledes  af  3.  februar  1631  til  told- 
erne i  Helsingør*)  anviste  de  3500  rdlr.  in  specie  til 
udbetaling  her  i  tre  terminer,  nemlig  1.  marts,  1.  juni 
og  1.  avgust.  Derimod  var  der  ikke  tale  om,  at  kongen 
stillede  noget  inspektionsskib  til  fyrforvalterens  rådighed. 
Den  med  Jens  Pedersen  trufne  overenskomst  blev  samme 
dag  ineddelt  de  pågældende  lænsmænd,  der  fik  pålæg 
om  at  sorge  for,  at  de  vedkommende  borgere,  fiskere 
eller  bønder  førte  de  kul,  som  skulde  bruges  til  fyring- 
erne, hen  til  disse,  når  de  herom  advaredes  af  Jens 
Pedersen,  og  lade  de  forsommelige  tiltale  og  straffe; 
endvidere  skulde  de  have  flittig  indseende  med,  at  fyring- 
erne holdtes  .  tændte  til  de  sædvanlige  tider,  og  give 
statholderen  i  København  det  til  kende,  hvis  der  her  i 
finder  forsommelse  sted'). 

Allerede  næste  år  1632  fik  Jens  Pedersen  dog  3  års 
bestallingen  ombyttet  med  bestalling  på  at  forvalte  fyring- 
erne så  længe  han  levede,  idet  kongen  henviste  til,  at 
en  del  skippere,  som  sejle  gennem  Øresund,  havde  til- 


*)  I  det  nedennævnte  kgl.  missive  til  lænsmændéne  af  3.  februar 
1631  angives  bøden  kun  til  20  rdlr.,  men  dette  må  være  en 
skrivfejl  da  Jens  Pedersens  eftermand  også  underkaster  sig 
en  bøde  på  200  rdlr. 

2)  Sæll.  tegn.  24,  494. 

8)  Jyske  tegneiser  8,  301. 


Digitized  by 


Google 


387 

budt  >dersom  fyringerne  paa  di  steder,  Jens  Pedersen 
hafver  sig  paatagit  at  holde  ved  lige,  maatté  holdis  aaret 
ud  udi  god  bruge,  daa  at  ville  gifVe  af  hver  lest,  deres 
skibe  ere  drechtige  til,  to  skilling  danske:  til  forbedring«. 
Samtidig  forhojede  kongen  Jens  Pedersens  Ion  med  en 
tredje  del  til  4666V2  rdlr.  in  specie  16  skilling,  hvorhos 
der  af  Kronborg  læn  bevilgedes  ham  foder  fil  >tvende 
heste  at  bruge  imellem  fyringerne*,  nemlig  lt)4  tdr.  havre, 
12  læs  hø  og  12  læs  strøelse^). 

Nogle  år  efter  denne  kontrakts  afslutning  var  Jens 
Pedersen  lige  ved  at  komme  galt  afsted.  Historien  for- 
tjæner  at  fremdrages,  fordi  den  viser,  hvor  nødig  kongen 
vilde  have  klager  fra  udlandet  over  forsommelser  med 
hensyn  til  fyrenes  pasning,  og  hvad  man  som  fyrings- 
forvalter  kunde  risikere,  muUgvis  på  grund  af  sine  folks 
forsommelse.  Man  må  have  angivet  for  kongen,  at  fyrene 
bleve  dårlig  passede  og  at  de  savnede  kul,  ti  15.  oktbr. 
1635  sendte  kongen  et  missive  til  lænsmændene  på  Ål- 
borghus, Kalø,  Varberg,  Helsingborg  Og  Malmøhus,  hvori 
han,  da  han  havde  erfaret;  at  der  skulde  være  mangel 
på  stenkul  ved  fyringerne,  pålagde  dem  at  have  ind- 
seende med,  at  fyringerne  passedes  tilborlig,  således  at 
de  ikke  alene  tændtes  ved  nattetide,  men  også  i  mørke 
dage  tidligere  end  ellers;  de  skulde  derhos  undersøge, 
hvad  stenkul  der  hvert  sted  var  i  forråd,  og  herom  sende 
erklæring  til  kancelliet  2).  Af  de  herefter  indkomne  erklær- 
inger ere  de  fra  lænsmændene  på  Varberghus®),  Malmø- 
hus*) og  Ålborghus  bevarede,  og  de  indeholde  nogle  op- 
lysninger af  interesse.    Den  forste  meddelte,  at  der  ved 


^)  Sæll.  registre  19,  4,  meddelt  af  arkivsekretær  G.  Grove. 

2)  Skånske  tegn.  6,  143. 

3)  Indkomne  breve  til  Danske  kancelli,  1636  4.  novbr.  fra  Henrik 
Gyldenstjærne,  meddelt  af  arkivsekretær  G.  Grove. 

*)  a.  st.  1635  17.  oktober  fra  Tage  Thott. 


Digitized  by 


Google 


388 

fyringerne  på  Nidingen  fandtes  kul  nok,  men  bønderne 
vare  modvUKge  med  at  føre  dem  ud  til  fyret  efter  det 
tilsagn,  som  Jens  Pedersen  havde  fåt  i  sin  bestalling; 
han  havde  nu  under  livsstraf  pålagt  dem  at  føre  kul  fra 
et  skib,  som  lige  vår  ankommet  med  et  stort  parti,  ud 
til  fyret,  og  derefter  gjort  den  ordinans,  at  12  bønder 
herefter  skulde  udføre  transporten  af  kul  til  Nidingen 
mod  at  sidde  fri  for  alt  andet  arbejde  til  slottet  (Var- 
berghus). Lænsmanden  på  Malmøhus  meddelte,  at  en 
mand  fra  Falsterbo  og  en  fra  Skanør  havde  tilsyn  med 
fyringen,  ved  hvilken  der  var  kul  i  forråd,  >men  dersom 
der  kand  være  nogen  mangel,  da  er  det  formedelst,  at 
løchten,  som  ilden  er  udi,  er  støbt  af  jæm  och  er  til- 
luct  och  den  menis  da  icke  at  liufse  saa  langt  eller  saa 
vel  som  den,  der  var  tilforn,  som  var  gjort  af  mange 
jæm,  dog  den  sparer  mere  kul«.  Derimod  viste  det  sig 
at  stå  helt  galt  til  ved  fyringen  på  Skagen.  Lænsmanden 
på  Ålborghus  svarede  med  en  indberetning  til  over- 
sekretæren  i  Danske  kancelli  Iver  Vind^)  og  en  særlig 
skrivelse  til  kansler  Kristian  Friis «),  hvori  han  meddelte, 
at  tolderen  på  Skagen  havde  underrettet  ham  om,  at 
man  der  natten  mellem  19.  og  20.  oktober  havde  blus- 
set de  sidste  kul;  han  havde  i  tide  underrettet  oversekre- 
tæren herom  og  forsikrede  om  sin  uskyldighed;  der  var 
mulig  kul  at  få  i  Ålborg,  men  ingen  vilde  løbe  om  for 
Skagen  i  den  fariige  vintertid,  og  til  vogns  var  der  12 
store  mile  at  køre,  og  en  vogn  kunde  tilmed  ikke  age 
mere,  end  der  kunde  brændes  på  en  nat. 

Denne  indberetning  vakte  åbenbart  en  betydelig  vrede 
hos  kongen,  som  i  et  missive  af  19.  novbr. ')  pålagde  læns- 


^)  a.  st.  1685  16.  novbr.  trykt  i  disse  samlinger  8,  190—92. 

«)  af  samme  dag,  findes  bl.  Indk.  breve  o.  s.  v. 

»)  Sæll.  tegn.    26,  467,  meddelt  af  arkivsekretær  G.  Grove. 


Digitized  by 


Google 


389 

manden  på  Kronborg  at  foresporge  hos  Jens  Pedersen, 
om  han  havde  skaflfet  stenkul  til  »fyrpandenc  på  Skagen, 
og  at  lade  ham  sætte  der  på  slottet  til  på  videre  besked, 
hvis  han  ikke  skulde  have  skaflfet  kul  did.  Imidlertid 
må  Jens  Pedersen  have  kunnet  klare  for  sig,  ti  der  høres 
intet  mere  til  sagen. 

Ved  indretningen  af  vippefyrene  og  ansættelsen  af 
en  for  alle  fyr  fælles  fyrforvalter,  der  havde  pasningen  i 
entreprise,  havde  det  danske  fyrvæsens  udvikling  nåt  en 
afslutning  og  det  standpunkt,  på  hvilket  det  holdt  sig  i 
en  årrække,  i  hvert  fald  til  vippefyrenes  afskaflfelse.  Hvad 
der  særtegner  de  følgende  år  indtil  1660,  er  kun  et  skifte 
i  fyrforvaltertjænesten  og  de  fire  fyrs  sukcessive  afståelse 
til  Sverrig. 

I  året  1639  døde  Jens  Pedersen,  og  de  seks  fyring- 
ers pasning  overdroges  nu  hans  son  Peder  Jensen 
(Grove)  af  Helsingør.  Denne  fik  nemlig  23.  oktbr.  1639, 
efter  at  han  allerede  ved  bestalling  1638  9.  septbr.  var  blevet 
sin  fader  adjungeret  ved  bestyrelsen  af  fyringerne  og  havde 
fåt  løfte  om  at  blive  faderens  efterfølger^),  fra  1.  januar 
1640  2),  til  hvilken  tid  afgangne  Jens  Pedersen  fik  sin 
pension,  at  regne  en  bestaUing,  i  henhold  til  hvilken 
der  af  tolderen  i  Øresund  årlig  i  tre  terminer  til  1. 
marts,  1.  juni  og  1.  avgust  skulde  betales  ham  ligesom 
hans  forgænger  i  alt  4666^/2  rdlr.  16  sk.,  hvori  der  dog 
skulde  afkortes  ham  200  rdk.  for  hver  nat,  fyringerne 
forsomtes*).  Det  lykkedes  heller  ikke  Peder  Jensen  at 
få  leveret  den  bojert,  som  kommissionen  af  1627  havde 


^)  Sæll.  reg.  20,  34,  meddelt  af  arkivsekretær  G.  Grove. 

«)  Sæll.  reg.  20,  166. 

>)  Trods  denne  bestemmelse  gav  Peder  Jensen  anledning  til,  at 
rigens  hovmester  i  et  missive  af  18.  septbr.  1644  måtte  ind- 
skærpe ham  med  al  flid  at  vedligeholde  fyringen  på  Skagen, 
se  disse  samlinger  8,  192. 


Digitized  by 


Google 


390 

foreslåt  anskaffet,  men  han  fik  ligesom  forgængeren  foder 
og  strøelse  til  tvende  heste  »at  bruge  imellem  fyringernes 
Peder  Jensen  begyndte  med  6  fyringer,  men  havde 
i  det  år,  der  danner  grænsen  for  denne  fremstilling  af 
fyringernes  historie,  kun  2  tilbage,  i  det  mærkeUg  nok 
ikke  vedligeholdelsen  af  fyret  på  Læsø  synes  at  være 
blevet  fast  overdraget  ham*).  Freden  i  Brømsebro  be- 
røvede ham  1645  fyringerne  på  Nidingen,  der  afstodes 
til  Sverige  sammen  med  Halland  ^),  og  freden  i  Roskilde 
1658  skaffede  ham  af  med  fyringerne  på  Kulden  og  Fal- 
sterbo.  Ved  hver  fred  mistede  han  en  tredjedel  af  sit 
vederlag.  Vi  kunne  derfor  slutte  denne  fremstilling  med 
følgende  i  rentekammeret  affattede,  Fredrik  III.  forelagte 
og  med  en  ansøgning  om  ny  bestalling  fra  Peder  Jensen 
påtegnede: 

Allerunderdanigste  beretning!«) 

Der  alle  6  fyrerne  her  i  Danmark  blefve  efter  kongelig  be- 
stallung  af  fyrisforvalteren  Peder  Jensen  Grove  vid  lige  holden^  da 
er  hannem  efter  sin  bestallings  lydelse  af  toldboden  i  Øresund 
aarligen  derfor  blefven  betalt  pendinge  . . .  4666^/,  rdlr.  16  sk.  Siden 
der  de  tvende  fyringer  paa  Nidingen  med  Halland  afgik,  er  han- 
nem efter  da  kongelig  ordre  blefven  af  bemelte  summa  decorteret 
en  tredie  part,  nemlig  1565  rdlr.  5  sk.  1  albus,  saa  hannem  der- 
efter er  for  de  øfrige  4  fyrer  aarligen  ...  3111  rdlr,  10  sk.  2  albi. 
Nu  afgaar  igien  ligesaa  proportionaliter  en  tredie  part  af  forbe- 
melte  summa  for  de  tvende  fyrer  i  Skaane,  som  er  Kulden  oc 
Falsterbo,  penge  . . .  1565^«  rdlr.  6  sk.  1  albus,  saa  fyrisforvalteren 
nu  ickiin  hafver  igien  at  forsiune  de  tvende  fyrer  pfta  Skaffen  oc 
Anholt  oph  derfore  efter  hans  bestallungs  første  pensions  summa 
och   efter  derom   hans  kongelige  maiestets  naadigste  bref  og  be- 


1)  Se  ovfr.  s.  370. 

')  I  den  anledning  nedsattes  tilskudet  til  fyringernes  underhold 
.  til  3111  rdk.  10  sk.  2  albi,  se  kgl.  missive  1648  80.  juli  (Sæll. 

tegn.  31,  16),  meddelt  af  arkivsekretær  G.  Grove. 
')  Findes  blandt  kongelige  reskripter  til  rentekammeret. 


Digitized  by 


Google 


391 

f alling  til  tolderen  i  Øresund  ^)  allene  maa  tilregnis  en  tredie  part, 
som  er  aarligen  1556  rdlr.  3  mrk.  5  sk.  1  alb. 

Dette  forskrefne  hafver  sig    i    alle    maade   saaledes   richtig. 

Bekiender 

Matz  Mortensøn  m.  p. 

Hvorpaa  hans  kongelig  maiestets  naadigste  confirmationsbe- 
stalling  allerunderdanigst  begeres. 

Peder  Jensøn  Grove. 
Havniæ  2.  april  1661. 

I  henhold  til  denne  ansøgning  modtog  Peder  Jensen 
Grove  af  Helsingør  kongelig  konfirmationsbestalling  af 
21.  juni  1661  som  fyrforvalter  »ofver  de  øfrige  tvende 
fyrer*  på  Skagen  og  Anholt 2). 


D.    Fyrpengene. 

I  sit  missive  af  8.  juli  1560  til  lænsmændene  om  ind- 
retningen af  >fyrlamper«  lader  Fredrik  IL,  som  om  han 
af  den  søfarende  mands  og  fremmede  skippers  klager 
over  det  farlige  farvand  mellem  Skagen  og  Falsterbo 
har  ladet  sig  bevæge  til  på  sin  bekostning  at  opstille 
fyr  på  Skagen,  Anholt  og  Kulden').  Det  var  dog  ikke 
så  aldeles  uegennyttigt,  at  kongen  indførte  fyrvæsenet 
som  statsinstitution;  dette  gjorde  han  kun  mod  et  rige- 
ligt vederlag  i  en  afgift  af  de  Øresund  passerende  skibe, 
som  fik  navn  af  >fyrpenge«.  Herom  haves  en  gammel 
beretning,  fra  slutningen  af  Fredrik  II.s  tid^  som  .findes 
i    et    hæfte    med    udskrift    »Roll   du   roy   contenant   la 


^)  Kgl.  missive  6.  juni  1660  til  tolderen  ona  at  betale  Peder  Jen- 
sen Grove,  voris  fyrers  forvalter,  hvad  der  efter  hans  bestal- 
ling og  proportion  kan  tilkomme  ham  for  næste  halvår  til 
fdrstkommende  nyårsdag  for  vedligeholdelse  ai  de  tyende  fyr- 
inger på  Skagen  og  Anholt,  ligesom  også  at  betale,  hvad  der 
var  forfalden  til  1.  avgust  1658  for  fyrene  på  bemældte  steder. 

*)  Bentekammerets  samling  af  originale  kongelige  bestallinger. 

»)  Se  ovenfor  s.  384. 


Digitized  by 


Google 


392 

maniere  de  Timpost  a  Helsingør^)«,  og  hvis  tekst  be- 
gynder således:  »Her  efter  følger  en  ret  forklaring  paa 
hvis  rettighed,  som  oppeberris  paa  kong.  mai.  veinne  af 
alle  nationer  paa  hans  mai.  toldbod  udi  Helsingør«.  De 
i  dette  hæfte  optagne  oplysninger  findes  renskrevet  i 
et  særdeles  smukt  udstyret,  i  hvidt  skind  indbundet, 
sikkert  til  brug  for  kongen  indrettet  hæfte,  på  hvis  forste 
bindplade  står:  1588*).  Efter  det  fOrstnævnte  hæfte,  som 
rimeligvis  er  skrevet  på  Øresundstoldkammer,  meddeles 
nu  beretningen  om  fyrpengenes  oprindelse: 

»Forklaring  paa  hves  aarligen  opberris  til  fyrpendinge 
af  alle  nationer  for  adskillige  købmandsvaere,  som  de  føere  igen- 
num  Oeresund  bort  och  tilbage  udi  gen,  hvorom  menige  schipere 
och  købmend  paa  deris  eigne  och  medrederis  veinne  baade  af 
Nederlender  och  alle  andre  østerske  steder  hafver  naagen  aar  for- 
leden underdanigst  begerit  af  kongelig  maiestat  konning  Fredrich 
dend  anden  efter  deris  ofvergifne  forskrifning,  at  hans  maiestat 
vilde  naadigst  lade  bekoste  och  opsette  trende  fyrbacker  och 
løchter,  soem  er  paa  KuUebierig,  paa  Anholt  och  Schagen  at 
liuse  om  nattetide  for  dend  søfame  mand[8]  seilads  skyld,  med  en 
søtønde  at  holde  paa  Trindelen  at  holde  fraa  medfaste  tid  och  til  s. 
Mortens  dag,  hvorfor  den  søfame  mand  hafver  self  godvilligen  til- 
budet at  gifve  for  samme  fyrbacker  och  tønde  paa  Trindelen  och 
kallis  fyrpendinge,  som  efterfølger,  hvilkid  kong.  maiestat  hafver 
naadigst  bevilgit.«  Der  følger  herefter  lister  over  »perseler«,  af 
hvilke  der  gives  til  fyrpenge  henholdsvis  4  sk.,  3  sk.,  2  sk.,  IVt 
sk.,  1  sk.  og  Vs  sk.  I  det  ovennævnte  nitid  udstyrede  og  skrevne 
hæfte  er  tilfojet  med  en  yngre  håndskrift:  »skal  hereptergifvis 
dobbelt  saa  møgit  til  fyrpendinge  som  tilforn  er  udgifven«. 

Det  er  altså  aldeles  urigtigt,  når  det  i  et  værk,  som 
for  50—60  år  siden  spillede  en  stor  rolle  under  agita- 
tionen for  Sundtoldens  afskaffelse  (Scherer:  Der  sundzoU. 
Berlin  1845  s.  18)  påstås,  at  fyrpengene  var  en  af  Kri- 


*)  I  pakken    »Øresundstolden.    Diverse   dokumenter  indtil  1660« 

f.  t.  anbragt  ved  Øresundstoldregnskaberne  i  rigsarkivet. 
')  Findes  i  den  nævnte  pakke. 


Digitized  by 


Google 


393 

stian  IV.  i  årene  1629 — 40  indført  afgift,  hvilken  man 
>die  gewalt  und  das  unrecht  auf  der  stelle  absieht«.  Fyr- 
pengene ligeså  vel  som  disses  forhojelse  1629  var  tvert- 
imod  en  afgift,  som  de. søfarende  frivillig  påtoge  sig. 

Af  den  anførte  beretning  fremgår  dernæst,  at  fyr- 
pengene lige  fra  fyrvæsenets  oprettelse  opkrævedes  af  de 
forskellige  vareposter,  af  hvilke  den  enkelte  skibsladning 
bestod,  altså  pr.  læst,  pr.  50,  100  eller  1000  styk  o.  s.  v., 
med  beløb,  som  varierede  fra  Vj  sk.  til  4  sk.  dansk. 
Det  er  dog  ikke  afgjort,  at  afgiftens  storrelse  har  været 
fast  hele  Fredrik  ILs  regeringstid  igennem.  Fra  1581 
haves  en  udtalelse  om,  at  skipperne  den  gang  have  til- 
budt at  ville  betale  »dobbelte  fyrpenge«,  hvis  lygterne 
måtte  brænde  om  vinteren,  så  længe  det  var  muligt  for 
skibene  at  færdes  på  søen^),  og  det  er  vel  derfor  rime- 
hgt,  at  fyrpengene  oprindelig  kun  have  været  ansatte  til 
halv  så  store  beløb  som  de,  der  nævnes  i  den  ovenfor 
aftrykte  beretning.  Fyrpengene  og  deres  storrelse  om- 
tales iøvrigt  ikke  i  Fredrik  II.s  toldlovgivning  og  kun  lej- 
lighedsvis nævnes  i  de  forskellige  kongelige  missiver  til 
lænsmændene,  hvorved  fyrvæsenets  omhyggelige  pasning 
indskærpes,  at  den  søfarende  mand,  som  betaler  sine 
fyrpenge,  har  krav  på,  at  fyrene  vedUgeholdes  ordent- 
Hg^),  ligesom  kongen  også  lejlighedsvis  betoner,  at  han 
ikke  ønsker  at  miste  fyrpengene  på  grund  af  forsommel- 
ser  med  fyrenes  pasning,  og  omtaler,  at  de  søfarende 
under  henvisning  til  sådan  forsommelse  have  beklaget 
sig  over  at  skulle  erlægge  fyrpengene.  I  denne  hen- 
seende kan  anføres: 

Kgl.  missive  1568  14.  jaai^)  til  lænsmanden  på  Helsingborg: 
»Vi  forfarre,  at  der  skal  findis  brøst  paa  den  lychte  paa  Kulden, 


1)  Se  ovfr.  s.  350. 
»)  Se  ovfr.  s.  857. 
»)  Tegn.  o.  a.  lande  10,  112,  kancelliets  brevbøger  1566—70  s.  338. 


Digitized  by 


Google 


394 

saa  den  er  nogit  uferdige,  ti  bede  vi  eder  och  ville,  at  i  strax 
foruden  ald  forsømmelse  same  lychte  lader  bese  och  siden,  hvis 
brøst  derpaa  findis,  lader  fli  och  ferdig  giørre,  saa  den  kand  met 
lius  vid  magt  hollis  och  icke  skal  korne  klage  af  den  søfarende 
mand  och  vi  derofver  skulle  miste  vor  och  kronens  ret- 
tighed.« 

Kgl.  missive  1569  i2.  juni  til  lænsmanden  på  Ålborghus  om^ 
at  den  søfarende  mand  klager  over,  at  fyrlampen  ikke  holdes  til- 
borlig  ved  magt,  og  »besverer  dennom  derfor  til  os  at  udgifve, 
hvis  rettighed  os  tilkommer«.    (Koncept.) 

Kgl.  missive  1583  19.  novbr.^)  til  lænsmanden  på  Kalø  og 
Hven  samt  til  tolderen  på  Skagen.  »Eftersom  vi  tit  och  ofte  hafve 
ladit  vore  brefve  om  strandlychter,  som  vid  strandsiden  her  udi 
rigit  holdis,  udgaa  til  dennom,  samme  lychter  udi  befalling  hafve, 
at  de  skulle  tiltenke  dennom  saa  met  lius  oeh  blus  vid  macht  at 
holde  [at]  dend  siøefarend  mand  dermed  kand  vere  forvaret  och  icke 
nogen  klage  for  dend  skyld  skulle  komme  och  det  dog  alminde- 
ligen  skier,  at  slig  vor  befallinge  .  .  .  dog  om  aar  eller  anden, 
naar  der  met  mest  behof  giøris,  forsømmis  samme  lius  och  blus, 
derofver  mange  siøfarend  mend,  hvilke  iigevel  gifve  os 
lychtependinge  och  anden  rettighed,  deremod  samme  lychter 
holdis  skulle,  komme  udi  lifvis  og  guodsis  fare  och  undergang« 
hvorfor  det  indskærpes  adressaten  at  have  indseende  med,  at  på- 
gældende lygte  holdes  med  lys  og  blus. 

Kgl.  missive  1585  26.  marts*)  til  lænsmanden  på  Ålborghus: 
»dend  siøfarend  mand  hafve  hoes  vore  toldere  och  for  os  sig  her 
udi  Sundet  paa  det  høiest  beklagit,  at  icke  holdes  dend  løchte 
och  lius  der  paa  Skafven  som  sedvanligt,  af  hvilken  de  gifve 
til  os  dieris  løchtependin  ge  och  rettighed  och  derofver 
mange  f orgieflig  derpaa  sig  forladendis^  skulle  komme  udi  stor 
lifsfare  och  mange  med  skib  och  guods  aldielis  forkommis«  o.  s.  v. 
Omtrent  ligelydende  missive  udgik  s.  å.  til  lænsmanden  på  Kalø 
om  Anholts  fyr*). 

Det  omtales  lejlighedsvis,  at  de  søfarende  1581  have 
tilbudt  at  erlægge  mere  end  de  sædvanlige  fyrpenge  som 
bidrag  til,  at  fyrene  kunde  holdes  tændte  hele  vinteren 


1)  Jyske  tegn.  2,  432,  trykt  i  „Jydske  saml.'*  8,  142. 
«)  Jyske  tegn.  3,  17,  trykt  i  „Jydske  saml.*'  8,  187. 
»)  Jyske  tegn.  3,  18. 


Digitized  by 


Google 


395 

saa  længe  sejlads  var  mulig,  men  dette  synes  ikke  at 
have  varet  længe*). 

I  toldrullen  for  Øresund  og  Bæltet  af  1611^),  som 
skulde  gælde  under  Kalmarkrigen,  specificeres  fyrpengene 
for  de  enkelte  vareposter  og  opføres  med  beløb  af  1,  IV«, 
2,  3,  4,  6  og  é  sk.  dansk.  Fyrpengene,  som  tidligere 
kun  synes  at  være  blevet  opkrævet  i  Øresund,  skulde 
altså  også  nu  betales  i  Bæltet,  og  de  ansættes  med  be- 
løb, der  ere  det  dobbelte  mod  afgiften  i  Fredrik  II.s 
tid.  Notitsen,  som  er  fojet  til  den  ovenfor  nævnte  gamle 
beretning  om  fyrpengenes  oprindelse,  stammer  derfor  for- 
modentlig fra  Kalmarkrigens  tid.  Senere  synes  fyrpenge 
at  være  blevet  opkrævet  ved  alle  toldsteder,  i  det  de  al- 
mindelige toldruUer  af  1626  3.  februar  og  1629  25.  oktbr. 
for  Danmark  og  Norge  §  6  næstsidste  stykke  bestemme, 
at  fyrpengene  skulle  opkræves  som  sædvanligt,  uden  at 
det  dog  hidtil  efter  tidligere  aktstykker  er  lykkedes  at 
konstatere,  med  hvilke  beløb  fyrpengene  erlagdes.  Dog 
er  formodningen  for,  at  man  efter  Kalmarkrigens  slutning 
er  vendt  tilbage  til  satserne  for  Fredrik  II.s  tid. 

Efter  at  den  allerede  1627  til  at  gore  forslag  om 
fyrvæsenets  forbedring  nedsatte  kommission  havde  frem- 
hævet de  søfarendes  villighed  til  at  erlægge  dobbelte  fyr- 
penge, når  de  da  brugelige  fyr  måtte  bhve  afløste  af 
vippefyr  efter  Jens  Pedersens  modeP),  og  stillet  forslag 
om,  at  en  sådan  forhojelse  af  fyrpengene  skulde  opkræ- 
ves*), indleverede  i  året  1629  62  udenlandske  skippere 
den  ovfr.  s.  381  meddelte  ansøgning  om  en  udvidelse 
af  det  danske  fyrsystem,  i  det  de  til  gengæld  tilbøde  at 
betale  »dobbelte  fyrpenge«,   og  dette  tilbud  modtog 

1)  Se  ovfr.  s.  350-51  og  392. 

*)  Forordninger,  recesser  m.  m.  1558—1660,  3.  bd.  no.  342. 

»)  Se  ovenfor  s.  378. 

*)  Se  ovenfor  s.  382. 


Digitized  by 


Google 


396 

kongen  nu  straks.  Tolderne  i  Øresund  fik  s.  å.  10.  decbr. 
missive^)  om  i  overensstemmelse  med  skippernes  tilbud 
at  oppebære  » dobbelte  fyrpenge«.  Herved  forstodes  en 
fordobling  af  satserne  fra  Fredrik  II.s  tid,  således  at 
satserne  bleve  de  samme  som  dem,  toldrullen  af  1611 
foreskrev  som  gældende  under  Kalmarkrigen.  En  jævn- 
føring mellem  fyrpengene  efter  denne  rulle  og  Øresunds 
toldrullen  af  1640  2.  decbr.,  som  angiver  fyrpengene,  vil 
da  også  vise  samme  satser  i  1640  som  i  1611.  I  bestal- 
lingen for  Jens  Pedersen  (Grove)  af  1632  2)  nævnes,  at 
skipperne  yderligere  havde  tilbudt  tO  fyrenes  vedligehold- 
else efter  Jens  Pedersens  system  at  ville  give  2  sk.  af 
hver  læst,  skibene  ere  drægtige,  men  en  sådan  fyr-laste- 
pengeafgift omhandles  dog  ikke  i  toldruUeme,  som  gjaldt 
indtil  freden  i  Brømsebro  og  Kristianopel  1645. 

Der  haves  fra  1633,  efter  at  reformen  af  fyrvæsenet 
var  gennemført  og  en  fyringsforvalter  havde  taget  samt- 
lige fyrs  pasning  i  entreprise,  lejlighedsvis  en  udtalelse 
fra  rigsrådet  om,  at  »de  ny  fyrpenge«  skal  findes  at 
være  over  5000  rdlr.*).  Hvis  der  herved  menes  fyr- 
pengene efter  den  ny  takst,  synes  det  årlige  overskud, 
da  der  af  nævnte  sum  betaltes  fyringsforvalteren  4666^2 
rdlr.  16  sk.  foruden  foder  til  et  par  heste,  ikke  at  have 
været  overflødigt,  når  det  betænkes,  at  anlæget  af  fyrene 
også  skulde  forrentes  og  afdrages,  og  at  fyrbygningerne 
skulde  vedligeholdes.  Skal  derimod  rigsrådets  udtalelse 
om  »de  ny  fyrpenge«  forstås  alene  om  den  ved  forhOjel- 
sen  indvundne  fordel,  synes  det  unægteligt,  som  om  re- 
formen meget  vel  kunde  have  været  gennemført  uden 
forhojelse  af  fyrpengene,  eller  dog  mod  en  mindre  for- 
hSjelse. 

*)  Forordninger,  recesser  m.  m.  1668—1660,  3.  bd.  no.  343. 

«)  Ovenfor  s.  386. 

>)  Erslev:  Rigsrådets  og  stændermødernes  historie  2,  365. 


Digitized  by 


Google 


397 

De  dobbelte  fyrpenge  bleve  oppebårne,  indtil  freden 
i  Brømsebro  med  Sverige  og  traktaten  af  Kristianopel 
med  Nederlænderne,  som  bægge  sluttedes  den  13.  avgust 
1645,  nødte  Danmark  til  at  give  afkald  på  at  oppebære 
nogen  afgift  til  fyrenes  vedligeholdelse.  Kristian  IV.  be- 
svarede imidlertid  den  ham  ved  nævnte  fred  aftvungne 
indrommelse  med  omgående  den  29.  avgust  1645  at  ud- 
stede følgende  åbne  brev^): 

Eftersom  udi  den  accord,  som  nu  nyligen  imellem  os  oc  de 
høie  megtige  generalstater  ofver  de  foren igde  nederlandske  provin- 
der formedelst  begge  voris  fuldmegtige  commissarios  oc  gesanter 
oprettet  er,  de  statiske  plenipotentiarii  oc  gesanter  sig  besverget, 
noget  i  Sundet  for  den  bekostning,  paa  fyringer  anvendis,  at  skulle 
udgifvis  af  de  udlandske,  som  Sundet  passerer,  formedelst  for- 
skrefne  gesanter  berettede,  de  ingen  fuldmagt  at  hafve  baft  til 
samme  fyringspenge  sig  at  forstaa,  da  hafve  vi  for  got  anset  for- 
skrefne  fyringer  gandske  at  afskaffe  saa  oc  hermed  afskaffer,  at  al- 
delis  ingen  fyringer  efter  denne  dag  paa  de  sedvanlige  steder  mere 
holdis  skal,  hvilket  vi  ville  hafve  alle  oc  enhver  notificeret  oc 
advaret,  paa  det  mand  kand  vide  sig  derefter  at  rette  oc  for  skade 
at  tage  vare. 

Tolderne  ved  Øresundstolden  fik  dette  åbne  brev 
tilstillet  og  tillige  pålæg  om  ikke  mere  at  opkræve  »fyrings- 
told«  2);  lænsmanden  på  Kronborg  fik  derhos  pålæg  om 
at  meddele  fyringsforvalteren  Peder  Jensen  dette  og  lade 
det  åbne  brev  forkynde  ®),  og  på  samme  måde  fik  læns- 
manden  i  Nyborg  befaling  om  at  lade  brevet  forkynde 
og  at  instruere  tolderne  i  Bæltet  om  herefter  ikke  at 
opkræve  fyringspenge  af  de  Bæltet  passerende  skibe*). 
Derpå  bleve  alle  fyrene  slukkede,  og  følgerne  viste  sig 


1)  Sæll.  reg.  21,  382. 
«)  Sæll.  tegn.  28,  420. 
^)  a.  sted. 
*)  Fynske  tegn.  5,  341. 


Digitized  by 


Google 


398 

snart.  Slange  fortæller^),  at  adskillige  hollandske  køb- 
mandsskibe  kom  til  skade  og  lede  skibbrud,  fordi  fyrene 
vare  blevne  slukkede.  Hollænderne  klagede  til  den  dan- 
ske gesandt,  og  deres  resident  i  Helsingør  kom  med  fore- 
stillinger, men  Kristian  IV.  svarede,  at  den  traktat,  som 
deres  egne  fuldmægtige  havde  afnødt  ham  i  stedet  for 
at  mægle  fred,  ikke  talte  om  vedligeholdelse  af  fyr,  men 
kun  om,  at  fyr-  og  båkeafgiften  skulde  være  afskaflFet. 
Der  blev  nu  indledet  underhandlinger  og  omsider  den 
12.  februar  1647  sluttet  en  overenskomst  om,  at  tønder, 
fyr  og  båker  atter  skulde  bringes  i  stand  mod,  at  der 
til  disse  indretningers  vedligeholdelse  af  hvert  ladet  skib 
skulde  oppebæres  4  rdlr.  in  specie  og  af  hvert  ballastet 
skib  2  rdlr.  2).  Herom  tilstilledes  der  tolderne  i  Øresund 
meddelelse  ved  missive  1647  2.  marts  ^),  og  der  blev 
berefter  ikke  mere  tale  om  som  tidligere  at  opkræve 
fyrpenge  af  de  enkelte  vareposter,  hvoraf  skibsladningerne 
bestod.  —  Endelig  må  nævnes,  at  sporgsmålet  om  fyr- 
penge til  vedligeholdelsen  af  de  af  Fredrik  II.  og  Kristian 
IV.  øst  for  Øresund  oprettede  fyr  fik  en  afslutning  ved 
freden  i  København  1660,  i  det  Danmark  gik  ind  på  årlig 
at  betale  til  Sverige  3600  rdlr.  til  vedligeholdelsen  af 
fyrene  i  de  tidligere  danske,  nu  til  Sverige  afståede  lande. 


^)  Kristian  den  IV.s  historie,  s.  1362. 

S)  a.  st.  s.  1434. 

8)  SæU.  tegn.  29,  143. 


Efterskrift.  I  de  100  &r,  som  denne  afhandling  omfatter, 
skiftede  den  danske  møntfod  og  forholdet  mellem  hovedmønten 
og  småmønten  gentagne  gangeø  til  forståelse  af  priserne  i  regn- 
skabsuddragene  ovenfor  gives  derfor  her  følgende  oversigt. 

Den  fra  Tyskland  antagne  møntenhed  „Jokimsdaleren*  *)  eller 
den    „rinske   gylden«    skulde   efter  frdg.  1537  21.  oktbr.,  gentaget 


1)  FOrst   udmøntet  i  Joachimsthal  i  Bøhmen,    deraf  navnet  (forkortet 
„thaier")  se  Scharling:  Pengenes  synkende  værdi  &  15. 


Digitized  by 


Google 


399 

i  reces  1540  §  13,  gælde  8  mrk.  danske  a  16  sk.  dske.  Under  den 
nordiske  syvårskrig  sloges  megen  simpel  småmønt,  hvis  kurs  faldt 
som  dog  ikke  spillede  nogen  videre  rolle)  efter  hånden  fik  en  kurs 
således,  at  en  ^^gammel  daler«  (modsat  de  lige  slåede  »ny  dalere**), 
af  56,  60  til  64  sk.  Forat  daleren  kunde  blive  inddelt  ligesom  den 
i  Hamborg  og  Lybæk  1566  vedtagne  daler,  reduceredes  ved  frdg. 
'1672  16.  juni  (no.  609)  småmønten  til  det  halve  af  sin  pålydende 
værdi,  således  at  daleren  inddeltes  i  2  mrk.  dske.  =  2  mrk.  lybsk 
og  32  sk.  dske.  =  32  sk.  lybsk.  Denne  inddeling  blev  dog  kun  en 
regningsenhed  for  de  offentlige  regnskaber^),  medens  daleren  mand 
og  mand  imellem  regnedes  til  4  mrk.,  hvad  1582  officielt  godkend« 
tes  ved  udmøntning  af  de  tilsvarende  mønter  og  nu  efterhånden 
trængte  ind  i  regnskaberne.  Dalerens  inddeling  i  4  mrk.  holdt  sig 
indtil  frdg,  1621  20.  febr.  §  1  endelig  satte  den  til  6  mrk.  Følgen 
heraf  blev,  at  der,  som  kursen  på  daleren  in  specie^)  steg,  måtte 
komme  flere  og  flere  skillinger  på  marken,  hvilket  reguleredes  ved 
en  række  forordninger: 

Frdg.  1602  12.  maj*)  (no.  173)  §1:1  gml.  daler  =  4  mrk.  å 
I6V2  sk.  dske.  =  66  sk.  dske.  =  33  sk.  lybsk. 

Frdg.  1609  3.  febr.  §1:1  rigsdaler  =  4  mrk.  å  17  sk.  dske. 
=  68  sk.  dske.  =  34  sk.  lybsk. 

Frdg.  1610  3.  april  §1:1  rdlr.  =  4  mrk.  å  ISVj  sk.  dske. 
— ;  74  sk   dske. 

Frdg.  1616  4.  juli  (no  433)  §1:1  rdlr.  =  4  mrk.  å  20  sk. 
dske.  =  80  sk.  dske. 

Frdg.  1618  1.  maj  (no.  496)  §1:1  rdlr.  ==  84  sk.  dske.,  men 
markstykkerne  skulde  vedblive  at  gælde  20  sk.  dske. 

Endelig  bestemte  frdg.  1619  16.  novbr.  (no.  541),  at  rigsdaleren 
skulde  gælde  96  sk.  dske.  (§  1),  medens  markstykkerne  skulde  be- 
holde deres  værdi  af  20  sk.  dske.  (§».  Fire  markstykker  (80 sk.)  skulde 
dernæst  under  navn  af  »kurantdåler«  lægges  til  grund  for  alt  køb 
og  salg  (§  8),  en  forpligtelse  som  dog  hævedes  ved  frdg.  1621  20.  febr. 
(no.  581)  §  4:,  medens  dens  §  1  bestemte,  at  rigsdaleren,  som  hid- 
til, skulde  regnes  for  96  sk.  dske.,  der  nu  deltes  i  6  >slette«mark 
å  16  sL  Befolkningen  fastholdt  dog  sin  tilvante  regning  med  4 
mark  paa  daleren  og  dannede  en  »slet  daler«  å  4  slette  mrk.  å  16 
sk.  dske.  som  en  almindelig  regningsenhed. 

Da  krigen  1644  -  45  atter  gav  anledning  til  udmøntning  af  slet 
småmønt,  steg  speciesrigsdalerens  kurs,  og  den  sattes  derfor  ved 
fdrg.  1647  10.  decbr.  til  6  mrk.  8  sk.,  men  ved  fdrg.  1648  12.  marts 
igen  ned  til  6  mrk. 

Ved  siden  af  rigsdalerens  markinddeling  gik  en  inddeling  i  4 
ort  eller  rigsort,  hvis  skillingstal  skiftede  med  dalerens. 

1  den  her  omhandlede  tid  deltes  en  skilling  dansk  i  2  søs- 
linger  =  3  hvide  (albi)  =  12  pendinge*). 

1)  Disse  regnedes  efter  1572  til  28  sk.  dske.  eller  8  mrk.  8  sk.  efter  „mønten, 
som  fornen  gik"  o :  66  sk.  som  disse  vare  fOr  1572. 

>)  Jfr.  Sundtoldregnskabet  ovfr.  s.  852,  s.  15. 

8)  Daler  in  specie  o:  i  hel  mønt 

*)  Denne,  som  Scharling  a.  st.  s.  81  ikke  har  kunnet  finde,  er  indført  i 
Danske  kancellis  sællandske  registre  og  ligesom  de  andre  ovfr.  nævnte 
forordninger  trykt  i  samlingen  af  forordninger  1558—60. 

»)  Denne  møntregning  var  blevet  optaget  fra  Lybæk.  Om  den  gamle 
danske  møntregning  se  Erslev:  Valdemaremes  storhedstid  Kbh.  1899- 
8.  6-9  og  de  der  citerede  steder,  særlig  Hauberg:  Danmarke  møntvæsen. 
eta  1241-877  i  årbøger  for  nord.  oldk.  1884. 


Digitized  by 


Google 


400 

Den  ved  frd.  1618  5.  april  (no.  487)  indførte  kronemønt, 
reguleret  ved  frdg.  1619  8.  april  (no.  623)  kom  ikke  til  i  regn- 
skaberne at  spille  nogen  rolle,  i  det  udmøntningen  stansede  1627. 
£n  sølvkrone  eller  helkrone  skulde  gælde  IVs  rdlr.  eller  6  mark  k 
20  sk.,  men  frdg.  1619  16.  novbr.  satte  kronen  op  sammen  med 
rigsdaleren,  således  at  den  fdrste  fik  144  sk.  Også  kronen  deltes, 
i  4  ort,  som  kaldtes  »ortskrone«  i  modsætning  til  o'rten  af  en  rigs- 
daler eller  en  »ortsdaler«  jfr.  frdg.  1619  16.  novbr.  §  1,  frdf.  1618 
6.  april  §  2  og  frdg.  1625  4.  maj.  Ved  denne  sidste  forordnmg  re- 
duceredes kronem ønterne  atter  således,  at  en  hel  sølvkrone  skulde 
gælde  2  slette  daler  eller  8  mrk.  dske.,  en  halv  krone  4  mrk.,  en 
ortskrone  ^/,  slet  daler  og  Vs  ortskrone  1  slet  mrk.  Følgen  heraf 
blev,  at  slet  daleren  tillige  gik  under  navn  af  krone,  medens  hel- 
kronen  kaldtes  dobbeltkrone. 

Sølvværdien  af  rigsdaleren  in  specie  (Jokimsdaleren)  svarede 
1644-1629  til  197  sk.  dansk  rigsmønt  efter  lov  1854  10.  februar, 
derefter  til  192  sk.  rigsmønt.  Efter  det  1874  bestemte  omsætnings- 
forhold til  nugældende  Guldmøntfod,  vil  dette  give  henholdsvis  4 
kro.  10  øre  og  4  kro.,  men  senere  er  sølvværdien  som  bekendt 
faldet  betydeligt  1). 

Følgende  ord  ere  ikke  forklarede  ovenfor:  brande  liufs  o: 
pudse  lys  s.  368.  —  drøft  o:  opplukket  tovværk  s.  360.  —  fer  dige 
o:  sætte  i  stand  s.  359.  —  hemmelig  mag  o:  hemmelig  værelse 
(retirade)  s.  358.  —  klinkert  o:  hårdbrændt  mursten  s.  363.  — 
Klove  o:  kløftet  redskab  paa  fod  til  at  holde  et  lys,  s.  360.  — 
kordel  o:  reb  s. 360.  —  limmer  o:  koste,  s. 363.  —  giøre  lugen 
o:  gore  tæt  s.  360.  —  parseler,  perseler,  o:  stykke,  del,  s.  363, 
392.  —  skarring  o:  sammenfældning,  s.  360.  —  solbierrig 
o:  solnedgang,  s.  336.  —  touue  o:  to  s.  359.  —  varerude  o:  re- 
serverude, jfr.  varenævning  (se  Germanistische  abhandlungen,  Gdtt 
s.  277),  s.  368.  — vragiingo:  vrag-  eller  udskudssten  ?,  s.  363. 


1)  Med  hensyn  til  småmønternes  skiftende  sølvværdi,  henylses  til  Schar- 
ling  a.  at 


Digitized  by 


Google 


Vadgaard  i  Himmerland 

som  Præstebolig  og  Bondehjem. 

Historiske  Notitser 

Af 

A.  C.  Nielsen,  Lærer  i  Sønder  Kongerslev. 


Gaarden  Vadgaard  ligger  godt  6  Mil  nord  for  Viborg, 
i  Gislum  Herred,  Strandby  Sogn.  Dens  Tilliggende  af 
Mark,  Eng,  Kær  og  Hede  danner  et  samlet  Areal  af  ca. 
330  Tønder  Lands  Størrelse.  Hartkornet  er  6  Tdr.  1  Fdkr. 
23/4  Album. 

Strandby  Sogn  grænser  mod  Vest  til  Limfjorden  og 
mod  Nord  til  en  Aa,  der  kommer  øster  fra  og  løber  i 
Fjorden  ude  ved  Krostedet  Trende,  en  lille  halv  Mil  søn- 
den for  Hovedgaarden  Bjørnsholm  —  det  gamle  Vidskild 
Kloster. 

Aaen  har  Navn  efter  sit  Udløbssted  og  kaldes  altsaa 
Trende  Aa.  Langs  med  den  findes  paa  begge  Sider  Slet- 
enge og  mere  tuede  og  ujævne  Græskær,  men  væsentlig 
Enge.  Norden  for  Aaen  hører  disse  til  Bjørnsholm  og 
Hyllebjærg  Sogne,  og  sønden  for  følgelig  til  Strandby  Sogn. 
AT  Engene  sønden  for  Aaen  ligger  en  stor  Del  til  Hoved- 
gaarden Gunderupgaard,  der  ligesom  gemmer  sig  i  en 
Krog  inde  ved  Landingen.    Næst  østen  for  kommer  Vad- 


Digitized  by 


Google 


402 

gaards  Enge,  der  grænser  ind  til  Gaardens  Markjorder, 
snart  nærmere  snart  fjernere  Aaen  og  alle  Vegne  saa- 
ledes,  at  Eng  og  Agerjord  gaar  ganske  jævnt  over  i  hin- 
anden. 

En  enkelt  Vig  af  Englavningen  strækker  sig  her  for- 
holdsvis langt  mod  Syd  —  ind  mod  et  stort  Hedestrøg, 
som  delvis  udfylder  det  indre  af  Strandby  Sogns  nordlige 
Halvdel.  Ved  Inderenden  af  denne  Engvig  ligger  den 
gamle  Gaard  med  fire  lange,  tæt  sammenbyggede  Længer, 
vid  og  bred  i  hele  sin  Grundform,  men  næsten  skjult 
mellem  Træer,  saa  Stedet,  set  i  nogen  Frastand,  nærmest 
tager  sig  ud  som  en  lille  enlig  Skovgruppe,  der,  navnlig 
naar  den  ses  fra  Engstrøget,  er  ret  iøjnefaldende  og  for- 
skønnende i  Landskabet  —  som  den  ligger  der  med  den 
store,  graasorte  og  smaabakkede  Hede  i  Baggrunden. 

Vesten  om  Gaarden  udsender  Englavningen  en  smal 
Kile,  der  mødes  med  Spidsen  af  en  lignende  Kile  fra  et 
Lavstrøg  inde  paa  Heden,  nemlig  den  saakaldte,  nu  ud- 
tørrede og  opdyrkede  Vadmose  med  »Kongens  Sø<.  Spid- 
serne af  de  to  Lavlandskiler  adskilles  kun  af  den  ind- 
grøftede Kørevej,  som  gaar  tæt  sønden  om  Vadgeiard  i 
Retningen  Vest-Øst. 

Her,  hvor  Vejen  gaar  over  den  smalle  Lavning,  fandtes 
endnu  i  Begyndelsen  af  det  19.  Aarhundrede  det  gamle 
Vadested,  der  i  sin  Tid  utvivlsomt  har  fostret  Navnet 
Vadgaard.  1  Stedet  for  det  nuværende,  svagt  sivende 
Vandtræk  gennem  Stenkisten  i  Kørevejen  drog  sig  nem- 
lig da  paa  samme  Sted  en  favnebred  men  mudret  og 
stenfyldt  Rende  over  Vejen.  Dens  Kilder  var  tre  fire 
store  Damme  inde  paa  Heden  samt  Vadmosen  og  Kon- 
gens Sø,  og  dens  Endemaal  Trende  Aa  der  langt  ude  i 
Nord.  Dette  tarvelige  Vandtøb  var  imidlertid  Resten  af 
en  fuldt  saa  anseelig  Forbindelsesvej  mellem  Hedens  og 
Aadalens  Vandsamlinger,   en  Forbindelsesvej    som  i  tid- 


Digitized  by 


Google 


403 

ligere  Tider  sikkert  nok  har  kunnet  foraarsage  Til- 
stedeværelsen af  et  virkeligt  Vadested  for  vejfarende  Folk 
øster  eller  vester  fra.  Den  benævnes  i  en  Præsteind- 
beretning fra  1690  >en  liden  Bæk,  kaldet  Kapels  Bæk, 
som  skiller  Vadgaards  og  Gunderupgaards  Enge  ad.« 

Under  Vadmosens  tynde  Madjordskjold  findes  gult 
Hedesand  i  et  Lag  af  2 — 3  Fods  Tykkelse,  men  neden- 
under dette  ligger  dyb,  sort  Muld  —  et  aldeles  tydeligt 
Bevis  paa,  at  en  herværende  virkelig  Mose  eller  et  gam- 
melt grøderigt  Kær  en  Gang  i  sin  Tid  er  blevet  overføget 
med  Sand.  Denne  Overfygning  er  dog  —  efter  alt  at 
dømme  —  ikke  sket  i  de  senere  Aarhundreder.  1690 
nævnes  nemlig  Vadmosen  blandt  de  af  Vadgaards  Ejen- 
domme, som  ikke  var  øde  af  Sandflugt,  og  da  der  ikke 
foreligger  nogensomhelst  Efterretning  om,  at  nogen  større 
eller  videre  ødelæggende  Fygning  senere  har  fundet  Sted, 
maa  dette  ubetinget  forstaaes  saaledes,  at  der  paa  nævnte 
Tid  alt  havde  dannet  sig  ny  Mose  over  Sandet:  den 
samme  Mose,  der  nu  i  den  seneste  Tid  (1871 — 72)  er 
bleven  kultiveret.  Kongens  Sø,  som  er  den  Del  af  Hede- 
lavningen, der  ligger  nærmest  det  gamle  Vadesteds  Plads, 
holdt  sig  som  Vandsted  noget  længere  end  Vadmosen, 
idet  den  nemlig  først  blev  fuldstændig  udtørret  og  kom 
under  Plov,  da  Skelgrøften  mellem  Vadgaards  og  Gunde- 
rupgaards Ejendomme  oprensedes  og  uddybedes  om- 
trent 1880. 

Lavt  og  afsondret  ligger  den  gamle  Vadgaard.  Fra 
Haveii  med  Træernes  tætte  Klynge  strækker  Engene  sig 
ud  i  Nord.  Til  Nordøst  og  Øst  breder  sig  Gaardens 
ældre,  gode  Markjord,  kun  svagt  bakket  og  heller  ikke 
højthggende;  længere  Øst  kommer  Tandrup  Marker  med 
vidt  spredte  Huse  og  Smaagaarde.  Sønden  for  Vadgaard 
er  der  ogsaa  meget  Agerland,  til  Dels  nydannet  ved  Pløj- 
ning af  Lyngflader  og  af  temmelig  tarvehg  Beskaffenhed. 


Digitized  by 


Google 


404 

Her  knejser  Præstehøj,  hvor  efter  Sagnet  to  svenske 
Officerer  havde  en  stadig  Udkigspost  »en  Gang,  det  var 
Krigstid«,  og  hvorfra  der  er  en  vid  Udsigt  over  Aadalen 
mod  Nord  og  Landskabet  hinsides  denne.  I  Syd  og  Syd- 
vest breder  sig  den  store,  mørke  Hede  med  den  flade, 
nu  agerdelte  Vadmose,  de  tørre,  graagrønne  Dambunde, 
endnu  kaldet  Sanddammene,  og  den  aabne,  hvidgule, 
klitagtige  »Sande«  længere  ude,  hvorfra  Egnens  Ødelæg- 
gelse antages  at  være  kommen i).  Hinsides  Heden,  om- 
trent en  halv  Mil  borte  i  Syd -Sydvest,  staar  Sognets 
Kirke  »Strandby«  med  stort,  hvidt  Taarn,  lidt  nærmere 
og  vestligere  ses  Myrhøj  Mark  og  By  højne  sig  op  bag 
Lyngstrøgets  tomme  Øde.  Gunderupgaards  store  Hede, 
nu  saa  godt  som  fuldstændig  tilplantet  med  Hvidgran  og 
Bjærgfyr,  naar  ellers  tæt  ind  til  Vadgaard  fra  Sydvest  og 
Vest,  nemlig  saa  nær  den  kan  komme  for  Lavstrøget 
med  Stenkisten  gennem  Vejen,  Stedet  for  det  fordums 
Vandløb  og  det  fordums  Vadested.  Lige  vesten  for  dette 
Punkt,  som  for  selve  Gaarden,  er  Heden  noget  højere  og 
mere  bakket  end  længere  inde  i  Sognet,  saa  Udsigten  ad 
Gunderupgaard  til  er  aldeles  spærret. 


En  gammel  Overlevering,  som  ogsaa  har  fundet  Vej 
til  vor  topografiske  Literatur,^)  melder  om  et  Kapel,  der 
i  ældre  Tider  skal  have  ligget  paa  Gunderupgaards.Mark. 
Som  anført  foran  kaldes  1690  Vandløbet  vesten  om  Vad- 
gaard Kapels  Bæk,  saa  Traditionen  er  sikkert  ikke  uhjem- 
let.   Kapellets  Beliggenhed   angives   med  Enstemmighed 


*)  Se  »Skildr,  og  Sagn  fra  Vesthimmerland«  i  »Saml.  til  jydskHist. 

og  Topografi*  2.  Række  3.  Bd.  S.  346  ff. 
«)  Both:  Danmark  U.  S.  183. 


Digitized  by 


Google 


405 

af  de  stedlige  Sagn:  det  laa  paa  en  Banke  tæt  nordvest 
for  Vadgaard,  paa  Gunderupgaards  Grund,  men  lige 
netop  hinsides  Skellet,  Kapelsbækken.  Samme  Banke 
kaldtes  i  min  Ungdomstid  for  Kirkegaarden  —  rimeligvis 
kaldes  den  saadan  endnu  den  Dag  i  Dag  —  og  gamle 
troværdige  Mænd  fra  Nabolaget  fortalte  mig  for  fuldt  og 
fast,  at  der  i  sin  Tid  ved  Gravning  i  Jorden  paa  dette 
Sted  var  blevet  fundet  mange  Menneskeben  og  »Træ- 
stumper  som  af  Ligkister«.  Dette  Kapel  er  iøvrigt  ret 
ubegribeligt.  Stedet,  det  skal  have  ligget  paa,  er  alt  for 
urimelig  langt  borte  fra  Hovedgaarden  til,  at  det  kan  have 
været  opført  til  Brug  for  dennes  Ejere,  og  i  de  forskellige 
ældre  og  yngre  Præsteindberetninger  fra  Strandby  Sogn 
gives  aldrig  den  svageste  Antydning  af  dets  Tilværelse, 
»aa  denne  ligger  utvivlsomt  meget  langt  tilbage  i  Tiden. 
Jeg  drister  mig  til  at  antage,  at  »Kapellet«  er  Sognets 
første  lille  Kirke,  bygget  i  dettes  frugtbareste  og  bedst 
befolkede  Strøg  her  langs  Aadalen,  medens  Egnen  ude 
ved  Fjorden  og  nede  mod  Syd  endnu  til  Dels  laa  øde. 
Denne  Kirke  er  saa  blevet  staaende  en  Tid  efter  Opfø- 
relsen af  den  senere  store  og  anseelige  Sognekirke,  som 
neppe  hører  iblandt  vore  ældste  Landsbykirker.  Benæv- 
nelsen Kapel  har  da  let  kunnet  fremkomme,  om  den 
ikke  ligefrem  har  været  brugt  fra  Begyndelsen  af;  Guds- 
tjenesten her  besørgedes  nemlig  i  den  ældste  kristne  Tid 
ved  saakaldte  Vikarier  eller  Kapellaner  anden  Steds  fra. 
Omtrent  1214  blev  Strandby  Sogn  tilligemed  Malle 
Sogn  i  Slet  Herred  i  kirkelig  Henseende  lagt  under  Vid- 
skild  Kloster,  der  som  bekendt  var  oprettet  eller  i  alt 
Fald  stiftet  og  grundlagt  1168,  altsaa  knap  3  Snese  Aar 
i  Forvejen.  Fra  dette  Kloster  besørgedes  derefter  Guds- 
tjenesten afholdt  i  Sognenes  Gudshuse,  idet  disse  med 
Viborgbispens  Samtykke  blev  forsynede  med  Vikarier  eller 
Kapellaner,  udtagne  blajidt  Klosterbrødrene  og  beskikkede 


Digitized  by 


Google 


406 

af  Abbediet.  En  Tid  —  naar  og  hvor  længe  vides  ikke 
—  boede  Kapellanen  for  Strandby  Sogn  i  Myrhøj  By, 
som  forhen  skal  have  ligget  lidt  nordligere  end  nu,  dog 
alligevel,  som  i  vore  Dage,  nær  Alfarvejen  til  Stiftsbyen 
Viborg. 

Sagtens  omtrent  paa  samme  Sted,  hvor  nu  Strandby- 
gaarde ligger,  et  hlle  Stykke  Vej  sønden  for  Kirken,  laa  i  det 
16.  Aarh.  en  Sædegaard  ved  Navn  Strandbygaard,  som  i 
mange  Aar  ejedes  af  Mikkel  Lavridsen,  Væbner i).  Han 
har  ejet  en  hel  Del  Jordegods.  1467  har  Mikkel  Lavridsen 
og  Hustru  Fru  Karen  Thomasdatter  skødet  paa  Viborg 
Landsting  Hvanstrup  med  mere  Gods  til  renlivet  Mand, 
Broder  Anders  Bork,  Prior  i  Helligaandshus  i  Aalborg,^) 
og  1486  giver  Mikkel  Lavridsen  Biskop  Niels  Glob  Skøde- 
brev paa  en  Gaard  i  Gjøttrup  i  Farsø  Sogn^).  Strandby 
Sogns  nuværende  Hovedgaard  var  den  Gang  ikke  til  som 
saadan.  Gunderupgaarde  var  Navnet  paa  en  Samling 
Bønderboliger,  som  efter  al  Sandsynlighed  laa  i  Nærheden 
af,  hvor  nu  Gunderupgaard  er  bygget,  altsaa  nordlig  i 
Sognet. 

Den  allerstørste  Del  af  Strandby  Sogns  Bondejord 
hørte  i  hin  Tid  rimeligvis  til  Vidskild  Kloster.  En  ufri 
Gaard  var  saaledes  ogsaa  Vadgaard.  Den  maa  antages 
at  have  været  til  før  Reformationstiden,  idet  nemlig  den 
Bonde,  der  lidt  over  Midten  af  det  16.  Aarh.  beboede 
Gaarden,  udtrykkelig  nævnes  som  den  sidste.  Maaske 
Vadgaard  da  som  Endelsgaard,  sideordnet  med  Torperne 
i  Vest  og  Øst,  endog  havde  bestaaet  i  meget  lange  Tider; 
dette,  at  Gaarden  allerede  saa  tidligt  i  Tiden  har  sit  sær- 


^)  Efter  velvillig  Meddelelse  af  Arkivar  Thiset  var  han  af  Slægten 

Saltensee  med  en  Mur  i  Skjoldet. 
«)  Saml.  til  Jydsk  Historie  og  Topografi  I  S.  367.  (Testrups  Rinds 

Herreds  Krønike). 
»)  Ældste  danske  Arkivregistraturer,  II,  954. 


Digitized  by 


Google 


407 

skilte  Navn,  tyder  jo  unægteligt  derpaa.  Omtalte  Bonde, 
hvem  vi  for  øvrigt  senere  faer  at  gøre  med,  siges  at  være 
Klosteret  tilhørende,  men  hvad  Tid  Vadgaard  er  kommet 
under  Vidskild,  har  jeg  hidtil  ikke  set  omtalt  nogen  Steds. 
1546  bliver  3  andre  Gaarde  i  Sognet  Klosterets  Ejendom, 
idet  nemlig  Abbed  Anders  i  Vidskild  i  dette  Aajr,  den  26. 
April,  faar  Brev  paa,  at  de  Gaarde  i  Grønnerup  By,  som 
Jens  Madsen,  Nis  Madsen  og  Nis  Kærmand  bor  paa,  her- 
efter skal  tjene  og  ligge  til  fornævnte  Kloster.^)  Det 
gamle  Munkehjem  var  da,  som  Følge  af  Reformationen, 
blevet  Krongods,  og  det  forøgede  altsaa  ogsaa  i  denne 
Egenskab  sine  Besiddelser  i  Omegnen. 

Reformationen  fandt  som  bekendt  tidlig  god  Jord- 
bund i  Viborg,  hvilket  atter  øvede  sin  Indflydelse  rundt 
om  i  Stiftet.  Aar  1629  er  den  Tid,  da  Kirkerensningen 
kan  siges  at  have  sejret  i  Viborg  By ;  det  var  i  dette 
Aar,  at  den  katolske  Gudstjeneste  ophørte  i  Byens  Sogne- 
kirker. Det  er  ligeledes  ved  1529,  at  man  andre  Steder 
i  Stiftet  begynder  at  mærke  til  lutherske  Præster.  En  af 
de  Landsbypræster,  som  tidligst  gik  over  til  den  ny  Lære, 
var  just  her  oppe  fra  Vesthimmerland.  Han  skal  være 
født  i  Løgstør,  hed  Mads  Jakobsen  Skytte  og  blev  Præst 
for  Brorstrup,  Haverslev  og  Ravnkilde,  senere  den  første 
lutherske  Provst  for  Aars  Herred,  hvilket  vidner  om  den 
Anseelse,  han  nød.  ^)  Stærke  Kræfter  har  sikkert  paa  de 
Tider  rørt  sig  i  Vidskild  Kloster  og  dets  Nabolag,  Bryd- 
ningen mellem  det  gamle  og  det  ny  har  næppe  været 
ringe  her  i  denne  afsides  Landsdel,  der  husede  en  saa 
mægtig  Repræsentant  for  nedarvet  Tro  og  Tænkemaade 
som  dette  solidt  grundfæstede,  kongestiftede  Aandsherre- 
sæde  herude  ved  Fjordbugten,  dette  Guds  Tjeneres  store 


*)  Danske  Kancelliregistranter  1535—50. 

«)  Dr.  A.  Heise  i  Ny  kijiehist.  Saml.  V.,  705. 


Digitized  by 


Google 


408 

Hus,  som  i  mere  end  en  Henseende  maa  have  øvet  Magt 
over  aJle  bange  og  barnlige  Sjæle. 

Efter  Reformationen  fik  Sognene  under  Vidskild  selv- 
følgelig deres  egne  lutherske  Præster.  De  tre  Sogne 
Strandby,  Vidskild  og  Malle  var  endnu  som  tilforn  for- 
enede, med  Klostersognet  som  Hovedsogn  og  selve  Kloste- 
ret som  det  egentlige  Midtpunkt.  Gudstjenesten  i  Anneks- 
erne besørgedes  fremdeles  ved  en  eller  to  Kapellaner, 
boende  ligesom  Sognepræsten  i  Klosteret. 

Niels  Pedersen  hed  den  første  lutherske  Præst  for 
nævnte  tre  Sogne.  Han  levede  1644,  var  da  en  gammel 
Mand  men  vistnok  endnu  usvækket.  Tillige  med  ham 
levede  og  den  sidste  katolske  Præst  og  indgiven  Broder 
i  Vidskild,  Hr.  Jens  Eriksen.  Begge  levede  under  Abbed 
Anders  Andersen,  som  for  sig  og  Klosterets  tilbageværende 
Personale  nød  sine  gamle  Indtægter  og  Privilegier  og 
endnu  i  mange  Aar  vedblev  at  forestaa  Klosteret  og  be- 
klæde sit  vante  Embede.  ^- 

Allehelgens  Aften,  den  31.  Oktbr.  1533,  fødtes  —  det 
vides  ikke  hvor  —  en  lille  Dreng,  som  ved  Daaben  fik 
Navnet  Kristiern,  og  om  hvis  senere  Liv  og  Virksomhed 
der  gives  en  hel  Del  at  berette,  ikke  mindst,  naar,  som 
her,  hans  mangeaarige  Hjems  Historie  er  Tilknytnings- 
ledet.  Meget  taler  for,  at  han  er  Søn  af  Præsten  Niels 
Pedersen  i  Vidskild,  men  sikkert  er  det  dog  ikke.  Hans 
fulde  Navn  er  Kristiern  Nielsen,  og  han  fører  tiUige  Til- 
navnet Juel.  Drengen  kom  i  sit  12.  Aar  til  Aalborg  for 
der  at  gaa  i  Skole  og  to  Aar  derefter  til  Vidskild  Kloster, 
hvor  der  —  ligesom  i  flere  andre  Klostre  —  var  en  lærd 
Skole;  i  lang  Tid  var  det  just  dennes  efter  hverandre 
følgende  Rektorer,  der  fungerede  som  Strandby  Sogns 
Sjælesørgere  under  Navn  af  Kapellaner.  Siden  gik  unge 
Kristiern  Nielsen  i  Viborg  Skole,  hvorfra  han  i  Paaske- 
helligdagene 1554,  altsaa  i  sit  21.  Aar,  vendte  tilbage  til 


Digitized  by 


Google 


409 

Vidskild,  men  samme  Aar  om  Sommeren  rejste  han  til 
Sorø.  Under  dette  korte  Ophold  i  Vidskild  (Hjemmet?) 
har  han  muligvis  varetaget  Kapellangerningen  for  Strand- 
by Menighed.  I  Sorø  var  han  først  en  Tid  »Skriver«  paa 
det  derværende  Kloster,  men  5.  Maj  1557  blev  han  or- 
dineret til  Præst  for  Sorø  Menighed,  for  hvilken  han  holdt 
sin  første  Messe  den  fjerde  Søndag  efter  Paaske.  Sankt 
Hans' Dag  1659  indfinder  han  sig  paany  i  Vidskild,  denne 
Gang,  saa  vidt  det  kan  skønnes,  som  Hr.  Niels  Pedersens 
Efterfølger  i  Embedet  som  Sognepræst  for  Strandby,  Vid- 
skild og  Malle.  1) 

Ikke  længe  benyttede  Hr.  Kristiern  den  gamle  Præste- 
bolig i  Klosteret.  Uvist  af  hvad  Grund  flyttede  han  Søn- 
dagen d.  1.  September  derfra  ind  i  et  Hus,  han  havde 
ladet  bygge  paa  Frisborg  Bakke  (senere  kaldet  Teglgaards 
Bakke)  norden  for  Aaen,  der  løb  lige  forbi  Klosterbyg- 
ningerne; til  Boligen  var  lagt  et  Stykke  Jord.  Flyttet 
var  ikke  langt,  og  Treugersdagen  efter,  at  den  unge  Præst 
havde  taget  sin  ny  Bolig  i  Besiddelse  og  Brug,  var  han 
sikkert  en  interesseret  Tilskuer  ved  et  fornemt  Besøg, 
Vidskild  Kloster  da  fik,  idet  nemlig  Kong  Frederik  den 
Anden  med  stort  Følge  kom  dertil;  han  blev  der  til  om 
Tirsdagen,  Klokken  var  8  slet,  og  drog  derfra  til  Restrup 
i  Aalborgegnen. 

1  Vinteren  derefter  holdt  Hr.  Kristiern 'Bryllup  i  Vid- 
skild Kloster  med  den  dydige,  kyske  og  hæderlige  Agnete 
Vitusdatter,  en  Præstedatter  fra  Sebber.  Godt  et  Aars 
Tid  efter  fødtes  »udenfor  Vidskild  Kloster«  Ægteparrets 
første  Barn,  en  Pige,  der  blev  kaldet  Katrine ;  og  i  Som- 
meren 1563  kom  den  anden  Datter,  som  fik  Navnet  Kir- 
stine. 

Blandt  Fadderne  ved  den  lille  Kirstine  Kristiemsdat- 


1)  Se  om  ham  Biogr.  Lex.  VIII,  563. 

27 


Digitized  byCjOOQlC 


410 

ters  Daab  var  Hr.  Henrik  Gyldenstjeme  til  Aagaard,  som 
samme  Aar  havde  faaet  Vidskild  i  Forlæning  ^)  af  Kronen 
og  en  Dag  tidlig  paa  Høsten  var  kommen  dertil  med  kon- 
gelig Majestæts  Brev  paa  fornævnte  Kloster.  8  Dage  efter 
Lænsmandens  Ankomst  »afskiltes*  gamle  Abbed  Anders 
med  Vidskild  og  drog  af  Gaarde;  han  vandrede  til  Lind- 
holm i  Vendsyssel,  hvor  han  levede  endnu  i  9  Aar.*) 
Den  gamle  Tid  var  omme;  Vidskild  var  et  verdsligt  Herre- 
sæde. 

Længe  varede  det  heller  ikke,  før  Hr.  Kristiem  fandt 
sig  meget  ilde  tilfreds  paa  Frisborg  Bakke.  Han  led  en 
hel  Del  Fortræd  af  Gyldenstjemes  Folk  og  Kreaturer,  sag- 
tens nærmest  med  Hensyn  til  det  lille  Jordbrug,  han  drev. 
Tilmed  havde  han  som  nærmeste  Naboskab  en  MøUe^  og 
han  ansaa  det  for  haanligt  at  sidde  ved  saadan  alfar  Vej 
som  her  ved  Møllen.  Desaarsag  begærede  han  da  af 
Gyldenstjerne,  at  han  vilde  forhjælpe  ham  hos  Kongen, 
at  han  maatte  bekomme  en  Præstegaard  i  Strandby  Sogn, 
da  han  med  dette  ene  Sogn  vilde  være  fornøjet.  Læns- 
manden  føjede  den  fromme  Mand  deri  og  udvirkede  her- 
til Kong  Frederik  den  Andens  Tilladelse. 

Nu  gjaldt  det  om  at  finde  en  til  Præstebolig  passende 
Gaard  ovre  i  Strandby  Sogn.  Der  blev  da  nedsat  et 
Sognenævn  af  12  Bønder  til  at  paavise  en  saadan,  og 
disses  Valg  faldt  paa  Vadgaard,  den  ensomt  liggende 
Bondegaard  der  ude  nordlig  i  Sognet,  mellem  Heden  med 
dens  Moser  og  Damme  og  Aastrøgets  bløde  Engdrag. 
Den  laa  ikke  for  nær  den  stærkt  befærdede  Alfarvej  ved 


*)  Ordet  Laan  —  d.  s.  s.  Læn  —  udtales  i  flere  Egne  af  Vestjyl- 
land nred  ren  Æ-Lyd,  altsaa  >Lænc,  som  utvivlsomt  er  Ordets 
oprindelige,  danske  Udtaleform. 

•)  Han  var  1B87  kommen  med  Følgebrev  fra  Tvis  Kloster  i  Ham- 
merum Herred  til  Vidskild,  at  han  der  skulde  være  Abbed.  (Re- 
gister over  alle  Lande.  4, 


Digitized  by 


Google 


411 

Fjordkysten  og  har  sagtens  ogsaa  i  andre  Henseender 
tildraget  sig  Skønsmændenes  Opmærksomhed,  hvorvel  den 
unægtelig  laa  noget  langt  borte  fra  Kirken,  hvis  Slægt- 
ning den  skulde  være.  Har  muligt  Gaardens  nære  Nabo- 
skab med  »Kapellet«  spillet  en  Rolle  her,  saaledes  at  et 
gammelt  Forhold  bragtes  i  Minde  og  uvilkaarligt  ind- 
skrænkede Valgfriheden?  Under  Forsæde  af  Fogeden  til 
Aale  Birketing,  1)  som  den  Tid  var  Simon  Thomassen  i 
Falde  (Bjørnsholm  Sogn),  sammentraadte  saa  de  12  Strand- 
by Sognemænd  for  at  afgive  deres  Kendelse.  Mændene 
var:  Lars  Pedersen  i  Gunderupgaarde,  Peder  Kristensen 
i  Strandbygaarde,  Jens  Madsen  samme  Sted,  Niels  Sø- 
rensen i  Ørnbjærggaarde,   Josef  Kristensen  i  Kærsgaard, 

Povl  Sørensen  i  Risgaarde,    Lars sen  i  Grønnerup, 

Anders  Jensen  samme  Sted,  Mads  Nielsen  i  ErtbøUe, 
Morten  Jensen  samme  Sted,  Graves  Nielsen  i  Sjørup  og 
Morten  Kristensen  i  Tandrup  —  »hvilke  12  trofaste  Dan- 
nemænd vidnede  paa  deres  gode  Tro,  Sjæl  og  rette  San- 
dinge, paa  fornævnte  Ting  inden  alle  fire  Stokke«,  at  de 
efter  deres  bedste  Skønnende  havde  udset  og  udlagt  Vad- 
gaard  til  at  være  fri  Præstegaard  i  Sognet.  De  12  Mænds 
Brev,  denne  Sag  vedrørende,  er  dateret  1664,  Fredagen 
næst  for  Mariæ  Bebudelsesdag.  *) 

Som  før  omtalt  var  Vadgaard  paa  omhandlede  Tid 
beboet  af  en  Fæstebonde,  til  hvem  der  vel  maatte  tages 


1)  Dette  Klosterets  og  Sognets  Birketing  holdtes  ved  Aale  Kirke, 
som  var  den  oprindelige  Sognekirke  for  Vidskild  eller  senere 
Bjørnsholm  Sogn;  i  de  ældste  Dokumenter  angaaende  Kloste- 
rets Ejendomme  bruges  da  ogsaa  ofte  Benævnelsen  Aale  Sogn. 
Først  efter  Reformationen  blev  den  berømte  Klosterkirke  taget 
i  Brug  som  Sognekirke.  Aale  Kirke  blev  brudt  ned  eller  stod 
og  forfaldt  af  sig  selv.  I  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh  var  dens 
Grundvold  med  Kirkegaard  omkring  dog  endnu  tydeligt  kende- 
lig et  Sted  paa  Bjørnsholm  Mark. 

*)  Arkivet  i  Viborg.    Stiftsbog  i  Bispearkivet. 

27* 


Digitized  by 


Google 


412 

en  Smule  Hensyn.  Hans  Navn  var  Povl  Nielsen.  Han 
lod  sig  eller  maatte  lade  sig  udakkordere.  Der  oprettedes 
mellem  ham  og  Frøsten  Hr.  Kristiern  en  Kontrakt,  da- 
teret 1564,  Torsdagen  næst  efter  første  Søndag  efter 
Paaske,  og  ifølge  denne  Kontrakt  skulde  Povl  Nielsen  i 
Vadgaard  »venlig  og  velvillig  rømme  og  vige«.  Han 
flyttede  over  til  Frisborg  i  Vidskild  Sogn,  Præstens  tid- 
ligere Bopæl. 


Vadgaard  bliver  Præstegaard. 

Kristiern  Nielsen  Juel  holdt  sit  Indtog  i  Vadgaard  den 
6.  Juni,  >da  Bygget  var  saaet«  —  med  sin  Hustru  Agnete 
Vitusdatter,  deres  to  smaa  Pigebørn,  deres  Tyende  og 
alle  deres  Ejendele.  Og  Strandby  var  nu  et  særskilt 
Pastorat  med  egen  Præst  og  Præstegaard  efter  i  360  Aar 
at  have  været  forenet  med  Vidskild  og  Malle.  Hr.  Kri- 
stiern beholdt  dog  for  sin  Livstid  det  halve  af  Vidskild 
Sogns  Tiende  som  Refusion,  nemlig  Tienden  af  »Holmen« 
mellem  Trende  Aa  og  Bjømsholm  Aa. 

Vi  tillader  os  her  et  løseligt  Rids  af  Gaarden  Vad- 
gaard, saaledes  som  den  saa  ud,  da  Hr.  Kristiern  fæstede 
Bo  i  den  —  dog  kun  med  nogle  faa  Hovedlinier  i  Teg- 
ningen, for  saa  tager  vi  ikke  fejl.  Altsaa  Vadgaard  Anno 
Femten  Hundrede  fire  og  treds: 

Ingen  Træer;  Gaarden  liggende  bart  i  Skelningen 
mellem  Lynghede  og  Kær.  Tre  eller  fire  lange  mørke 
Huse,  dannende  det  samme  Antal  Sider  i  en  lidt  uregel- 
mæssig Firkant;  lave,  vendrede  Vægge  med  nogle  faa 
trange  Lysaabninger  hist  og  her ;  store  Tage  af  Lyng  og 
Straa.  Døren  til  Indhuset  lav.  Tærskelen  høj;  i  Gangen 
Høns.  Intet  Loft  over  Stuen,  kun  de  sodede  Tværbjæl- 
ker.   Vindøje  i  Taget,  hvorfra  Dagslyset  breder  sig  rundt 


Digitized  by 


Google 


413 

i  Stuen.  Ildsted  ved  den  ene  Trævæg;  en  ovnlignende 
Lerbygning,  Grue,  deromkring;  Røgen  trækker  op  under 
Taget  og  ud  af  Vindøjet.  Gulvet  jordblandet  Ler.  Langt 
Bord  og  Bænke  langs  Ydervæggen  mod  Gaardsnimmet. 

Kristiern  Nielsen  opskrev  Tid  efter  anden  noget  om, 
hvad  han,  efterhaanden  som  Aarene  gik,  oplevede  og 
hvad  Nyt  han  saa  og  hørte.  Den  Aarbog,  som  saaledes 
blev  til  ved  hans  fortsatte  Optegnelser,  er.  heldigvis  endnu 
for  Størstedelen  opbevaret,  om  end  vistnok  dog  kun  i 
Afskrift,  og  gemmes  i  Rigsarkivet.  Et  ret  udførligt  Ud- 
drag af  deii  (ved  Dr.  H.  Rørdam)  er  trykt  i  »Ny  kirke- 
historiske Samlinger«  V.  343  ff.  Af  dette  Uddrag  har  jeg 
allerede  gjort  Brug  ved  Omtalen  af  Hr.  Kristierns  Ung- 
dom og  Ophold  i  Vidskild  og  turde  muligt  paa  lignende 
Maade  have  Lov  til  at  benytte  nogle  flere  af  dets  Op- 
lysninger. 

Sikkert  og  vist  har  den  første  Vadgaard-Præst  været 
en  vakt  og  vaagen  Personlighed,  en  Mand  med  levende 
Lyst  til  at  kende  sin  Egn  og  sin  Samtid  og  med  varm 
Interesse  for  sine  Medmennesker,  dem,  der  var  ham  nær, 
som  dem,  der  stod  ham  fjernere.  Hans  Optegnelser  er 
meget  alsidige.  Snart  refererer  han  en  Begivenhed  i  en 
fornem  Adelsfamilie,  snart  skriver  han  om  Ulykker,  Vold 
og  Manddrab  blandt  Fiskere  og  andre  jævne  Folk;  her 
gør  han  en  Bemærkning  om  Vejrforhold  og  strenge  Tider, 
hist  en  Notits  om  Fødsel,  Bryllup  eller  Dødsfald  hjemme 
eller  ude  —  alt  i  alt  et  for  sin  Tid  ypperligt  Stykke  Sted- 
historie. Vi  holder  os  imidlertid  her  alene  til  det  af  Aar- 
bogen,  der  angaar  Hr.  Kristierns  personlige  og  hjemlige 
Forhold. 

Naar  han  lejlighedsvis  anfører,  at  han  først  fik  Strand- 
by Sogn  i  Paasken  1561,  maa  Meningen  vel  være  den, 
at  han  først  da  i  egentlig  Forstand  begynder  Præsteger- 
ningen i  Strandby  Menighed,  som  formentUg  lige  til  da 


Digitized  by 


Google 


414 

er  blevet  betjent  ved  Kapellan,  medens  Sognepræsten  selv 
virkede  i  Vidskilds  nærmere  Omegn. 

Herfra  medbringer  han  for  Resten  Erindringen  om 
en  uhyggebg  Tildragelse,  idet  nemlig  Kristiern  Juel  af 
Randers  —  »min  Farbfoders  Søm  kalder  Præsten  ham, 
thi  Benævnelsen  Søskendebarn  er  endnu  ikke  til  i  Spro- 
get —  var  blevet  ihjelslaaet  i  Kalkhuset  i  Klosteret.  Ret- 
færdigheden  var  dog  hurtigt  sket  Fyldest;  kun  godt  et 
Par  Uger  efter  Begivenheden  var  Drabsmanden,  Tyge 
Møllers  Arbejdskarl,  blevet  halshugget  paa  Aale  Birketing. 

Saa  vidt  man  kan  dømme  efter  Aarbogen,  synes 
iøvrigt  Livet  at  være  hengledet  stille  og  fredeligt  for  Fa- 
milien i  den  ensomme  Præstegaard.  Nøjagtig  hvert  andet 
Aar  fødte  Agnete  Vitusdatter  et  Barn  —  med  de  to  fra 
Frisborg  blev  der  tilsidst  otte.  Naar  Børnene  var  om- 
trent 6  Uger  gamle,  blev  som  Regel  deres  Daab  pubh- 
eeret  i  Strandby  Kirke,  som  oftest  ved  en  af  Præsterne 
fra  Omegnen,  og  ved  enhver  saadan  Lejlighed  fejredes 
Dagen,  om  vi  skønner  ret,  med  en  lille  Festlighed  i  Hjem- 
met. *)  Indtryk  af  noget  vist  fordringsløst  og  idyllisk  faar 
man  ved  at  læse:  »1572  den  6.  Juli  gjorde  jeg  her  i  Vad- 
gaard  Maren  Jensdatters  Bryllup  med  Kristiern  Friis  i 
Grønnerup  i  min  Portlade.  Hun  var  Datter  af  salig  Hr. 
Jens  Povlsen,  som  var  i  Kornum,  og  Hustru  salig  Maren 
Vitusdatter.«  Den  forældreløse  Brud  er  en  Søsterdatter 
af  Præstekonen  i  Vadgaard,  og  her  holdes  nu  hendes 
Bryllupsgilde  ret  paa  sommeriig  Vis  i  den  tomme  Lade, 
i  Øjeblikket  uden  Tvivl  Gaardens  rummeligste  Bygning. 

*)  De  i  Vadgaard  fødte  6  Børn  blev  kaldte:  Sofie,  Sara,  Vitus, 
Anne,  Jens  og  Povl  —  anførte  efter  Alder.  Efter  Opnævning 
af  Sønner  og  Døtre,  med  Angivelse  af  Fødsels-  og  Daabsdag 
m.  m.  for  hver  især,  tilføjer  den  alvorlige  og  kærlige  Fader  (paa 

Latin): 

Disse  Børn  frelse  Alverdens  Skaber, 

og  han  bevare  ogsaa  dem  efter  sin  Naade! 


Digitized  by 


Google 


415 

Den2.  Decbr.  1573  blev  Hr.  Kristiern  mdsø,t  som  Provst 
i  Lovns  Præstegaard  af  »selve  Superintendenten,  Magister 
Peder  Thøgersen,  med  Gislum  Herreds  Bflligelse  og  Sam- 
tykke«. 

Omtrent  to  Aar  derefter  —  mellem  21.  og  22.  Novbr. 
1575  —  døde  Agnete  Vitusdatter,  »stille  begrædt  af  de 
fattige,  elendige  og  trtengende«.  Den  7.  Februar  næste 
Aar,  altsaa  kun  2V2  Maaned  efter  Dødsfaldet,  blev  Hr. 
Kristiern  trolovet  med  Anne  Svendsdatter,  hvis  Fader  var 
Provst  i  Barmer,  og  med  hende  holdt  han  24.  Juni  samme 
Aar  Bryllup  i  Vadgaard.  Ogsaa  dette  Ægteskab  blev 
velsignet  med  mange  Børn,  men  samtidig  udtyndedes 
Rækken  af  første  Kuld.  I  April  1577  døde  de  to  smaa 
Drenge  Vitus  og  Povl,  den  første  8,  den  anden  2  Aar 
gammel.  1579  blev  den  ældste  af  Søstrene,  Katrine,  gift 
med  Præsten  i  Tisted  og  Binderup,  Hr.  Niels  Jensen,  og 
i  samme  Aar  drog  de  to  næste,  Kirstine  og  Sofie,  bort 
fra  Hjemmet  for  at  tjene  velbyrdige  Fruer,  ledsagede  af 
Faderens  Velsignelser  og  fromme  Ønsker  om  >Lykke  og 
Fremgang  i  Jesu  Navn«.  Kirstine  blev  senere  gift  med  en 
Mand  i  Hjemsognet,  Mikkel  i  Myrhøj;  Sofie  ægtede  en 
Borger  i  Aalborg  ved  Navn  Bernt  ^). 

Hr.  Kristiern  tog  sin  Afsked  1595,  og  Aaret  efter 
døde  han,  63  Aar  gammel  og  efter  at  have  været  Præst 
for  Strandby  Menighed  i  noget  over  30  Aar.  En  gam- 
mel Fortegnelse  over  Præsterne  i  Vadgaard  giver  ham 
det  Eftermæle,  at  han  var  en  eksemplarisk,  gudfrygtig, 
skikkelig  og  lærd  Mand. 

Anders  Nielsen  hed  den  næste  Præst  i  Vadgaard. 
Ret  tænkeligt  er  det,  at  han,  i  Henhold  til  almindelig 
Sædvane  i  hin  Tid,   blev   gift   med   en   af  Formandens 


^)  I  andet  Ægteskab  fødtes  ialt  10  Børn,  af  hvilke  Sønnen  Vitus, 
født  "/e  1577,  blev  Præst  for  Blære  og  Ejdrup. 


Digitized  by 


Google 


416 

Døtre,  Sara  eller  Anne,  eller  maaske  med  Enken,  Anne 
Svendsdatter.  Præstekaldene  gik  den  Gang  og  endnu  i 
lange  Tider  derefter,  saa  vidt  muligt,  halvvejs  i  Arv  i 
Familierne ;  Forflyttelser  var  meget  sjældne.  Har  Strandby 
Sognekald  saaledes  været  Hr.  Anders's  første  Ansættel- 
sessted, saa  blev  det  ogsaa  hans  sidste.  Han  døde  her 
1602,  altsaa  efter  kun  6  å  7  Aars  Virksomhed  i  Em- 
bedet. 

Vadgaards  Naboejendomme  Gunderupgaardene  er 
imidlertid  som  Bondejordbrug  ved  at  udgaa  af  Sagaen. 
I  Hr.  Anders'  Embedstid  begynder  man  at  rejse  en  Adels- 
gaard  nær  Grunden,  hvor  deres  lave  Længer  ligger  — 
derovre  hinsides  Bakkestrøget  i  Vest. 

De  efter  Reformationen  nærmest  følgende  100  Aar 
var  i  Henseende  til  Bøndernes  Retsstilling  i  det  hele  taget 
en  begyndende  Nedgangstid.  End  ikke  Standens  store 
Privilegium,  Livsfæstet,  stod  længere  urokket.  Dette  giver 
sig  stærkt  til  Kende  ved  den  omfattende  Nedlæggelse  af 
Bøndergaarde,  som  fandt  Sted  navnlig  fra  det  16.  Aar- 
hundredes  sidste  Halvdel,  dels  med  det  Formaal  at  for- 
øge alt  bestaaende  Hovedgaardes  umiddelbare  Tilliggende, 
dels  for,  at  der  af  Bondejorden  kunde  dannes  ny  Hoved- 
eller Avisgaarde.  Paa  Sælland  forsvandt  i  omtrent  80 
Aar,  fra  ca.  1670  til  ca.  1650,  over  200  Bøndergaarde, 
og  Sælland  hørte  dog  langtfra  til  de  Landsdele,  hvor  Ned- 
læggelserne virkede  stærkest^) 

Med  Hensyn  til  Gunderupgaardenes  Nedlæggelse  er 
Sagen  fra  først  af  den:  Kong  Frederik  den  Anden  har 
allerede  1573  mageskiftet  Vidskild  Klosters  Kronlæn  til 
Rigsraad  Bjørn  Andersen  til  Stenholt  eller  Stenalt  i  Rugsø 
Herred,  som  er  Ophavsmand  til  Navnet  Bjørnsholm,  der 


^)  I.  Å.  Fridericia:  Adelsvældens  sidste  Dage.   SeAarbog  for  dansk 
Kulturhistorie  ved  Povl  Bjerge  1895  S.  104  ff. 


Digitized  by 


Google 


417 

nu  afløser  den  gamle  Benævnelse  Vidskild.  Bjørn  An- 
dersen bliver  altsaa  Besidder  ogsaa  af  Fæstegaardene  i 
Gunderup.  Senere  kommer  disse  tfl  at  tilhøre  to  af  hans 
Døtre,  af  hvilke  den  ene  1588  blev  gift  med  en  født 
Mecklenburger,  Godslev  Budde,  sOm  var  Lænsmand  paa 
Børglum  Kloster.  Han  faar  med  hende  —  Sidsel  Bjørns- 
datter  hed  hun  og  var  født  30.  Marts  1568  —  Gunde- 
rupgaarde  med  mere  Gods  og  forbereder  sig  saa  straks 
til  af  nævnte  Gaarde  at  oprette  et  Herresæde.  Dde  paa 
Kæret,  ganske  tæt  ved  Aaen,  lader  han  indrette  en  Plads, 
med  høje  Volde  og  brede  Grave  omkring,  hvor  Gaarden 
skal  staa.  Men  hvad  enten  nu  Byggegrunden  derude  har 
vist  sig  at  være  for  blød  og  sumpet,  eller  der  kan  have 
været  andet  i  Vejen  —  nok  er  det:  den  ny  Herregaard 
kom  ikke  til  at  ligge  ved  Aaløbet  men  opførtes  til  syvende 
og  sidst  inde  ved  Grænsen  mellem  Kærene  og  Hedehøj- 
landet —  der,  hvor  den  endnu  ligger.  Stedet  hist  ude 
Vedblev  at  være  meget  kendeligt  i  det  lave  og  flade  Eng- 
Terræn;  det  kaldes  den  Dag  i  Dag  > Voldene«  og  er  paa 
Generalstabens  Kort  betegnet  med  det  her  lidt  misfor- 
staaelige  Ord  Ruin. 

Kristoffer  Kristensen  (eller  Kristoffersen)  er  Navnet 
paa  Hr.  Anders's  Efterfølger.  Han  var  født  i  Viborg,  hvor 
Faderen  var  Bysvend  eller  hvad  vi  nu  vilde  kalde  Politi- 
betjent. I  34  Aar  sad  han  i  Embedet,  efter  hvad  der 
senere  skrives  om  ham  som  en  flittig  og  arbejdsom  Mand. 
Vi  kan  med  Sikkerhed  slaa  fast,  at  Hr.  Kristoffer,  saa 
vel  som  hans  to  Formænd  og  samtlige  Eftermænd  i  mindst 
160  Aar,  selv  har  drevet  Vadgaards  Avlsvæsen:  dyrket 
dens  ret  gode  Markjord,  slaaet  dens  bløde  Fladenge  og 
benyttet  dens  Tuekær  og  Moradser,  dens  Moser  og  Heder 
til  Løsdriftsteder  for  Bæster,  Høveder  og  Faar.  I  ældre 
Tider  var  det  nemlig  yderst  sjældent  Tilfældet,  at  Præste- 
gaarde var  bortforpagtede;  det  betragtedes  som  ulovligt 


Digitized  by 


Google 


418 

og  utilladeligt  at  udleje  Præstegaardsjorden,  for  —  som 
et  Landemode  1560  ytrede  —  at  den  ikke  derved  skulde 
komme  i  Hævd  og  blive  taget  bort  fra  Gaarden  i  Frem- 
tiden, ligesom  det  7  Aar  senere  indskærpedes,  at  »Præ- 
sten er  forpligtet  til  selv  at  holde  sin  Ager  og  Eng  ved 
Magt  og  ikke  leje  den  bort ;  formaaer  han  ikke  at  besaa 
Marken,  maa  han  lade  den  ligge  usaaet«. 

Efter  Hr.  Kristoifers  Død  1636  valgtes  Laurids  Lau- 
ridsen Lunde  til  Præst  for  Strandby  Menighed^).  Han 
var  en  Præstesøn  fra  Fyn  og  levede  her  i  tæt  ved  en 
Snes  Aar.  I  hans  Tid  led  Sognet  meget  ved  Indfald  af 
Svenskerne  (1644).  Mere  end  denne  kortfattede  Bemærk- 
ning har  Stedets  Præstearkiv  ikke  om  Fjendernes  Færd 
blandt  de  Strandby  Bønder,  og  heller  ikke  ad  anden  Vej 
faar  vi  yderligere  Oplysninger  derom,  med  mindre  vi  vil 
tage  de  stedlige  Sagn  for  gode  Varer,  hvilket  de  for  Re- 
sten i  nærværende  Tilfælde  vistnok  er.  Om  hvad  Sognet 
»led«,  melder  disse  dog  intet.  Der  fortælles  derimod,  at 
Svenskerne  laa  i  store  Jordhuler,  som  de  gravede  ude  i 
Heden,  og  som  der  endnu  kan  ses  meget  tydelige  Spor 
af  hist  og  her,  navnlig  ud  for  ErtbøUe  Udmarker  og 
Moser.  Længere  ude,  hvor  Heden  var  mere  sandet, 
gravede  de  ogsaa  løs,  og  saa  kom  der  en  haard  og  lang- 
varig Vestenstorm,  som  nu,  da  der  først  var  Hul,  oprev 
et  stort  Stykke  af  den  tynde  Lyngskjold,  saa  der  blev  en 
voldsom  Sandflugt,  der  naaede  saa  langt,  at  Sandet  føg 
ind  ad  Glamhullerne  paa  Farsø  Kirketaarn. 

Efter  hvad  der  fra  andre  Egne  af  Jylland  berettes 
om  Svenskernes  Ophold,  kan  imidlertid  sluttes,  at  Strand- 
by Sogn  virkelig  har  lidt  meget  i  de  Dage.    Saa  meget 

^)  Præsteembedernes  Besættelse  foregik  ved  Samvirken  mellem 
Provsten  og  udnævnte  Medlemmer  af  paagældende  Menighed. 
Den  valgte  skulde  derefter  prøves  af  Biskoppen,  og  sluttelig 
skulde  Valget  stadfæstes  af  Lænsmanden. 


Digitized  by 


Google 


419 

desto  glædeligere  er  det  at  se,  at  Sognemændene  2  Aar 
efter  Indfaldet  dog  ikke  var  mere  forknytte,  end  at  de 
lod  bygge  en  Degnebolig  for  Sognet.  Den  blev  opført 
paa  Kirkegaardens  Fortov,  6  Favne  fra  Kirkegaardsdiget. 

I  Slutningen  af  sin  Embedstid  holdt  Hr.  Laurids 
Kapellan  og  maa  vel  saa  have  været  svagelig.  Julenat 
1666  laa  han  paa  sit  Dødsleje;  han  døde  inden  Dag. 
Tredje  Nytaarsdag  (1656)  blev  han  begravet  i  Strandby 
Kirke,  hvor  en  stor  Mindetavle  over  ham  derpaa  blev 
opsat;  denne  saaes  endnu  1813,  men  dens  Indskrift  var 
da  af  Ælde  bleven  næsten  ulæselig. 

Anders  Hansen,  som  var  Kapellan  hos  Laurids  Lau- 
ridsen, i  alt  Fald  i  dennes  sidste  Embedsaar,  blev  hans 
Efterfølger.  Denne  anden  Hr.  Anders  i  Vadgaard  var  en 
Sællænder,  født  i  Slagelse,  hvor  Faderen  var  Byfoged. 
Aaret  efter,  at  han  var  blevet  Præst  her,  1657,  lod  han 
ved  Aale  eller  Bjørnsholm  Birketing,  d.  10.  April,  optage 
et  Tingsvidne  om  Strandby  Sogns  Fattigdom  og  Kaldets 
Ringhed  samt  Vadgaard  Præstegaards  Brøstfældighed. 
Gaarden  var  lige  saa  sørgelig  af  Udseende  som  Kaldet 
var  usselt,  saasom  24  Mænd  af  Strandby  Sogn  i  8  af 
Bjørnsholm  Sognemænds  Nærværelse  med  oprakte  Fingre 
og  to  Tylvter  Eder  bevidnede,  at  Strandby  Sognefolk 
siden  de  Svenskes  Indfald  i  1644  var  blevet  meget  for- 
armet og  Vadgaard  moksen  forfalden  paa  Tømmer  og 
Tag,  og  at  en  Del  af  Husene  var  tækkede  med  Lyng. 
Med  dette  Tingsvidne  søgte  Hr.  Anders  Kongen  om  For- 
bedring, men  da  Svenskekrigen  straks  efter  i  samme  Aar 
paafulgte,  og  Præsten  selv  ikke  længe  efter  døde  (1662), 
fik  Sagen  ingen  videre  Fremgang. 

Mathias  Willumsen,  som  derpaa  blev  kaldet  til  Em- 
bedet, var  af  en  fornem  og  anset  Slægt,  om  hvilken  der 
vides  nogen  Besked  i).   Han  var  født  omt.  1630  i  Skram 

^)  Værdifulde  Oplysninger  om  Slægten  Willumsen  og  dens  senere 

Digitized  byCjOOQlC 


420 

i  Bleking,  hvor  Faderen  var  Landsdommer  1631 — 58 ; 
dennes  Navn  var  Willum  Thomæsen.  Bedstefaderen, 
Thomas  Willumsen,  var  Rektor  i  Lund  1685—93  og  Lek- 
tor theol.  ved  Domkapitlet  samme  Sted  1693—1602.  Olde- 
faderen skal  have  været  Borgmester  i  Malmø;  hans  Hu- 
stru hed  Ellen  Pedersdatter.  Den  ene  af  disse  to  Ægte- 
fæller —  man  ved  ikke  hvilken  —  var  af  den  skotske 
adelige  Slægt  Forbus,  af  hvilken  et  eller  flere  Medlemmer 
i  sin  Tid  skulde  være  blevne  fordrevne  fra  Hjemlandet 
paa  Grund  af  Delagtighed  i  Religionsstridigheder.  —  Ma- 
thias Willumsen  blev  1661  Student  fra  Malmø  og  optaget 
i  Universitets-Matriklen  ^/^  1651.  I  1658  findes  han  op- 
ført i  Faderens  Embede,  formodentlig  som  konstitueret 
efter  Faderens  Død  under  Krigen.  Han  maatte  imidlertid 
snart  forlade  sin  Hjemstavn,  rimeligvis  som  Følge  af  Del- 
tagelse i  Opstandsforsøgene,  men  erhvervede  sig  kort 
derpaa  akademisk  Borgerret  i  København,  og  under  Sta- 
dens Belejring  i  Vinteren  1658 — 59  tog  han  virksom  Del 
i  Forsvaret,  saaledes  ogsaa  den  11.  Febr.,  da  Svenskerne 
stormede  Voldene.  1662  blev  han,  som  anført,  kaldet  til 
Strandby,  altsaa  som  en  endnu  temmelig  ung  Mand. 

Det  hedder  om  Hr.  Mathias,  at  han  var  en  i  sin  Tid 
sjælden  Mand:  af  god  Stand  og  Opdragelse,  lærd,  duelig, 
beleven,  virksom  og  formuende,  dertil  agtet  og  elsket. 
Straks  efter  sin  Ankomst  til  Vadgaard  gjorde  han  be- 
tydelige Bekostninger  paa  den  forfaldne  Præstegaard,  som 
han  saa  godt  som  fuldstændig  ombyggede,  og  anlagde  en 
Have  med  mange  Træer  baade  til  Frugt  og  til  Hegn.  I 
og  ved  Haven,  som  strakte  sig  norden  og  vesten  om 
Gaarden,  lod  han  grave  10  Fiskeparke,  til  hvilke  der  na- 
turligvis var  rigeligt  Tiltræk  af  Vand,  saasom  Haven 
bredte  sig  ud  over  Englandingen,  der  var  rig  paa  Kilde- 


Forgreninger  er  af  Hr.  C  and.   polit.  T.  Wassard  i  Odense   vel- 
villigt meddelt  Forfatteren. 


Digitized  by 


Google 


421 

væld  og  stod  i  nær  Forbindelse  med  Vanddraget  fra  Hede- 
strøget  ^).  Haven  ved  Vadgaard  har  sikkert  i  ganske  sær- 
lig Grad  været  Hr.  Mathias's  Glæde  og  Stolthed;  det 
hedder,  at  han  kappedes  med  Niels  Axelsen  Juel,  den 
daværende  Herremand  paa  Bjørnsholm,  i  at  udtænke  og 
forskønne  de  smukkeste  Anlæg. 

I  Bjørnsholm  og  Malle  Sognekald  døde  1664  Hr.  Isak 
Kristensen,  som  da  havde  været  Præst  der  i  16  Aar. 
Fra  først  af  havde  han  boet  i  Kærgaard,  der  i  om  ved 
et  Par  Menneskealdere  havde  været  Pastoratets  Præste- 
bolig, men  i  de  sidste  Aar  af  sin  Embedstid  var  han, 
eftersom  Kærgaard  enten  var  brændt  eller  paa  anden 
Maade  ødelagt,  kommen  til  at  bo  i  Ranum,  hvor  han  da 
ogsaa  døde.  Dette  Dødsfald  gav  den  energiske  Hr.  Ma- 
thias i  Vadgaard  Anledning  til  en  ny  Plan.  Han  mødte 
nu  frem  med  det  af  Formanden,  Hr.  Anders  Hansen,  op- 
tagne Tingsvidne  om  Strandby  Kalds  Ringhed  o.  s.  v.  og 
ansøgte  Kongen  om  at  faa  Bjørnsholm  og  Malle  Sogne 
lagte  til  dette  til  Kaldets  Forbedring.  Stiftamtmanden  i 
Viborg,  Ove  Juel,  anbefalede  Ansøgningen,  og  denne  be- 
vilgedes, imod  at  Hr.  Mathias  forpligtede  sig  til  at  holde 
Kapellan.  De  tre  Sogne  blev  saaledes  nu  igen  forenede, 
efter  at  de  i  nøjagtig  et  Hundrede  Aar  havde  været  ad- 
skilte. 

Præstegaarden  i  Ranum  skulde  nu  være  at  anse  som 
Sognepræstens  Anneksgaard  og  af  ham  holdes  vedlige, 
og  i  samme  skulde  være  Bopæl  for  Kapellanen,  som  alene 
skulde  besørge  de  kirkelige  Forretninger  i  Malle  Sogn  og 
i  Forening  med  Sognepræsten  betjene  Bjørnsholm  Sogn. 

*)  Vesten  for  Gaarden  findes  nu  ingen  Træplantning.  For  ca.  30 
Aar  siden  saaes  her  nogle  til  Dels  sammengroede  Vandhuller, 
mellem  hvilke  der  lejlighedsvis  opgravedes  store,  vindfældede 
Træer  som  Rester  af  Hr.  Mathias's  Læplantning  for  Vestenvin- 
den. Af  Fiskeparkene  er  endnu  to  tydeligt  kendelige  i  Haven 
og  Plantagen  norden  og  østen  for  Gaarden. 


Digitized  by 


Google 


1677  blev  Mathias  Willumsen  Provst  for  Gislum  Herred. 

Foran  er  omtalt,  at  der  1646  byggedes  en  Degne- 
bolig ved  Strandby  Kirke.  Det  maa  her  tilføjes,  at  denne 
siden  af  Degnen  blev  forbedret  ved  Opførelse  af  et  lille 
Hus  til  Kreaturstald  og  Lade.  Ind  mod  Kirkegaardsdiget, 
paa  den  nordre  Side,  blev  dertil  indlukket  en  Kaalgaard, 
20  Favne  lang  og  2  Favne  bred^). 

Den  saakaldte  skaanske  Krig  fra  1676  -  79  forblev 
lige  saa  lidt  som  Fejden  i  Fyrrerne  umærkelig  for  Strand- 
by Folk.  Vel  forskaanedes  Egnen  denne  Gang  for  fjendt- 
lige Indfald,  men  saa  fik  Præst  og  Bonde  paa  anden  Vis 
Ufredstidens  Haardhed  at  føle.  Efterfølgende  giver  en 
klar  Forestilling  om,  hvilke  Byrder  der  i  Krigsaarene  paa- 
lagdes  Præsterne  i  Vesthimmerland,  deriblandt  altsaa  og- 
saa  Hr.  Mathias  i  Vadgaard. 

1676,  om  Sommeren,  skulde  efter  kongelig  Befaling 
udredes  en  Stykhest*)  af  hver  3  Præster. 

1676,  i  Januar,  blev  paabudt  Krigsstyr  fra  hele  Be- 
folkningen; Præsterne  ansattes  til  Udredning  af  fra  30 
til  op  imod  60  Rdlr.  hver. 

Samme  Aar,  i  Februar,  kom  kgl.  Befaling,  at  hver 
Præst  skulde  levere  8  Tdr.  Kom  af  hver  Slags  (Rug  eller 
Byg  og  Havre)  i  Magazin-  og  Militærskat.  Leveringssted 
Aalborg.  Samtidig  Befaling  om  en  Stykhest  og  en  Kusk. 
Af  hver  3  Præster  leveredes  Hesten;  6  Præster  om  at 
udrede  Kusken  eller  give  10  Rdlr. 

Samme  Aar,  i  December,  kgl.  Befaling,  at  hver  2 
Præster  skulde  udmundere  en  Dragon  eller  give  40  Rdlr., 
alt  inden  Januar  Maaneds  Udgang.  Den  fattige  at  hjæl- 
pes af  den  rige.  I  Slutningen  af  samme  Maaned  blev 
atter  paabudt  Krigsstyr,  som  ved  anordnede  Kommissærer 
skulde  takseres  og  sættes. 


^)  Bispearkivet  i  Viborg.    Stiftsbog  om  Kirkerne  1678—81. 
^)  Årtillerihest  (til  >  Stykkerne  c  o:  Kanonerne.) 


Digitized  by 


Google 


423 

1678,  i  Januar,  forlanges  halvt  saa  raegel^  som  for- 
rige Gang  i  Krigsstyr.  Faa  Uger  efter,  i  Begyndelsen  af 
Marts,  kom  kgl.  Befaling,  at  hver  2  Præster  skulde  ud- 
give en  Artillerihest,  en  stærk  og  dygtig  Vallak  eller 
Hoppe,  vel  fodret  og  ved  Magt,  ikke  under  4  og  ikke 
over  8  Aar  og  i  det  mindste  14  Palm  ^).  Den  rige  Præst 
at  hjælpe  den  fattige.  Hesten  at  holdes  i  Beredskab,  at 
den  kunde  vorde  leveret  inden  Maanedens  Udgang.  13. 
Marts  blev  denne  Befaling  allernaadigst  forandret  saale- 
des,  at  der  blev  3  Præster  om  Hesten.  Men  samme  Dag 
kom  kgl.  Majestæts  allernaadigste  Missive  om  Forstærk- 
ning paa  Penge  at  laane,  og  da  efter  Biskoppens  Befaling 
at  møde  i  Viborg  derpaa,  d.  11.  April,  enhver  at  angive, 
hvad  han  kunde  forstrække. 

Samme  Aar,  i  Oktober,  blev  udgivet  Kop-  og  Kvæg- 
skatpenge  (i  Forhold  til  Antallet  af  voksne  arbejdsdygtige 
Mennesker  samt  af  Husdyr  i  Gaardene). 

Ogsaa  senere  forekommer  Skatteudskrivning  under 
ekstraordinære  Navne,  saaledes  1682  Komsumsion-,  Folke- 
og  Hesteskat  2).  — 

En  Indberetning  af  1690  fra  Strandby  Præstekald  og 
affattet  af  Mathias  Willumsen,  som  da  endnu  var  Præst 
her,  findes  i  Bispearkivet  i  Viborg.  Den  gengives  her  i 
sin  Helhed,  kun  med  Udeladelse  af  et  Par  Steder,  hvilke 
der  i  det  foregaaende  er  gjort  Brug  af. 

Vadgaard  Præstegaard  er  fri  for  Gæsteri  og  al  Afgift.  Den 
haver  sin  Endeismark  og  Jord  udi  Ager,  Eng  og  Hede  og  er  sepa- 
reret fra  By  og  Boel")  Vesten  til  Præstegaardens  Ejendom  græn- 
ser Gunderupgaards  Mark  og  Hede,  hvor  Capitalia  Terminaiia  er 
konfunderede  [Hovedskellinierne  ikke  nøjagtigt  paaviselige]. 

1.  Agerjord  udi  trende  Marker,   nemlig  Holmtangen,   3  Aars- 

^)  En  Haandsbred,  ca.  4  Tom. 

')  Efter  Optegnelser  af  daværende  Præst  for  Vester-  og  Østerbølle, 

Mads  Pedersen  Farstrup. 
^)  Her  omtales  saa  Skel  og  Veje,  der  er  ganske  de  samme  som  nu. 


Digitized  by 


Google 


424 

gøder,  den  ^  Mark  ved   Gaarden,  2  Aarsgøder,  og  Blæstmark,   som 
af  Sandflugt  er  fordærvet  og  ikke  kan  bruges. 

Herhos  findes  en  liden  indelukket  Toft  sydvest  for  Præste- 
gaarden. 

2.  Enge,  En  indkastet  Eng,  liggende  ved  Trende  Aa,  en  anden 
uorden  til  Præstegaarden,  som  naar  ned  til  den  indkastede  Eng. 

3.  Hede  og  Mose,  som  af  Sandflugt  ej  er  øde,  ligger  Sønden 
for  Gaarden  med  en  Mose,  kaldes  Vadmose.  Endvidere  et  Kær, 
liggende  norden  for  Præstegaarden. 

4.  En  Have  med  Træer.  [Herunder  omtales  Fiskeparkene.  Se 
foran]. 

Vadgaards  Udsæd  er  ongefærlig: 

Rug  8  Tønder,  Byg  6  Tønder,  Havre  4  Tønder. 

Høavl  12  Læs. 

Præstegaardens  Takst  i  Matriklen:  6  Tdr.  1  Skp. 

Bygningen  bestaar  af  4  Længer: 

Nørlængen.  Raalingen,  21  Bindinger  med  en  Kvist  paa  nørre 
Side;  4  Bindinger  og  en  Kvist  paa  søndre  Side;  3  Bindinger  byg- 
gede af  Nyt  med  ene  Ege-Undertømmer  og  Fyr-Overtømmer  med 
sine  Lofter.  3  Skorstene,  ny  Døre,  Vindueskarme,  Yinduer,  Fjæl- 
gulve, Lofter  og  murede  Vægge,  Jordkælder  etc,  hvert  Binding  10 
Rdlr.,  er  280  Rdlr.  =  420  Sletdaler. 

Østerlænge.  1.  Staldhuset  med  Eg  og  Mur,  Lofter  og  Vinduer. 
2.  Høladen,  14  Bindinger  å  2  Rigsdaler. 

Sønderlænge.  1.  Den  ny  Lade  med  Udskud  til  begge  Sider  og 
Gennemkørsel  med  Porte,  6  Gulv  lang.. 2.  Den  gamle  Lade  vesten 
Porten,  7  Gulv  lang. 

Vesterlænge,  1.  Forhuset,  17  Bindinger,  nybygget,  med  sine 
indvendige  Pertinentier.  .2.  Gæstehuset,  af  Nyt,  af  Eg  og  muret, 
med  Paneler,  Lofter,  Døre,  Vinduer,  Vindueskarme,  Skorsten  og 
Jordkælder,  alt  af  Nyt.  8  Bindinger  a  10  Rdlr.  —  Nok  en  Kvist 
til  Faarestierne. 

Herforuden  et  Hus  til  Faarene  og  Uding  med  sin  Port,  24 
Bindinger  k  2  Rdlr. 

Endnu:   Plankeværk  for  hele  Raalingen,   mellem  Forgaarden 
og  Staldgaarden,  samt  en  Brønd,   af  ny  opkastet,   med  sine  Perti- 
nentier —  20  Rigsdaler.  —  Summa:  1114  Rdlr.*). 
Benefida  [Indtægter  og  lign.]: 

Mens  al  ia  [Embedet  tillagte  Bøndergaarde]:  ingen. 

Andre  Tillæg:  ingen. 

Legata:  ingen. 


*)  Det  fremgaar  ikke  tydeligt,  hvorledes  dette  Facit  kommer  ud. 

/Google 


Digitized  by* 


425 

Af  Sædegaardene  Bjørnsholm  og  Gunderupgaard  intet.  Dog  af 
Bjørnsholm  altid  er  given  til  Præsten,  saasom  det  af  Begyn- 
delsen var  et  Kloster  og  efter  Reformationen  et  kongeligt  Læn. 
Thi  baade  mine  Formænd  og  jeg  underskrevne  selv  i  nogle 
Aar  fik  Korn  af  Bjørnsholm  eller  dets  Værd,  for  Byg  8  Tdr. 
Gunderupgaard  at  have  givet  Tiende  til  Præsten  udviser  gam- 
mel Tiendebog,  men  siden  den  blev  Sædegaard  ingensinde  vist- 
nok, som  nu  er  over  60  Aar*). 

Fri  Ildebrand  og  Olden:  intet. 
Gravamina  [Byrder  og  Ulemper  for  Embedet]: 

1.  Pension  til  Enken  i  Kaldet«),  aarlig  14  Tdr.  Byg  og  fri 
Husværelse. 

2.  Løn  til  Kapellan.  Ifølge  Kontrakt  nyder  [han]  den  an- 
den Præstegaard,  item  participerer  af  Ofre  og  Tiende*). 

3.  Decimantium  [tiendeydende  Ejendommes]  Formind- 
skelse. Nogle  Boeler  i  Borregaard  og  Overlade,  som  bru- 
ger Jord  under  Bjørnsholm  Hovedgaards  Takst,  har  for  2 
Aar  siden  holdt  inde  med  Tienden  at  give  til  Præsten  un- 
der Prætex  af  Lovens  Favør  [Paaskud  af  Lovmedhold]. 
Der  de  dog  altid  har  givet  Præsten  Tiende  af  alt  hvis  Jord, 
som  af  Bonde  dyrkes  under  Hovedgaardens  Mark;  thi  de 
ingen  Vederlag  for  Tienden  heller  vil  give  og  dog  optager 
Præstens  Tjeneste  som  andre  Sognefolk.  —  Ellers  er  3 
Gaarde  øde  og  ganske  forarmede,  at  Avlen  ej  kan  for- 
strækkes. 

4.  Mangel  paaHø  ogFoder  volder Præstegaardens  snævre 
og  magre  Enge,  saa  det  er  vitterligt,  at  hvert  Aar  købes 
Hø  og  Havre.  Sandflugt  har  fordærvet  3  Aarsgøder,  soin 
ej  kan  besaaes.  Heden  ogsaa  moksen  er  med  Sandflugt 
overdragen  og  hvert  Aar  nogle  Hundrede  Favne  formerer 
sig,  og  er  Præstegaarden  i  stor  Fare,  at  den  skal  af  Sand- 
flugt fordærves. 

Andre  Gravamina  finder  man: 
1.  At  det  Offer,  Paaske-  og  Skt.  Hans-Rente,  slaar  fejl  hos  vel 


*)  Dette  Tal  er  sikkert  for  lavt,  hvorvel  det  er  sandsynligt,  at  Gun- 
derupgaard, først  da  samtlige  Fæstere  i  Byen  Gunderup  var  bort- 
flyttede  eller  døde,  fremtræder  som  egentlig  retmæssig  Sædegaard. 
Se  S.  416—17. 

*)  Hr.  Anders  Hansens  eller  Hr.  Isaks  i  Ranum? 

*)  Kapellanen,  der  alene  forsynede  Malle  Sogn,  fik  pro  ofi'icio  dette 
sig  tillagt  med  al  Præstetiende  og  Accidentser. 


Digitized  by 


Google 


426 

den  fjerde  Part  af  Decinaantiuro,  som  mestea  deres  Fattig- 
dom og  ringe  Lejlighed  forvolder. 

2.  At,  naar  en  Avlsbolig  staar  ledig  og  den  bruges  af  en  an- 
den, vil  han  dog  ikke  svare  deraf  med  den  Rettighed,  der 
gaar  af  Stedet,  alligevel  han  nyder  dets  Afgrøde. 

3.  Syge  at  besøge  maa  Præsten  tage  sine  egne  Heste  og  Vogn 
til  de  fleste  og  imidlertid  hans  Gerning  med  Avlen  [lade] 
hvile;  der  dog  anden  Steds  hentes  Præsten  med  Bondens 
Heste  og  Vogn.  Og  er  her  ingen  Anneksbonde,  man  kan 
tilsige  i  Sognene,  og  ligger  vitterligt  og  Byerne  langt  fra 
Præstegaarden. 

4.  Sognedegnen  bor  1  Mil  fra  Præstegaarden^),  at  naar  Bisp- 
ens eller  Provstens  Breve  ankommer  til  Præsten,  som  med 
Hast  undertiden  bør  at  forsendes  og  befordres,  da  skal  først 
Bud  til  Degnen  etc,  saa  Brevene  ikke  saa  hastig,  som  det 
sig  burde,  af  Sted  kommer.  — 

Mathias  Willumsen  var  gift  med  Kirstine  Kristensdatter 
Bloch  og  havde  med  hende  3  Sønner  og  2  Døtre,  nemlig: 

1.  Vilhelm  Mathiasen  Wassard,  død  1711  som  Lag- 
mand i  Stavanger.  Han  betegnes  i  Universitets-Matriklen 
som  Wilhelmus  Matthiæ  Wagardus  —  eller  Wagaard,  hvil- 
ket senere,  medens  han  i  flere  Aar  opholdt  sig  i  Paris, 
blev  ændret  til  det  franske  Navn  >Vassard«,  med  hvilket 
han  opføres  i  det  kongelige  Ridderakademi's  Matrikel  V9 
1691.  Efter  den  Tid  fører  baade  hans  Brødre  og  Søstre 
Slægtsnavnet  Wassard. 

2.  Jens  Mathiasen  Wassard,  Regiments-Kvartermester 
og  >Kongelig  Krigskommissarius«. 

3.  Hans  Mathiasen  Wassard,  død  1720  som  Ejer  af 
Testrupgaard  m.  v.^). 


*)  Efter  vor  Tids  Maalberegning  er  der  kun  knap  '^/g  Mil. 

*)  Fra  ham  stammer  den  nulevende,  bekendte  Familie  Wassard. 
To  af  hans  Sønner  samt  to  Sønnesønner  var  Præster  i  Jylland. 
Foruden  de  mange  tilfældige  og  mere  kortvarige  Hjemsteder, 
Familien  i  det  hele  har  haft,  kan  som  saadanne  nævnes  Køben- 
havn og  Hobro,  hvor  der  næsten  stadig  har  opholdt  sig  nogle 
af  dens  Medlemmer  i  de   sidste  200  Aar     Men  forøvrigt  har 


Digitized  by 


Google 


427 

4.  Bentte  Katrine  Wassard,  g.  m.  Provst  Høyer  i 
Skivum;  d.  1754. 

5.  Inger  Marie  Wassard,  g.  m.  Faderens  Eftermand 
Iver  Enevoldsen,  tidligere  Kapellan  i  Ranum.  — 

1696  afstod  Hr.  Mathias  Kaldet  til  Fordel  for  Sviger- 
sønnen, Iver  Enevoldsen.  Han  flyttede  da  fra  Vadgaard 
—  det  gode  og  smukke  Hjem,  han  der  havde  skabt  for 
sig  og  sine  —  til  Malle.  Han  boede  i  den  østerste  Gaard 
i  Byen,  hvor  han  anlagde  en  smuk  Have.  Gaarden  om- 
byggede han  til  en  anstændig  Bolig,  hvortil  han  oppebar 
Mafle  Sogns  Kirketiende,  som  han  ejede.  1 12  Aar  boede 
Hr.  Mathias  her,  og  af  dette  Ophold  har  Sagnet,  at  der 
en  Gang  har  været  Præst  i  Malle,  selvfølgelig  sin  Oprin- 
delse. Han  døde  d.  10.  Septbr.  1708  og  blev  begravet  i 
al  Stilhed  neden  i  Taarnet  i  Malle  Kirke,  i  en  af  ham  selv 
besørget  indrettet  aaben  Begravelse.  Hans  Enke  døde 
ligeledes  i  Malle,  d.  14.  April  1714,  84  Aar  gammel,  og 
stedtes  til  Hvile  ved  Siden  af  sin  Mand. 

Iver  Enevoldsen  var  fra  Børglum  Kloster,  hvor  hans 
Fader  var  Forpagter.  Han  flyttede  altsaa  1696  fra  Ranum 
til  Vadgaard  som  Svigerfaderens  Eftermand  i  Sognepræste- 
Embedet.  Naar  der  undertiden  anføres  om  ham,  at  han 
derefter  antog  Navnet  Wagaard  (saaledes  blev  Præste- 
gaardens  Navn  den  Gang  skrevet  og  udtalt),  forholder 
dette  sig  næppe  rigtigt  —  lige  saa  hdt  som  Mathias  Wil- 
lumsen nogensinde  antog  det  under  Formen  Wassard. 
Derimod  kom  alle  hans  Børn  til  virkelig  at  føre  Navnet 
Wagaard,  alene  med  Undtagelse  af  en  af  Sønnerne,  som 
førte  Navnet  Arrøe.  Wassard  er  altsaa  Mandslinierne, 
Wagaard  (med  Arrøe)  Kvindelinierne  efter  Mathias  Wil- 
lumsen i  Vadgaard,  og  til  begge  Navne  har  Præstegaar- 
dens  gamle  Kendingsnavn  givet  Anledning. 


Slægten  følgende  Hjemsteder:  Testrupgaard  1704—1761,  Holm- 
gaard ved  Viborg  1766—96  og  Marienlyst  ved  Vordingborg  fra 
1810  og  fremdeles  endnu. 


28* 

Digitized  by 


Google 


428 

Hr.  Iver  var  to  Gange  gift.  Hans  første  Hustru,  Inger 
Marie  Wassard,  døde  1708,  et  Par  Maaneder  før  Fade- 
ren, efter  at  være  bleven  Moder  til  6  Børn,  af  hvilke  et, 
en  Pige,  døde  som  lille;  anden  Hustru  hed  Ide  Kristine 
Jespersdatter  Rønneberg  og  var  fi'a  Hersom  Præstegaard, 
og  med  hende  havde  Hr.  Iver  ligeledes  6  Børn.  Af  disse 
blev  Datteren  Inger  Marie  g.  m.  Præsten  for  Laastrup 
og  Skals,  Hr.  Jakob  Schielderup,  og  af  Skiftet  efter  hende 
(i  Rinds  Herreds  gejstlige  Skifteprotokol)  faa  vi  Under- 
retning om  alle  Iver  Enevoldsens  Børn  (og  Børnebørn), 
hvorved  dog  maa  bemærkes,  at  den  yngste  Søn,  Iver  Wa- 
gaard,  paa  den  Tid  var  død  barnløs  som  Sognepræst  for 
Romdrup  og  Klarup  (1756—71)  og  altsaa  ikke  findes  næv- 
net her,  samt  at  en  anden  Søn  ved  Navn  Hans  længe  i 
Forvejen  var  død  som  et  ganske  ungt  Menneske. 

>Skifteforretning  %  1773  efter  Mad.  Inger  Marie 
Wagaard,  Hr.  Jakob  Schielderups  afdøde  Hustru  i  Laa- 
strup. 

Den  afdødes,  Inger  Marie  Wagaards,  Arvinger  ere  hendes  Halv- 
og  Helsøskende,  som  dels  leve,  dels  ere  døde  og  have  efterladt  sig 
Børn,  som  træde  i  deres  Forældres  Sted,  og  ere: 

1.  En  Halvbroder,  Hr.  Matth.  Wagaard^),  fordum  Sognepræst  for 
Vive  etc.  Menigheder,  som  er  død  og  har  efterladt  sig  Børn, 
nemlig: 

a.  1  Søn,  Peder  Matth.  W.«),  Stud.  -  h.  1  Søn,  Iver  Matth.  W., 
Degn.  —  c.  1  Datter,  Inger  Marie  W.,  Sal.  Hr.  Helbechs  Enke 
fra  Vammen.  —  d.  I  Datter,  Helle  Helene  W.,  g.  m.  Sr.  Wende- 
lin  i  Aalborg.  —  e.  1  Datter,  Dorethe  W.,  som  er  ugift.  —  /".  1 
Datter,  Ide  Kristine  W.,  g.  m.  Sr.  Jyde  ved  Sallingsund.  —  fif.  1 
Datter,  Malene,  g.  m.  en  Degn  paa  Morsø. 

2.  En  Halvbroder,  Hr.  Enevold  Wagaard,  forhen  Sognepræst  i  Ske- 
lund, er  død  og  har  efterladt  sig  Børn: 

a.  1  Søn,   Hr.  Peder  W.,    Sognepræst  for   Skelund   og   Visborg 


1)  1724  Kapellan  i  Ranum. 

*)  Peder  Deichmann  Malth.  Wagaard  blev  senere  Præst  for  Vand- 
borg. 


Digitized  by 


Google 


429 

Menigheder  1).  —  5.  1  Datter,  Inger  Marie  W.,  g.  m.  Hr.  Peder 
Rosted,  Sognepræst  for  Sejerslev  etc.  Menigheder.  —  c.  1  Dat- 
ter, Katrine  Eccho  "W..  g.  m.  Sr.  Schow  paa  Voergaard. 

3.  En  Halvbroder,  Hr.  Niels  Arrøe  paa  Fur,  hans  Børn: 

a.  1  Søn,  Hr.  Iver  Arrøe,  Sognepræst  paa  Fur").  —  5.  1  Søn, 
Jochum  Arrøe,  bosiddende  paa  Skt.  Thomas  i  Vestindien.  —  c. 
1  Søn,  Hans  Arrøe,  Urtekræmmer  i  København,  —  dl  Søn, 
Hr.  Laurits  Arrøe,  Sognepræst  i  Hjerk  i  Salling  8).  —  e.  1  Dat- 
ter, Inger  Marie  Arrøe,  g.  m.  Hr.  Jørgen  Seidelin  i  Adslev.  — 
f.  1  Datter,  Magdalene  Katrine  Arrøe,  g.  m.  Sr.  Bruun,  Borger  i 
Mariager. 

4.  En  Halvsøster,  Johanne  Wagaard,  g.  m.  Hr.  Jens  Blicher  i  Laa- 
strup,  hendes  Datter,  Inger  Marie  Blicher,  g.  m.  Hr.  Kristian 
Ursin,  Sognepræst  i  Nørholm. 

6.  En  Halvbroder,  Jesper  Wagaard,  Underofficer  paa  Morsø,  hans 
Børn,  nemlig: 

a.  1  Datter,  Ide  Kristine  W.,  ugift.  —  &.  1  Datter,  Inger  Dorethe 
W.,  ugift. 

6.  En  Helsøster,  Dorethe  Resen  Wagaard,  som  er  ugift  og  ophol- 
der sig  i  Bording  Mølle. 

7.  En  Helsøster,  Birgitte  Kirstine  Wagaard,  g.  m.  Forvalter  Neslef 
i  Bording  Mølle. 

8.  En  Helsøster,  Mette  Margrete  Wagaard,  g.  m.  Hr.  Theodosius 
Ursin  i  Glenstrup. 

Disse  anførte  ere  de  rette  og  sande  Arvinger  efter  afgangne 
Madame  Schielderup  og  efter  den  givne  Oplysning  skal  ikke  være 
andre  eller  flere  Arvinger,  c  — 

1727  blev  Iver  Enevoldsen  i  Vadgaard  Provst  for 
Slet  Herred.  Han  døde  1739,  hvorefter  Enken  flyttede 
til  Hvanstrup,  som  ejedes  af  Mathias  de  Lasson  til  Bjørns- 
holm  og  hvor  hun  med  hans  Godhed  og  Tilladelse  fik 
Bopæl.  Her  døde  Sønnen  Hans  som  ung  og  selv  endte 
hun  ogsaa  her  sine  Dage  (1747). 

Hans  Kristian  Olesen  Sadolin  er  den  næste  Præst  i 
Vadgaard.    Han  var  en  Præstesøn  fra  Viborg  og  fødtes 

^)  Enevold  Wagaard,   hans  Søn  Peder  W.   og  Sønnesøn  Enevold 

W.  var  Præster  i  Skelund  1727-1885. 
2)  Niels  Arrøe  og  Sønnen  Iver  A.  Præster  paa  Fur  1731—1810. 
•)  G.  m.  en  Søster  til  den  bekendte  Konferensraad  Niels  Ryberg. 


Digitized  by 


Google 


430 

der  1704.  27  Aar  gammel  blev  han  Kapellan  tU  Graa- 
brødre  Kirke  i  sin  Fødeby,  og  8  Aar  ældre  beskikkedes 
han  til  Sognepræst  her,  kaldet  af  Generalmajor  Niels  de 
Poulsen  tU  Gunderupgaard,  som  ejede  Strandby,  Bjørns- 
holm  og  Malle  Kirker  1).  Ved  et  Fastelandemode  1756 
blev  han  udnævnt  til  Provst,  men  kort  efter  døde  han,  i 
Viborg  under  Snapstinget,  52  Aar  gammel  og  efter  at 
have  været  Præst  her  i  18  Aar.  Hans  Enke  Eleonora 
Hildebrandt  fik  i  Pension  aarlig  40  Rdl.  og  2  Lpd.  Ost^). 

Kristoffer.  Heidenreich  Frederiksen  Bvsch,  som  var 
født  i  Daubjærg  Præstegaard  1718,  havde  i  22  Aar  været 
Præst  for  Ørslev  Kloster,  da  han  1756  blev  kaldet  hertil 
af  Mathias  de  Lassdn  til  Bjørnsholm.  Samme  Aar  blev 
han  Provst  efter  Formanden.  Han  var  3  Gange  gift :  først 
med  Anne  Elisabeth  Brøchner  fra  Karby  paa  Mors,  som 
døde  i  Barselseng  tillige  med  Barnet,  saa  med  ØUegaard 
Riis,  Datter  af  Landstingsskriver  Riis  i  Viborg,  med  hvem 
han  havde  alle  sine  Børn,  endelig  med  Ingeborg  Hee, 
Datter  af  Sognepræst  Thomas  Hee  til  Borup  og  Hald  ved 
Randers.  En  Datter  af  Kristoffer  Busch  blev  gift  med  en 
Præst  Lillelund  paa  Mors. 

Søren  Bregnholm  er  Nr.  10  i  Rækken  af  Præsterne 
i  Vadgaard.    Han   var   fra  Lerchenfeldt,   hvor  Faderen, 


^)  Niels  de  Poulsen  —  ifølge  Sagnet  forøvrigt  en  Mand,  der  stod 
i  meget  daarligt  Forhold  til  saavel  Præst  som  Bønder  i  Strandby 
Sogn  —  var  g.  m.  Gjertrud  Hofmann,  med  hvem  han  havde 
faaet  Gunderupgaard. 

>)  Samme  Aar  som  Sognepræsten  døde  Kapellanen  i  Ranum,  Hr. 
Niels  Juel,  Søn  af  Sognedegn  for  Strandby,  Bjørnsholm  og  Malle 
Nikolaj  Bølle  og  tødt  i  Trende  1711;  han  hed  fra  først  af  Niels 
Bølle  men  kaldtes  senere  Niels  Juel  efter  den  N.  J.,  som  havde 
ejet  Bjørnsholm;  her  var  han  en  Tid  Hovmester,  senere  i  samme 
Egenskab  paa  Gunderupgaard;  '/j,  1747  kaldet  til  Kapellan ;  død 
"Vs  1756  og  begravet  i  Malle  Kirkes  Gulv.  Hans  Enke,  Sophia 
Amalie  Morsing  af  Hjerk  Præstegaard,  blev  senere  g.  m.  Sogne- 
præst i  Hornum  Jørgen  Kr.  Flechtner. 


Digitized  by 


Google 


431 

Thomas  Sørensen  Bregnholm  var  Forpagter.  I  sin  Ung- 
doms første  Tid  fik  han  Undervisning  af  Præsten  i  Vester- 
bølle,  Hr.  Byrge  Krog;  siden  kom  han  i  Viborg  Skole. 
Efter  at  have  taget  sine  Eksamina  var  han  Huslærer  paa 
forskellige  Steder,  blev  saa  omsider  Kapellan  i  Hjerk  i 
Salling  og  kom  derfra  til  Ranum,  da  over  40  Aar  gam- 
mel, hvor  han  var  Kapellan  i  6  Aar.  Endelig  —  efter 
Kr.  Buschs  Død  1778  —  blev  han  af  Peder  de  Lasson 
kaldet  til  Sognepræst  for  Strandby,  Bjørnsholm  og  Malle, 
og  Aaret  efter  blev  han  Provst  for  Gislum  Herred.  Prov- 
stegerningen frasagde  han  sig  nogle  Aar  før  sin  Død,  som 
indtraf  d.  16.  Juni  1810,  da  han  var  78  Aar  gammel. 
Hans  Enke,  Else  Marie  Sinding,  døde  Aaret  efter,  d.  2. 
Oktober,  i  Randers  uden  Arvinger. 

Der  skrives  om  Provst  Søren  Bregnholm  af  en  om- 
trent samtidig  Kaldsfælle  ^) :  iHan  var  en  virksom,  retfær- 
dig, oplyst  og  nidkær  Embedsmand;  med  megen  Op- 
mærksomhed og  sjælden  Orden  opfyldte  han  sine  Pligter. 
Kort:  han  var,  hvad  han  i  sin  Kreds  burde  være,  en 
ustraffelig  Religionslærer,  der  vejledede  lige  saa  meget 
ved  skyldfri  Vandel  som  ved  sund  Lærdom.« 


Om  de  senere  Beboere  af  Vadgaard  for  den  Tid, 
Gaarden  endnu  var  Præstebolig,  skal  her  kun  meddeles 
ganske  lidet,  idet  jeg  nemlig  med  Hensyn  til  rent  stati- 
stiske Data  kan  henvise  til  Wibergs  Præstehistorie  og  S. 
Elvius'  Fortsættelse  af  samme.  Disse  senere  Præste- 
familiers Liv  og  Færd  tilhører  jo  desuden  i  ringere  Grad 
end  de  foregaaendes  Historien,  og  deres  Forhold,  Gaarden 


^)  Ignatius  Becher,  res.  Kapellan  i  Ranum  1799—1817;  Sognepræst 
s.  St.  1817—19. 


Digitized  by 


Google 


432 

og  Hjemmet  vedrørende,  frembyder  —  saa  vidt  mig  be- 
kendt —  intet  af  særlig  Interesse. 

Hans  Peter  Sadolin,  som  efterfulgte  Provst  Bregn- 
holm  1810  efter  i  4  Aar  umiddelbart  i  Forvejen  at  have 
været  Kapellan  hos  denne,  var  en  Sønnesøn  af  den  tid- 
ligere Sadolin  i  Embedet.  Han  var  den  sidste  Præst  i 
Vadgaard,  som  havde  de  tre  Sogne  Strandby,  Bjørnsholm 
og  Malle  forenede.  Ved  et  Reskript  af  25.  Oktober  1805 
var  det  nemlig  blevet  bestemt,  at  i  Stedet  for  nævnte 
Annekser  skulde  Farsø  Sogn  sammenlægges  med  Strandby 
til  et  Pastorat,  naar  Sognepræsten  i  Farsø,  Knud  Bjerum, 
afgik;  han  havde  da  været  Præst  der  i  40  Aar,  men 
endnu  i  12  Aar  til  besad  han  Embedet,  saa  ommeldte 
Bestemmelse  først  traadte'i  Kraft  1817.  Fra  dette  Aar 
gaar  altsaa  Anneksvejen  fra  Vadgaard  i  Øst  i  Stedet  for 
den  gammelkendte  Retning  mod  Vest  og  Nord.  Pastor 
SadoUn  fik  i  Erstatning  50  Rdlr.  aarlig  af  Sognepræsten 
for  de  to  fraskilte  Sogne.  Han  døde  1836.  Enken  Pe- 
trine  Kjerulf,  Datter  af  Ivar  Kjerulf  til  Gunderupgaard, 
levede  til  1857. 

Mathias  Ankersen  Kirkeby  kom  hertil  1836  fra  Ru- 
bjærg  og  Maarup  Sognekald  i  Vendsyssel  og  forflyttedes 
1849  til  Gangsted  og  Søvind  i  Skanderborg  Amt,  hvor 
han  entledigedes  1872;  død  1880. 

Mathias  Schwartzkopf  Bandrup,  den  næste  i  Rækken, 
var  Præst  i  Ikast,  da  han  1849  blev  kaldet  til  Strandby 
og  Farsø.  Her  var  han  kun  i  8  Aar,  hvorpaa  han  kom 
til  Tingsted  paa  Falster  og  var  Præst  der  til  1872,  da 
han  tog  sin  Afsked. 

Casper  Nikolaj  Smiths  Randrups  Eftermand,  kaldet 
hertil  1857,  blev  6  Aar  senere  Provst  for  Aars  og  Gislum 
Herreder.  1868  forflyttedes  han  til  Lunde  paa  Fyn,  hvor 
han  senere  fik  et  andet  Embede,  nemlig  Korup  og  Ubbe- 
rup Sognekald,  hvorfra  han  blev  entlediget  1883.    Siden 


Digitized  by 


Google 


433 

boede  Provst  Smith  i  nogle  Aar  i  København,   og   her 
døde  han  1892 1). 

Jens  MicJiael  Peter  Kragh  havde  i  9  Aar  været  Sogne- 
præst for  Gislum  og  Vognsild,  da  han  11.  Juli  1868  kal- 
dedes til  Nabopastoratet  Strandby  og  Farsø,  hvilket  Em- 
bede han  dog  først  det  paafølgende  Foraar  kom  til  at 
overtage.  Han  afgik  1896,  hvorefter  han  tog  Ophold  hos 
sin  Datter  og  Svigersøn,  Gaardejer  Jens  Byrjalsen  af 
Støttrupgaard  i  Farsø  Sogn, 


Vadgaard  bliver  atter  Bondegaard. 

Kun  lidt  over  et  Aar  boede  Pastor  Kragh  i  Vadgaard. 
Det  havde  nemlig  i  længere  Tid  været  anset  som  ønske- 
ligt, at  Pastoratets  Præstebolig  laa  i  Nærheden  af  den 
ene  af  Sognekirkerne  og  ikke  som  Vadgaard  temmelig 
langt  fra  dem  begge.  Efter  Indstilling  fra  Provstiet  var 
da  omsider  den  Ordning  blevet  bifaldet,  at  Sognepræsten 
for  Strandby  og  Farsø  fremtidig  skulde  bo  i  sidstnævnte 
By,  som  formentlig  i  saa  Henseende  frembød  bedre  Be- 
tingelser end  det  gamle  Hovedsogn  Strandby  med  dets 
unægtelig  noget  enligt  Uggende  Kirke. 

I  Slutningen  af  Aaret  1869  solgtes  saa  Vadgaard  til 
Gaardejer  Peder  Kristensen  Bertelsen  af  Blasgaard  i  Vogn- 
sild Sogn.  Han  overtog  sin  ny  Ejendom  d.  1.  April  1870, 
og  14  Dage  efter  flyttede  Pastor  Kragh  med  Familie  til 
Farsø,  hvor  en  mindre  Bondegaard  imidlertid  var  blevet 
erhvervet  og  indrettet  til  Præstebolig.  Vadgaard  havde 
da  i  306  Aar  været  Præstehjem. 

Peder  Kr.  Bertelsen  var  en  Gaardmandssøn  fra  Vogn- 
sild By  og  født  der  33/^  1824.  Efter  at  have  deltaget  i 
Felttogene  1848—50  var  han  ^^s  1851    bleven  gift  med 


*)  Om  ham  se  »Saml.  til  jydsk  Hist.  og  Topografic  2.  R.,  2.  B.,  S.  309. 

/Google 


Digitized  by* 


434 

Ane  Kirstine  Kristensdatter  af  Morum,  Vognsild  Sogn, 
Datter  af  Gaardmand  Kristen  Kristensen  Vognsen  samme 
Steds  og  født  der  ^^4  1832.  P.  Bertelsen  var  derpaa 
bleven  Ejer  af  Svigerfaderens  Gaard.  Senere  havde  han 
tillige  købt  fornævnte  Blasgaard. 

Straks  da  P.  Bertelsen  kom  til  Vadgaard,  maatte  han 
iværksætte  en  omfattende  Forbedring  af  Gaardens  Byg- 
ninger, af  hvilke  Fæhuset  og  det  halve  af  Ladelængen 
utvivlsomt  var  de  samme  »Bindinger«,  som  Hr.  Mathias 
Willumsen  før  1690  havde  ladet  opføre;  navnlig  disse 
Bygninger  var  nu  —  hvad  ikke  maa  synes  underligt  — 
i  høj  Grad  skrøbelige  og  forfaldne  paa  Tømmer  og  Mur. 
Denne  Del  af  Gaarden  blev  da  ogsaa  hurtigst  muligt  fuld- 
stændig ombygget.  Stuehuset,  som  var  nyere  og  afgav 
en  meget  rummelig  og  smuk  Bopæl,  kunde  nøjes  med 
mindre  Reparationer  paa  Tag  og  Fag,  men  Østerhuset 
var  ikke  solidt,  skønt  dog  ikke  ældre  end  fra  Pastor  H. 
P.  Sadolins  Tid,  og  blev  senere  fornyet. 

P.  Bertelsen  udfoldede  desuden  en  ihærdig  Virksom- 
hed ved  Gaardens  Drift.  Han  udtørrede  og  kultiverede 
den  sure  og  sumpede  gamle  Vadmose,  opdyrkede  større 
Strækninger  af  Hede  og  Kærjord,  lod  Engene  grundigt 
udgrøfte  og  indrettede  en  Del  af  disses  Terræn  til  Over- 
risling med  Vand.  Alt  i  alt  gik  det  saaledes,  at  Vadgaard 
i  Løbet  af  faa  Aar  blev  en  efter  Tidens  Forhold  særdeles 
veldreven  og  værdifuld  Ejendom  med  en  betydelig  Kvæg- 
besætning, særlig  kendt  for  sine  gode  Avlsdyr. 

Den  Flid  og  Energi,  P.  Bertelsen  saaledes  vedvarende 
lagde  for  Dagen  paa  Landbrugsomraadet,  skaffede  ham 
—  i  Forbindelse  med  hans  fra  Ungdommen  af  erhvervede 
indgaaende  Kendskab  til  Husdyravl  og  Husdyrbrug  — 
snart  Anerkendelse  hos  Omegnens  Befolkning.  I  en  Række 
Aar  var  han  Medlem  af  Bestyrelsen  for  Nibe-Løgstør 
Landboforening. 


Digitized  by 


Google 


435 

1889  afstod  han  Gaarden  til  sin  Søn  Bertel  Pedersen 
Vadgaard^)^  som  paa  Kvægavlens  Omraade  yderligere 
har  højnet  Ejendommens  Landbrugsstandpunkt  i  det  al- 
mindelige Omdømme  og  derigennem  bidraget  ikke  lidet 
til  Forbedring  af  Vesthimmerlands  Kreaturbestand  i  det. 
hele  taget.  —  Den  gamle  Landmand  har  senere  levet  som 
Partikulier  i  Hobro  og  Sønder  Onsild  ved  Onsild  St.  *). 

Endnu  den  Dag  i  Dag  har  Vadgaard  for  Nabo- 
lagenes Folk  et  lille  Skær  af  Ærværdighed  og  Autoritet 
over  sig.  Det  er  en  Levning  fra  henfarne  Tider.  Thi 
Erindringen  om,  at  den  var  det  Sted  i  Sognet,  hvortil 
Mand  og  Kvinde  søgte,  naar  betydningsfulde  hjemlige 
Hændelser,  glædelige  og  sørgelige,  forefaldt  eller  forestod, 
er  fremdeles  ret  levende  herude.  »Vaaegod«  bærer  blandt 
Gaardene  i  Strandby  Sogn  sit  eget  særlige  Præg  og  er 
Samlingspunkt  for  sin  særiige  Del  af  Slægtsminderne  — 
Ugesom  den  har  sine  egne  fraliggende  Enemærker  dernede 
bag  den  stille  Hede.  Men  langt  videre  omkring  i  Him- 
merland er  Vadgaard  et  kendt  Stednavn  ~  ogsaa  uden 
for  de  Krfedse,  hvor  Gaarden  navnlig  for  sine  gode  Hing- 
stes og  Tyres  Skyld  nu  nyder  hædrende  Omtale.  Thi  tidt 
og  længe  var  Vadgaard  jo  Provstens  Bopæl ;  og  lige  som 
Præsterne   for  Strandby  Sogn  alle  Dage  kun   nævnedes 


1)  Ved  kgl.  Bevilling  tillagt  anførte  Efternavn. 

*)  Peder  Kr.  Bertelsens  og  Ane  Kirstine  Kristensdatters  Børn  er 
følgende:  a.  Kristen  Pedersen  Vadgaard,  født*/e  1852,  Gaardejer 
i  Stenild  ved  Hobro ;  meget  bekendt  Hingsteopdrætter.  —  &.  Ber- 
tel P.  V.,  f.  '°/s  1854,  nuværende  Ejer  af  Vadgaard.  —  c.  Ane 
Marie  Kirstine  P.,  f.  1856,  død  1870.  —  d.  Karen  Kirstine  P.  V., 
f.  '•/g  1857,  g.  m.  Gaardejer  Jens  Andersen  i  Sønder  Onsild.  — 
e.  DortheaKirstine  P.  V.,  f.  ^/lo  1860,  g.  m.  Lærer  A.  C.  Nielsen 
i  Sønder  Kongerslev.  ■—  f.  Nielsine  P.,  f.  1862,  d.  1882.  —  g. 
Peder  Vestergaard  P.  V.,  f.  "/^  1868,  Gaardejer  i  Strandby.  — 
h.  Anton  Kragh  P.  V.,  f.  ^U  1872,  Eksam.  jur.  i  København. 


Digitized  by 


Google 


436 

som  værende  »af  Vadgaard«,  saaledes  betegnedes  blandt 
høje  og  lave  de  respektive  Provster  ved  Angivelse  af 
sarame  Domicil. 

Selvfølgelig  spøger  det  i  den  gamle  Præstegaard,  hvor 
sagtens  mere  end  én  »klog«  Sognefader  levede  og  døde, 
og  hvor  næppe  alt  stedse  gik  helt  naturligt  og  rigtigt  til, 
selvfølgelig  kendes  her  natlige  Lyde  af  Kvindekjolers  Ras- 
len og  Gliden  ad  Trapper  og  Stiger  og  Tummel  med 
svære,  vægtige  Ting  paa  Stuehusets  lange,  mørke  Loft. 
Oppe  i  Gæstekamrene  mod  Øst  er  Fænomenerne  af  min- 
dre almindelig  Art.  Derinde  lyder  i  tavse  Nætter  Dryp 
paa  Dryp  fra  Loft  til  Gulv  af  store,  tunge  Draaber,  der 
langsomt  følger  hverandre  i  Faldet;  alt  imens  mærkes 
listende  Fodtrin  i  de  tilstødende  Værelser,  og  om  Hus- 
hjørnet  udenfor  gaar  et  susende  Bulder,  som  om  en  væl- 
dig Flok  Faar  i  vild  Fart  strøg  igennem  Smøgen.  Der 
var  jo  en  Gang  en  Præst  her  i  Vadgaard  hedder  det, 
som  slog  en  Jomfru  til  døde  og  derefter  betalte  sin  Karl 
for  at  bære  Liget  ud  til  Aaen  og  putte  det  deri  .  .  . 

Nu  i  de  senere  Aaringer,  da  den  yngre  Slægt,  paa- 
virket af  Højskoler  og  Landbrugsskoler  og  af'  moderne 
Tankegang  i  det  hele  taget,  begyndte  at  gøre  sig  gældende 
ogsaa  her  paa  den  gamle  Gaard,  blev  den  nedarvede 
Snak  om  alt  »det  sære«,  som  her  gik  for  sig,  naturligvis 
ret  upaaagtet.  Dog  kunde  det  hænde,  naar  unge  Menne- 
sker fra  Herregaard'og  Landsby  om  Efteraarsaftener  var 
samlede  i  Havesluen,  og  Støjen  og  Latteren  blev  rigtig 
larmende,  at  et  eller  andet  Medlem  af  Lavet  pludsehg 
kom  frem  med  en  Advarsel  mod  »hende  i  det  røde  Skørt«, 
—  og  straks  stilnede  da  Lystigheden,  og  alles  Øjne  vendte 
sig  mod  de  sorte  Ruder,  bag  hvilke  de  gamle  Præsters 
mosgroede  Linde  susede  i  Mørket. 


Digitized  by 


Google 


Meddelelser  om  Hornslet  Sogn  og  Omegn 

i  det  i6de  Aarhundrede. 

I.    Et  gammelt  Haandskrift. 

Meddelt  af 
Sognepræst  Vilhelm  Bang. 


I  de  wormske  Samlinger  i  Horsens  Skoles  Bibliothek  (se 
bl.  a.  dette  Tidsskrifts  2.  Række  III  Bind,  S.  181  ff.  o.  fl. 
St.;  Kirkehist.  Saml.  3  Række  VI,  S.  766  ff.,  4.  Række  I,  S. 
125  ff.)  findes  en  Afskrift  (med  Professor  J.  Worms  Haand) 
af  nogle  Optegnelser,  som  henimod  det  sextende  Aarhundredes 
Slutning  ere  gjorte  af  en  Mand,  der  paa  den  Tid  har  indtaget 
en  temmelig  betroet  Stilling  paa  Rosenholm,  og,  som  det 
fremgaar  af  dem,  var  højt  anskrevet  hos  Herskabet,  hvilket 
bl.  A.  viste  sig  ved,  at  hans  Husbonde,  Jørgen  Rosenkrands, 
sendte  tre  Tønder  tydsk  01  som  Gave  til  hans  Bryllup  1579, 
hvor  det  er  gaaet  rigeligt  til  med  Mad  og  Drikke,  ligesom 
ogsaa  Damerne  fra  Herregaarden  deltoge  baade  i  Brylluppet 
og  i  det  Aaret  efter  følgende  Barselgilde.  Om  det  Barn,  der 
fødtes  1580,  er  det  eneste  i  Ægteskabet,  er  tvivlsomt;  det 
synes  snarere,  at  enten  de  sidste  Blade  af  de  oprindelige  Op- 
tegnelser have  manglet,  siden  her  standses  ved  Aaret  1530, 
medens  nogle  af  de  andre  Meddelelser  handle  om  Forhold  og 
Personer  i  Aarhundredets  sidste  Decennium;  eller  ogsaa  at 
Slutningen   af  Worms  Afskrift    er   bortkommet,    ligesom    saa 


Digitized  by 


Google 


438 

meget  andet  af  det,  der  oprindelig  var  blevet  afskrevet  af  den 
flittige  J.  Worm  (se  Kirkehist.  Saml.  3.  R.  VI,  S.  767);  i  hvert 
Fald  har  jeg  ikke  kunnet  finde  Slutningen  i  det  store  Kaos 
af  Haandskrifter,  som  det  for  en  halv  Snes  Aar  siden  med 
største  Beredvillighed  blev  tilladt  mig  at  benytte  i  mit  davæ- 
rende Hjem  i  Jylland.  —  Uheldigvis  gives  der  slet  ingen  Op- 
lysning om  Forfatterens  Navn^)  men  hans  Optegnelser,  der 
synes  at  være  paalidelige,  ere  iHke  uden  Betydning,  baade  til 
at  kaste  Lys  over  Tiden  og  for  de  ældre  Sogneforhold. 


Hornslet  Kirkegaard^)  er  den  ældste  Residens, 
som  har  været  i  Øster-Lisbjerg  Herred,  fordi  de  andre 
Sogne  have  valeret  hid  og  did  og  været  nogle  Forlønnin- 
ger udi  Bispernes^)  Tid,  og  holdtes  Kapellaner  dertil  udi 
lang  Tid;  og  er  Hornslet  Kirke  først  funderet*)  udi  Hr. 
Peters  Tid,  Ridder  til  Holm,  som  finge  Holme  efter  Hr.  Byrre 
Slaggel,  Ridder^),  fordi  tilforn  var  aleneste  udi  Hornslet  St. 
Karls  ^)  Kapel  og  St.  Nicolaus's  Kapel  paa  Drorup  Mark 
ved  Kraiberg,  saa  deres  Kilder  ere  endnu  aabenbarlige 
og  synlige;  og  har  der  været  en  Præstemand  udi  Horn- 


*)  Se  cand.  mag.  Hansens  nedenfor  anførte  Tillæg. 

^)  Her  som  fremdeies  i  disse  Optegnelser  er  »Kirkegaard«  snarest 
Betegnelse  for  Præstegaard,  skjønt  man  ogsaa  kan  træffe  Be- 
nævnelsen Kirkegaard  om  Gaarde^  som  i  Tidernes  Løb  i  et 
eller  andet  Øjemed  har  været  lagte  til  en  Kirke.  (Se  Ny  kirkeh. 
Saml.  V,  707). 

®)  De  katholske  Biskopper  i  Modsætning  til  de  lutherske,  der  egent- 
lig skulde  kaldes  Superintendenter. 

*)  At  Hornslet  Kirke  ikke  skulde  være  gammel,  er  allerede  paavist 
i  Pontoppidans  Atlas  IV,  314;  1310  nævnes  dog  »Vor  Frue  og 
alle  Helgenes  Kirke  i  Hornslet«  (Trap,  Danmark,  2.  Udg.  V.  666). 

*)  Hr.  Byrre  Slaggel  (se  Adels-Lexikon)   altsaa  en  Ejer  af  Gaar- 
den,  formodenthg  i  13.  Aarh.;  (mon  ikke  Hr.  Peter  er  en  For- 
vexling  i  Stedet  for  Petz,  hvilken  Familie  ejede  Holm,   indtil 
den  1506  kom  til  Aarhus  Bispestol?  Trap,  Danm.  V.,  666). 
^)    Eller,  hvilket  synes  rimeligere,  St.  Karens. 


Digitized  by 


Google 


439 

slet,  Hr.  Laurs  Jensen  med  Navn,  udi  ærlig  og  velbyrdig 
Bisp  Bo^)  hans  Tid,  som  har  haft  Mørke  Kirke  for  en 
Annex  til  Hornslet;  og  samme  Tid  har  boet  udi  Mørke 
Kirkegaard  en  Enke  ved  Navn  May  Jeppis,  som  haver 
givet  samme  Hr.  Laurids  sin  Landgilde  af  fornævnte  Gaard, 
og  samme  Tid  har  Hvilsager  Sogn  haft  sin  egen  Sogne- 
præst, som  har  boet  i  Hvilsager  Kirkegaard  og  gjort  Tje- 
neste til  Lime  Sogn.  Den  sidste  Præst,  der  har  været, 
var  Hr.  Khey,  som  døde  sammesteds. 

Efter  samme  Hr.  Laurids  er  kommen  Hr.  Mikkel  Jen- 
sen udi  Bisp  Jens's  Tid  2),  og  haver  haft  baade  Hornslet 
Kirke  og  Skjødstrup  tilsammen,  og  gjorde  Tjeneste  til 
begge  Sogne  udi  62  Aar,  og  døde,  der  han  var  mere  end 
110  Aar. 

Hr.  Jens  Christensen,  født  udi  Kierkeholt^),  havde 
Hornslet  og  Skjødstrup  Sogne  sammen  udi  Bisp  Niels 
Clausens*)  Tid,  og  gjorde  Tjeneste  der  udi  13  Aar;  blev  der- 
efter kaldet  til  Galthen  Sogn  udi  Galthen  Herred,  og  havde 
der  siu  (7)  Sogne  ^)  sammen  i  lang  Tid  og  døde  ibidem. 

Hr.  Søren  Simonsen  havde  Hornslet  og  Skjødstrup 
Sogne  sammen  udi  3  Aar,  og  kom  siden  til  Mols  Herred 
og  døde  udi  Roelsøe. 

Hr.  Søren  Pedersen,  født  udi  Kortrup  ^)  i  Sabro  Her- 


*)